Et løft til natur og biodiversitet

Biodiversitet ”Det er tid til sikre større sammenhængende naturarealer i Danmark med mere urørt skov og en vildere natur,” pointerer miljøministeren.

Wermelin

Ifølge miljøminister Lea Wermelin styrker vi biodiversiteten ved at have væltede træer i skovbunden og plads til store dyr, som helst skal klare sig hele året uden tilskudsfodring. ”Men det kan sagtens gå hånd i hånd med, at mennesker kan være derude og nyde naturen,” siger hun til Momentum+.

© Miljøministeriet
Momentum+

Miljøminister Lea Wermelin (S) har et ønske om, at vi danskere skal passe bedre på vores natur, end vi har gjort i mange år. Et af redskaberne er natur- og biodiversitetspakken, som blev en realitet den 4. december 2020.

”Jeg har fået rapport efter rapport, som viser, at naturen er i tilbagegang, og at tusindvis af arter herhjemme er i fare for helt at forsvinde,” fortæller Lea Wermelin til Momentum+, og hun fortsætter:

”Socialdemokratiet sagde allerede før valget, at det var tid til at sikre større sammenhængende naturarealer i Danmark med mere urørt skov og en vildere natur. Derfor har vi nu sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet præsenteret natur- og biodiversitetspakken, og det er jeg virkelig glad for og stolt over. Det er et historisk løft til den danske natur.”

Miljøministerens håb er, at vi i de områder, hvor vi skal have naturnationalparker, meget mere målrettet kan give plads til den vildere natur og give truede dyr, insekter og planter en mulighed for at komme på fode igen.

Kravl over de væltede træstammer

Ideen og hovedhensynet bag naturnationalparkerne er som sagt natur og biodiversitet, men der skal også være plads til friluftsliv.

”Flere forskere peger på, at vi styrker biodiversiteten ved at have væltede træer i skovbunden og plads til store dyr, som helst skal klare sig hele året uden tilskudsfodring. Men det kan sagtens gå hånd i hånd med, at mennesker kan være derude og nyde naturen,” siger Lea Wermelin.

”Vi ser desværre, at børn og unge er halvt så meget ude i naturen som deres bedsteforældre. Det har vi behov for at lave om på. Vi må sikre, at vores børn lærer den danske natur at kende. Og så får vi desuden en mere spændende natur i de urørte skove, hvor man måske skal kravle over nogle væltede træstammer i stedet for kun at gå på stien. Men selvfølgelig skal der være stier og friluftsliv. Jeg ser ikke de to ting som hinandens modsætninger.”

Naturnationalparkerne kommer til at støtte sig op ad lokale projektgrupper. For disse grupper er formålet at diskutere, hvordan man konkret indretter naturnationalparken med fx indhegninger og stier, og hvordan man sikrer et godt friluftsliv.

Wermelin2web (002)

”Natur- og biodiversitetspakken varsler et paradigmeskift for mange medarbejdere i Naturstyrelsen,” siger miljøministeren.

© Miljøministeriet

”Vi har formet processen omkring de to foreløbige projekter ved Fussingø og Gribskov, så der er en national forskergruppe, en national interessentgruppe samt en lokal projektgruppe. Sammen skal de drøfte konkrete løsninger, så alle forhåbentlig kan se værdien for naturen, men også værdien lokalt.”

Miljøministeren vil rigtigt gerne have endnu flere danskere engageret i Danmarks natur:

”Det naturengagement og det momentum, der er for Danmarks natur lige nu, oplever jeg heldigvis, at mange danskere gerne vil være en del af.”

Glæden ved at spotte en bison

Lea Wermelin har som bornholmer personligt observeret, at rigtig mange danskere tager til Bornholm for at opleve de udsatte bisoner, og hun er af den klare overbevisning, at rewilding med store dyr i naturnationalparkerne selvfølgelig kan gå hånd i hånd med et godt friluftsliv.

”Vi vil rigtigt gerne have, at borgerne har adgang til vores fælles natur og vores fælles skove. Den glæde, der er ved fx at spotte en bison i Almindingen på Bornholm eller nogle af de vilde heste på Langeland, skal være flere forundt.”

”De nye naturnationalparker skal være vildere natur, hvor naturen får lov til at udvikle sig på sine egne præmisser. Vi skal have nogle af de store græssende dyr derud, og de hegn, som skal sættes op, skal holde dyr inde – ikke mennesker ude.”

”Jeg tror på, at den bekymring, jeg hører fra de store friluftsorganisationer, kan imødegås ved, at vi i fællesskab snakker om, hvad det konkret er, der skal gennemføres. Både lokale og landsdækkende organisationer skal inddrages, og vi skal kunne nå til enighed om, hvordan naturnationalparkerne skal udformes,” pointerer miljøministeren.

Vi har et ansvar for de store dyr

Rewilding er et vigtigt element i naturnationalparkerne. Det betyder bl.a. helårsgræsning, hvor dyrene skal klare sig selv. Det er godt for de biologiske processer, som skal i gang. Det er fx processer, hvor dyrene bliver tvunget til at spise nogle af de planter, der måske ikke er livretten, men som er nødvendige at holde nede for at skabe et varieret landskab til glæde for biodiversiteten.

