Den enkelte landmands indsats er helt central

Biogas Landmanden skal vide, hvilke virkemidler der er mulige. Derfor er SEGES og Økologisk Landsforening gået i gang med at udvikle et digitalt værktøj, der kan anvendes til at beregne gårdens klimaaftryk.

Thysen3201web (002)

På de enkelte landbrug sker der i dag store og små tiltag for at reducere klimabelastningen. Alt lige fra varmegenindvinding på mælkekølere til etablering af biogasanlæg. Men landbrugets egne ambitioner og de meget store forventninger til erhvervets reduktion af klimagasser kræver samarbejde på tværs i hele samfundet.

© Bert Wiklund
Momentum+

Ifølge de officielle opgørelser udleder dansk landbrug godt 20 pct. af Danmarks samlede klimagasemission, når Land use change (LULUCF) ikke regnes med. Det har det danske fødevareerhverv reageret på ved i marts 2019 at offentliggøre visionen om et klimaneutralt dansk fødevareerhverv i 2050.

Derudover har et næsten enigt Folketing besluttet en meget ambitiøs målsætning om 70 pct. reduktion af klimagasudledningen fra Danmark i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

For at realisere fødevareerhvervets vision og regeringens målsætning kræver det en stor indsats fra de danske landmænd, som er nøglen til at virkeliggøre visionen. Dels ved at reducere klimaemissionen fra dansk landbrug, dels ved at der optages CO2 fra atmosfæren, som lagres i jorden samt at medvirke til at producere klimaneutral energi.

På de enkelte landbrug sker der i dag store og små tiltag for at reducere klimabelastningen. Alt lige fra varmegenindvinding på mælkekølere til etablering af biogasanlæg. Ligesom optimering af produktionen med større udbytter – med brug af færre ressourcer – reducerer CO2 aftrykket pr. produceret enhed.

Landbrugets egne ambitioner og de meget store forventninger til erhvervets reduktion af klimagasser kræver samarbejde på tværs i hele samfundet:

For det første har universiteterne en stor opgave med at finde nye virkemidler og løsninger til landbruget, men i høj grad også at dokumentere og kvantificere de virkemidler vi kender i dag. Og for det andet har staten en opgave med dens ressourcer til forskning, udtagning af lavbundsjord samt støtte til at sætte nye initiativer i gang.

For det tredje er landmændene helt centrale med deres omstillingsevne og praktiske knowhow. De danske landmænd har vist stor innovationskraft og omstillingsparathed ved en markant produktionsstigning og reduceret miljøpåvirkning gennem de seneste mange år. Bl.a. giver en ko næsten dobbelt så meget mælk som for 30 år siden. I 1980 var den gennemsnitlige ydelse 5.250 kg mælk pr. årsko. Gennem avl og udvikling af bedre fodermidler er ydelsen øget til 10.260 kg i 2017.

For det fjerde bidrager virksomhederne med ambitioner og udvikling, der fx skal optimere transport og emballage. De sikrer, at hele råvaren udnyttes og skaber de klimavenlige varer, forbrugeren efterspørger. Endelig yder alle andre, som har lysten, viljen og viden til at sikre, at der kan produceres klimavenlige fødevarer, et bidrag.

Det er en stor udfordring, og det kræver nye innovative løsninger, som vi slet ikke kan forestille os. Forbrugerne skal også bidrage til løsningerne – fx ved at betale lidt mere for de nye, klimavenlige varer, som bliver udviklet.

Den enkelte gårds klimaaftryk skal beregnes

For at landmanden kan gøre en målrettet indsats for klimaet på egen bedrift, skal hele klimagasemissionen fra de enkelte bedrifter kendes, ligesom landmanden skal vide, hvilke virkemidler der er mulige på bedriften. Derfor er SEGES og Økologisk Landsforening gået i gang med at udvikle et digitalt værktøj, landmanden kan bruge til at beregne sin gårds klimaaftryk.

Værktøjet vil kunne beregne, hvor meget hver enkelt gård påvirker klimaet ud fra den viden, vi har i dag. Derudover kan det sammenligne bedriftens klimaaftryk med andre bedrifters aftryk, og så kan værktøjet komme med forslag til, hvad landmanden kan gøre for at få et lavere klimaaftryk. Dermed vil landmanden kunne få overblik over landbrugets potentiale til reduktion af klimagasser.

Udviklingen af værktøjet er støttet af Miljø- og Fødevareministeriet via Promilleafgiftsfonden for landbrug med 7,6 mio. kr. Klimaværktøjet vil kunne bruges af alle landmænd inden for driftsgrenene kvæg, svin, fjerkræ, planteproduktion og visse typer grøntsagsproduktion – uanset om gården er konventionel eller økologisk.

