Multifunktionel jordfordeling er en kompleks opgave

Arealanvendelse En af flere veje mod et renere, smukkere og mere produktivt Danmark i 2050 er multifunktionel jordfordeling baseret på helhedstænkning og synergi.

Moeller3211web

Mellem 15 og 20 pct. af det nuværende landbrugsareal skal omlægges frem mod 2050 for at styrke natur, miljø og klima, og at det kan ske uden at reducere fødevareproduktionen, hvis denne omlægges, og anvendelsen af de eksisterende arealer forbedres og tilpasses arealernes beskaffenhed og beliggenhed.

© Bert Wiklund
Momentum+

Et renere, smukkere og mere produktivt Danmark frem mod 2050 – dét er en bunden opgave. Der er bred politisk enighed om målsætningen og stor folkelig opbakning til, at vi skal den vej. Det viser bl.a. Teknologirådets projekt ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden”.

Men hvordan kommer vi derhen? Vi kommer bl.a. til helt at gentænke vores landbrugssektor, vores mad og kostvaner, vores energisektor og måden, vi bruger vores landskab på. Hvordan kommer vi i gang med det?

Det har Innovationsfonden fået Aarhus Universitet, Københavns Universitet, DTU og SEGES (landbrugets videnscenter) til i fællesskab og på forskningsfaglig baggrund at give et svar på. De har i fællesskab formuleret et White Paper for en vej til bæredygtig transformation af den danske landbrugssektor: Roadmap for sustainable transformation of the Danish agri-food system.

Som der skrives i sammenfatningen, er det en meget kompleks opgave at skulle håndtere krav om klimaneutralitet, skabe biodiversitet, sikre rent vandmiljø og fortsat sikre en høj fødevareproduktion til den voksende efterspørgsel på fødevarer i verden. Det kræver, at vi gentænker hele sektoren. Og det skal vi gøre ad fire spor, som gensidigt påvirker og understøtter hinanden:

  • Vi skal ændre anvendelsen af vores arealer
  • Vi skal ændre og reducere den animalske produktion
  • Vi skal udvikle og øge den plantebaserede produktion
  • Vi skal styrke udviklingen af bioteknologi og alternative proteinkilder

Et unikt udgangspunkt

Forskerne peger på, at Danmark har et unikt udgangspunkt for at blive en vigtig førernation inden for grøn omstilling af landbrugssektoren og anvendelsen af vores landskab. Det kræver et helhedssyn og et samspil mellem forskning, virksomheder i fødevaresektoren og statens regulering og incitamenter på området, samt at ønsker og forventninger hos borgere og forbrugere er en væsentlig nøgle til forandringerne.
Det er vand på vores mølle i ’Collective Impact; Fremtidens bæredygtige landskaber’ og understreger perspektivet i det arbejde, vi har udført.

Vi begyndte med den tilgang, at vi gerne ville demonstrere, at man ved helhedsorienteret brug af jordfordelingsinstrumentet på én gang kan gavne landbrugsbedrifter, skabe mere plads til naturen, forbedre vandmiljøet og gøre det bedre at bo og drive erhverv på landet.
I mellemtiden er dagsordenen med klima og miljøet bare vokset. Og anvendelsen af det åbne land spiller en meget stor rolle i vejen frem mod klimaneutralitet i 2050. Vi skal gentænke brugen af alle vores arealer i forhold til klima, miljø, fødevareproduktion, natur og grøn energi og de heraf afledte muligheder for landdistriktsudvikling og friluftsliv.

Foreløbigt har den offentlige debat mest handlet om, hvordan vi får plads til mere natur, og at vi skal udtage lavbundsjorder af hensyn til klimaet. Vi vil også gerne rejse mere skov – det er vigtigt at passe på grundvandet, og vi skal håndtere mere nedbør og forbygge oversvømmelser. Det fremstår ofte sådan, at det enten er mere natur og miljø og mindre landbrug, eller mere landbrug og mindre miljø og natur. Og det er da også fuldstændig rigtigt, hvis vi bare fortsætter ad de spor, vi kender nu.

Men forskernes pointe i føromtalte White Paper er netop, at vi godt kan fastholde en vision om både mere miljø og natur og større fødevareproduktion, hvis vi er villige til at gentænke hele systemet.

