Mere træ i byggeriet bliver afgørende for at nå CO2-krav

Byggematerialer Meget taler for, at træ vil spille en større rolle i byggeriet i fremtiden. Men hvordan vi anvender materialet, er afgørende for at få succes med mere træbyggeri i Danmark

Morsingweb4212

Det helt store potentiale på CO2-besparelsen opnås ved at anvende træ i de bærende konstruktioner i fleretagers byggerier.

© Peter Fynholm
Momentum+

Krav om reduktion af CO2-udledning skubber på brugen af træ som byggemateriale. Træ har, i mange år, stået i skyggen af andre – og mere CO2-tunge - byggematerialer, når der skulle vælges råstoffer i konkrete byggerier.

Men når man ser på de store udfordringer, vi står over for som samfund, med et krav om en dramatisk reduktion i CO2-emissionerne på 70 pct. som foreskrevet af Folketinget, så er der meget, der taler for, at træ kommer til at spille en afgørende rolle i fremtidens byggeri.

Eftersom byggeriet alene står for mere end 30 pct. af de samlede CO2-udledninger, er der meget at hente, hvis mere klimavenlige løsninger kan erstatte de klimatunge løsninger.

Godt nyt for træ til byggeri

Det paradoksale er, at mange års fokus på reduktion af energiforbrug i Bygningsreglementet har gjort, at den energi, der anvendes til fremstilling af de byggematerialer, som bliver anvendt i en bygning, nu klart overstiger den energi, der bruges til opvarmning af en bygning de første mange leveår.

Det er der kommet politisk fokus på, og der er således etableret en frivillig bæredygtighedsklasse, som på sigt måske kan udmønte sig i reelle krav til byggematerialers CO2-aftryk.

Det er godt ny for træ som materiale. Tidligere blev træ slet ikke set som et alternativ til de mere klimatunge byggematerialer. Men med indførelsen af den frivillige bæredygtighedsklasse og eventuelle krav til CO2-aftrykket fra byggematerialer, er der nu en bevidsthed om, at træ er et bæredygtigt alternativ til traditionelle materialer.

Alligevel fravælges denne mulighed typisk pga. pris og manglende erfaringer i byggeriet. Blandt arkitekterne er der dog en stor interesse for at bygge i træ. Det skyldes ikke kun bæredygtighedsprofilen, men i lige så høj grad de æstetiske og nye designmæssige muligheder. Men entreprenørerne trækker i den anden retning, hvilket gør, at bygherrerne og ejendomsudviklerne ofte fravælger den mere ’usikre’ løsning, det i manges øjne stadig er at anvende træ.

Ejendomsudviklere viser vejen

Så – hvordan får vi gjort træ til et naturligt valg? Både når vi bygger i højden og til brug i de bærende konstruktioner? Og hvor der virkelig ses en tydeligt CO2-besparelse i byggeriet?

Der er heldigvis efterhånden flere ejendomsudviklere, som kan hjælpe med at vise vejen. Ejendomsvirksomheden NREP skal eksempelvis opføre 535 boliger i fem karréer i op til syv etager i Ørestaden (UN17). I en artikel i Børsen fra 30. september 2021, betegner NREP selv byggeriet som et bæredygtigt pionerbyggeri, der efter planen skal stå færdigt i 2024.

I forbindelse med udviklingen af byggeprojektet har NREP selv fundet, at de ved at erstatte beton med træ kan opnå meget store besparelser på CO2-aftrykket. Ved at erstatte facaderne med træbeklædning er besparelsen 61 pct. svarende til 320 ton CO2 og ved erstatte tagkonstruktionen med træ er besparelsen på 50 pct. svarende til 258 ton CO2.

NREP har valgt kun at opføre én af bygningerne med bærende konstruktioner i træ. Hvilket er ærgerligt, hvis man ser på tallene, for her indlejres alene 950 ton CO2 i træet, som jo samtidigt er en fornybar ressource. Så det er tydeligt fra byggeriet i Ørestaden, at det helt store potentiale på CO2-besparelsen opnås ved at anvende træ i de bærende konstruktioner i fleretagers byggerier.

Derfor er mit budskab også, at en bygning ikke bliver til et træhus ved, at man beklæder den med træ. For det største potentiale i forhold til CO2-aftrykket er, hvis man anvender træet i de bærende konstruktioner. Og det bliver vigtig viden i de kommende år, hvor vi skal opføre mange boliger i storbyerne samtidigt med, at vi skal reducere CO2-aftrykket. Her vil fleretagers byggeri, hvor de bærende konstruktioner er af træ, være en vigtig del af løsningen – selv om den løsning naturligvis ikke kan stå alene.

Standhaftige barrierer

Men hvad er det så, som holder os tilbage, når potentialet nu er så åbenlyst ved at anvende træ i fleretagers byggeri? Svaret på det spørgsmål skal findes i en række faktorer, der virker som barrierer for udbredelsen af træbyggeri.

Den formentlig vigtigste faktor for bygherren er prisen sammenlignet med traditionelt byggeri. I øjeblikket er prisen på træ unormalt høj – mere end fordoblet, men den vil formentlig stabilisere sig igen.

Selv om andre byggematerialer oplever samme stigninger som følge af pandemien Covid-19, har den høje pris fx afholdt NREP fra at udnytte det fulde potentiale i træbyggeriet i UN17, ifølge artiklen i Børsen. Men selv under mere normale omstændigheder anses træbyggeri i højden stadig for at være dyrere end eksempelvis betonbyggeri.

