Digitaliser eller dø

Forskning Fra fødevaresektorens erhvervsorganisationer er budskabet klart. Digitalisering, robotter og teknologi er en del af fremtiden. Det kræver innovation og nye kompetencer, men muligheder og vækstmarkeder venter forude, hvis man er villig til at omstille sig.

Neergaard4201

Den avancerede Robovator renser ukrudt væk mellem roeplanter. Robotten behøver ikke at genkende afgrøden i detaljer, men skal blot gå uden om de større planter. Maskinen har kameraer og software, som kan genkende roeplanter i alle stadier og trækker automatisk rensetænderne ind og ud mellem afgrøden i rækkerne. Derudover har den vingeskær til ukrudtet mellem rækkerne.

© Jens Nygaard Olesen/SAGRO
Momentum+

I fødevarebranchens erhvervsorganisationer SEGES, landbrugets faglige videns- og innovationshus, samt Økologirådgivning Danmark, som er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og konsulentvirksomheden SAGRO, ser man store muligheder i den teknologiske udvikling.

Det drejer sig både om organisationernes egne forretningsmuligheder, men også om landmændene og de produkter, erhvervet kan levere. Men hvor det nok i høj grad har været avancerede robotter og smarte droner, der er løbet med opmærksomheden, handler hele digitaliseringen og den teknologiske udvikling faktisk også om mange andre ting.

Det drejer bl.a. om så usexede og lavpraktiske ting som automatisering af manuelle processer, økonomistyring og brug af data til at træffe bedre beslutninger. Og sidder man tilbage på perronen, kan man som rådgiver gå glip af nye værktøjer til at forbedre rådgivningen – eller som landmand misse muligheden for nye produkter og afgrøder.

Rådgivningen skal levere digitale ydelser

Adspurgt om den digitale og teknologiske udvikling kommer det prompte fra Ivar Ravn, Direktør for digital ved SEGES: ”Digitaliser eller dø”.

Hvordan det kommer til at påvirke branchen afhænger af, hvilket område der kigges på. Men fælles for både erhvervsorganisationer, rådgivere og landmænd er, at det både kommer til at ændre deres økonomi og styringen af denne, den faglige rådgivning om planter på marken og de arbejdspladser, der beskæftiger sig med det.

Men – og heldigvis fristes man til at sige – ser det stadig ud til, at der er arbejde til mennesker af kød og blod i fremtiden.

”Vi befinder os midt i et paradigmeskift i økonomistyringen, hvor alt bliver mere og mere automatiseret. Den største del af rådgivningen i landbrugsbranchen er økonomi, og her har der traditionelt været en stor del manuelt papirarbejde og indtastning. Det bliver automatiseret og giver derfor bl.a. mulighed for at se økonomien i realtid,” forklarer Ivar Ravn.

Realtid handler om hele tiden at have de mest friske og opdaterede tal til at træffe beslutninger ud fra.

”Det er et meget værdifuldt værktøj for en moderne virksomhed, der kan bruges til at forbedre økonomistyringen, så man hurtigere og nemmere kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag,” siger han.

Ivar Ravn forudsiger, at digitaliseringen betyder, at rådgivningen i højere grad skal levere digitale ydelser. Det gælder både SEGES og konsulenthusene i landbruget. Han taler om en transformation af rådgivningen, så den også leverer digitale ydelser udover den klassiske rådgivning.

Med data tilgængelige kan vi med de rette analysesystemer i rådgivningen analysere os frem til problemerne, før de sker.

”For vores organisation kigger vi ind i et vækstscenarie, når vi taler digitalisering. Det skaber muligheder, som vi kommer til at tjene på”, fortæller han.

Robotter åbner for nye markeder og produkter

I Økologirådgivning Danmark er man også meget bevidst om udviklingen. Her er det især de nye muligheder, som fx lugerobotter giver, der kan få stor betydning for økologien, fortæller rådgiver Erik Kristensen, som arbejder med robotter i økologiske roer.

”Det gør det meget nemmere at dyrke bestemte afgrøder som roer, salat og selleri, der er svære afgrøder i økologien, hvor man ikke kan bruge sprøjtemidler til at kontrollere ukrudtet.”

De nævnte grøntsager er såkaldte rækkeafgrøder, hvor man kan bruge lugerobotter til at luge mellem og i rækkerne. Andre afgrøder som korn og bælgsæd dyrkes ikke så ofte på rækker, så derfor er det primært de nævnte rækkeafgrøder, hvor det er relevant, vurderer Erik Kristensen.

Grøntsagerne er også af højere værdi end korn, så det kan bedre betale sig i denne produktion. Og der er faktisk et tomrum i efterspørgslen efter økologiske grøntsager, som robotterne kan hjælpe med at udfylde.

”Med lugerobotterne kan vi få et langt større kvantum af økologiske grøntsager, og det giver nye muligheder for afsætning i detailkæderne,” mener Erik Kristensen.

Han anslår, at der inden for fem år er et potentiale til at øge produktionen af økologiske grøntsager med 20 procent med brug af lugerobotter, som der vel at mærke også er en efterspørgsel på.

Erik Kristensen mener faktisk, at alle de store økologiske grøntsagsproducenter kommer at benytte robotter i fremtiden.

”Der er overordnet to forskellige økologer, når det handler om grøntsager. Der er de meget små og meget alsidige, der kun har enkelte ha. De kommer ikke til at bruge robotter, men de større producenter med over 30 ha grønt – de gør helt sikkert,” mener han.

