Landbruget og de bæredygtige teknologier

Arbejdsvilkår Den hurtige teknologiske udvikling betyder, at konkrete færdigheder i at håndtere teknologi hurtigt forældes, og tilsvarende kan nye sådanne færdigheder relativt hurtigt tilegnes gennem oplæring i den konkrete praksis.

Heine4201

I den første fase af NEXTFOOD projektet er der gennemført en international dataindsamling i landbrugs- og fødevaresektoren. Her fremhæves bl.a. behovet for evnen til at kunne samarbejde som centralt, og der peges desuden særligt på kunsten i at kunne arbejde interdisciplinært.

© Mette Johnsen
Momentum+

Landbruget fik mange steder i verden akademiske overbygninger i midten af 1800-tallet. I USA blev der etableret "Land Grant Colleges" med offentlige midler, som havde et eksperimentelt sigte og et tæt samspil med praksis.

I Danmark fik vi med etableringen af Landbohøjskolen – på en mark med god plads til forsøgslandbrug, sædskifteforsøg, gødningsforsøg og dyrehold – ligeledes en offentlig finansieret institution for teknisk-praktiske færdigheder.

De første mange årtier kom finansieringen til indkøb af jord samt til undervisning og eksperimenter fra de nationale statskasser. Vi har ikke umiddelbart adgang til viden om, hvordan prioriteringerne i, hvad der skulle undervises i og eksperimenteres med, foregik, men det fremgår af statutterne, at det skulle foregå i tæt samspil med landbruget (end users).

Med introduktionen af eksterne midler til forskning og udvikling er denne direkte samarbejdsrelation med end users blevet udfordret. Økonomisk stærke aktører har i stigende grad fået adgang til at præge og udnytte den viden og det netværk, disse vidensinstitutioner opererer med.

Der inddrages flere aktører

Teknologiudviklingen har i den forbindelse fået stigende opmærksomhed og med dén mulighederne for eksempelvis automatisering og en reallokering af viden (ejerskab til viden) til også andre end slutbrugerne (jordbrugerne).

I disse år er bl.a. EU’s forskningsprogrammer (H2020 og det kommende HEU) blevet mere opmærksomme på, at der findes metoder til at inddrage flere aktører – herunder også slutbrugerne – i de forsknings- og udviklingsprojekter, de støtter.

Roskilde Universitet er dansk partner i NEXTFOOD, som er et af de H2020 projekter, hvor slutbrugerne tildeles en mere konkret rolle. Det overordnede formål med NEXTFOOD forskningsprojektet er at afdække behovene for kompetencer, der kan sikre bredere faglighed i relation til bæredygtighed (viden, metoder, teknologi) inden for agro-food-området.

I den første fase af projektet er der gennem international dataindsamling fra sektoren og litteraturen identificeret en række temaer, hvor vi gennemgår nogle af de centrale herunder.

Ud over det fagspecifikke

En tydelig tendens i både de empiriske data og litteraturen er, at de fremhæver det, der ofte kaldes soft skills, det vil sige færdigheder, som ligger ud over det snævert fagspecifikke – herunder særligt færdigheder relateret til samarbejde og færdigheder i at navigere i en verden af komplekse og foranderlige problemstillinger.

Den nuværende teknologiske udvikling stiller nye krav om kreativitet hos de ansvarlige professionelle.

Analysen peger på syv overordnede kategorier, der gennemgås i det følgende med særlig vægt på, hvad dette betyder for teknologiens rolle:

  1. At navigere i en verden under forandring 
    Færdigheder i at håndtere komplekse problemstillinger og konstant forandring er allerede nødvendige i dag, men materialet peger på, at dette er nogle af de færdigheder, der i højere grad vil blive relevante i fremtiden, særligt grundet klimaforandringer og bæredygtighedsdagsordenen. Som en del af denne kategori fremhæves færdigheder inden for livslang læring, problemløsning, innovation og udvikling.

  2. Samarbejde
    Færdigheder i at samarbejde fremhæves også som centralt, og her peges særligt på færdigheder i at arbejde interdisciplinært, men også at samarbejde på tværs af videnskabelige og praksisrelaterede vidensformer, metoder og erfaringer samt på tværs af sektorielle, kulturelle, geografiske og intergenerationelle skel. Den primære argumentation for at fremhæve samarbejdsfærdigheder er, at det øgede behov for at løse komplekse problemstillinger ikke kan isoleres til bestemte arenaer, eksempelvis når der tales integration af de tre bæredygtighedsdimensioner: sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter.

  3. Systemperspektiv
    At forstå og tilgå landbrug og fødevarer som et holistisk system og forstå sin egen rolle i det større system fremhæves også som væsentligt for at imødekomme fremtidige udfordringer effektivt. Det gælder eksempelvis at sikre, at udfordringer løses og ikke blot skubbes til et andet led i en værdikæde. Færdigheder inden for et system perspektiv handler dermed om at forstå, hvordan flere brikker i systemet hænger sammen.

  4. Opbygning og deltagelse i netværk 
    Vigtigheden af netværk – både inden for og på tværs af professionelle afgrænsninger – er centralt for at sikre samarbejde og systemperspektiv som beskrevet oven for. Det gælder både formaliserede og mere uformelle netværk samt opbygning af deciderede læringsfællesskaber (learning communities). Under dette tema fremhæves særligt færdigheder i kommunikation og facilitering.