Ved at eksportere viden og teknologi vil danske landmænd medvirke til at reducere klimagasemissionen mange gange mere, end den danske produktion bidrager med.

Nye teknologier og samarbejder

Landmændene skal fortsætte med at optimere deres produktivitet og foderudnyttelse, som gennem mange år har bidraget til, at dansk landbrug i dag er blandt verdens mest klimaeffektive.

I fremtiden er det ikke nok. Vi skal finde nye metoder og tænke helt nye løsninger. Vi skal søge løsninger i samarbejde med forskere og eksperter fra helt andre fagområder end landbruget.

Et eksempel på en teknologi, der ganske vist ikke er ny, og som er kommet i spil indenfor landbruget det sidste års tid, er pyrolyse. Ved pyrolyse sker en iltfri forbrænding af halm eller gyllefibre og halvdelen af kulstoffet bliver til biokoks, og den anden halvdel bliver til syntetiske gasser og olier. Biokoksen nedmuldes som jordforbedringsmiddel i landbrugsjorden, mens de syntetiske gasser og olier kan raffineres til næsten klimaneutrale brændstoffer som diesel, benzin, flybrændstof eller plastik.

Det er kun fantasien, der sætter grænser. Potentialet for landbruget ligger i biokoksen. DTU har regnet potentialet ud til være 5-8 mio. ton CO2 om året, der kan trækkes ud af atmosfæren ved at anvende overskudshalm og gyllefibre – også fra biogasanlæg. En teknologi der vil kræve store investeringer og omstilling i samarbejdet med energisektoren.

Global udfordring – og eksportmulighed

Det er vigtigt at se klimaproblematikken som en global udfordring – også fra landmandens perspektiv. De danske landmænd eksporterer omkring 75 pct. af deres produktion, og potentialet ved at producere klimavenlige produkter, der kan konkurrere på verdensmarkedet, er fortsat afsætningsmuligheder og højere priser. Dette også er en forudsætning for at drive udviklingen i den rigtige retning.

Dansk landbrugs procentvise bidrag til verdens klimagasemission er meget lille, men ved at eksportere viden og teknologi udviklet og implementeret i Danmark vil danske landmænd medvirke til at reducere klimagasemissionen mange gange mere, end den danske produktion bidrager med.

Det kan vi gøre, fordi Danmark er et velorganiseret land med et godt samarbejde mellem det praktiske landbrug, rådgivere og forskere, hvor forskning hurtigt kan omsættes til handling.

Hovedparten af både leverandører og aftagere af produkterne fra landmændene er andelsvirksomheder og ejet af landmændene, ligesom SEGES og de lokale rådgivningsvirksomheder er. Forudsætningerne for i fællesskab at bringe gode, innovative løsninger i brug i samarbejde med den enkelte landmand er derfor til stede.

De usikre emissioner

En af de store udfordringer for landmændene er den meget usikre viden, der er om landbrugets emission af klimagasser. Meget af den viden, der ligger, bygger på relativt få målinger og internationale standarder, som kan være langt fra de faktiske forhold i Danmark og på de enkelte gårde.

Der kommer hele tiden ny viden til, om hvor stor emissionen er fra de enkelte områder,  effekten af virkemidlerne, og hvor meget de enkelte klimagasser varmer atmosfæren op.

Eksempelvis viste det sig her i foråret, at arealet med humusholdig lavbundsjord ikke udgjorde 108.000 ha, men 170.000 ha. Altså en stigning fra ca. 4 til 7 pct. af det danske landbrugsareal, hvilket jo alt andet lige næsten fordobler det areal, der skal tages ud af drift.

Kort tid efter viste det sig, at metanemissionen fra husdyrgødningen var større end tidligere antaget.

Lige nu regnes opvarmningseffekten af metan til en faktor 25-28 og i fremtiden måske 34 i forhold til CO2. Ifølge IPPC skal emissionen for lattergas pt. regnes som 1 pct. af den kvælstofgødning, landmanden tildeler, men den reelle faktor vil sandsynligvis variere meget mellem afgrøder, jordtyper og management og vurderes af SEGES at ligge noget lavere end 1 pct.

Ovenstående stopper ikke landbrugets indsats på klimaområdet, for landmændene og fødevareerhvervet har sat sig selv ambitiøse mål. Men det beskriver en stor udfordring, som vi og landmændene skal forholde os til i den indsats, der er i gang for at reducere klimapåvirkningen fra dansk landbrug.

De danske landmænd står over for en fremtid med store udfordringer, men også muligheder i udvikling af klimaneutral landbrugsproduktion. Det kræver en stor omstillingsparathed fra den enkelte landmand, men det kan ikke lade sig gøre, uden det øvrige samfunds opbakning og bidrag med forskning, innovation og ressourcer.