Vi kan flytte proteinforsyningen

Bæredygtighed Gennem en kombination af dyrkning af bælgsæd og bioraffinering af kløvergræs kan vi producere dansk protein svarende til halvdelen af den nuværende mængde importeret protein.

Gylling2212w

Proteinforbruget til den animalske produktion består næsten udelukkende af vegetabilsk protein bortset fra en mindre andel fiskemel. Fodersammensætningen består af grovfoder plus oliekager for kvægets vedkommende, mens foderet til svin og fjerkræ hovedsageligt består af korn og oliekager.

© Bert Wiklund
Momentum+

Grundet den relativt store danske husdyrproduktion og -eksport bliver ca. 40 pct. af vores forbrug af vegetabilsk protein importeret, svarende til godt 1 mio. ton. Der er af flere grunde et udbredt ønske om helt eller delvist at erstatte denne import.

Der anvendes løbende betragtelige ressourcer inden for forskning og udvikling på at øge en bæredygtig dansk produktion af proteiner med de rette egenskaber til human ernæring, foder og tekniske anvendelser.

Feltet er stort og omfatter eksempelvis en øget proteinproduktion fra de dyrkede arealer, udnyttelse af proteiner fra blå biomasser (marine organismer), udnyttelse af mikroorganismer og insekter til proteinproduktion samt udnyttelse af proteiner til humant konsum fra en række industrielle sidestrømme.

De nævnte produktioner er dog alle på forskellige stadier teknologisk og udviklingsmæssigt og har et forskelligt økonomisk potentiale. Der vil i det følgende hovedsageligt blive fokuseret på produktion og forbrug af vegetabilsk protein.

Proteinforbruget i tal

Det danske proteinforbrug til human ernæring og den animalske produktion er i størrelsesordenen 2,8 mio. ton, og heraf er godt 60 pct. danskproduceret vegetabilsk protein.

Proteinforbruget til human ernæring udgør lige under 150.000 ton svarende til omkring 5 pct. af det samlede proteinforbrug – heraf er kun ca. en tredjedel af vegetabilsk oprindelse.

Proteinforbruget til den animalske produktion består næsten udelukkende af vegetabilsk protein bortset fra en mindre andel fiskemel. Fodersammensætningen består af grovfoder plus oliekager for kvægets vedkommende, mens foderet til svin og fjerkræ hovedsageligt består af korn og oliekager.

Gylling2211w

Proteinet i den humane ernæring stammer hovedsageligt fra sammensatte fødevarer, og godt 60 pct. af proteinforsyningen kommer fra animalske produkter.

© Bert Wiklund

Der dyrkes et mindre areal bælgplanter i Danmark, der anvendes i både den konventionelle og den økologiske produktion. Arealet med bælgsæd er steget fra omkring 7000 ha. i 2012 til knapt 27.000 ha. i 2020.

Proteinet i den humane ernæring stammer hovedsageligt fra sammensatte fødevarer, og godt 60 pct. af proteinforsyningen kommer fra animalske produkter.

Balancen mellem dansk og importeret protein

Knap 70 pct. af det importerede vegetabilske protein stammer fra soja. Der er i de seneste år kommet et øget fokus på soja, da soja har en række udfordringer som bæredygtighed, GMO og afskovningsproblematik.

Der har gennem flere år været europæiske initiativer med hensyn til at få startet en europæisk sojaproduktion. Der er også på EU-niveau en plan for produktion af mere vegetabilsk protein.

Forbruget af protein i den danske animalske produktion svarer til ca. 3 mio. ton. Heraf udgør danskproduceret vegetabilsk protein godt 60 pct.

Den danske produktion af protein udgøres for hovedpartens vedkommende af korn og græs og har den skævhed, at det for omkring halvdelens vedkommende hovedsageligt kan anvendes til drøvtyggere, som i forvejen kun aftager omkring 35 pct. af den samlede import af vegetabilsk protein.