Siden 2014 har vi i ’Collective Impact’ arbejdet med bedre brug af det åbne land i fire kommunale forsøgsprojekter, hvor målsætningen har været at skabe forbedringer i forhold til klima, vandmiljø, landbrugenes driftsøkonomi, natur, friluftsliv og landdistriktsudvikling.

Projektområderne er blevet analyseret i forhold til at optimere samspillet mellem disse samfundsmål. Vi har inddraget lodsejere, lokale beboere og foreninger i nye muligheder for at skabe synergi mellem samfundsmålene og dermed bruge vores sparsomme arealressource mere intelligent. Derefter har en facilitatorgruppe med henholdsvis deltagere fra kommunen, den lokale landboforening og en uafhængig jordfordelingsplanlægger understøttet lokale arealprojekter og samarbejder med det formål at indfri synergieffekterne. Multifunktionel jordfordeling har været et vigtigt redskab. Jordfordeling er, at en række lodsejere bytter eller handler jord med hinanden for at opnå en fordel for alle parter, og det sker i en og samme handel, som en jordfordelingsplanlægger får til at gå op.

Forskerne anslår i deres White Paper, at mellem 15 og 20 pct. af det nuværende landbrugsareal skal omlægges frem mod 2050 for at styrke natur, miljø og klima, og at det kan ske uden at reducere fødevareproduktionen, hvis den samtidig omlægges, og anvendelsen af de eksisterende arealer forbedres og tilpasses i forhold til arealernes beskaffenhed og beliggenhed. Og i det perspektiv dur det ikke, at en landmand sælger 200 ha god landbrugsjord til en solcellepark, fordi det giver bedre økonomi for ham. God og dyrkningsegnet landbrugsjord bliver i stigende grad en ressource, vi som samfund har en interesse i at passe på til at producere fødevarer.

Anbefalingerne fra parterne bag ’Collective Impact’ er, at Folketinget vedtager en jordreform, som fornyer og samler de statslige indsatser, regler og puljer ud fra en multifunktionel tilgang til anvendelse af vores landskaber og indfrielse af samfundsmål.
Formålet er at fremme de nationale interesser i forhold til klima, miljø, natur og en bæredygtig fødevareproduktion, og at det sker på en sådan måde, at det samtidig styrker landdistriktsudviklingen og friluftslivet.

En jordreform bør indeholde to spor

Der bør være et hurtigt spor med incitamenter og tilskudsordninger til at udtage de arealer, hvor en omlægning styrker klima, natur og miljø, og hvor det ikke er komplekst at gøre det, fordi arealet ejes af få, og en omlægning ikke påvirker andre arealer og parter.

Moeller3212web

Anbefalingerne fra parterne bag ’Collective Impact’ er, at Folketinget vedtager en jordreform, som fornyer og samler de statslige indsatser, regler og puljer ud fra en multifunktionel tilgang til anvendelse af vores landskaber og indfrielse af samfundsmål.

© Bert Wiklund

Der bør også være et multifunktionelt og langsigtet spor, hvor man i projektområde for projektområde gentænker anvendelsen af området og skaber grundlaget for ny og bæredygtig vækst sammen med lokale lodsejere og beboere. Dette spor er langsommere og mere komplekst, men samtidig også forudsætningen for, at vi opnår den optimale bæredygtige anvendelse af landskabet, hvor de arealer, som omlægges fra landbrug til andre formål bruges mest værdifuldt, og hvor uhensigtsmæssige bedrifter brydes op og samles i nye og mere attraktive enheder til fødevareproduktion, som kan tiltrække investeringer.

I vores projekter har vi fonde og en pensionskasse på sidelinjen, som er klar til at investere i området, når vi har etableret en proces, hvor vi i et puslespil – som mere intelligent brug af landskabet er – får lagt brikkerne på en ny og mere bæredygtig måde.

Sådanne projekter tager tid og kræver involvering. Til gengæld får man lokalt ejerskab og opbakning til forandringerne, og det ser ud til, at når man først har fået gang i bæredygtige ændringer, så bliver processen ved med at rulle. Analyser foretaget af Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet viser, at det samfundsøkonomisk er en rigtig god investering at gennemføre et multifunktionelt jordfordelingsprojekt.