Rådgivningen kan være på forkant

Også Ivar Ravn ser store muligheder i lugerobotter til særligt roer og andre arbejdskrævende højværdiafgrøder. Men teknologiske muligheder i marken og planteavlen ligger også i høj grad i brugen af data, og det handler om, hvad man kan bruge data til – for brugt korrekt åbner det helt nye muligheder for rådgivningen.

Neergard4202web

Med machine learning, sensorer, satellitteknologi og big data om fx regn og sol åbnes der op for, at vi kan analysere og forudsige problemer i marken på forhånd. Det betyder i teorien, at rådgivningen ud fra data kan forudsige så forskellige problemer som lejesæd, kartoffelskimmel og sygdomsangreb ret præcist, fordi de er afhængige af bestemte vind, vejr og temperaturforhold.

”Med machine learning, sensorer, satellitteknologi og big data om fx regn, sol og meget andet åbner det op for, at vi kan analysere og forudsige problemer i marken på forhånd. Det betyder, at rådgivningen ud fra data kan analysere, hvor og hvornår der fx sker et svampeangreb i en kornmark – eller angreb med skimmel i en kartoffelmark,” fortæller han.

Man kan i teorien forudsige så forskellige problemer som kartoffelskimmel, lejesæd (hvor kornet vælter på grund af et tungt aks, red.) og sygdomsangreb ret præcist, fordi de er afhængige af bestemte vind, vejr og temperaturforhold. Med alle disse data tilgængelige kan vi med de rette analysesystemer i rådgivningen analysere os frem til problemerne, før de sker.

”Det er meget spændende muligheder, udviklingen inden for management og early warning giver. Det betyder, at det bliver muligt for rådgiverne at ringe ud til landmanden og advare om risici for forskellige problemer,” forklarer han.

Ligesom digitaliseringen har bragt et økonomistyringsparadigme med sig, så mener Ivar Ravn også, at det kan skabe store ændringer i den faglige rådgivning.

”Det baner vejen for, at rådgivningen bliver mere prædiktiv og proaktiv på problemerne. Og det er noget, der virkelig kan skabe værdi for kunderne og rådgivningen,” vurderer han.

Der skal være vilje til omstilling

Der er dog også et ’men’, for det kræver vilje til omstilling, når de nye muligheder skal tages i brug. I landbrugsbranchen er aldersgennemsnittet for både landmand og konsulenter støt stigende, og IT-systemerne kræver nye og anderledes kompetencer end det, der hidtil har været påkrævet.

”Jeg synes ikke, de følger helt med, men jeg tror godt, de kan i både rådgivningen og ude i erhvervet. På landbrugene er det tydeligt, at det er dem, der bliver drevet som virksomheder, der tager bedst imod, og udviser den største grad af digital parathed,” siger Ivar Ravn.

Erik Kristensen pointerer, at udviklingen ændrer det, rådgiverne skal kunne, men han ser den teknologiske udvikling som et meget naturligt udviklingstrin.

”Der skal ny specialviden til, så jeg forventer, at der er flere af os, som skal specialisere sig og arbejde med specifikke kompetencer inden for området. Man kan sagtens forestille sig, at hvert konsulenthus får en eller flere ansatte med speciale i robotter,” mener han.

Erik Kristensen påpeger, at de har udfordringer med at finde folk, der er teknisk interesserede, og han opfordrer derfor unge studerende til at kaste sig over robotområdet, fordi de forventer, at erhvervet får brug for det i fremtiden. Men mens nogle typer opgaver udfases, så tror han ikke, at konsulenterne i rådgivningen bliver erstattet af robotter.

”Der kommer stadig til at være brug for os og landmændene. Nogle af opgaverne bliver nye, men jeg ser det ikke som en kæmpe omvæltning,” siger han.

Jeg mener, at robotterne faktisk passer godt ind i den økologiske tankegang.

Ivar Ravn konstaterer, at antallet landmænd har været og stadig er støt faldende, og at det formentligt vil fortsætte.

”Vi er dog meget langt fra, at maskiner kan alt, men opgaverne og kompetencerne kommer til at ændre sig,” pointerer han.

Teknik og data er en del af den grønne omstilling

Dernæst mener både Ivar Ravn og Erik Kristensen, at digitalisering og robotter faktisk også spiller en vigtig rolle i forhold til den grønne omstilling.

”Jeg mener, at robotterne faktisk passer godt ind i den økologiske tankegang. De gør det fx nemmere at så efterafgrøder i grøntsagsmarkerne og leve op til nogle af de økologiske principper om sundt sædskifte,” mener Erik Kristensen.

Ivar Ravn pointerer, at det har en åbenlys positiv effekt på miljø og klima, når ny teknologi optimerer forbruget af gødning og pesticider.

”Det gavner både pengepung og miljø, når vi løbende bliver mere effektive og reducerer spild, så det er helt klart en del af at gøre landbruget mere klimavenligt, men derudover kan det også spille ind på dagsordenen om biodiversitet, som vi i landbruget også skal forholde os til,” forklarer han.

Debatten om biodiversitet og landmandens rolle som arealforvalter fylder væsentligt mere end tidligere, og der ligger et pres på landmændene for at gøre mere for insekter, dyr og planter på deres arealer. Et muligt tiltag er at skabe plads ved at have små biotoper i landskabet, og den øvelse kan være nemmere i fremtiden med præcisionsteknologi.

”Med præcisionslandbrug og bedre styring så er det langt nemmere at planlægge at tage højde for vildtstriber og småbiotoper, fordi der nu eksisterer tekniske muligheder for at detailstyre maskinerne langt mere præcist. Det er med andre ord stort set alle relevante dagsordner, hvor digitaliseringen kommer til at spille en væsentlig rolle,” slutter Ivar Ravn.