En multifunktionel solcellepark

Arealanvendelse Arbejdet med at (gen)skabe ny natur af høj kvalitet kan med fordel kombineres med andre tiltag, fx solcelleparker, hvor biodiversitet tænkes ind. Dette samarbejder energiselskabet Better Energy og rådgivningsfirmaet Habitats om.

Bjerregaard3211web

Solcelleparker, der er designet med fokus på biodiversitet, bidrager både til at skabe nye levesteder for et væld af arter – fx fugle, insekter, padder mv. Samtidig fungerer de omkring 50 til 100 ha store parker som trædesten i landskabet.

© Better Energy
Momentum+

Tag en elastik og hiv i den. Når man giver slip, hopper elastikken tilbage i samme form som før, men strækker man den for meget, så knækker den. Det er kort fortalt, hvad mange klimaforskere er bekymrede for er ved at ske for flere af jordens økologiske systemer.

Af de 20 varmeste år, vi har målt, finder vi 19 af dem efter år 2000. Og selv om varmerekorderne bliver mere almindelige, så er flere af dem iøjnefaldende. De seneste somre har budt på hundredvis af store arktiske skovbrande, og i 2019 blev den første islandske gletsjer, Okjökull, erklæret død som følge af global opvarmning. Den er simpelthen smeltet væk. Samtidig ser vi en dramatisk påvirkning af naturen, med tab af arter, nedgangen i bestande, og stress af økosystemer.

Hastigheden og omfanget af klimaændringerne er nu så store, at det internationale samfund lige nu overvejer, om historiebøgerne skal omskrives. Siden den sidste istid har vi befundet os i den såkaldte holocæne tidsalder. Det er denne, som med al sandsynlighed skal erstattes af den antropocene tidsalder (den menneskeskabte tidsalder). De menneskeskabte ændringer er så omfattende, at mennesket bør anerkendes som en geologisk kraft i sig selv, lyder argumentet fra flere geologer. På samme måde som blikket blev ændret, da Galileo flyttede Jorden fra centrum og erstattede det med solen, eller da Darwin flyttede os fra guds billede og satte os på evolutionens træ med de andre aber, så vil de filosofiskendringer af at ændre vores geologiske tidsregning gøre det samme.

Spørgsmålet er om – og i så fald hvordan - mennesker kan være mere eller andet end bare en ødelæggende kraft af geologiske dimensioner? Og hvad kræver det?

Ofte bliver global opvarmning og biodiversitetskrisen abstraktioner, der ligger udenfor vores normale og trivielle daglige modus operandi. Men sådan behøver det ikke at være. Vi kan (og bør) kultivere vores bevidsthed, så vi føler en større grad af forbindelse og sammenhæng, når vi eksempelvis læser en artikel, der anslår, at samtlige koralrev på Verdensarvlisten kan forsvinde inden udgangen af dette århundrede, hvis vi fortsætter den nuværende kurs.

For at løse, eller i hvert fald begrænse, klima- og biodiversitetskriserne, skal vi derfor arbejde for at bringe vores forståelse i overensstemmelse med virkeligheden, og koble vores abstrakte erkendelser til daglig handling. Derudover skal vi bringe en lang række praktiske løsninger i spil, som passer med vores forståelse og svarer til problemerne. Et eksempel på dette er de solcellepark projekter, som vi arbejder sammen på.

Trædesten i landskabet

Den danske natur er så forarmet, opdelt, belastet og forsømt, at en akut og omfattende indsats er nødvendig bare for at bremse det fortsatte fald i arter og bestande. Det kan med fordel ske ved at bevare og beskytte den smule natur, der er tilbage, af en vis kvalitet. Simpelthen slå ring om det, og arbejde med at bevare og øge naturværdierne der.

Derudover er vi nødt til at gribe dybere i værktøjskassen og gå i gang med at (gen)skabe ny natur af høj kvalitet. En del af dette arbejde kan med fordel kombineres med andre tiltag, fx solcelleparker, hvor biodiversitet kan tænkes ind.

Dette arbejder energiselskabet Better Energy med i samarbejde med Habitats. På en række nyopførte solcelleparker i forskellige dele af landet er initiativer for en højere biodiversitet aktivt tænkt ind i design, anlæggelse og drift af parkerne. Ved at forstærke den smule natur der – trods al den intensive dyrkning – stadig findes, kan vi skabe levesteder og livskvalitet for mennesker. Vi laver variationer i fugtighed og mellem lys og skygge samt i graden af næring i jorden. For variationer i landskabet giver plads til variation af liv.

På en række nyopførte solcelleparker er initiativer for en højere biodiversitet aktivt tænkt ind i design, anlæggelse og drift

Parker, der er designet således, bidrager både i sig selv til at skabe nye levesteder for et væld af arter, fx fugle, insekter, padder mv. Samtidig fungerer de omkring 50 til 100 ha store parker som trædesten i landskabet. Derved understøtter de den konstante migration af arter, der spreder sig ud fra de gode levesteder og forsøger at etablere sig i nye områder.

