Den bæredygtige bioøkonomi vinder frem

Cirkulær bioøkonomi Der er rivende gang i udviklingen af bæredygtig bioøkonomi i Danmark. Nye bioraffineringsteknologier vinder terræn, og biomasse kommer til at spille en større og større rolle i den grønne omstilling

Børstingweb4211

Der er behov for, at vi finder ud af, hvad vi ønsker, at biomassen skal bruges til for at give den største værdi for samfundet. Vi kan blive langt bedre til at forarbejde massen til en række forskellige produkter.

© Colourbox
Momentum+

Udviklingen skaber muligheder for klima- og miljøgevinster både ved produktion af biomasse og anvendelsen af biobaserede produkter. Flerårige græsser giver fx både miljø- og klimagevinster. Det sker, når korn eller majs erstatter importeret sojaprotein.

Der udvikles og forskes i at finde gode anvendelsesformer for fiberfraktion og pressesaft, som kommer ud af raffineringen af græs. Og udviklingsmålene er også, at græsproteinerne på lidt længere sigt kan anvendes direkte i fødevarer til mennesker.

Som formand for Det Nationale Bioøkonomipanel har jeg i den seneste årrække været med til at levere to sæt anbefalinger, hhv. ”Bæredygtige byggeklodser til fremtiden” om fremtidens byggeklodser til emballage, tekstiler og produkter med lang levetid (2019) samt ”Proteiner for fremtiden” om fremtidens bæredygtige proteiner (2018).

Som led i udarbejdelsen af disse anbefalinger er der udarbejdet diverse analyser, og vi har haft rigtigt god hjælp fra virksomheder, der har stort indblik i potentialer og udfordringer inden for netop deres værdikæder. På baggrund af anbefalingerne har regeringen udgivet to handlingsplaner: Hhv. ”Handlingsplan for nye og bæredygtige byggeklodser” (2020) og ”Handlingsplan for nye bæredygtige proteiner” (2019). Mere om det nedenfor.

Der er store potentialer

Overordnet set vurderer Det Nationale Bioøkonomipanel, at der er yderst store potentialer for at videreudvikle en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi i Danmark. Vi kan anvende en hel del af vores biologiske affalds-, rest- og sidestrømme bedre til formål med større samfundsøkonomisk gevinst.

Vi kan producere andre former for biomasse, som genererer større mængder biomasse og samtidig reducerer vores miljø- og klimabelastning. Og vi kan blive langt bedre til at forarbejde biomassen i bioraffinaderier, af forskellig karakter, til en lang række forskellige produkter. Og så kan vi blive bedre til at genbruge og genanvende de biologiske ressourcer i en cirkulær økonomi.

Gør vi det rigtigt, vil det ikke blot føre til store miljø- og klimagevinster, men også til vækst og beskæftigelse i hele landet – og især i landdistrikterne, hvor biomassen produceres og forarbejdes. På den måde kan biologiske ressourcer komme til at spille en stor rolle i den grønne omstilling.

Det er vigtigt at slå fast, at selv om vi kan producere mere biomasse end i dag og reducere vores negative pres på miljø og klima, vil der langt fra være nok biomasse til at erstatte brugen af fossile ressourcer.

Figur: Det overordnede budskab fra Det Nationale Bioøkonomipanel er, at produktion, forbrug og genanvendelse af materialer som fx plastik, tekstiler og kompositter kan få en markant bedre miljø-, natur- og klimaeffekt samt skabe vækst, nye eksportmuligheder og arbejdspladser i Danmark.

Jordens kapacitet til at producere biomasse er ikke stor nok. Der er brug for andre bæredygtige ressourcer end biomasse til at erstatte de fossile. For at illustrere proportionerne i den udfordring det er at udfase olie og gas, kan det samlede ressourcebehov omregnes til energienheden exajoule.

Fremskrivninger viser, at sektorer for plast, stål, cement, brændstof til fly, skibe, lastbiler og personbiler, samt el og varme globalt set må forventes at have et samlet behov for ca. 1.000 exajoule pr. år i 2050 (SDU, 2019).

