Klimagasser og sojaimport

Klima Klimaaftrykket fra den danske sojaimport fra Sydamerika tæller ikke med i Danmarks nationale opgørelse over udledninger. Men hvor galt står det til med klimagasser og sojaimport, og hvad kan vi gøre?

Skovmand3201

Soja er den mest handlede landbrugsråvare globalt set. Alene i Argentina og Brasilien er sojaarealet udvidet med over 1 mio. ha årligt siden 1990, og i dag dækker sojabønner omkring 51 mio. ha i de to lande.

© Colourbox
Momentum+

Danmarks årlige import af sojakager efterlader et aftryk på samfund, natur, miljø og klima, især i Sydamerika, hvor størstedelen af den danske import stammer fra. Klimaaftrykket, fortrinsvis fra omlæggelse af skov til landbrug, tæller ikke med i Danmarks nationale opgørelse over udledninger – så skal vi gøre noget ved det?

Tofu, sojasauce og edamamebønner er formentligt de fødevarer, som de fleste danskere tænker på, når de hører om soja. Associationer til andre fødevarer, såsom grisekød, mejeriprodukter, æg og kylling, burde måske komme med på listen. Danmarks import af sojavarer udgøres hovedsageligt af sojakager, der anvendes som proteinfoder i danske husdyrbesætninger.

Fra 2015 til 2019 importerede Danmark årligt mellem 1,5 og 1,75 mio. ton sojakager, hvoraf størstedelen endte i fodertruget hos danske grise og malkekvæg. Til produktionen af et dansk slagtesvin går der mellem 31 og 39 kg sojaskrå, alt efter foderplanen.

Dette svarer til, at når vi tager 1 kilo ’gennemsnitligt’ grisekød op af køledisken i supermarkedet, står vi også med 415 gr sojaskrå i hænderne. Tilsvarende går der ca. 40 gr sojaskrå til 1 kg mælk, 367 gram til 1 kg kylling og mellem 20 og 25 gr pr. æg (Bosselmann, A., 2020: Indhold af soja i animalske produkter).

Import af sojakager (KN8Y 23040000) i 2018, areal anvendt i producerende lande og udledning af drivhusgasser i forbindelse med dyrkning, forarbejdning, transport og hhv. direkte (LUC) og indirekte (iLUC) ændringer i arealanvendelse.

Lande

Import sojakager
2018, ton1
Estimeret
areal, ha2
Udledning med
LUC, ton CO2e3
Udledning med
iLUC, ton CO2e3
Brasilien 744.436   308.856 2.954.801 1.162.191
Argentina 527.931 225.469 2.491.746 780.072
Paraguay 77.667 34.469 315.010 127.987
Uruguay 59.684 35.675 242.072 98.353
Kina, Rusland, Sydafrika, USA, m.fl.4 297.941 180.458 152.771 335.070
Total 1.707.659  784.926   6.156.400 2.503.672

1 Bruttoimport, inkl. direkte og indirekte eksport. Callesen et al., 2020
2 Baseret på nettoimport. Callesen et al., 2020
3 Bosselmann et al., 2020. Bosselmann og Callesen, 2020.
4 Efter faldende import. I 2018 importerede Danmark sojakager fra 19 forskellige lande.

Med et forbrug svarende til 684.000 ton ren råprotein i sæsonen 2018-19 er sojakager den største, enkelte kilde til proteinfoder i animalsk produktion. Dette skyldes bl.a. en konkurrencedygtig pris, og at sojaskrå er et velegnet proteinfoder til især enmavede dyr, heriblandt grise.

Forbruget af sojakager i Danmark har været ganske jævnt de sidste tre årtier, mens den globale produktion af sojabønner i perioden er steget fra 108 mio. til 348 mio. ton årligt.

Størstedelen af den udvidede produktion har fundet sted i Nord- og Sydamerika, godt hjulpet på vej af genmodificerede, herbicidresistente sorter, en stigende global efterspørgsel på foder og, for Sydamerikas vedkommende, et behov for udenlandsk valuta.

Alene i Argentina og Brasilien er sojaarealet udvidet med over 1 mio. ha årligt siden 1990, og i dag dækker sojabønner omkring 51 mio. ha i de to lande.

Soja er den mest handlede landbrugsråvare globalt set. Over halvdelen af den globale produktion handles på internationale markeder i form af sojabønner, sojakager eller sojaolie. Danmark importerer sojakager fra en lang række lande, men mere end 80 pct. oprinder fra Sydamerika, hovedsageligt Brasilien og Argentina.

Importen går ofte via Tyskland, som er en af de største porte for landbrugsråvarer i Europa (Callesen, G.E., Gylling, M., Bosselmann, A.S., 2020: Den danske import af soja 2017-2018).

En problematisk bønne

Der er omkring 300.000 sojafarme i Brasilien og Argentina – fra mindre familielandbrug til enorme industrielle landbrug. Soja er dermed ikke kun det økonomiske grundlag for mange virksomheder, men også det primære levebrød for mange familier.

