Teknologiens barrierer

Arbejdsvilkår De tre vigtigste barrierer for, at avanceret robotteknologi og kunstig intelligens kan rulles ud i samfundet, er robottens enfoldighed, frygten for den ny teknologi og prisen. Den ene af barriererne er stort set overvundet.

Davidsen4201

Vi sidder fast i forestillinger om Starwars og Terminator som billeder på, hvad en intelligent robot egentlig er. ”Det er synd, for så bliver vi skuffede i stedet for begejstrede for de fantastiske teknologiske fremskridt, som finder sted,” påpeger robotforsker og professor på Aalborg Universitet Ole Madsen.

© Colourbox
Momentum+

Robotterne kommer! Det er vel ti år siden, at den overskrift begyndte at blive helt almindelig i artikler i pressen, som enten var fremtidsbegejstrede eller fremtidsbekymrede. De kunne fortælle, at en hær af intelligente robotter var på vej, og de var lige rundt omkring næste hjørne.

De ville, hvad enten du er advokat, taxachauffør eller SOSU-assistent, kunne tage dit arbejde fra dig. For de rådgiver kunder bedre og er billigere end en levende advokat, de kan helt uden hviletidsregler køre din bil sikrere, end du selv kan køre den, og de kan følge en plejehjemsbeboer på toilettet og tilbage igen.

Når eksperterne kiggede i krystalkuglen, så de robotter, som inden for få år ville kunne færdes frit blandt personale og patienter på hospitalerne og bringe medicin og journaler rundt på afdelingerne. I callcentre måtte vi forstå, at man i en ganske nær fremtid kunne risikere at få en robot i røret i stedet for et menneske. Der var næsten ingen ende på det, for den nye generation af intelligente robotter ville også kunne rydde op i byerne og rense havene.

I 2020 må det være på sin plads at spørge – hvor blev de af?

Forbrugerne har endnu ikke med deres egne øjne set mere imponerende devices end en robotstøvsuger, som ikke kan finde ud af at komme helt ud i hjørnerne af gulvet. Og en robotplæneklipper, der ikke kan finde ud af at samle nedfaldne æbler op under træet. Moderat imponerende maskiner, som, når det kommer til stykket, bare pløjer rundt på et veldefineret og nogenlunde firkantet areal og når nogenlunde acceptabelt i mål.

Vi sidder fast i forestillinger

Robotforsker og professor på Aalborg Universitet Ole Madsen bliver ofte spurgt om, hvornår kombinationen af avanceret robotteknologi og kunstig menneskelignende intelligens for alvor gør sit indtog i verden. Hver gang maner han til passende besindighed.

”Vi sidder lidt fast i Starwars- og Terminator-forestillinger om, hvad en meget intelligent robot egentlig er. Det er synd, for så bliver vi skuffede i stedet for begejstrede for de fantastiske teknologiske fremskridt, som finder sted. Perspektiverne for robotteknologi er svimlende på lang sigt. Men der er ikke noget belæg for at have armene i vejret her og nu, hvis ambitionen er, at robotten skal kunne agere som mennesker. Vi har to behændige arme, intuition, og uendelige frihedsgrader i fingrene, når vi rør og griber fat om noget. Og vi føler hele tiden noget imens,” betoner Ole Madsen og fortsætter:

”Robotten er ikke særlig behændig. Så snart den skal efterligne mennesker, er den håbløst underlegen. Vi kan ikke engang få den til at lave en pandekage. Eller rettere, det kan vi godt, men så begiver vi os ud i en mission så omfattende som de robotter, der skal lande på Mars og udforske planeten. De har kostet adskillige milliarder dollars at frembringe.”

Villigheden i samfundet til at gå nye veje er meget begrænset, og det er en kæmpe hindring for, at vi kan høste frugterne af den teknologi, vi opfinder.

”Robotten kan til gengæld slå verdensmesteren i skak. Og den kan analysere alverdens forskningsrapporter indenfor et bestemt emne på få sekunder, hvis blot den kan få fat i de rigtige data. Men den er på kravlestadiet, hvis den skal handle spontant og intuitivt. Og den kan stadigvæk ingenting, som mennesket ikke har arbejdet hårdt på at lære den,” siger Ole Madsen.

