Teknologi til nutidens produktion

Arbejdsvilkår Vi skal ikke vente på fremtiden, men se mulighederne i de løsninger, vi kan købe i dag. Teknologien er der lige nu, og den er klar til implementering.

Green4201

Franske Naio sælger i dag robotter i Europa og Nordamerika til pasning af grøntsager med høj præcision og mulighed for automatisk fjernelse af ukrudt helt ind mellem planterne.

© NAIO
Momentum+

Meget ofte benyttes vendingen "fremtidens teknologi" om robotter, sensorer og kunstig intelligens – men sådan en vending bliver ofte en sovepude for implementering. For teknologien er der lige nu. Den er klar til implementering, og vi skal ikke vente på fremtiden, men se mulighederne i de løsninger, vi kan købe i dag. Og vi skal tage ansvar for at ændre vores adfærd – nu.

Vi ser heldigvis en ny generation af samfundsborgere, som er klar til at gøre en forskel for vores klode og måden at passe på den – det er et utroligt inspirerende kundesegment, som i særdeleshed vil ændre strategien, vi prioriterer og agerer på i vores hjemlige danske produktion og i den globale fødevareproduktion.

Ny teknologi har altid taget tid at introducere – tænk bare på, da bilen blev lanceret. Da skulle der gå en person foran bilen for at advare kuskene på hestevognene om, at der kom denne mærkelige opfindelse imod dem.

I dag er det ikke det, vi forbinder med sikkerhed omkring bilen. Men der er ingen tvivl om, at bilen har fået en revolutionerende indflydelse på, hvorledes vi flytter os rundt.

Automatisering i det åbne land

Robotter har i årtier bl.a. bidraget til, at arbejdet i klassiske smedeerhverv er blevet automatiseret og i dag består af meget mindre ensidigt gentagende arbejde end tidligere i historien.

Der er et kæmpe potentiale for at opnå et mere effektivt, klimavenligt og bæredygtigt jordbrug, hvis de teknologiske muligheder, vi har i dag, implementeres.

Kravene til arbejdsmiljø har presset på inden for produktionserhvervene, og nu står de teknologiske muligheder i kø for at udvikle fødevareproduktionen på åbent land i en ny retning.

Vi kan i dag – med robotter og automatisering – hoppe af traktoren og lade redskaberne klare arbejdet og dermed spare os selv for rigtig mange ture op og ned ad marken – arbejdsopgaver, som ikke er det mest inspirerende arbejde.

Samtidig er robotter meget bedre til at opretholde en ensartethed i udførslen af arbejdet, uanset om det er efter den første halve time, der måles, eller efter 200 timers arbejde.

Brugen af robotter kan desuden give nye muligheder for dokumentation af de stedspecifikke forhold, afgrødernes tilstand og forhold, som potentielt kan påvirke kvaliteten eller udbyttet negativt. Herved opnås en dokumentation, som et automatiseret system kan lagre og sikre uanset, om det er på en ejendom på 150 eller 15.000 ha.

Potentiale for bæredygtigt jordbrug

Der er et kæmpe potentiale for at opnå et mere effektivt, klimavenligt og bæredygtigt jordbrug, hvis de teknologiske muligheder, vi har i dag, implementeres og anvendes.

Men det kræver en mental omstillingsparathed for håndværkerne i erhvervet på samme måde, som det forudsætter en åbenhed og omstillingsparathed i alt fra planlægning, udførsel og opfølgning. Det er på samme vis, som en smedevirksomhed har måttet ændre tilgangen til produktionen, når forretningen er gået fra manuel svejsning til brug af robotter i produktionen.

Green4202

Californiske GUSS benyttes allerede nu i stor stil i den Nordamerikanske plantageindustri til automatiseret sprøjtning – en opgave, der gentages ofte i løbet af vækstsæsonen og, en opgave, hvor arbejdsmiljø tidligere kunne være udfordret.

© GUSSS

Ligeså vil medarbejdere i landbruget, der tidligere og nu sidder bag rattet, komme til at arbejde med servicering og vedligeholdelse af de automatiserede maskiner. For robotterne skal smøres, de skal fyldes med såsæd eller gødning. Men endnu vigtigere: landmanden får mere tid til at kigge på jorden og planterne – det, som en landmand jo rent faktisk er uddannet til og også er rigtig god til.

