Ny viden og nye planter til mad

Landbrug Vores mål i SEGES og Landbrug & Fødevarer er at få så mange danskdyrkede fødevarer på den grønne del af tallerkenen som muligt.

Henricksen 2211W

Der er allerede udviklet mange nye plantebaserede fødevareprodukter både i Danmark og uden for landets grænser – og markedet er i hastig udvikling.

© Colourbox
Momentum+

En stigende andel af forbrugerne efterspørger plantebaserede fødevarer – vel at mærke nye, plantebaserede fødevarer baseret på nye råvarer og med nye smage og teksturer.

Men plantebaserede fødevarer er jo ikke noget nyt. I årtier har danskerne nydt øl produceret på maltbyg, rugbrød og havregryn – for ikke at glemme danske friske grøntsager. I landhusholdningen for 100 år siden var korn og grøntsager hovedelementet i kosten.

Den nye, moderne tids plantebaserede dagsorden er bl.a. drevet ud fra forbrugernes ønske om klimavenlige fødevarer. Derudover ønsker flere forbrugere at opnå sundhedsfremmende egenskaber fra deres mad samt at kunne spise fødevarer, der er mindst muligt forarbejdede.

Flere og bedre plantebaserede fødevarer på tallerkenen udelukker dog ikke animalske produkter som ost, mælk, kød og æg. Faktisk anbefaler de nye danske kostråd lanceret i 2021, at der stadig er kød i danskernes menu. En sund kost er en varieret kost.

Marked i hastig udvikling

Der er allerede udviklet mange nye plantebaserede fødevareprodukter i Danmark og uden for landets grænser, og markedet er i hastig udvikling.

For dansk landbrug og danske fødevareproducenter er opgaven at afsætte plantebaserede fødevarer, der kan produceres på danske råvarer, som også er sunde, ernæringsrigtige og klimavenlige. Væksten og forretningsudviklingen skal tilgodese den danske fødevareklynge.

Der importeres i dag en væsentlig mængde plantebaserede proteinråvarer til Danmark, som anvendes i fødevarer.

Men vores mål i SEGES og Landbrug & Fødevarer er at få så mange danskdyrkede fødevarer på den grønne del af tallerkenen som muligt – i stedet for importerede produkter. Fremadrettet skal markedet for tofu og andre sojabaserede produkter suppleres med råvarer produceret på danske proteinkilder som fx ærter.

Henricksen 2212W

Fremadrettet skal markedet for tofu og andre sojabaserede produkter suppleres med råvarer produceret på danske proteinkilder – fx ærter.

© Inger Bertelsen, SEGES

Der er efterspørgsel fra fødevarevirksomhederne efter danske råvarer og dansk protein. Men værdikæden for plantebaserede fødevarer er endnu præliminær og uden en etableret prissætning for indkøb og afsætning af råvarer og ingredienser.

Så den manglende fleksibilitet i de forskellige led i værdikæden er fortsat en væsentlig barriere for danske fødevarevirksomheder. De store overordnede behov, som vi har identificeret, er:

  • En bedre koordinering i hele værdikæden fra råvare til tallerken
  • Mangel på kapacitet af anlæg og teknologi på dansk jord til processering af råvarerne – fx sendes ærter pt. til udlandet for at få udvundet proteindelen
  • Mere innovation og udvikling både inden for råvare- og primærdelen, procesteknologi og fødevareproduktion – og gerne i tættere samspil med de store etablerede fødevareproducerende virksomheder for at få bedre indsigt i marked og forbrugertrends.

Innovation og alliancer

Som landbrugets innovationshus arbejder SEGES konkret med dette område i flere spor. Det er med fokus på at styrke landmandens muligheder for at levere afgrøder til dette nye voksende marked. Og det er både inden for både den konventionelle og den økologiske produktion.

Sammen med Food & Bio Cluster Denmark har vi dannet en alliance, som dækker hele jord til bord-værdikæden. Alliancens første opgave er at kortlægge de barrierer i værdikæden, som landmanden oplever i forhold til at dyrke og afsætte afgrøder til fødevarer.