Den statslige investering i dette multifunktionelle spor skal indrettes, så den tiltrækker andre investeringer i ny bæredygtig fødevareproduktion, i klimaskov, natur, rent vandmiljø, klimasikring og i grønne energianlæg. Sådanne investeringer sker også i dag, men i alt for lille og spredt omfang til virkelig at gøre en forskel og skabe katalytiske processer.

Figur: Hvis vi tager udgangspunkt i landskabet og tænker multifunktionelt, er der store potentialer og synergier i forhold til traditionel sektortilgang i kommuner og stat.

I forbindelse med tørkepakken for landbruget blev der afsat 150 mio. kr. til en multifunktionel jordfordelingsordning. Ordningen var inspireret af arbejdet i ’Collective Impact’. Hensigten er at afprøve redskaberne yderligere, og at erfaringerne kan danne grundlag for en eventuel jordreform. Puljen har modtaget mange flere ansøgninger, end man har kunnet honorere, hvilket viser, at der er en betydelig parathed til forandring hos mange landmænd og i mange kommuner. Der indsamles løbende erfaringer, og anbefalinger fra evalueringen samles i en slutrapport medio 2022.

Vi kommer ikke uden om, at en sådan ambitiøs og kompleks tilgang er en stor mundfuld for det politiske system at kapere og få omsat til lovgivning, regulering og virkemidler. Der har været stor politisk vilje til at gøre noget, og der er vedtaget en række initiativer: Den danske Naturfond, Klimaskovfonden, multifunktionel jordfordelingsordning, vådområdeindsats og fyrtårnsprojekter samt en klimalavbundsordning for at nævne nogle af de vigtigste.

Det er hver for sig rigtig godt. Men man må ikke se bort fra, at alle eksperter peger på behovet for helhedstænkning og synergi i indsatserne, og det opnår man kun med den multifunktionelle tilgang. Og man skal huske, at det multifunktionelle handler om to ting:
Først og fremmest at man prioriterer arealanvendelsen ud fra flere funktioner og samfundsmål på én gang, og dernæst at et areal kan opfylde flere formål på samme tid – fx at man dyrker afgrøder sammen med etablering af vindmøller eller solceller, eller at man styrker friluftsmuligheder og beskytter grundvandet ved at etablere en klimaskov.

Find en model, hvor landbrugets organisationer, kommunerne, Naturstyrelsen og de grønne organisationer kan tage medansvar for den store omstilling af arealanvendelsen

Søren Møller,
Formand for Collective Impact

Vi har brug for at styrke vidensgrundlaget for en prioritering af arealerne, så man kan præsentere vilkår, problemer og muligheder i projektområderne for lodsejere og lokalbefolkning på en forståelig måde.
Forandringerne bør i så høj grad som muligt basere sig på frivillige aftaler – vores projekter viser, at det er en farbar vej.

Den store omstilling kræver medansvar

Der bør sættes midler af til at facilitere forandringsprocesserne og jordfordelinger, og man bør være klar over, at der i næsten alle kommuner vil være behov for arealomlægningsprojekter i en rullende proces de næste 30 år frem mod 2050 – hvis vi overhovedet skal nå i mål. Det tager tid, for der er hverken ressourcer eller kompetencer til at tage fat alle steder på én gang.

Der bør også tilføres årlige midler på finansloven til erstatning for værdiforringelser ved udtagning af landbrugsjord, som for samfundet har mere værdi i forhold klima, miljø eller natur.

Vi anbefaler, at man finder en model, hvor landbrugets organisationer, kommunerne, Naturstyrelsen og de grønne organisationer kan tage medansvar for denne store omstilling af arealanvendelsen.

Det er vigtigt, at man landspolitisk forstår, at landdistriktsudvikling og rekreative muligheder er en væsentlig motivation for lokalbefolkningen til at indgå i forandringer. Nok forstår man betydningen af et vådområde i forhold til at forbedre vandkvaliteten i fjorden 15 km væk. Men det er vandrestien og fugletårnet, som håndgribeligt glæder i hverdagen.

Det er muligt, og det bør være et krav, at der skabes en forbedring i forhold til alle funktioner og samfundsmål, selv om vægtningen af fordringerne kan være forskellige fra projektområde til projektområde (se figuren).
Tager staten teten gennem en jordreform, så står erhvervslivet, pensionskasser og fonde klar til at følge med yderligere investeringer i bæredygtighed.