Bornholm satser på planteproteiner

Landbrug Netværket Food Bornholm er klar til kommerciel produktion og afsætning af humane proteinafgrøder.

Petersen 2212

Høsten på Bornholm 2020. Såfremt foreningen lykkes med at etablere forsyningskæder i Danmark fra 'farm to fork’, hvor danske kokke og fødevareproducenter efterspørger danske proteinafgrøder, vil det have en positiv effekt på bæredygtighed og klimaaftryk.

© Christian Møller Holm
Momentum+

Tolv gæve landmænd er gået sammen og satser på produktion af planteproteiner til human ernæring. De har organiseret sig i en forening – Food Bornholm F.M.B.A, som skal være med til at sætte gang i lokal produktion og afsætning af nye proteinafgrøder og dermed levere på den efterspørgsel, der er på både økologiske og konventionelle danske proteinafgrøder.

Der satses på linser, kikærter, boghvede, quinoa, amarant, lupiner og flere andre afgrødetyper. Fællesskabet tæller sammenlagt mere end 3000 ha, og flere kan komme til, hvis behovet og efterspørgslen for lokalt producerede danske planteproteiner stiger. 

Plantebaseret kost - et voksende marked

En ny rapport fra en række forskere, der deltager i projektet Smart Protein, indeholder data indsamlet fra supermarkeder i elleve europæiske lande i løbet af de seneste tre år. Det er den hidtil mest omfattende og nøjagtige information, der er indsamlet om forbrugernes køb af plantebaserede fødevarer i Europa.

Rapporten viser, at det europæiske marked for plantebaserede fødevarer er vokset med 49 pct. på bare to år. I Danmark er salgsværdien af plantebaseret ’kød’ steget markant med 50 pct. i denne periode.

Såfremt vi lykkes med at etablere forsyningskæder i Danmark fra 'farm to fork’, hvor danske forbrugere, kokke og fødevareproducenter efterspørger og primært anvender danske proteinafgrøder – og producenten er i stand til at levere et produkt, der lever op til kvalitetskravene – vil denne udvikling have en meget positiv effekt på bæredygtigheden og derigennem reducere dansk landbrugs klimaaftryk.

Petersen 2213

Tolv landmænd har organiseret sig i foreningen Food Bornholm, som skal være med til at sætte gang i lokal produktion og afsætning af nye proteinafgrøder. Her er foreningens medlemmer på markvandring i en økologisk forsøgsmark i august 2020. 

© Klaus Hansen Petersen

En øget mangfoldighed på de dyrkede arealer kan derudover medvirke til at reducere behovet for pesticider. De fleste proteinafgrøder skal sås om foråret og er derfor ikke nær så sårbare over for svampeangreb som vinterafgrøder såsom vinterhvede og vinterraps.

Derudover giver blomstrende afgrøder øget fødegrundlag til pollensøgende insekter og gavner selve oplevelsen af kulturlandskabet med øget mangfoldighed.

Bælgplanterne kan dernæst også selv skaffe sig kvælstof fra luften via biologisk kvælstofbinding og derigennem reducere dansk landbrugs behov for import af kunstgødningskvælstof, hvilket igen vil reducere udledningen af drivhusgasser.

Værdien af et netværk

Det bornholmske netværk skal udvikle sig til en stærk lokal planteproduktionsenhed, der kan agere fleksibelt, hurtigt og være klar til at levere de afgrøder, som efterspørges i fremtiden.

Det skal være en enhed, der kan forene forretning, forskning, innovation og udvikling, og som skal producere kvalitetsplanteproteinfødevarer primært til konsum – hvilket stiller ekstra store krav til ernæringskvaliteten.

Der er en lang række gode grunde til at etablere et lokalt netværk, men selve idéen fik den 55-årige gårdejer Jens Brandt, der har en drøm:

”Jeg vil leve af 70 Ha, og så kunne det være interessant, om vi virkelig kunne lave et nyt produkt, der var efterspørgsel på, og som samtidig kunne gøre noget godt for klimaet.”

Styrken ved at danne en forening er åbenlys. Risikoen for den enkelte landmand nedsættes i stor grad, da meget kan gå galt, når man arbejder med nye afgrøder. Arbejdsmoralen er, ”går det helt galt, kan vi altid putte høsten i grisene”.

Når flere går sammen, kan man sprede risikoen ud, hvilket giver større robusthed og sikkerhed for, at noget lykkes. Desuden giver det langt større forsyningssikkerhed for aftagerne af produkterne. Mange bække små gør som sagt en stor å.

Netværket kan også trække på fælles maskinpark og kompetencer, da det både kræver specialudstyr at så, renholde og høste disse afgrøder samt rettidig omhu. Desuden er landmænd også sociale væsener, der gerne mødes for at dele gode erfaringer og deltage i forskellige faglige netværk.

Netop denne kendsgerning er en medvirkende årsag til, at dansk landbrugsproduktion rent fagligt og produktionsteknisk er i verdenseliten. Foreningen har derudover ansat en koordinator, som skal binde produktionen sammen med markedet.

Bornholm som testø for nye afgrøder

Bornholm udgør en perfekt afgrænset geografisk lokalitet til test af storskalaforsøg. Senest anvendt i forbindelse med coronagenåbningen.

Rent klimamæssigt er Bornholm også interessant – ikke mindst som lokalitet til afprøvning af fremtidens klimarobuste afgrøder. Øens klima kan være et godt bud på, hvordan klimaet i resten af Danmark i fremtiden vil se ud.

