IPBES-platformens rolle for natur og biodiversitet

Biodiversitet Populært sagt er IPBES for biodiversitet og natur, hvad IPCC og klimapanelets rapporter er for klimaet.

Termansen1211

IPBES-arbejdet vil kunne medvirke til at påpege de væsentligste indsatsområder, når natur- og biodiversitetspakken skal operationaliseres.

© Mikael B. Hansen
Momentum+

IPBES er en global ’science-policy’-platform, der føder ind til samfundets behov for beslutninger om naturen baseret på den bedst tilgængelige viden. Forkortelsen står for ”Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services”. Det er en vidensplatform under FN, der pt. er tiltrådt af 136 lande herunder Danmark.

En af de vigtigste leverancer fra IPBES er rapporter, der enten omhandler et specifikt tema, er metodesynteser eller er oversigter over status for biodiversitet og økosystemtjenester for et geografisk afgrænset område.

Rapporterne udarbejdes af hundredvis af primært videnskabsfolk på anmodning fra platformens mange medlemslande. Der er udgivet i alt otte rapporter i skrivende stund, og der er tre nye på vej.

To af de tidligere tematiske rapporter omhandlede til eksempel status for naturens vilde bestøvere (bier og andre insekter) og deres betydning for den globale fødevareproduktion samt en status over den globale forringelse af de landskabelige naturværdier – herunder også jordbundens indhold af kulstof.

Rapporterne er tværfaglige og har global repræsentation. Forfatterne har baggrund i forskellige fagligheder fra naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora og inkluderer perspektiver fra oprindelige folk.

De gør både status over naturens tilstand og udvikling samt årsagerne til ændringer i naturens tilstand og muligheder for udnyttelse af naturressourcer.

Endelig anvises der handlemuligheder til genopretning af ødelagt natur eller forringelser af de ofte ’gratis’ værdier eller såkaldte økosystemtjenester, vi får fra naturen.

Rapporterne foreligger både i form af et resumé rettet mod beslutningstagere samt en mere udførlig baggrundsrapport, som leverer den faglige dokumentation baseret på mange tusinde videnskabelige studier, rapporter fra NGO’er og politiske dokumenter.

Dygtige forskere og forskningsgruppers involvering er afgørende for rapporternes troværdighed og gennemslagskraften af deres anbefalinger.

Et gennemgående hovedbudskab i den seneste globale rapport fra IPBES fra maj 2019 er, at vores menneskelige aktiviteter og påvirkning af natur og biodiversitet er så markant, at vi bliver nødt til at gennemføre en gennemgribende omstilling, hvis vi fx skal nå de opsatte verdensmål i 2030.

De globale perspektiver

Samtidig dokumenterer rapporterne med al tydelighed og nok ikke så overraskende, at natur og biodiversitet er i tilbagegang verden over, og at flere af de tilhørende økosystemtjenester er forringet markant og i foruroligende grad.

Samlet set peges der på, at det er landbrug og skovbrug sammen med byudvikling og i stigende grad klimaændringerne, der er blandt de vigtigste årsager til tab af natur og forringelse af nogle af de økosystemtjenester, vi er afhængige af eller som på anden vis spiller en vigtig rolle i vores liv.

Det fremgår fx også, at de landskabelige naturværdier og jordens frugtbarhed mange steder er ekstremt presset og løbende forringes, hvilket kan medføre en fremtidig begrænsning i mulighederne også for vores fødevareproduktion.

Det er landbrug og skovbrug sammen med byudvikling og i stigende grad klimaændringerne, der er blandt de vigtigste årsager til tab af natur.

Rapporterne viser desuden, at kulstofpuljen i jorden reduceres over stort set hele kloden. Mange steder er der sket en halvering eller mere, navnlig i tætbefolkede egne.

Endvidere påvirker den globaliserede handel med diverse produkter ofte natur og biodiversitet mange tusinde kilometer fra de steder, hvor slutbrugerne befinder sig. Det gælder fx produktion af fødevarer eller husdyrfoder.

Der er masser af vigtige problemstillinger at tage fat i, som også er relevante fra en dansk synsvinkel i en bred vifte af politikområder – ikke kun natur og biodiversitetspolitikken.

Et dansk kontor

Et dansk IPBES-kontor blev oprettet i 2016 med deltagelse af pt. seks danske universiteter: København, Aarhus, Syddansk, Roskilde og DTU Aqua samt Copenhagen Business School.

Miljøministeriet er kontorets kontaktpunkt i embedsværket og en del af kontorets  koordinationsgruppe og samtidig regeringens repræsentant i IPBES.

Ambitionen med det danske kontor er bl.a. at forankre IPBES i danske fagmiljøer og at kommunikere resultaterne af forskernes udredningsarbejde til danske beslutningstagere og en større del af befolkningen.

Deri ligger bl.a. et større arbejde med at omsætte de internationale resultater til en national dansk og lokal situation. Ikke alle internationale resultater er fx relevante i en dansk sammenhæng, men der er ikke er tvivl om, at vi i andre sammenhænge kan lære meget af de internationale erfaringer.

IPBES i Danmark var repræsenteret til opstartsmødet på Marienborg, der gav startskuddet til natur- og biodiversitetspakken. Formanden for kontoret, professor Carsten Rahbek, videregav til mødet de internationale resultater fra de internationale IPBES rapporter efter statsministerens indlæg.