Vi er som mennesker meget bedre til at se på vores marker og finde de steder, hvor vi kan optimere, og lade robotten gøre det ensidige arbejde med at køre op og ned ad marken.

Vi har i årtusinder gået op og ned ad afgrøder og marker. Først sammen med hesten eller oksen, derefter satte vi os op på jernhesten, som trak videre med vores redskaber. Så det er ikke en nem omstilling at lade en robot gøre arbejdet for os.

Innovative virksomheder driver teknologiudviklingen

Der findes i dag en lang række producenter, som udvikler – og endnu vigtigere producerer og sælger – robotter til bl.a. sprøjtning i plantager, pasning af specialafgrøder eller platforme til generelle opgaver i planteproduktionen.

Et eksempel er franske Naio, der i dag sælger robotter i Europa og Nordamerika til pasning af grøntsager med høj præcision og mulighed for automatisk fjernelse af ukrudt helt ind mellem planterne.

Og californiske GUSS benyttes i stor stil i den Nordamerikanske plantageindustri til automatiseret sprøjtning – en opgave, der gentages ofte i løbet af vækstsæsonen, og en opgave, hvor arbejdsmiljøet tidligere kunne være udfordret.

Selv simple opgaver som stubbearbejdning og efterafgrødeetablering kan i dag udføres automatisk. Det kan i en travl tid hjælpe landmanden til at nå både at få høsten i hus samtidig med, at efterafgrøder etableres rettidigt. Således vil de miljømæssige fordeles også kunne sikres.

Robotudvikling er ikke længere en branche, som drives af universiteter og forskningsinstitutioner rundt omkring i verden, men drives af et hav af innovative virksomheder, der tror på et bæredygtigt landbrug med fokus på minimering af omkostninger samt kvalitets- og resultatforbedringer af driften.

Nye data og informationer

Vi har i de sidste ti år set mange forsøg på at bruge droner til at indsamle viden om de stedspecifikke forhold på marken, men meget ofte har det været svært at fremlægge en god business case for landmanden.

Men med den hastige udvikling i satellitdata ser vi en stadig større forbedring af opløsning af billeder og i intervallerne for overflyvning af vores landbrugsjord med satellitter. Der findes håndteringssystemer for data, som i dag kan hjælpe landmanden med at få et hurtigt overblik over biomassestatus, vækstforhold og benchmarking over mod andre kollegaer. Disse data giver landmanden let og hurtig adgang til hele sin bedrift og til at finde den andel af sin jord, som har potentiale for højere udbytte eller forbedret kvalitet af den høstede afgrøde.

Både store og små redskabsproducenter arbejder ihærdigt på at udstyre bl.a. de såmaskiner, sprøjter og gødningsspredere, vi kender, med nye typer af sensorer, som i bulkvare-afgrøder giver mulighed for informationer om enkelte planter.

Computeren bliver ikke søvnig

En betydelig fordel ved den nye automatisering og brugen af sensorer er, at systemet kan køre dag og nat uden at blive overanstrengt. Er forholdene i marken optimale, vil brug af robotter gøre det lettere at udnytte dette snævre tidsrum.

Selv simple opgaver som stubbearbejdning og efterafgrødeetablering kan i dag udføres automatisk. Her er robotten Robotti fra AGROINTELLI på arbejde.
En betydelig fordel ved den nye automatisering og brugen af sensorer er, at systemet kan køre dag og nat uden at blive overanstrengt.

Og sensorerne bliver heller ikke trætte. De opsamler alle de informationer, de er trænet til, og dermed får vi den essentielle viden sikret igennem hele processen.

Robustheden af disse systemer er fortsat et kardinalpunkt for enhver landmand. Vi har kendt traktoren i flere generationer, og vi ved, hvad vi skal forvente.

Ny teknologi vil altid have børnesygdomme, men nu er spørgsmålet, om vi har tid til at vente? Eller vi som erhverv og som samfund skal udnytte mulighederne og lære at stille krav til leverandørerne, således at vi sikrer os, at landmanden får den hurtige og effektive hjælp i marken, når behovet er der?