Til sammenligning vurderer IPCC’s ekspertgruppe for bioenergi, at Jordens kapacitet til at producere biomasse er på mellem 100 og 300 exajoule pr. år. Der er derfor behov for, at vi finder ud af, hvad vi ønsker at biomassen skal bruges til, for at give den største værdi for samfundet.
Jeg vil nu dykke ned i panelets to sæt anbefalinger og reflektere lidt over, hvordan det er gået.

Anbefalinger om fremtidens bæredygtige byggeklodser

Det overordnede budskab fra Det Nationale Bioøkonomipanel i anbefalingerne om bæredygtige byggeklodser til fremtiden er, at produktion, forbrug og genanvendelse af materialer som fx plastik, tekstiler og kompositter kan få en markant bedre miljø-, natur- og klimaeffekt og samtidig skabe vækst, nye eksportmuligheder og arbejdspladser i Danmark.

De danske styrkepositioner er indgående indsigt i bioressourcernes kompleksitet og potentialer og viden om, hvordan mekaniske, biologiske, kemiske og termiske processer forarbejder bioressourcer mest hensigtsmæssigt, så biomassen kan anvendes til både fødevarer, foder, materialer og energi.

Der er enighed i panelet om, at Danmark kan spille en stor rolle på nogle andre områder. Det er fx at udvikle og demonstrere, hvordan forskellige processer kan få biomassernes potentialer frem. På den måde kan vi nå en mere samfundsøkonomisk optimal genanvendelse måde at opgøre bæredygtighed for biomasse til en række forskellige anvendelser.

Det var glædeligt at modtage en handlingsplan om bæredygtige byggeklodser for et års tid siden. Jeg har indtryk af, at rigtigt mange af vores anbefalinger blev modtaget positivt og håndteret godt. Udviklingen af den cirkulære økonomi er yderst vigtig, og jeg ser fx det kommende producentansvar på plastområdet som en rigtig god mulighed for at skabe en mere cirkulær økonomi på det område.

Det er mit indtryk, at udviklingen inden for tekstiler – herunder optimal genanvendelse af brugte tekstiler – godt kunne gå stærkere. Det samme gælder nok inden for den hårde plast (termoplast) til produkter med lang levetid.

Anbefalinger om protein, handlingsplan og landbrugsaftalen

Det overordnede budskab i Bioøkonomipanelets anbefalinger om fremtidens proteiner skal ses i lyset af, at jordens befolkning forventes at vokse fra 7 mia. i dag til 10 mia. i 2050, og der er behov for sunde fødevarer, der er miljø- og klimavenligt produceret.

Netop udviklingen af nye proteinværdikæder har Bioøkonomipanelet peget på som et område, hvor Danmark kan få et konkurrencemæssigt forspring inden for bioøkonomien. Der er store potentialer for yderligere produktion af bæredygtige proteiner i Danmark – både fra land, hav og gennem bedre udnyttelse af rest- og sidestrømme.

Børstingweb4213

Bioøkonomipanelet har peget på udviklingen af nye proteinværdikæder som et område, hvor Danmark kan få et konkurrencemæssigt forspring inden for bioøkonomien. Der er store potentialer for yderligere produktion af bæredygtige proteiner i Danmark – både fra land, hav og gennem bedre udnyttelse af rest- og sidestrømme.

© Colourbox

I regeringens nye aftale om grøn omstilling af dansk landbrug indgår en række indsatser, som er i tråd med Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger. Det drejer sig bl.a. om en kommende ”Strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker” og 260 mio. kr. til bioraffinering af græs til proteiner.

Normalt kan protein fra græs kun optages af flermavede dyr som køer og får. Når græs raffineres, udvindes proteinerne og gøres tilgængelige for enmavede dyr som grise, kyllinger og mennesker. Når proteiner er udvundet, kan resten af biomassen anvendes til at producere energi i et biogasanlæg, og måske kan fiberdelen raffineres og anvendes til emballage, foder eller tekstiler. En fordel ved græs er, at det har et højt udbytte pr. ha og en lang vækstsæson. Når flerårig græs erstatter enårige afgrøder har det både positive effekter på vandmiljø- og klima: det kan binde kulstof i jorden, og det er godt for vandmiljøet, fordi udledning af kvælstof mindskes og tilførsel af pesticider kan reduceres. Danmark er førende, når det kommer til grøn bioraffinering.