”Som udgangspunkt skal der ikke være tilskudsfodring, men på den anden side har vi et ansvar for de dyr, der bliver sat ud. Vi skal føre tilsyn med dyrene og sikre, at de er sunde.”

”Det er klart, at hvis bestanden vokser ud over det tilrådelige, så må vi kunne regulere den.  Dyrevelfærden skal der ikke gås på kompromis med. Det tror jeg sagtens, kan lade sig gøre. Dyrene skal have det godt, og det bliver i sidste ende vores ansvar,” siger Lea Wermelin og fortsætter:

”Med meget store naturarealer på måske tusind hektar eller mere vil det være svært at tilse dyrene hver eneste dag, uden at det bliver meget bureaukratisk. Dér må vi finde en måde, hvor dyrevelfærden er i orden. Det, vi lægger op til med lovgivningen for naturnationalparkerne, er, at der skal være en forvaltning af dyrene, men ikke helt så regelmæssig som normalt.”

Vi må hjælpe naturen lidt på vej

Men hvad med tidsfaktoren? Borgerne ser gerne, at der sker noget her og nu, men det er umuligt at få en tidligere produktionsskov til hurtigt at fungere som urørt skov, hvis vi blot lader ’naturen gå sin gang.’

”Nogle steder kommer vi til at hjælpe naturen lidt på vej. Vi skyder genvej til flere levesteder for fx insekter ved at ’veteranisere’ – altså gøre nogle træer gamle før tid i de urørte skove. Men det kommer alligevel til at tage tid, og det må vi indstille os på.”

Aftalen er et historisk løft af naturindsatsen. Men vi skal først nu til at udmønte, hvordan de 888 mio. kr. skal anvendes.

”Naturen reagerer ikke ved et fingerknips. Omvendt kan vi se, at der, hvor vi gør noget, sker der faktisk forandringer relativt hurtigt.”

Apropos borgernes forventninger tror Lea Wermelin, at danskernes natursyn er ved at udvikle sig i en ny retning i disse år.

”Jeg har hørt historier fra Naturstyrelsens folk, der fortæller, at besøgende i nogle af de første urørte skovområder havde klaget over, at det ”så noget rodet ud – har I ikke styr på det?” Når  skovgæsterne så fik forklaringen og ideen bag urørt skov, så syntes de faktisk, at det var pænt.”

”Danskerne har fået øjnene op for det lidt vildere. Det ser anderledes ud, og det er rigtig godt for den natur, vi vil passe på. Det natursyn, hvor vi har været vant til, at skoven skal være en velordnet plantageskov, og haverne derhjemme i parcelhuset skal være veltrimmede, det tror jeg, er ved at ændre sig.”

”Jeg mener, at dette ændrede natursyn går fint i spænd med den ændring i naturpolitikken, som vi  nu er ved at gennemføre. Det er et paradigmeskifte.”

Naturstyrelsen får nye opgaver

Natur- og biodiversitetspakken varsler også et paradigmeskifte for mange medarbejdere i Naturstyrelsen, som nu skal flytte fokus fra produktionsskov til urørt skov.

”Det bliver en rigtig, rigtig stor opgave for Naturstyrelsen. De skal udrulle femten naturnationalparker, 75.000 ha urørt skov samt flere andre initiativer inden for en relativ kort periode, så Naturstyrelsens folk kommer til at snøre løbeskoene, og det ved jeg, at de allerede er i fuld gang med. Der er allerede gennemført flere initiativer bl.a. med urørt skov, så omstillingen har været i gang over en tid, men det er klart, at der kommer mere turbo på nu,” siger miljøministeren og tilføjer:

”Det er vigtigt for mig at understrege, at Naturstyrelsen altid handler på et politisk mandat, så de retningslinjer, vi udstikker, handler styrelsen meget pligtopfyldende på. Og det er min fornemmelse, at det glæder de sig også til.”

Et mål om 30 procent beskyttet natur

”Aftalen er et historisk løft af naturindsatsen. Men vi skal først nu til at udmønte, hvordan de 888 mio. kr. skal anvendes. Jeg skal sætte mig ned med aftaleparterne, og vi skal finde den bedste måde at få pengene ud at arbejde.”

”Vi skal aftale, hvordan de næste naturnationalparker skal udpeges, vi skal vurdere, hvor der skal være urørt skov, vi skal udarbejde en strategi for truede arter, og vi skal have biodiversitetsrådet i gang.”

”Derudover skal vi have en lovgennemgang, der klarlægger, hvor lovkomplekset skal moderniseres mht. natur og biodiversitetshensyn.”

”Der skal tages rigtig mange beslutninger, og der er meget at kommunikere og drøfte. Det er mit håb, at den kommunikation bliver konstruktiv, og at friluftsorganisationerne også vil være konstruktive og deltage i at fortælle danskerne om initiativerne i natur- og biodiversitetspakken,” siger Lea Wermelin og slutter:

”Jeg kommer forhåbentlig også senere i år til at være med til at lande en global naturens ’Parisaftale’, som stiler mod, at 30 procent af verdens natur skal være beskyttet – på land og på havet. Vi har allerede vedtaget det som EU-mål for 2030. Og det er på linje med regeringens skift i Danmarks naturpolitik.”