  5. Strategisk udvikling og markedsudvikling
    Dette tema peger på vigtigheden af at kunne respondere på – men også strategisk influere – udviklingen i relevante markeder. Herunder hører færdigheder i at opbygge visioner, planlægning og lederskab.

  6. Forståelse af bæredygtighed
    Bæredygtighed er et begreb, der bruges i flæng og ofte med forskellige betydninger, forskellig vægtning af de forskellige aspekter af bæredygtighed og forskellige forståelser af de komplekse sammenhænge. Denne forskellighed er dog ofte implicit. Der er derfor et øget fremtidigt behov for, at professionelle kan gennemskue og navigere i de mange kompleksiteter og fortolkninger og deres betydning for den konkrete praksis.

  7. Tekniske og digitale færdigheder
    Den hurtige teknologiske udvikling betyder, at konkrete færdigheder i at håndtere teknologi hurtigt forældes, og tilsvarende kan nye sådanne færdigheder relativt hurtigt tilegnes gennem oplæring i den konkrete praksis.

Projektets foreløbige resultater viser derfor, at det ikke længere er de konkrete tekniske færdigheder, der er mest centrale i fremtidens bæredygtige landbrugs- og fødevareuddannelser, men at det i stedet er færdigheder relateret til identificering, udvælgelse og implementering af teknologi, der bliver mere og mere væsentlige. Dette uddybes efterfølgende.

En ny teknologiforståelse?

Ny teknologi erstatter sjældent blot gammel teknologi én til én, men vil ofte medføre, at tidligere indlejret viden og arbejdsgange må ændres, ligesom teknologien griber ind i selve forståelsen af arbejdet og i den identitet, der er opbygget som professionel.

Heine4202

NEXTFOOD-projektets foreløbige resultater viser, at det ikke længere er de konkrete tekniske færdigheder, der er mest centrale i fremtidens bæredygtige landbrugs- og fødevareuddannelser, men at det i stedet er færdigheder relateret til identificering, udvælgelse og implementering af teknologi, der bliver mere og mere væsentlige.

© Colourbox

Implementering af ny teknologi handler dermed ikke blot om at tilegne sig og lære at benytte nye redskaber, men også om hvordan denne teknologi griber ind i arbejdsformer, ejerformer samt forståelsen af professionen og den professionelle identitet.

Derfor peger projektet på et behov for analytiske færdigheder i at gennemskue, hvordan en given teknologi relaterer til den bredere kontekst, som den skal implementeres i, samt færdigheder i at planlægge og drive en udviklingsproces baseret på en sådan analyse.

Det vil sige ikke blot at gå til teknologi som et passivt redskab, men at forstå hvordan teknologien aktivt er med til at forme den praksis, den er en del af.

Vær opdateret og kritisk

I tråd hermed stiller det store udbud og den hurtige udvikling af teknologi ligeledes krav om, at professionelle i langt højere grad end tidligere er i stand til kritisk at vælge mellem forskellige muligheder.

Dette indebærer derfor færdigheder i konstant at holde sig opdateret og kritisk forholde sig til nye muligheder, hvilket der bliver peget på som en mangel i nutidens landbrugs- og fødevareuddannelser.

Det involverer i praksis færdigheder i at søge information og viden, kritisk at forholde sig hertil samt analytiske færdigheder i at forstå, hvordan den pågældende viden relaterer til en konkret praksis, som beskrevet ovenfor. Altså et skift fra at uddanne i konkrete tekniske færdigheder til at uddanne med et stærkere fokus på at søge, udvælge, anvende og indlejre ny viden/information, samt styrke de analytiske færdigheder.

Et krav om kreativitet

En sådan forståelse leder videre til en anden af projektets foreløbige resultater: nemlig at den nuværende teknologiske udvikling stiller nye krav om kreativitet hos de ansvarlige professionelle.

Frem for at indgå i rollen som passive aftagere skal professionelle i højere grad end tidligere fungere som aktive medudviklere af teknologi og være i stand til strategisk at selektere og benytte teknologien til at drive en målrettet udvikling. Særligt digitale teknologier åbner op for nye muligheder for videreudvikling og tilpasning af disse til specifikke kontekster og formål.

Den professionelle slutbruger skal dermed være i stand til selv at være meddefinerende i forhold til teknologiens formål og forstå, hvordan teknologien kan benyttes til at drive en strategisk udvikling mod bestemte mål. Eksempelvis giver digitale teknologier nye muligheder i relation til salg og markedsudvikling – herunder i forhold til at skabe nye relationer mellem producent og forbruger. Dette både i relation til at få indblik i forbrugertrends, men i lige så høj grad til at influere og opdyrke (lokale) markeder som til at adressere samfundsmæssige mål og behov.

Dette er særligt relevant i forhold til at opdyrke markeder for bæredygtige produkter, der i langt højere grad end konventionelle produkter benytter gennemsigtighed i produktionen som en del af markedsføringen.

Med de ambitiøse samfundsmæssige målsætninger (klima, biodiversitet, miljø) om en bæredygtig omstilling af landbrugs- og fødevaresystemet er der brug for en klarere prioritering af at udvikle viden og kompetencer inden for konkrete og systemiske metoder, som anlægger et mere helhedsorienteret perspektiv på teknologien – både i uddannelsessektoren samt i videns- og rådgivningsnetværket.