IPBES-arbejdet vil kunne medvirke til at påpege de væsentligste indsatsområder, når natur- og biodiversitetspakken skal operationaliseres, og det må forventes, at resultaterne og herunder de nationale ekspertudtalelser, der koordineres af IPBES-kontoret, er medvirkende til at skabe en platform for det videre arbejde med pakken.

Værdier og værdisætning

En af de tre nye globale rapporter fra IPBES omhandler ’natur, værdier og værdisætning af natur, biodiversitet og økosystemtjenester’. Rapporten vil blive præsenteret på det kommende plenarmøde i foråret 2022.

Her vil alle IPBES medlemslande deltage og spørge ind til resultaterne, og forfatterne til rapporten vil skulle forsvare de faglige konklusioner. Dermed bliver rapportens resumé faktisk godkendt af 136 landes regeringsrepræsentanter – i modsætning til klimapanelets rapporter – og får dermed en ekstra politisk tyngde.

Men hvad kommer der til at stå i rapporten? Det er vigtigt at holde sig for øje, at rapporten er en metodesyntese. Rapporten har fokus på at give et overblik over forskellige forståelser af værdien af natur og biodiversitet, og hvordan denne værdi kan opgøres og inddrages i beslutningstagning.

Det har længe været en stående diskussion, hvordan vi giver værdi eller værdisætter natur og naturens arter.

IPBES dækker både naturen i sig selv, naturens betydning for mennesket og vores livskvalitet. Vi taler om ’Nature’s Contribution to People’ i stedet for økosystemtjenester.

Denne terminologi bruges for i højere grad at anerkende forskellige måder at forstå relationen mellem mennesket og naturen, som findes i andre verdensdele end den vestlige verden.

Rapporten omhandler således en syntese af viden omkring værdien af natur og biodiversitet ud fra mange forskellige forståelser af, hvad værdibegrebet indeholder, og hvordan værdierne kan gøres mere tydelige, så de kan inddrages i beslutningstagning.

Hele formålet med rapporten er i sidste ende at bidrage til at styrke det vidensgrundlag, der ligger til grund for beslutningstagere, den private sektor samt den offentlige diskussion og debat om naturen og biodiversitetens rolle.

Af særlig opmærksomhed er rapportens forsøg på at bygge bro mellem traditionelle økonomiske værdisætningstilgange og andre tilgange til at tillægge natur og biodiversitet værdi.

Det har længe været en stående diskussion, hvordan vi giver værdi eller værdisætter natur og naturens arter. Også dem, som ikke har en umiddelbar og direkte håndgribelig betydning for os selv.

Rapporten kommer vidt omkring, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er et vanskeligt emne, og at der er mange forskellige tilgange rundt omkring på kloden, som forfatterne har skulle tage højde for.

Andre aktiviteter i Danmark

Det danske kontor gennemfører i disse år tematiske symposier og tilhørende ekspertworkshops, hvor den seneste omhandler biodiversitet og økonomi. Det har kunnet lade sig gøre med en bevilling fra 15. Juni Fonden.

Et af resultaterne er udarbejdelsen af en ekspertudtalelse, der skal stille skarpt på nogle af de problemstillinger, der er relevante i dansk sammenhæng og angive løsningsmuligheder på et overordnet niveau.

Vi har i den første udtalelse med fokus på naturen på land identificeret fem hovedudfordringer i forhold til at få en rig og varieret natur i Danmark:

  • Mangel på plads
  • Ensartethed og mangel på sammenhæng i tid og rum (kontinuitet)
  • Dræning og afvanding
  • Mangel på store nøglearter og deres funktioner
  • Udledning af miljøfremmede stoffer og næringsstofbelastning.

Den fulde udtalelse om bevarelse af natur på land kan læses i publikationen Genopretning af biodiversitet og økosystemer. En tilsvarende ekspertudtalelse koordineret for det marine område ledet af Katherine Richardson og det danske IPBES-kontor forventes publiceret i løbet af kort tid.

Arbejdet med at omsætte de mange internationale forskningsresultater og øvrige viden om natur og værdisætning til en dansk sammenhæng tager afsæt i tre centrale problemstillinger:

  • ’Naturkapital og grønt nationalregnskab’. Herunder hvordan vi får natur og værdien af natur og diverse økosystemtjenester indregnet i vores generelle opgørelse af bruttonationalproduktet
  •  ’Den private sektors rolle (herunder os som forbrugere)’. Hvilke muligheder er der for at tage naturhensyn ind i virksomhedernes planlægning og afrapporteringer, som det fx er ved at ske med klimaet. Hvilke muligheder kan man give forbrugere til at vælge ud fra naturhensyn
  • Og endelig en central problemstilling omkring ’biodiversitet, økonomi og arealforvaltning’.

Sidstnævnte emne indeholder bl.a. en række økonomiske afvejninger omkring, hvordan vi skaber omkostningseffektive løsninger for at skabe synergi mellem opnåelse af flersidige mål for vores arealer, fx i relation til klima, vandkvalitet, sunde fødevarer osv.

Dette arbejde afspejler nødvendigheden af at man i diskussionen om bevarelse af biodiversitet forholder sig til andre, herunder økonomiske, politik områder, da disse områder direkte eller indirekte er centrale for om biodiversitet og naturmålsætningerne kan opnås.