Produktionen af egentlige proteinafgrøder som bælgsæd udgør kun omkring 38.000 ton protein, der hovedsageligt anvendes i konventionelt og økologisk kvægfoder.

Hertil kommer et forbrug af importeret protein på godt 1 mio. ton, hvoraf omkring 85 pct. er vegetabilsk protein, mens resten udgøres af fiskemelsprodukter.

Soja udgør omtrent 70 pct. af den vegetabilske proteinimport, mens rapskager og solsikkekager udgør hovedparten af resten.

Gylling2213w

Lidt over halvdelen af den importerede soja anvendes i svineproduktionen, mens omkring 35 pct. går til mælkeproduktionen.

© Bert Wiklund

Der er ved denne opgørelse ikke taget højde for, at ARLA fra 2021 ikke accepterer GMO i foderet til malkekvæg. Dette vil alt andet lige betyde, at soja i mælkeproduktionen vil blive minimeret, da GMO-fri konventionel soja vil være relativt dyr i forhold til andre alternativer.

Protein i human ernæring

Forbruget af protein til human ernæring er kun ca. 5 pct. af forbruget til den animalske produktion.

Omkring to tredjedele af proteinforsyningen i den humane ernæring er af animalsk oprindelse, hvor mejeriprodukter og æg udgør knap 30 pct. svine- og oksekød samt fjerkræ udgør 33 pct. mens fisk udgør 4 pct.

Der blev i 2018 produceret og anvendt knapt 50.000 ton dansk vegetabilsk protein til human ernæring. Grøntsager og kartofler tegner sig for lige godt 10.000 ton protein. Hvedemel udgør så godt som 25.000 ton – herefter kommer rugmel med 7500 ton og havregryn med 7100 ton.

Quinoa og andre proteinrige afgrøder, der dyrkes på prøvestadiet, producerer skønsmæssigt 4-6 ton protein. Det er således de traditionelle kornarter, hvede, rug og havre, som tegner sig for størsteparten af den danske produktion af vegetabilsk protein, der bliver anvendt til human ernæring.

Dansk proteins potentiale

Som nævnt er der er betragteligt potentiale for at øge produktionen af vegetabilsk protein. Som et eksempel kunne man se på potentialet for at øge produktionen af protein fra bælgsæd og grøn bioraffinering af kløvergræs.

Bælgsæd som hestebønne, lupin og ært anføres som potentielle proteinafgrøder til anvendelse i human ernæring som råvarer i vegetabilske fødevareprodukter.

Hestebønner og ærter giver et proteinudbytte i størrelsesordenen 1300-1500 kg pr. ha. Hvis man valgte at fordoble arealet med bælgsæd, kunne man som eksempel producere protein svarende til kød- og fiskeproteinet i den humane ernæring og samtidig fastholde den nuværende anvendelse til kvægfoder.

Bælgsæd har dog nogle sædskiftemæssige egenskaber, der betyder, at der kun bør dyrkes bælgsæd på det samme areal hvert femte år.

Vi kan 'låne' græsset af køerne

Bioraffinering af kløvergræs vil kunne producere ca. 1,9 ton protein af sojakvalitet pr. ha. En produktion af 38.000 ton protein vil kræve dyrkning af ca. 20.000 ha. kløvergræs og en investering i omkring ti decentrale anlæg til bioraffinaderi. Det producerede protein kan efterfølgende opgraderes, såfremt det skal anvendes til human ernæring.

De ovennævnte eksempler vil kun marginalt påvirke den eksisterende produktion.

Gylling2214w

Ved bioraffineringen af kløvergræs produceres der protein af sojakvalitet og en fiberrest, der stort set har samme foderværdi til malkekøer som det græs, der er råvaren til bioraffineringen. Det betyder, at man kan ’låne’ græsset af køerne, bioraffinere det, udtrække protein og levere fiberen tilbage.

© Bert Wiklund

Ved bioraffineringen af græsset produceres der protein af sojakvalitet og en fiberrest, der stort set har samme foderværdi til malkekøer som det græs, der er råvaren til bioraffineringen.