Det er dog sjældent levebrødsstrategier, det handler om, når videnskabelige journaler, nyhedsmedier og NGOer rapporterer om soja.

Opmærksomheden har i mange år været rettet mod sociale og miljømæssige problemer. Konflikter over oprindelige folks jordrettigheder, forurenede jorde og vandressourcer, forhøjet sygdomsrisici blandt lokale samfund, afskovning af regnskoven, ødelæggelse af andre naturtyper og tab af biodiversitet. Listen er ganske lang.

Certificering som garanti for afskovningsfri soja er et af løsningsforslagene til import af ansvarlig soja.

I dag er fokus hovedsageligt på afskovning, skovbrande og udledning af klimagasser, ikke mindst drevet af et intenst mediebillede i 2019 af den årlige burning season i Amazonas, hvor afbrændingen af skoven igen slog rekorder.

Skovbrandene er ikke nødvendigvis direkte relateret til soja, men afskovning og landbrugsudvidelse er blandt de primære årsager, hjulpet på vej af nye politiske vinde i Brasilien.

I perioden 2001-15 var landbrugsudvidelse den primære årsag til afskovning i Sydamerika: ikke mindre end 18,7 mio. ha skov blev omlagt til landbrug i perioden (Curtis, P.G. et al, 2018: Classifying drivers of global forest loss).

Ifølge en række studier var sojaekspansion den primære årsag til afskovning i Amazonas indtil omkring 2006, hvor Sojamoratoriet trådte i kraft (En fælles aftale blandt globale virksomheder om ikke at handle med soja forbundet med afskovning i Amazonas).

Resultatet var dog ikke bedre, end at sojarelateret afskovning flyttede ud af Amazonas og ind i den Argentinske Gran Chaco og den Brasilianske Cerrado – to typer af skovsavanne. Fra 2008 til 2017 blev sojaområdet udvidet fra 41 til 57 mio. ha i Sydamerika, heraf fandt 14 pct. af ekspansionen sted i skovområder (EC, 2019).

Afskovning og klimagasser

Afskovning og omlægning til landbrug er lig med udledning af drivhusgasser, både fra kulstof bundet i træerne og fra ændringer i jordens kulstofomsætning.

EU’s import af soja har det største klimaaftryk blandt alle importerende regioner, hvilket skyldes, at en stor del af den importerede soja kommer fra områder i Brasilien med høj afskovningsrate.

Danmarks import af sojakager, den 6. største i EU, lægger beslag på omkring 785.000 ha verden over – et areal svarende til Sjælland og Bornholm.

Der er usikkerhed omkring, hvor sojaen importeret til Danmark oprindeligt er dyrket, da den globale handelsstrøm generelt er kendetegnet ved manglende sporbarhed. Det er lykkedes Trase.earth at kortlægge 63 og 78 pct. af den direkte import fra hhv. Brasilien og Argentina i 2018, svarende til 29 pct. af Danmarks samlede import.

Med udgangspunkt i Trase.earths kortlægning, handelsstatistik for 2018 og gennemgang af regionale og internationale studier af drivhusgasser fra dyrkning, forarbejdning og transport af sojabønner og -kager, er det muligt at estimere det samlede klimaaftryk for den danske import af sojakager: ca. 6,15 mio. ton CO2e, svarende til halvdelen af udledningerne fra dansk landbrug.

Sojakagernes klimaaftryk inkluderer udledninger fra ændringer i arealanvendelse (LUC), hvilket udgør omkring 80 pct. af de samlede udledninger.

Den gennemsnitlige udledning er ca. 3,8 ton CO2e/ton sojakage, hvilket dækker over regionale forskelle i Argentina, Brasilien samt andre lande (Bosselmann, A.S., Gylling, M., Callesen, G.E., 2020: Opgørelse over udledninger af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af sojaskrå og palmeolie).

Klimaaftrykket beror på en antagelse om, at den importerede soja delvist kommer fra nyligt afskovede områder. Såfremt det er muligt at skifte til import af garanteret afskovningsfri soja, så ser det anderledes ud.

Da den danske efterspørgsel på sojakager indgår i den globale efterspørgsel, som er med til at drive ekspansionen, kan vi ikke gøre os fri af afskovningsproblematikken: vi påvirker den indirekte.

Dette argument kan udvides til at gælde alt landbrugsproduktion, og dermed kan man estimere en global indirekte LUC, baseret på de samlede globale LUC udledninger fra det samlede landbrugsareal (Mogensen, L., Trydeman Knudsen, M., et al., 2018: Bæredygtighedsparametre for Konventionelle Fodermidler).

Man kan også anvende en afgrødespecifik model for indirekte LUC, begrænset til de samlede udledninger fra LUC i den globale sojaproduktion (Bosselmann, A.S., Callesen, G.E., 2020: Ændringer i drivhusgasudledningen fra arealanvendelse som følge af dansk import af afskovningsfri soja og palmeolie).

