Landskabernes potentiale

Biodiversitet Udover at give plads til naturen i de nye naturnationalparker skal der handles på at skabe komplekse, multifunktionelle landskaber, som har nytteværdi for mennesker.

Haabegaard1211

Overgangen mellem marklandskabet og den fredede skov i Suserup er blød og naturlig, hvilket skaber et attraktivt landskab for både dyr og mennesker.

© Victoria Schou Haabegaard
Momentum+

Når man via den nye natur- og biodiversitetspakke etablerer 15 nye naturnationalparker, er det væsentligt at stille spørgsmålet, om denne gave til naturen også bliver en gave til danskerne, som vil få foræret nye store rekreative områder.

Kan man forvalte naturnationalparkerne på en sådan måde, at den uforstyrrede natur får lov at være en værdi i sig selv? Og dermed begrænse friluftslivet og naturoplevelserne?

Biodiversitet og urørt skov er efter min tolkning i højsædet i natur- og biodiversitetspakken, mens landskabets potentiale til både at tjene som biodiversitetszone og som produktionslandskab udelades.

Landbruget ser jeg som en ørken for mange vildtlevende arter, hvor økologiske nicher er få og de monokulturelle marker vidtstrakte.

Ved at inkorporere hjemmehørende arter og elementer af natur i agerlandskabets eksisterende rammer, kan vi give det økologiske potentiale i landskabet et løft, som kan komme de rødlistede arter til undsætning.

Urørt skov og dens grænser

Naturen har en iboende værdi med dens økosystemer og mangfoldighed, som indbefatter vekselvirkninger mellem insekt- og fugleliv, mikroliv i skovbunden, svampe og mycelium mv. Dens eksistentielle værdi afhænger ikke af, hvorvidt vi mennesker oplever den og får lov til at rekreere os i den.

Men vi kan ikke underkende menneskers behov for at være i naturen. Forskning viser, at naturen kan virke som terapi mod folkesygdomme som stress, angst og depression.

Så hvordan planlægger man naturnationalparker, hvor man både tilgodeser naturens behov, og ikke udelader mennesker fra ligningen?

Man kan fx afskærme visse dele af skoven og sætte områder af, hvor kun forskere eller andre autoriserede personer får adgang til at drive forskning og undersøge successionen af naturområdet.

Et eksempel på denne form for drift kan ses i Suserup skov, hvor den fredede naturskov er privatejet og kun tilgængelig for offentlig adgang på afmærkede trampestier. Suserup Skov er en af de ældste skove i Danmark og har et mylder af mikroliv og artsdiversitet i skovbunden.

Haabegaard1212web

På en 90 km lang vandrerute gennem vildnisset i Tasmanien er der udlagt træbroer på store dele af strækningen for at skåne den sensitive natur. Her ses en wombat tæt ved den etablerede vandrerute.

© Victoria Schou Haabegaard

Dog kan det i et land som Danmark med begrænsede skovarealer være problematisk at opnå den ønskede effekt på biodiversiteten.

Man kan via mere subtile midler begrænse færdsel i skoven, fx ved at udlægge områder i skoven til ’vildniszoner’, hvor man undlader at etablere faciliteter og stier samt forbyder jagt og fiskeri. Dette kan give derboende arter gunstigere livsforhold.

Ved genskovning fremskynder man den naturlige succession ved at udvælge specifikke arter, etablere veterantræer og øge den naturlige vandstand i skoven. Det skaber en højere diversitet hurtigere og kommer de arter, som bor i skoven, til gode.

Man designer i realiteten skoven og lægger grænser for, hvor den begynder og ophører, samt hvor og hvordan stierne udformes. Man bør i disse sammenhænge overveje de økologiske, æstetiske og sociale værdier, som designet udgør.

Økologisk set vil det have bedst indvirkning at skabe bløde overgange mellem skovområder og produktionslandskab for ikke at afgrænse levestederne for de truede arter til meget aflukkede områder.

Æstetisk kan det virke tilfredsstillende, at marklandskabet har en naturlig overgang til græsningsarealer med større dyr og stedvise træer for dernæst at blive til krat og skov.

Driften af urørte skove implicerer naturpleje for at gavne biodiversiteten, herunder afgræsning med større dyr og måske bekæmpelse af invasive arter.

Man kan passende skabe attraktive husmandssteder tæt på naturen, hvor jordbrugere kan have kvæg og andre dyr gående. Som reference kan man se på Suserup Skov, hvor det omkringliggende område består af dyrkede arealer med græssende dyr, som også færdes i landskaber med solitærtræer og krat.