Robotten kender ikke konteksten

Man skal passe på ikke at overbegejstres, når man taler om perspektiverne for robotteknologi, mener partner for NewTech i KPMG og formand for udvalget for Digitalt Erhverv i IT-branchen, Bent Dalager.

”Hvis en robot skal udføre en menneskelignende funktion som fx at kommunikere med sprog, så bliver forskerne nødt til at folde en helt ny videnskab ud, som kortlægger, hvordan vi mennesker kommunikerer. For robotten skal lære det hele helt forfra. Også alle de kompetencer, vi som mennesker ikke tænker over, vi er i besiddelse af, for at kunne føre en ganske almindelig dagligdags samtale. Hvis jeg stiller dig et spørgsmål, så har du en god idé om, hvad det går ud på, fordi vi er i en eller anden kontekst sammen. Robotten er helt blank,” siger han.

De selvkørende biler er et eksempel på, hvor på den ene side fantastisk og på den anden side begrænset den ny teknologi kan være.

”De er i sig selv en utrolig teknologisk bedrift, men de har stadig udfordringer med at læse et trafikskilt, hvis det blot afviger en lille smule fra det, sensorerne har fået besked på at lede efter,”  fortæller Bent Dalager.

”Placerer man diskret to små stykker gaffatape i siderne på et skilt, der viser hvor hurtigt du må køre, så kan du komme med alverdens kunstig intelligens og fintfølende sensorer – pludselig kan bilen få problemer med at læse skiltet, selvom der helt tydeligt står 60 km i timen. Det får den, fordi teknologien ikke automatisk kender konteksten. Et menneske ved intuitivt, at de sorte streger, der viser et tal er det, der betyder noget, når det står på en rund plade ved en vej. Det er utroligt mange relevante data, der skal til, før vi ser noget, der minder om menneskelig intelligens,” forklarer han.

Man ser spøgelser

Hvis den ene barriere for, at vi ser en hær af intelligente robotter overtage samfundet og redde verden, er deres relative enfoldighed, så er den anden barriere den frygt, der går igennem gaderne, når vi offentligt debatterer den ny teknologi, mener Bent Dalager.

”Lige så slemt det er at være overbegejstret for potentialerne, er det at være alt for skeptisk. Villigheden i samfundet til at gå nye veje er meget begrænset, og det er en kæmpe hindring for, at vi kan høste frugterne af den teknologi, vi opfinder,” betoner han.

Ifølge Bent Dalager er uvilligheden først og fremmest kulturbåren.

”Det politiske system er lammet af frygt for at gøre noget forkert, når der er data på borgere involveret, og det præger debatten meget. Der er relativt betydende stemmer, som hele tiden er ude at råbe 'ulven kommer'. De mener, at der behov for endnu flere stop-signs, som lægger en dæmper på udbredelsen af ny teknologi. Det er der også behov for på nogle områder, men jeg mener, at der lige nu er et langt større behov for nogle klare go-signs,” siger han.

Davidsen4202

Forbrugerne har endnu ikke med deres egne øjne set mere imponerende devices end en robotstøvsuger, som ikke kan finde ud af at komme helt ud i hjørnerne af gulvet, og en robotplæneklipper, der ikke kan finde ud af at samle nedfaldne æbler op under træet.

© Colourbox

Det virker som om, man helt glemmer at tænke over alternativet, når man afviser projekter, mener Bent Dalager.

”Eksempelvis kan man med kunstig intelligens finde sammenhænge mellem børns tandpleje og risikoen for, at de bliver negligeret i hjemmet. Hvis man bruger teknologi til at udpege børn, der har behov for særlig hjælp, så risikerer man jo at udpege et barn, der ikke har brug for hjælp. Men hvad hvis nu man samtidig finder ni børn med særlige behov, som dermed kan få den hjælp, de har brug for? Det er i disse år ikke noget legitimt argument," siger han og fortsætter:

"Juristerne i virksomheder og offentlige institutioner er meget bange for at gøre noget forkert, så hellere være på den sikre side og ikke gøre noget. Det, vi ser, er, at man fx på hospitalerne lukker det ene projekt ned efter det andet, selvom formålet er rent sundhedsmæssigt. Ikke alene kommer vi ikke fremad, men vi begynder faktisk at gå baglæns,” siger Bent Dalager, som udover sine andre poster er næstformand i Red Barnet.