Solcellepark med høj naturkvalitet

Når nye solcelleparker skal etableres, og tiltag for biodiversiteten skal udvikles, sørger Habitats altid for at identificere eksisterende naturkvaliteter samt potentialer for kvalitetsnatur.

Typisk anlægges solcelleparkerne på tidligere landbrugsjord, og allerede ved at tage disse jorder ud af landbrugsdrift sker der en potentiel forbedring af naturkvaliteten.

Områdets vandhuller forbedres eksempelvis, idet næringsstofbelastningen falder som følge af at gødskningen af markerne ophører. Samtidig giver ophøret af gødskning af jorden også mulighed for en større plantediversitet, idet de ophobede næringsstoffer vil udvaskes af jorden over tid. Nogle gange er der dog behov for at fremskynde denne proces en smule. Det kan gøres ved enten at fjerne det øverste lag jord med høj koncentration af næringsstoffer eller ved at dybdepløje eller harve jorden, så den næringsrige muldjord gemmes væk, og den mere næringsfattige råjord kommer op på toppen.

På den måde gives der plads til langt flere nøjsomme plantearter, der ellers ikke ville kunne klare kampen mod konkurrencestærke og næringselskende planter som agertidsel.

Marksten og træer til glæde for faunaen

Habitats arbejder ud fra et bæredygtighedsprincip om at udnytte de ressourcer, der allerede findes på stedet. Det gælder fx, når der laves afskrab af muldjord. Så anvendes denne jord andre steder til at skabe variationer i terrænet.
På samme måde anvendes marksten, der dukker op i forbindelse med anlæggelsen af solcelleparken, til at skabe mikrohabitater for vekselvarme dyr og insekter. Hvis der skal fældes træer på projektområdet, arbejdes der på, at så meget som muligt af stammen får lov at blive stående. I tilfælde af at hele træer skal fældes, bliver stammen placeret på området som liggende dødt ved til gavn for vedboende insekter, svampe og andre nedbryderorganismer.

Bjerregaard3212web

Til venstre ses et nyanlagt område med plantning af træer, og inde blandt solpanelerne græsser får. Det sikrer den nødvendige pleje af opvoksende planter og sparer slåning og sprøjtning. Hvis græsningstrykket fra fårene passer til arealet, kan det også skabe plads til, at en del planter kan vokse op og understøtte det lokale insekt- og fugleliv mv.

© Habitats

Et overordnet mål for de biodiversitetsfremmende tiltag i parkerne er også at fremme blomstring af lokale og vilde arter, for på den måde også at understøtte pollen- og nektarsøgende insekter som sommerfugle og vilde bier.

Nogle steder kan der være behov for at hjælpe den naturlige flora på vej, hvilket kan gøres ved at udså frøblandinger med vilde og hjemmehørende urter, men ofte arbejdes der på at skabe forhold, så den naturlige flora fra omkringliggende naturområder selv kan sprede sig til parken. Hvis ikke der findes arealer tæt nok på, hvorfra frøene kan sprede sig, kan der også laves assisteret spredning, hvor der foretages et høslæt fra et egnet donorareal i nærområdet, hvorefter høet bliver spredt og smider frø på modtagerarealet i solcelleparken.

Fødevarer på forsøgsbasis

Derudover arbejder Better Energy og Habitats på forsøgsbasis med at samtænke solcelleparken med produktion af fødevarer i form af skovhaver, der både leverer forskellige afgrøder og samtidigt understøtter et mere robust dyrkningssystem, som peger ind i fremtiden.
Styrken ved projekter som disse, der kombinerer indsatsen for flere kriser, er også, at de er en oplagt måde at overkomme vores skel mellem abstrakt og konkret. En gåtur på disse arealer viser os simpelthen, hvor anderledes verden kan se ud og hvor meget mere liv, vi kan understøtte, hvis vi designer det korrekt og arbejder rigtigt med det.

I bedste fald virker solcelleparkerne både som et ’wake up call’ for, hvor forarmet vores natur er samt et bidrag til den grønne omstilling og levesteder for et væld af arter.

At blive vores ansvar bevidst

Bevidstheden om, at vores sanser og daglige oplevelser ikke altid stemmer overens med (den globale) virkelighed, skal bringes i spil i forhold til at skabe løsninger, der adresserer mange flere af de globale kriser, konkret, konsekvent og i et omfang, der svarer til problemerne. Det starter med os selv – og i os selv – ved at bringe det abstrakte og det konkrete i overensstemmelse.

Det er både en indre øvelse, men også noget vi kan arbejde med – sammen på projekter, der konkret er målrettet dette. Det kan lyde som et noget moraliserende standpunkt, hvilket det i sagens natur også er, men hvis man sætter sig ind i, hvad konsekvenserne er ved de ca. 32.500 millioner tons CO2, vi sidste år tilføjede atmosfæren, så er konklusionen indlysende.

Vi er ansvarlige for det, vi gør, og det vi ikke gør. Rent praktisk bør vi som menneskehed sætte os et mål om at finde løsninger, der viser os sammenhænge og får os til at vokse hen imod at blive en samvittighedsfuld art på en smuk jordklode.