Disse indsatser flugter med andre ord Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger om en mere langsigtet og strategisk tilgang til proteinområdet med støtte til forskning, udvikling og etablering.

Børstingweb4212

Globalt set er der et samlet behov for ca. 1.000 exajoule pr. år i 2050. Til sammenligning vurderer IPCC’s ekspertgruppe for bioenergi, at Jordens kapacitet til at producere biomasse er på mellem 100 og 300 exajoule pr. år. Der er derfor behov for, at vi finder ud af, hvad vi ønsker, at biomassen skal bruges til for at give den største værdi for samfundet.

© Bert Wiklund

En øget produktion af bæredygtige danske proteiner vil samtidig kunne bidrage til at mindske Danmarks afhængighed af importerede proteiner såsom soja fra Sydamerika.

Som direktør i DAKOFO vil jeg også nævne, at vi i år har lanceret Korn- og Foderbranchens anbefalinger til en National Strategiplan for Protein. En central målsætning for branchen er, at 320.000-370.000 ton – svarende til en tredjedel den nuværende proteinimport – i 2030 skal være erstattet af dansk produceret protein fra bl.a. bælgplanter, grøn bioraffinering, insekter, proteinkilder fra havet og industrielle restprodukter.

Netop i Sydamerika kan produktionen af soja være forbundet med skovrydning, hvilket har store negative konsekvenser for klimaet, miljøet og de mennesker, som lever i og omkring skovene. Det er således glædeligt og positivt, at regeringens nyligt lancerede handlingsplan mod afskovning også har øget selvforsyning af bæredygtige proteiner som en del af visionen.

Andre områder vinder frem

Pyrolyse er et andet spændende eksempel på en teknologi, der kan bidrage til cirkulær og bæredygtig bioøkonomi, og som kan bidrage til at skabe løsninger for en fossilfri fremtid. Det er også en teknologi, der i landbrugsaftalen er afsat 196 mio. kr. til at videreudvikle.

Med pyrolyse kan biomasse som affalds- og restprodukter bl.a. fra landbrugs- og fødevaresektoren som fx gylle, halm, spildevandsslam og restfibre fra biogasproduktion omdannes til pyrolysegas, pyrolyseolie og biokul under iltfrie forhold. Pyrolyseolien og -gassen kan raffineres videre til brændstoffer og materialer.

Der er yderst store potentialer for at videreudvikle en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi i Danmark. Vi kan anvende en hel del af vores biologiske affalds-, rest- og sidestrømme bedre til formål med større samfundsøkonomisk gevinst

Asbjørn Børsting

Biokullet kan potentielt anvendes som jordforbedringsmiddel og til at recirkulere næringsstoffer. Det har en stor klimaeffekt, idet det kan binde en stor del af kulstoffet fra den oprindelige biomasse. Biokullet nedbrydes langsomt og kan derfor bruges til at lagre kulstof i jorden i mange år, og kulstoffet fjernes dermed fra atmosfæren.

Danmark er godt i gang

Det kribler og krabler i den danske bioøkonomi. Udviklingen mod øget bæredygtighed og den cirkulære tankegang vinder frem. Der er store indsatser på forskningsområdet, vi har en engageret privat sektor og myndigheder og politikere skaber rammevilkår.

Der er meget at glæde sig over i denne tid. Men det er også vigtigt at holde et overordnet fokus. For der er kun begrænsede mængder biomasse, og vi skal bruge den så godt som muligt. Derfor håber jeg og bioøkonomipanelet, at der i stigende grad kommer en øget strategisk tilgang til hele området.

Det kan være gennem en national bioøkonomistrategi, som panelet har anbefalet ad flere omgange, eller ved på anden vis at have en overordnet strategisk tilgang til hele området – så vi fx kan håndtere, at en række sektorer kæmper om den samme biomasse, og vi kan prioritere biomassen, så den anvendes dér, hvor den får størst nytte for samfundet.

Grøn omstilling er en kæmpe udfordring. Vi er godt i gang. Danmark er godt i gang med at implementere en cirkulær og bæredygtig bioøkonomi.