Vi savner en mere balanceret diskussion om, hvad truslen egentlig består i, som bliver vejet op mod de fordele, vi går glip af.

”Jeg følger på tæt hold med i, hvor mange børn der mistrives. Vil man virkelig hellere afholde sig fra at hjælpe de børn, end man vil risikere, at kunstig intelligens foreslår, at et barn måske har brug for hjælp, selvom det skulle vise sig, at barnet ikke har brug for hjælp? Vi savner en mere balanceret diskussion om, hvad truslen egentlig består i, som bliver vejet op mod de fordele, vi går glip af. Det er en etisk fordring at hjælpe, når man kan. Det står sågar i straffeloven, at man ikke må undlade at hjælpe en nødlidende, hvis man kan,” betoner han.

”Men når det handler om kunstig intelligens er vi begyndt at lade være med at hjælpe i frygt for selv at komme noget til. For tiden er det regeringens smitteapp, der må stå for skud. Jeg er helt med på, at der er brug for nogle klare begrænsende regler, når man bruger persondata. Men man må kunne forlange, at det bliver vurderet, om der er en reel risiko for, at en dansk regering i sundhedsøjemed indsamler data og efterfølgende misbruger dem," siger Bent Dalager og uddyber:

"Den må man holde op mod alternativet, som er, at forskerne på grund af frygten for misbrug fra statens side mangler den data, der skal til for at kunne forhindre smittespredning. I det mindste kunne man have gjort det muligt for den enkelte bruger at tillade central indsamling og dermed bidrage til forskningen."

Prisen falder

Hvis de to første og største barrierer for udrulning af robotter i samfundet er deres egne begrænsninger og vores egen frygt for dem, så er den tredje vigtige barriere prisen på dem.

I 1990 kostede en mobiltelefon 25.000 kroner. Dengang var det stort set kun taxaselskaberne, Falck og politiet, der havde teknologien. Men da først de tekniske muligheder var tilstede for at sælge til private, kom prisfaldene i kvantespring. I dag kan man få en Nokia for 150 kroner.

”Det er den samme udvikling, robotterne går igennem. For 15 år siden kostede en robot en million kroner. I dag koster den samme robot et par hundrede tusinde kroner,” vurderer Ole Madsen.

På universiteterne kan man i dag bygge meget billige intelligente robotter. For mellem 2500 kr. og 5000 kroner kan man lave nogle, der kan en del mere end en robotstøvsuger. Og de kan desuden produceres, så forbrugeren selv er i stand til at bygge videre på dem.

”I mange sammenhænge har robotter været lidt for dumme, lidt for dyre og ovenikøbet for svære at programmere til, at en mellemstor virksomhed har turdet binde an med dem. Men hvis man blot viderefører de kurver, som beskriver prisudviklingen, så er det tydeligt, at vi allerede nu er nået til et sted, hvor det ikke er prisen på robotter, som spærrer for udbredelsen af dem. Udviklingen i retning af lavere priser har stået på længe, og den ser ud til at fortsætte,” siger Ole Madsen.

Ifølge Bent Dalager vil prisen falde på to måder:

”Én ting er, at robotter bliver billigere jo mere volumen, der kommer i salget af dem. Men den vigtigste form for prisfald er nye modeller, som kan mere end de gamle, og koster det samme. Man får hele tiden meget mere for pengene.”

For blot nogle få år siden, var det kun specialudviklede produkter, som kunne varetage selvstændige opgaver. Hvis opgaven var at overvåge en kostald, skulle landmanden selv finde ud af at få installeret et kamera. Nu er det hele bygget ind i det samme produkt.

”Det er ligesom, når du stiger ind i din nye bil. Du har en forventning om, at der er ting, som bare er der. I gamle dage var en bilradio noget, man skulle tilkøbe. I dag bliver man overrasket, hvis der ikke er en radioenhed, som kan alt muligt, fx være koblet direkte på Apple Play eller Spotify. Det er blevet til almindeligheder, som man næsten ikke lægger mærke til,” slutter Bent Dalager.