Tænk cirkulært

Teknologi I GreenLab har vi et bud på, hvor fødevaresektoren skal kigge hen, når det næste skridt mod grønnere fødevarer skal tages.

Sorensen3201web © Greenlab
Momentum+

Der findes ingen enkle svar på komplekse spørgsmål. Alligevel fristes jeg til at svare med bare to ord, når jeg bliver spurgt, hvad det kræver at gennemføre den grønne omstilling: ’Tænk cirkulært’.

I GreenLab har vi et bud på, hvor fødevaresektoren skal kigge hen, når det næste skridt mod grønnere fødevarer skal tages. GreenLab er en af verdens første grønne industriparker, hvor virksomhederne drives af bæredygtig energi og samtidig deler deres overskydende energi og ressourcer med hinanden.

I alt for mange år har energisektoren forsøgt at optimere ved at kigge på delelementerne i de forskellige sektorer i stedet for at se på helheden.

Gassektoren har optimeret ved udbygge sin distribution og optimere turbiner. Varmesektoren ved forbedret effektivitet og elsektoren ved at høste vedvarende energi fra fx vind og sol.

Det har ført til grønnere løsninger og innovation på sektorniveau – på mikroniveau hvis man skal være polemisk – men hvis vi skal skabe store forandringer, er vi nødt til at tænke energi som noget større end gas, varme og el som adskilte komponenter og i stedet se på, hvordan man kan tænke energisektoren som en helhed, hvor energi produceres bæredygtigt og lagres intelligent.

Og hvordan gør man så det?

Sektorkobling er vejen frem

Et samfund drevet af 100 pct. vedvarende energi er et elektrificeret samfund, det ligger fast. Hvis vi skal være i stand til at reducere CO2-udledningerne i tilstrækkelig grad, skal vi væk fra fossile brændsler og i stedet bruge el som energikilde i varmesektoren, industrien, transporten osv.

Vores el skal komme fra bæredygtige kilder, men det er ikke nok. Fremtidens smarte energisystem skal udnytte hvert element i energisystemet bedst muligt og udnytte, at forskellige teknologier kan overføre energi mellem hver del af det traditionelle energisystem: el, gas, fjernvarme og køling.

Det gør det muligt at lagre energi fra et system i et af de andre systemer. Og det er med til at skabe en ny forståelse for energi som noget, der antager forskellige former, men som ikke skal tænkes snævert ind i forskellige sektorer – den tilgang skaber begrænsninger i stedet for løsninger.

I GreenLabs grønne industripark har vi fokus på at bedrive sektorkobling i praksis. Og måden vi gør det på involverer både Power-to-X og det, vi kalder SymbiosisNet.

SymbiosisNet og P2X

GreenLabs industripark huser en række vidt forskellige produktionsvirksomheder. Én virksomhed – Quantafuel – producerer petrokemiske brændstoffer basereret på plastaffald, der ikke kan genanvendes på andre måder.

En anden – Danish Marine Protein – producerer proteinrigt dyrefoder ud af de søstjerner, der fanges i Limfjorden.

En tredje – BiomassProtein – trækker planteprotein ud af kløvergræs og producerer dyrefoder og naturlig gødning til markerne – alt sammen 100 pct. bæredygtigt og giftfrit.

Selvom virksomhederne er forskellige, er de alle koblet op på vores såkaldte SymbiosisNet – et intelligent netværk af energi og data, der gør dem i stand til at dele deres overskydende energi og ressourcer med hinanden.

Når Quantafuel laver brændstof ud af plastaffald, involverer processen bl.a. at varme plastikken op til meget høje temperaturer. Overskudsvarmen fra Quantafuels produktion bliver via GreenLabs SymbiosisNet ledt over til Danish Marine Protein, der bruger varmen til at tørre søstjernerne, inden de pulveriseres og omdannes til foder.

BiomassProtein skal i gang med deres produktion inden længe, og den kommer til at afføde en masse restgræs, som kan anvendes direkte i GreenLabs biogasanlæg og på den måde skabe energi, der kan føres tilbage til lokalområdet.

Vi har altså udviklet et integreret system, som gør det muligt for virksomhederne i vores industripark at dele deres overskydende energi med hinanden, så vi opnår 100 pct. bæredygtig produktion – og når systemet har energioverskud, kan der endda sendes energi ud i det omgivende samfund.

Det giver et kosteffektivt set-up, som resulterer i maksimalt grønne slutprodukter til forbrugerne – og grøn strøm til Skive og omegn.

Læg dertil, at vi sidste år modtog 80 mio. kr. fra Energistyrelsens energilagringspulje til at skabe det første 12 MW anlæg til produktion af Power-to-X, der er blevet udråbt som en af storfavoritterne, når det kommer til løsninger, der kan skabe grøn omstilling inden for industri og tung transport.

Vi bliver med investeringen Danmarks – og en af verdens – første storskala testcentre for Power-to-X og cirkulær energi.