Rekreative naturoplevelser

Ved større naturnationalparker kan der etableres et naturcenter, hvor man som besøgende kan få information og vejledning i at færdes med respekt og hensyn for naturen. Udover vandrerkort og simpelt udstyr kan man få adgang til information om de særegne naturoplevelser i parken.

Funktionsnedsatte og kørestolsbrugere skal have let adgang, så der er lige mulighed for alle til at bruge naturen. Længere vandreruter kan være smalle trampestier, hvor der på de mest følsomme naturområder kan etableres gangbroer, så naturens mikroliv ikke forstyrres af menneskers fodspor.

Der er mange gode eksempler på længere vandreruter, hvor træbroer, sten og andre naturmaterialer udgør visse dele af stierne.

Man kan hente inspiration i vores skandinaviske nabolande, hvor der allerede er grundlag for bæredygtige naturoplevelser. Man kan finde både korte ruter for enkeltdagsudflugter, men også længere vandreruter for de aktive, som søger intime naturoplevelser.

Man kan med inspiration fra vores finske og svenske naboer, udover shelters, bygge små hytter og saunaer, som de besøgende kan leje.

Hvordan planlægger man naturnationalparker, hvor man både tilgodeser naturens behov, og ikke udelader mennesker fra ligningen?

Et andet eksempel på teltplatforme og små hytter kan findes i Tasmanien, hvor der i en af delstatens største naturnationalparker er en vandrerute, som det koster 200$ at begive sig ud på.

For denne pris sikrer man sig, at ruten er vedligeholdt, og at de besøgende i parken har den retmæssige viden til at begive sig ud vandreruten uden at efterlade sig spor.

Landskabernes potentiale

For at fremme biodiversitet på landsplan er det essentielt at skabe økologiske nicher rundt omkring i det eksisterende landskab.

Udover at give plads til naturen i de nye naturnationalparker skal der handles på at skabe komplekse, multifunktionelle landskaber, som har nytteværdi for os mennesker samtidig med, at det tjener økosystemer generelt.

De sociale, økonomiske og miljømæssige muligheder for at skabe små skalaløsninger på naturkrisen kan være enorme. Det gælder både i byer og på landet.

I Danmark er 60 pct. af jorden udlagt til landbrug, og de truede arters livsvilkår kan forbedres markant ved at øge marklandskabets økologiske værdi. Det kan fx gøres ved at plante flere læhegn med hjemmehørende arter og lade bælter i grøftekanten være urørte til vilde urter og blomster.

Disse vil fungere som en linjeformet biotop i form af grønne korridorer, som både pattedyr og insekter kan benytte sig af. De vil virke som et rumdelende element og give det eksisterende landskab en højere diversitet.

Dertil kan man plante arter med spiselige blade, blomster eller frugter, så de desuden kan benyttes som rekreative sankekorridorer. Læhegn kan være til hjælp for landbruget i fremtiden, da det formindsker risikoen for erosion, jordfygning og gold jord.

I byerne er der også mulighed for at skabe økologiske nicher og støtte biodiversiteten ved fx at etablere bynatur i form af nyttehaver, hvor borgere kan dyrke afgrøder efter økologiske principper.

Mange frivillige kræfter står allerede klar til at gå i gang med havearbejdet – de mangler bare jorden!

Ved at ansætte en frivillig koordinator og engagere lokale foreninger, kan man få skabt et netværk af giftfri haver med åbne havelåger, som både kan fungere som demonstrationscentre for mennesker og samtidig som små oaser for insekter og mindre pattedyr.

Hensigtsmæssig planlægning

Den nye natur- og biodiversitetspakke er en gave til naturen, og vi bør have dette for øje. Ved at sætte områder af til ’vildniszoner’ kan man tilgodese naturens egne behov og iboende værdi. At bevæge sig gennem krat og vildnis kan være mindre tiltrækkende end at gå ture på pænt designede stier, som driftes regelmæssigt.

Der bør dog være plads til rekreative naturoplevelser, som er skånsomme for naturen. Når man etablerer trampestier og skånsomme ruter samt informerer de besøgende i parken om naturens mangfoldighed, kan man bevare en høj biodiversitet i skoven.

Med en blød overgang fra dyrket landskab til naturarealer skaber man økologiske korridorer, hvor forskellige dyrearter kan færdes fra en naturzone til en anden og hjælper den naturlige spredning af arter.

I pakken bliver der skrevet meget om urørt skov og biodiversitet, men meget lidt om landskabernes multifunktionalitet.

Det økologiske potentiale i marklandskabet kan fx løftes ved at have en større diversitet af afgrøder og plante læhegn. Derudover kan man øge biodiversiteten ved at skabe økologiske nicher rundt omkring i byerne ved nyttehaver og plantekasser på offentlige pladser.