Kortlægningen danner grundlag for en række andre indsatser som fx nye projekter, landsforsøg med afgrøder, innovation af fødevareprodukter samt etablering af nye værdikæder.

Og netop landsforsøg er der, hvor SEGES afprøver nye afgrøder og nye forædlede sorter under forskellige dyrkningsforhold. Uden forsøg er landmanden på herrens mark i forhold til dyrkningen af de konkrete afgrøder.

Nogle af dem er nye afgrøder til dyrkning i det danske klima og under danske forhold, så det kræver opbygning af viden om, hvordan afgrøden lykkes bedst. Landsforsøgene skaber resultater, der danner grundlag for vidensbaseret rådgivning om sortsvalg.

Når afgrøden dyrkes til fødevarer i stedet for til foderformål, stilles der andre krav til eksempelvis smag, næringsindhold og kvalitet. Det bidrager landsforsøgene også til. De har også fokus på dyrkningsmetoder og høst, men også udfordringer i forhold til sædskifter og lignende.

Løbende behov for viden

Da SEGES arbejder for landmændene og primærleddet i fødevareproduktionen, er der også løbende behov for at få viden om, hvad der er behov for af råvarer til fødevarer, og hvad forbrugerne efterspørger.

Derfor har SEGES de senere år gennemført projekter, bl.a. sammen med Vegetarisk Forening, hvor markedspotentialet undersøges – fx har projektet skabt viden om, hvilke konkrete proteinafgrøder der efterspørges. Her er ærter en topscorer.

Henricksen 2213W

Plantesektoren i Landbrug & Fødevarer har sat sig selv et uofficielt mål – nemlig at der inden for de nærmeste år udvikles et vidensniveau, et marked og et forarbejdningsapparat, så der er et  økonomisk fundament for at dyrke planter til fødevarer på yderligere cirka 100.000-200.000 ha dansk markjord. I dag dyrkes der næsten 300.000 ha med afgrøder til mad i Danmark.

© Bert Wiklund

I forlængelse af det arbejde har SEGES sammen med blandt andre Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening afholdt workshops – fx på Bornholm for landmænd og virksomheder – bl.a. for at opsamle viden om markedspotentialet på de råvarer, som forbrugerne efterspørger.

Men selv om markedet for flere plantebaserede fødevarer har et stort potentiale, er området stadig i dag under udvikling.

Efterspørgslen efter særligt planteproteiner er voksende, men hele tiden i konkurrence med pris. Derfor arbejdes der på at forædle dyrkningssikre afgrøder med et højt udbytte for at få omkostningerne ned.

Gamle kendinge tilbage på markerne

Den danske landbrugssektor har tidligere været storproducent af hestebønner og ærter, som primært har været produceret til grisefoder.

Den stigende efterspørgsel efter plantebaserede proteiner betyder dog, at afgrøder som hestebønner og ærter til human ernæring i højere grad skal tilbage på markerne.

Landmændene har allerede viden og erfaring inden for produktion af disse afgrøder til foder, og en opskalering af disse vil derfor være meget nærliggende. SEGES arbejder også med andre afgrøder som:

  • Smalbladet og hvid lupin: Smalbladet lupin er en mindre afgrøde med generelt dyrkningspotentiale, men som heller ikke er udforsket til fødevarer, og der er behov for udvikling af dyrkningen. Hvid lupin er en ny afgrøde.
  • Linser, kikærter: Mindre afgrøder kun af interesse til konsum – behov for udvikling af dyrkning i Danmark.
  • Raps til fødevarer – nem at dyrke, men har nogle udfordringer i forhold til indholdsstoffer og er udfordrende at dyrke økologisk.
  • Nye typer korn til fødevarer – har dyrkningsmæssige udfordringer ift. proteinindhold, men også andre muligheder som fx glutenfri havre.
  • Nicheafgrøder: Hamp, quinoa, boghvede, hør, amarant og nødder, som alle har særlige fødevareegenskaber.
  • Afgrøder til spiseolie: Raps, hør, hamp, valmuer, kommen, sesam, solsikker og chia.