Vi arbejder således helt konkret med at skabe storskala produktion af bæredygtig energi og samtidig nedbryde barriererne mellem energisektorer. På den måde viser vi, at sektorkobling ikke kun er en god idé på papiret, men en vigtig brik i fremtidens produktionsapparat, som både skal være kommercielt rentabel og bæredygtig.

Power-to-X er bestemt en del af løsningen, men et sammenhængende energisystem er den helt store joker, der kan få en grøn omstilling til at lykkes. Det er vi i kontinuerlig dialog med Energi- og Erhvervsstyrelsen om, og vi hilser det velkomment, at Power-to-X i så høj grad blev tilgodeset i klimaloven, der kom i stand inden sommerferien.

Et sammenhængende energisystem er den helt store joker, der kan få en grøn omstilling til at lykkes.

Samtidig ser vi frem mod efterårets forhandlinger på området, hvor vi håber at se endnu flere investeringer i det samlede grønne energisystem.

Og fødevarerne?

Hvad har en grøn industripark i Nordjylland med fødevareproduktion at gøre? Mindst tre ting. For det første kan fødevarebranchen med fordel lade sig inspirere af idéen om at placere sin produktion i en energiklynge for at minimere energispild og CO2-aftryk.

Energivinklen kan være den næste store grønne landvinding for fødevareindustrien, der træder ind som supplement til branchens fokus på fx økologi og emballage.

For det andet indgår biomasse som en naturlig del af energisystemet, og et oplagt næste skridt er at diskutere, hvordan vi bruger og prioriterer vores biomasse – vi skal finde balancen og samspillet mellem fødevareproduktion og energiproduktion.

I GreenLab arbejder vi med begrebet ’BioValue’ ud fra tanken om, at man skal løse en ’Food-Water-Energy-nexus’, hvis vi skal skabe grønnere fødevarer.

Med BioValue vil vi italesætte, at det gælder om at øge den værdi, som man kan få ud af de forskellige biomasser, vi dyrker. Vi skal udvinde mere fra biomassen, vi skal i højere grad gøre det vha. grøn energi og sektorkobling, og endelig skal rester fra biogasprocessen gå tilbage til landbruget som gødning til marker og brændstof til maskiner.

På den måde accelereres den grønne omstilling i landbruget samtidig med, at forretningen bliver mere rentabel. Når den model er fuldt udført, er der skabt et nyt paradigme, som vil gavne alle.

For det tredje kan GreenLab lære fødevarebranchen noget om åben innovation på tværs af brancher. De teknologier, der skal redde planeten, bliver kun opfundet, hvis vi deler viden med hinanden og er villige til at indgå i innovationsprocesser, der ikke kun foregår hver for sig. Vi er sammen i kapløbet om at nå hen imod en energineutral fødevareproduktion – vi er ikke kun konkurrenter.

Når vi bevæger os ud af siloerne og åbner dørene for hinanden, så øger vi sandsynligheden for at skabe revolutionerende løsninger. Og det gælder både på tværs af virksomheder, men også på tværs af interessenter. Den mest lovende model for samarbejde findes, når der etableres dialog mellem kommercielle spillere, offentlige instanser, politikere og akademikere.

Sorensen.Figur3201

I 2022 vil GreenLabs SymbiosisNet være fuldt udbygget, og industriparken og det omliggende samfund kan høste fordelene. En af dem er, at hvor der ved elektrolyse, som indgår som en kerneproces i P2X, typisk er et væsentligt varmetab, konverteres overskudsvarmen i GreenLabs
SymbiosisNet til procesenergi for virksomhederne.

Den cirkulære tilgang til energiproduktion og -konsumption er altså nøglen til at skabe CO2-neutral produktion og transport – men den er også et godt bud på, hvor fødevaresektoren skal kigge hen, når det næste skridt mod grønnere fødevarer skal tages.

Eksportpotentialet

At Danmark blev foregangsland for vindenergi er ikke en tilfældighed. Op gennem 1970’erne og 1980’erne blev der givet massiv støtte til vind og lagt ambitiøse planer for, hvordan Danmark kunne gøre sig uafhængig af olie.

Det resulterede som bekendt i et eksporteventyr, der bidrager klækkeligt til den danske statskasse. Nu står vi med et potentielt eksporteventyr foran os igen. Hvis vi kan lykkes med at skabe en rentabel forretningsmodel for grønne industri- og erhvervsparker og sektorkobling, så står vi med et stort potentiale for systemeksport på sigt.

GreenLabs model skaber regional vækst og kompetenceudvikling og kan bruges som platform for grøn udvikling i rurale områder i hele verden.

Men for at modellen kan udbredes til resten af verden, er det nødvendigt at oprette samarbejder ude på markederne samt partnerskaber med eksportbranchen i Danmark – DI, eksportforeninger, Udenrigsministeriet, State of Green m.fl. – og det er vigtigt at accelerere og sigte stort for at trække ressourcer til indsatsen i en global konkurrence.

I GreenLab har vi dedikerede samarbejdspartnere og interesserede virksomheder i hele verden – og tiden til at tænke stort er nu, hvis vi skal høste frugterne af vores arbejde i fremtiden.