At træbyggeri er dyrere, er dog i modstrid med det faktum, at nogle af dem, der i øjeblikket har succes med træbyggeri, er modulbyggerierne til almennyttige boliger, hvor prisen er meget vigtig for at vinde udbuddene. Her er der dog en mangeårig indbygget erfaring og viden i hele byggeprocessen, som er med til at sikre mod uventede udgifter.

Men det er ikke tilfældet ved træbyggeri i flere etager - typisk over fire etager. I praksis betyder det bl.a., at entreprenøren påfører en sikkerhedsfaktor, der skal beskytte mod uventede udgifter, når der skal gives et bud på omkostningerne ved et konkret byggeri. Det skyldes grundlæggende, at der er mangel på viden om træbyggeri hos de udførende, herunder entreprenørerne.

Ved at erstatte facaderne med træbeklædning er besparelsen 61 pct. svarende til 320 ton CO2 og ved erstatte tagkonstruktionen med træ er besparelsen på 50 pct. svarende til 258 ton CO2.

Niels Morsing

Nogle af de uventede udgifter kan typisk stamme fra, at entreprenørerne er vant til at bygge med betonelementer og har meget begrænset erfaring med træ og træelementer. Beton tåler mere fugt og vand i byggeperioden, og at bygge med træ kræver, at der lægges en fornuftig ’fugtstrategi’, der skal beskytte materialerne i byggeperioden.

Der er typisk ekstra omkostninger forbundet med disse tiltag, men det burde til fulde opvejes ved, at byggeprocessen er væsentlig kortere, når der anvendes træelementer, da disse er meget lettere og nemmere at håndtere ved montage.

Desværre opbevares byggematerialerne og byggekomponenterne ofte uhensigtsmæssigt på byggepladsen, fx er der ikke overdækket under opførelsen. Bygger man med træ uden at dække af, betyder det, at man indbygger fugtproblemer, allerede inden byggeriet er taget i brug.

Bygningsreglementet gør det svært

En anden type merudgifter kan opstå, fordi brandmyndighederne stiller krav om dokumentation af foreskrevne brandtekniske løsninger. Her vil en prøvning eller anden form for dokumentation typisk være nødvendig. Selv om der (i Bygningsreglementet) ikke er noget til hinder for at bygge i højden, så er der ingen tekniske løsninger, som er præaccepterede – beskrevet i den eksempelsamling i Bygningsreglementet, som beskriver de brandtekniske løsninger.

Morsingweb4211

En bygning bliver ikke til et træhus ved, at man beklæder den med træ. For det største potentiale i forhold til CO2-aftrykket er, hvis man anvender træet i de bærende konstruktioner.

© Peter Fynholm

Derfor er Bygningsreglementet og den øvrige lovgivning faktisk med til at gøre det svært at bygge i træ i højden. De gængse løsninger er simpelthen ikke omfattende nok, når man ser på bygninger over fire etager.

Det er naturligvis vigtigt at understrege, at de brandtekniske foranstaltninger skal være i orden. Men det er vigtigt at tilføje, at der fremadrettet er behov for, at der kommer flere brandtekniske løsninger i eksempelsamlingen, så der kan bygges ud over de fire etager. Mindst lige så vigtig er det, at vejledningen for, hvordan man designer en bygning i træ, bliver mere fyldestgørende. For den er i dag utilstrækkelig.

Vis vand væk

Her skal der fokus på arkitekterne. For de har en meget væsentlig betydning for succesen med træbyggeri. Og derfor er det også ærgerligt at se, at mange arkitekter har store ambitioner med træbyggeri og gerne vil lave prestigebyggerier i træ. Men de bygninger, der bliver forskrevet, benytter sig ikke af helt grundlæggende principper, hvoraf den allervigtigste er ’vis vand væk’.

’Vis vand væk’ betyder i praksis, at det er god byggeskik, hvis man fx ønsker facader i træ, at der fx projekteres med et stort udhæng. Det bliver naturligvis sværere, når byggeriet kommer op i højden. Her vil anbefalingen være at vælge andre materialer til klimaskærmen.
Ellers kan vedligeholdelsen på sigt vise sig at blive problematisk og meget dyr, hvilket vil afskrække en bygherre.

Udover at vedligeholdelsen er vigtig i forhold til det æstetiske udtryk, så er den også helt afgørende, hvis der er anvendt facader af brædder, der er brandimprægnerede. For effekten er kun varig, såfremt man sikrer, at der ikke sker udvaskning af imprægneringsmidlet i hele bygningens levetid. Her er det igen vigtigt at understrege, at et træbyggeri ikke behøver at være beklædt med træ for at bidrage væsentligt til reduktionen af byggeriets klimabelastning.

Gentag ikke fortidens fejl

Afslutningsvis, så skal vi lære af fortiden og ikke gentage de samme fejl som tidligere og forstå, at det kræver en anden byggeteknik at bygge i træ.

Vi kan ikke undvære en fornuftig fugtstrategi fra produkt til bygning, og vi skal huske på ’vis vand væk’, ikke mindst i det arkitektoniske udtryk, hvor arkitekterne skal tage højde for træets egenskaber i projekteringen.
Og så skal aktørerne huske, at vi har masser af viden og erfaring om træbyggeri i Danmark – så disse aktører skal opsøge viden hos de relevante videninstitutioner.

Træ har alle muligheder for at blive det naturlige valg i vores byudvikling – og det hverken skal eller behøver at være et eksperiment at bygge i træ – heller ikke i højden.