Fra byggeaffald til ressourcer - cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen

Byggematerialer Bygge- og anlægssektoren skal omstilles til en cirkulær økonomi, hvor de udvundne ressourcer i materialekredsløbet bevares. Det kræver nye arbejdsmetoder, ændringer i design- og materialevalg, nye og innovative produkter samt inspiration og vidensdeling på tværs af fag

Hedevangweb4212 (1)

Blandingen af 50 pct. tegl og 50 pct. beton vurderes som den variation, der vil have størst potentiale, idet den farvemæssigt forekommer varm – dog uden at syne alt for rød. Her ses en prøvebelægning hos Malmos Landskaber i Trekroner

© Martin Hedevang Andersen
Momentum+

Vi står overfor en virkelighed, hvor der skal gøres op med vores nuværende ressourceforbrug. Vi ved, at den nuværende brug af ressourcer har gjort uoprettelig skade på vores fælles planet, og vi ved, at der ikke nødvendigvis er uendelige ressourcer at forbruge.

Der er derfor brug for, at alle brancher ser indad og iværksætter initiativer, som kan nedbringe brugen af nyligt udvundne ressourcer. Især i bygge- og anlægsbranchen der står for en stor del af det samlede CO2-udslip og ressourceforbrug.

I dag arbejdes der i bygge- og anlægssektoren ud fra en lineær økonomi, hvor ressourcer udvindes, benyttes og kasseres. Dette skaber et uhensigtsmæssigt ressourcetræk på planeten, og der skal derfor omstilles til en cirkulær økonomi, hvor de udvundne ressourcer i materialekredsløbet bevares.

Det kræver nye arbejdsmetoder, ændringer i tilgangen til design- og materialevalg, nye og innovative produkter og ikke mindst inspiration og vidensdeling på tværs af fag.

Cirkulær Økonomi i landskabsarkitekturen

Som landskabsarkitekt arbejder man pr. definition med grønne og bæredygtige tiltag til projekter i vores byer og det åbne land. Alligevel er der gode muligheder for at dette arbejde gøres endnu mere miljøvenligt, ressourcebevidst og cirkulært. Landskabsarkitekter står i en helt særlig position, da der allerede er tradition for at tænke cirkulært – der skal blot fokus på det igen.

Det er oplagt, at det er landskabsarkitekter, som går forrest og viser vejen for, hvordan man kan arbejde med den cirkulære økonomiske tankegang

Martin Hedevang Andersen

Ofte benyttes naturlige materialer, som kan stå ude i al slags vejr, og erfaringen viser, at disse materialer har en lang holdbarhed og nemt kan genbruges.

Det er derfor helt oplagt, at det er landskabsarkitekter, som går forrest og viser vejen for, hvordan man kan arbejde med den cirkulære økonomiske tankegang – til inspiration for os selv og hinanden, men lige så vigtigt til inspiration for resten af samfundet.

I publikationen ’Cirkulær Økonomi i Landskabsarkitekturen’ (Danske Landskabsarkitekter 2020) er det defineret, hvordan man kan arbejde cirkulært med landskabsprojekter.
Metoden, som er udviklet på baggrund af ’Ellen MacArthur Foundations’ teorier, bygger på fire cirkler:

  • Den nære cirkel
    Jo mindre, der er brug for at ændre et projektområde, dele af et projektområde – eller forarbejde en bygningsdel eller materiale for at genanvende det – jo færre ressourcer, som energi, vand og arbejdskraft, kræves der. Nøgleordene for den nære cirkel er derfor genanvendelse af eksisterende projektdele som eksempelvis beplantning, jord, bærelag og belægninger, sådan som de allerede forefindes lokalt.

  • Langvarig cirkulation
    Jo længere en bygningsdel eller et materiale kan holde, des færre naturressourcer lægges der beslag på i et langt tidsperspektiv. Langvarig cirkulation sikres ved at designe og konstruere bygningsdele på en måde, så de let kan vedligeholdes, delvist udskiftes og på sigt kan skilles ad og genanvendes. Det er langvarig cirkulation, når der gennemføres tiltag, der har til formål at forlænge levetiden af bygningsdele, og/eller minimere ressourceforbruget under driften.

  • Gentagen cirkulation
    Udtjente materialer eller bygningsdele kan få forlænget levetiden gennem lettere forarbejdning, så de kan genanvendes i nye sammenhænge eller projekter, hvilket minimerer behovet for udvinding af nye, jomfruelige ressourcer og mindsker miljøaftrykket generelt. Materialet forsætter med at eksistere, men i en ny form.

  • Rene cirkler
    Hvis man bevarer renheden og kvaliteten af et byggemateriale, vil det kunne indgå i flere sammenhænge, end hvis det er forarbejdet eller sammenblandet - fx overfladebehandlet, støbt eller limet sammen. Rene byggematerialer har ofte en højere genbrugsværdi, som endda også ofte vil øges med tiden.

Metoden er særligt udviklet til vores fag, men kan simpelt omsættes til andre lignende discipliner. Overordnet er det vigtigt at have en forståelse for de ressourcer, man har til rådighed og benytte dem på en skånsom måde.