Efterspørgslen efter planteproteiner er voksende, men hele tiden i konkurrence med pris.

Lisbeth Henricksen,
Direktør for Innovation ved SEGES

Det er helt afgørende for efterspørgslen, at plantebaserede fødevarer og måltiderne, hvori de indgår, smager godt. Uden efterspørgsel, intet marked.

Derfor skal SEGES, fødevareproducenter mv. i samspil med kokke og storkøkkener udvikle nye opskrifter til både professionelle, skoler og forbrugerne for at sikre optimal anvendelse af råvarerne og fødevareprodukterne i forhold til smag samt generel vejledning om anvendelse og tilberedning.

Internt har Plantesektoren i Landbrug & Fødevarer sat sig selv et uofficielt mål – nemlig at der inden for de nærmeste år udvikles et vidensniveau, marked og forarbejdningsapparat, så der er et økonomisk fundament for at dyrke planter til fødevarer på yderligere cirka 100.000-200.000 ha dansk markjord.

I dag dyrkes der næsten 300.000 ha med afgrøder til mad i Danmark.

Er koen disrupted i 2030?

Plantebaserede fødevarer udelukker ikke animalske fødevarer, og korn-, plante- og grøntsagsproduktion i Danmark udelukker ikke husdyrproduktion i Danmark.

Men særligt koen har været i skudlinjen, da koen er den helt store klimasynder, fordi der udledes klimabelastende metan fra køerne i forbindelse med deres fordøjelsesproces.

Udledningen af metan fra køerne kan dog både reduceres via særlige fodringstiltag og opsamles via teknologi. Det arbejder SEGES sammen med landmændene på at finde løsninger på – løsninger, der også kan anvendes i praksis.

Derudover er der også en fin synergi mellem fx koen og de plantebaserede fødevarer. Sidestrømme som mask fra ølproduktionen og pulp fra juiceindustrien kan fodres til køer og omdannes til mælk, der indeholder vigtige aminosyrer. Og der vil kun være øgede mængder af rest- og sidestrømme, når udviklingen af plantebaserede fødevareprodukter tager fart.

Gylle fra køerne kan blive omdannet til energi i biogasanlægget, hvorefter det kommer tilbage på marken som gødning til planterne. Denne cirkulære form for produktion kræver en masse samarbejde på tværs af landbruget, som SEGES og landmændene også er i fuld gang med at arbejde med. Det er godt klimaarbejde at undgå spild.

Vi vil opbygge en dansk styrkeposition

Den globale klimaudfordring løses ikke ved, at danske landmænd dropper dyrene. Den løses heller ikke ved, at danskere udelukkende spiser plantebaserede fødevarer. På verdensplan viser alle fremskrivninger nemlig, at der fortsat vil være efterspørgsel efter animalske fødevarer.

Dansk landbrug har en styrkeposition, når det kommer til bæredygtighed og lavt klimaaftryk inden for kød og mejeri. Den position fortsætter SEGES også med at udvikle.

Afvikles husdyrproduktionen i Danmark, flyttes den med stor sandsynlighed bare til andre lande. Det vil være lande, der måske i langt mindre grad anvender miljøteknologi eller andre virkemidler til at reducere ammoniak, CO2 og metan.

Når vi nu går i gang med at udvikle fundamentet yderligere for plantebaserede fødevarer i alle led – fra gården til forarbejdningen til afsætningen og markedsføringen – kan og skal vi bruge vores erfaringer fra vores velfungerende værdikæder omkring kødet og mælken.

Så skal vi nok over de kommende år lykkes med at opbygge endnu en dansk styrkeposition. Denne gang inden for plantebaserede proteiner og fødevarer til gavn for den danske landmand – og i sidste ende derfor også fødevarevirksomhederne og forbrugerne.

Det arbejder vi i hvert fald for i SEGES og resten af landbrugserhvervet.