Bornholm er begunstiget med et mildt klima, der er præget af mange solskinstimer kombineret med en mindre nedbørsmængde i forårs- og sommerperioden og mere koncentreret nedbørsmængde i efterårs- og vintermånederne.

Foråret er som oftest køligt, imens sensommeren til gengæld er varm. Dette skyldes primært det omkringliggende hav, der fungerer som en enorm buffer for solens varme, der kun langsomt lader sig opvarme i foråret og afgive varme om efteråret.

Petersen 2211

Det bornholmske netværk skal agere fleksibelt og være klar til at levere de afgrøder, som efterspørges i fremtiden. Styrken ved at danne en forening er åbenlys. Risikoen for den enkelte landmand nedsættes i stor grad, da meget kan gå galt, når man arbejder med nye afgrøder. Her et forsøg med hestebønner.

© Christian Møller Holm

Mellem nord og syd har øen forskellige topografiske forudsætninger, hvilket forskyder høsttidspunktet for samme afgrøde i op til fjorten dage på trods af kun få kilometers afstand markerne i mellem. Der er stor variation i nedbørsmængde og temperatur med en stigende nedbørsmængde og en faldende temperatur inde midt på øen.

Skovbevoksningen midt på øen er med til at udjævne temperaturstigninger og bidrager til dannelse af ’fastlandsklima’ med øget nedbør til følge.

Kystnært kan der fx dyrkes mere eksotiske kornarter såsom ølandshvede og durum samt specialfrø såsom sneglebælg, persille og sommerblomster. Bornholm er ligeledes kendt for sine mange figentræer, der danner moden frugt.

Dyrkningsforsøg på Bornholm i 2020 viste, at særligt linser, hvide lupiner og kikærter har potentiale på Bornholm, idet afgrøderne typisk er udfordret på afmodning i sensommeren. Derfor vil det være oplagt at arbejde videre med nogle af disse afgrøder i fremtiden lokalt på Bornholm.

Desuden har de bornholmske landmænd allerede gode erfaringer med hestebønner primært til foderforsyning, da de allerede i 2016 dyrkede 670 ha med bælgsæd, hvilket arealmæssigt var mere end fire gange så stort et areal med bælgsæd i forhold til resten af landet.

I 2020 blev Bornholm brugt som testø for nye økologiske proteinafgrøder i samarbejde med SEGES. Der lægges også op til nye landsforsøg i 2021 på Bornholm samtidig med, at det lokale netværk satser på kommercielle afgrøder på 48 ha.

Lurmærkede planteproteiner?

Landbrugere i Danmark har historisk set altid været gode til at organisere sig og tilpasse produktionen efter markedet. Det er en vigtig forudsætning for en landbrugsproduktion i større skala, at produkterne kan afsættes enten lokalt eller globalt.

Andelsbevægelsen har været en medvirkende årsag til at sætte fælles høje og ensartede standarder for landbrugsproduktionen. Lurmærket blev allerede et registreret varemærke den 23. oktober 1901, og alle andre smørmærker blev bedømt efter det.

Kan denne historie gentage sig med planteproteiner, hvis man fra dansk side arbejder systematisk og innovativt med disse nye afgrøder?

”Der vil altid være en øget risiko, når man som landmand dyrker nye afgrøder. Netværket Food Bornholm kan bidrage med viden og øge succesraten væsentligt for den enkelte,” siger landmand Christian Møller Holm, der er en del af netværket.

Det er ganske enkelt en stor faglig udfordring for den enkelte landmand at få disse specialafgrøder til at gro og give et økonomisk bæredygtigt udbytte. Den eneste forskel på konventionel og økologisk produktion er på papiret, idet der ikke findes godkendte plantebeskyttelsesmidler til proteinafgrøderne.

Dyrkningsforsøg på Bornholm i 2020 viste, at særligt linser, hvide lupiner og kikærter har potentiale.

Klaus Hansen Petersen,
Koordinator for Food Bornholm samt virksomhedsrådgiver og projektkoordinator hos Bornholms Landbrug & Fødevarer

Et vigtigt fundament er indsamling af viden om afgrøden på sortsniveau og viden om, hvordan den enkelte sort reagerer på de klimatiske forskelle, der trods landets beskedne størrelse findes.

Den faglige udfordring med etablering og pasning af afgrøden virker stærkt motiverende for mange, der arbejder med primær produktion, uanset om man dyrker konventionelt eller økologisk.

Samarbejde, nysgerrighed og viljestyrke driver værket

Netop det forhold, at vi kan udnytte synergien mellem konventionel og økologisk produktion, er en stor styrke ved netværket. Det handler om at finde hinandens styrker og ved fælles hjælp minimere svagheder. Begge produktionsformer kan og skal levere grønne planteproteiner og levere på klimadagsordenen.

Samtidig kan samarbejde og vidensdeling gøre arbejdet meget sjovere, og det øger også chancerne for succes for den enkelte. Landmænd higer som alle andre erhverv efter respekt og anerkendelse i samfundet. Dyrkning og produktion af klimavenlige afgrøder kan i den grad give producenten grøn samvittighed og større sikkerhed for, at der er noget at leve for og leve af i fremtiden.

Målet for Food Bornholm er at sikre en god og autentisk spisekvalitet i slutproduktet. Midlet er samarbejde med andre gode aktører. Netværket på Bornholm er i høj grad drevet af lige dele nysgerrighed og viljestyrke.

Det lokale netværk er dog dybt afhængigt af gode aktører i resten af landet, som enten kan stå for videreforarbejdning eller salg, og vi hører gerne fra dig for at drøfte mulighederne for samarbejds- og afsætningsmuligheder.