Dette betyder, at man kan tale om at ’låne’ græsset af køerne, bioraffinere det og udtrække en del af proteinet og levere fiberen tilbage. Proteinet er GMO-frit, og forskellen i produktionsomkostninger for konventionelt og økologisk protein indskrænker sig til påvirkningen af forskellen i græsprisen.

Ved en kombination af dyrkning af bælgsæd og bioraffinering af kløvergræs vil det være muligt at producere ca. 400.000 ton protein netto fra bioraffineret kløvergræs og omkring 100.000 ton protein fra bælgplanter, forudsat at der foretages den rette udskiftning af de eksisterende afgrøder.

Dette vil svare til halvdelen af mængden af det importerede protein.

En mulig proteinstrategi

Forbruget af rent vegetabilske fødevarer er de sidste år steget væsentligt mere end forbruget af fødevarer generelt. En række danske vegetabilske produkter vil være velegnede som råvarer og proteinkilder i de nye vegetabilske fødevarer.

Bæredygtig, certificeret og GMO-fri soja kan blive en stigende del af det humane proteinindtag sammen med cerealieprotein og bælgplanteprotein samt en række mere eksotiske ingredienser, når man ser på recepterne til flere af de vegetariske fødevarer.

Plantefars vil være – eller er – det mest oplagte produkt i en tidlig dansk kontekst, da det har mange af de samme anvendelsesmæssige egenskaber som hakket kød.

Omtrent halvdelen af det danske kødforbrug (rent kød) består af hakket kød. Både plantefars og færdigretter kan betegnes som blandingsprodukter forstået således, at de fleste produkter består af en blanding af forskellige vegetabilske produkter.

Der er et betragteligt potentiale for at øge produktionen af vegetabilsk protein.

Cand.agro. Morten Gylling,
seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU

Danskproducerede bælgplanter som hestebønner og forskellige ærtetyper vil have gode muligheder som bærende ingredienser i vegetabilske retter.

Arealet med ærter er i dag på omkring 7000 ha. Sidst i 1990’erne var arealet oppe på godt 100.000 ha, og ærter udgjorde dengang en ikke uvæsentlig proteinkilde. Arealet faldt voldsomt først i 2000’erne som følge af støtteomlægning.

Betydelige eksportpotentialer

Som beskrevet er der en række muligheder for at flytte proteinforsyningen til den animalske  produktion og den humane ernæring i en mere klimavenlig og bæredygtig retning. Det er dog ikke noget, der bare sker uden en væsentlig indsats.

Man kan se segmentet til foder som et volumenmarked, hvor produktionstekniske egenskaber (i bred forstand) og pris er væsentlige parametre.

Segmentet for human ernæring har på kort sigt en mindre volumen, men et større økonomisk potentiale, hvor smag og brugsegenskaber har væsentlig betydning. Der vil på sigt være betydelige eksportpotentialer af teknologi og systemer.

Det er vigtigt i en tidlig fase at vælge og satse på afgrøder og teknologier, der i størst mulig udstrækning kan skabe synergi i nye og tilpassede produktions- og logistikkæder.

Der skal investeres i procesudstyr og ovennævnte logistikkæder. Der vil her ofte være tale om det samme procesudstyr og den samme teknologi for de animalske og vegetabilske produkter.

Man kan også forestille sig et øget indhold af plantebaseret indhold i mange produkter, uden at de bliver rent vegetabilske.

Der er mange muligheder for at dele en stor del af udviklingsomkostningerne i de tidlige trin mellem de vegetabilske og animalske produktioner, ligesom det også kan sikre muligheder for en god kapacitetsudnyttelse, især i de tidlige år.

Det synes at være et godt tidspunkt at satse på en professionel produkt- og markedsudvikling på området. Der er en stor forbrugerinteresse for rent vegetabilske madvarer, og der er flere støtteprogrammer inden for området.