Skovmand3202

Danmark eksporterer en anseelig andel af de importerede sojakager, indlejret i grisekød og mejeriprodukter som sendes over grænsen til forbrugere i andre lande. Eksporterer vi også klimaaftrykket?

© Colourbox

Med sidstnævnte tilgang falder de samlede udledninger for den danske import af sojakager til 2,5 mio. ton CO2e, med en gennemsnitlig udledning på 1,54 ton CO2e/ton sojakage, hvoraf udledningen fra indirekte LUC udgør 55 pct.

Estimaterne er naturligvis forbundet med en række usikkerheder, såsom andele af afskovning der kan tilskrives sojaekspansion og udledningen ved afskovning, og de inddrager ikke afledte effekter. Afledte effekter opstår bl.a., når efterspørgsel på sojakager leder til udbud af sojaolie, som kan erstatte anden vegetabilsk olie, fx raps- eller palmeolie, hvis produktion dermed kan undgås.

Afskovningsfri soja – en mulighed?

Debatten om afskovningsfri import er i fuld gang i EU. For sojas vedkommende har debatten herhjemme fået vind i sejlene, bl.a. med etableringen af Dansk Alliance for Ansvarlig soja, hvis formål er at sikre fremdrift mod ansvarligt produceret soja blandt danske aktører.

Udgangspunktet er ganske lavt. Med 18 pct. af den danske nettoimport af soja certificeret afskovningsfri, ligger Danmark tredjesidst blandt de 13 europæiske lande, der indgår i IDHs seneste opgørelse (IDH, 2020: European Soy Monitor. Insights on European responsible and deforestation).

Certificering som garanti for afskovningsfri soja er et af løsningsforslagene til import af ansvarlig soja. De 18 pct. udgøres af såkaldte kreditter fra de to største certificeringsordninger for soja: Round Table on Responsible Soy (RTRS) og ProTerra.

Én kredit svarer til 1 ton certificeret soja og modsvarer køb af 1 ton konventionelt produceret soja, dvs. den fysiske soja som importeres til Danmark er ikke garanteret afskovningsfri. Handel med såkaldt segregeret (adskilt) certificeret soja er omkostningstung og stadig ganske begrænset.

Udfordringen ligger i, at kun få pct. af den globale sojaproduktion er certificeret, og den eksisterende infrastruktur og handelslogistik er domineret af store mængder konventionel soja.

Skovmand3201.Figurweb

Danmarks nettoimport af sojakager ((KN8Y 23040000) i perioden 2015-19 samt forbrug i 2018 af sojakager som foder til grise, malkekvæg og andre dyr eller anden anvendelse.

Due diligence (fornøden omhu), kontrol af egne leverandørkæder og ekstern formidling er også blandt forslagene til at garantere afskovningsfri soja. Den eksterne formidling, foretaget af tredjepart, skal være med til at skabe offentlig gennemsigtighed.

Der findes i dag en række værktøjer til at undersøge risici ved handel med sydamerikansk soja og til at understøtte omhu og kontrol. Omhu og leverandørkontrol udfordres dog af manglende sporbarhed og svag implementering af national miljølovgivning i producentlandene i Sydamerika.

Tidligere regulering af sojaproduktionen via offentlige og private initiativer har vist sig effektive på afgrænsede områder, men positive effekter på afskovning udvaskes af lækager, dvs. ekspansionen flyttes til andre områder udenfor initiativerne.

Betragterens øje …

Den nye danske klimalov forpligtiger regeringen til en række mål og indsatser, bl.a. et mål om 70 pct. reduktion af Danmarks nationale udslip i 2030. Målet refererer kun til udledninger på dansk grund, og således tæller udledningen fra importeret soja ikke med.

Klimaloven forpligtiger dog også Danmark til at afrapportere globale effekter – bl.a. fra import og forbrug – og sætter krav om en global klimastrategi.

Hvor forbruget finder sted kan i denne sammenhæng være interessant, da Danmark eksporterer en anseelig andel af de importerede sojakager, indlejret i grisekød og mejeriprodukter som sendes over grænsen til forbrugere i andre lande. Eksporterer vi også klimaaftrykket?

Med voksende opmærksomhed på bæredygtighed og klima blandt forbrugere har danske virksomheder en stigende interesse i at reducere klimaaftrykket, også fra importerede råvarer. Med tiltag som certificeret indkøb og leverandørkontrol kan virksomheder afrapportere et mindre klimaaftryk i bæredygtighedsrapporter, som nu er standard blandt større virksomheder. Med tilstrækkelig tilslutning kan det aflæses på det nationale klimaaftryk.

Skal ændringer i sojahandlen have en effekt på de samlede udledninger fra den globale sojaproduktion, kræver det, at efterspørgslen og udbuddet påvirkes. I den henseende er Danmark et lille land.

Debatten om afskovningsfri import foregår også i andre europæiske lande og med fælles politik og retningslinjer for sojaimport og måske i særdeleshed for fremskaffelse af proteinfoderstoffer, så vil effekten kunne mærkes på det globale marked.