Fra tanke til handling

Der er bred enighed om, at branchen skal agere mere cirkulært og ressourcebevidst. Derfor er der også brug for at eksperimentere og afprøve teorier i virkeligheden. Her rummer netop landskabsarkitekturen en lang række fordele i forhold til beslægtede brancher såsom bygningsarkitekturen.

Foruden fagets faglige tradition er landskabsprojekter ikke lige så følsomme for ændringer og genopretning, der måtte opstå i forbindelse med afprøvning af nye materialer eller metoder. Netop dette er et faktum i innovationsforløbet “Fra byggeaffald til Ressource” (InnoBYG Spireprojekt 2020).

Hedevangweb4211

Efter en screening af de mest almindelige affaldsfraktioner af byggeaffald identificerede vi en række restprodukter fra den eksisterende nedknusningsproces af beton og tegl, der kunne anvendes til landskabsprojekter. Sammenligning af prøverne var vigtig for at finde den rette blanding.

© Martin Hedevang Andersen

Her blev det undersøgt, hvordan der kan anvendes beton og tegl fra nedrivning af bygninger til landskabsprojekter. Det primære fokus var at skabe produkter med synlige anvendelser. Det var vigtigt for projektet, da der er brug for eksempler, man kan se, røre og bruge. På den måde øges bevidstheden blandt aktører inden for landskabsarkitektur om mulighederne for at anvende genanvendte materialer.

Potentialer

Efter en screening af de mest almindelige affaldsfraktioner af byggeaffald, identificerede vi en række restprodukter fra den eksisterende nedknusningsproces af beton og tegl. En vigtig hjørnesten i en cirkulær økonomi er at eliminere spild af materialer og netop denne forarbejdning efterlod et restmateriale, som der kunne findes anvendelse til. Som situationen er i dag, nedknuses en stor del af beton- og teglaffald allerede i dag til forskellige anvendelser i forbindelse med eksempelvis vejbyggerier. Det var derfor muligt at udnytte både det eksisterende produktionsapparat og den konstante materialestrøm.

Arbejdet viste, at der er et potentiale for at øge anvendelsen af genanvendte materialer i anlægsarbejder, idet der blev fremstillet et produkt til anvendelse som toplag på stier. Toplaget blev fremstillet i forskellige varianter bestående af forskellige blandinger af nedknust beton og tegl for særligt at undersøge produktets æstetiske udtryk.

Blandingen af 50 pct. tegl og 50 pct. beton vurderes som den variation, der vil have størst potentiale, idet den farvemæssigt forekommer varm – dog uden at syne alt for rød.

Vær opmærksom på lovgivning

En vigtig lære var, at når man påtænker at anvende sekundære råstoffer – dvs. genanvendte materialer i stedet for de traditionelle råstoffer som fx sand og grus – skal man være opmærksom på den lovgivning, affaldsmaterialer er omfattet af.

Særligt er det vigtigt at være opmærksom på, at nedknuste materialer som beton og tegl som udgangspunkt vil være at betragte som affald på trods af, at de minder om traditionelle råstoffer. Det betyder bl.a., at det kan kræve en tilladelse at anvende materialerne i anlægsarbejder, medmindre man kan godtgøre, at materialerne er sorterede og ikke forurenede. Det kan variere fra kommune til kommune, hvilken form for dokumentation der lægges til grund for at vurdere, at materialerne ikke er forurenede.

En anden vigtig lære var behovet for tværfagligt samarbejde, når fremtidens cirkulære produkter skal udvikles. Projektteamet bestod af en bred vifte af aktører – alle kendetegnet ved arbejdet med anlægsprojekter. Der var tale om et team bestående af landskabsarkitekter, anlægsgartnere, affalds- og ressourceeksperter samt miljøingeniører.

Hedevangweb4213

Betonaffald inden det nedknuses og bruges til bl.a. vejopfyld og som tilslag i genbrugsbeton.

© Thilde Fruergaard Astrup

Det var derfor muligt at afdække alle dele af udviklingsprocessen fra de æstetiske betragtninger over de funktionelle krav til den konkrete anvendelse. En, måske vigtigere, komponent var, at den miljømæssige effekt blev efterprøvet. Dette er vigtigt, da det i udviklingen af alternativ anvendelse af byggeaffald altid bør sikres, at nye metoder og produkter ikke er mere klimabelastende end eksisterende.

Perspektivet for øget cirkularitet og ressourcebevidsthed i landskabsarkitekturen er stort. Udover udvikling af nye materialer og produkter findes der et potentiale i gentænkning af arbejdsmetoder og designløsninger.

Det er derfor vigtigt at påpege, at omstillingen til cirkulær økonomi ikke kun handler om at udskifte konventionelle materialer med genbrugte. Dette skal suppleres af et holistisk tankesæt, der tager alle dele af udviklingen og etableringen af et landskabsprojekt og hele den efterfølgende livstid i betragtning.

Der er endnu kun skrabet i overfalden, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at udviklingen kun går en vej, og potentialet er stort!