Naturen på stenbroen

Biodiversitet Vi bør i højere grad satse på biodiversiteten i byerne. Med det for øje ville sammenhængende ’biodiversitetsstier’ gennem de store byer kunne understøtte den satsning.

Tore2201

Her ses et eksempel på, hvordan man kan bruge tidsler i byrummet for at undgå, at borgerne bruger skrænterne som gangstier. Tidsel kunne være kruset tidsel, som er yndet af mange sommerfugle og humlebier.

© Foto: Mikkel Eye
Momentum+

Flagermusen flyver lavt og hurtigt rundt om mig på min aftenløbetur, og en tudse krydser cykelstien. En gedde står på det lave vand og venter på bytte, mens store karper langsomt danser rundt på en meters dybde ude i søen.

Dette kunne lyde som romantisk landidyl, men i virkeligheden finder man dette syn på stenbroen i København - nemlig ved Søerne.

I Danmark udgør landbruget 60 pct. af vores samlede areal, så det er klart, at det er her, vi skal tage fat, hvis vi virkelig skal gøre noget for biodiversiteten. Graden af landbrugets fortabelse af biodiversitet hænger ofte direkte sammen med, hvilken politisk dagsorden der præger Christiansborg.

Derfor bør vi måske også i højere grad satse på biodiversiteten i byerne, og netop her præger politiske skift ikke fokus på samme måde, som det ses inden for landbruget.

Flere dyr har tilpasset sig til byerne gennem tiden - pindsvinet, ræven og solsorten. Nogle mener sågar, at der findes to arter af solsorte, hvoraf den ene art kun ses i byerne. Byerne fungerer i virkeligheden som et stenbrud med varme mikroklimaer, gamle træer og bygninger med plads til reder og tørre overnatningssteder for flagermus.

Haverne kan ses som skovlysninger, hvor bunddækket trives, og kompostbunkerne fungerer som overvintringssteder for padder og insekter. Men hvis vi vil have andre dyr end generalisterne, bør der gøres noget mere.

Stierne kan bestå af både private og offentlige grunde. Derfor bør det være et samspil mellem private haveejere og de driftsgartnere, der passer byområderne. Kunne man forestille sig, at disse korridorer kan forbindes med naturområder uden for byerne?

Tilskud til biodiversitet

En tilskudsordning à la håndværkerfradraget kunne være en mulighed for de haveejere eller boligforeninger, som opretter områder med vilde blomster eller et af de andre punkter på listen ovenfor. Jeg ved, at hardcore biologer vil protestere her.

De vil hævde, at det, der virkelige gælder, er udstrakte, urørte skove eller det åbne land med de store græssere. At vandløbene skal lægges tilbage til de naturlige snoninger osv.

Dette skal ikke underkendes, men jeg ser ikke nogen grund til ikke at spille på to heste. Kampen kan tages på flere fronter.

Dertil kan også lægges den store læring, der findes i at have naturen tæt på livet under opvæksten. Alle os fra provinsen, der har fanget haletudser med et net i søen eller har holdt humlebier i en spand i haven, ved, hvilken nysgerrighed og indsigt dette vækker.

Denne læring er betydningsfuld for, at børn kan få en forståelse for, hvorfor det vigtigt at have en rig diversitet af arter på jorden.

De hovedløse biologiske ørkener er et udtryk for en tidslomme, som skal ud af det danske landkort.

Uden at komme ind på videnskaben i det kender mange desuden til den afstressende og beroligende effekt, grønne områder har på sindet.

De grønne stier kan efter min mening også godt rumme aspekter som urban farming, vand i byen og grønne tage. Emner, som mange biologer ikke vil anse batter meget for biodiversitet, men som jeg vil mene, gavner forståelsen for naturen.

Stort potentiale

Grønne rabatter og plæner ved industriarealer rummer et stort potentiale for at etablere områder med en større biodiversitet, end det ses på nuværende tidspunkt.

Her ses ofte biologiske ørkener af græstæpper og åbner arealer, som driftes til ingen verdens nytte. Et gammeldags regelsæt om at holde orden, fjerne ukrudt og slå græsset så ofte, at det altid ser nyslået ud, er stadig kutymen, når man ser på disse arealer. En drift, som ofte er ejerens hovedpine, og som ingen værdsætter eller bemærker.

De hovedløse biologiske ørkener er et udtryk for en tidslomme, som skal ud af det danske landkort.

Områder med snebær og klippede græsplæner som biologisk set er døde. Disse ørkener skal laves om til grønne oaser for biodiversiteten. Vi skal have de vilde danske arter, som vores insekter elsker, på banen - og vi skal omlægge vores grønne byområder til mekkaer for insekter og andre dyr.

Hvem skal betale regningen?

Sidste sommer kontaktede jeg administrerende direktør for betaFACTORY, Christopher Nielsen, som driver virksomheden på et industriområde i Sydhavnen. 

Jeg fremlagde min idé om biodiversitet og blomsterenge på deres område, og det var Christopher Nielsen og bygningsejer Søren Juhl Nielsen meget begejstrede for.

Jeg er nu gået i gang med at forvalte området til gavn for biodiversiteten. Området kalder vi på nuværende tidspunkt for forsøgshaven.

Jeg har taget udgangspunkt i rapporten ’Bikalender 2013 – biernes fødegrundlag’ og ’Parcelhushaven – en del af byens natur 2014’ samt, hvilke arter jeg har observeret på Sydhavnstippen, som er et naturområde tæt på grunden.

Bl.a. har vi anlagt et uslået hjørne, flere græsplæner med timian, en næringsfattig plæne, hvor de øverste 10 cm er blandet med grus, en nyanlagt blomstereng med danske vilde urter og et nektarbed’ med solhat, honningurt og rødkløver. Dertil kommer et område med værtsplanter.

Her er der bl.a. nælder (værtsplante for admiral, dagpåfugleøje og nældens takvinge), ærteplante (værtsplante for almindelig blåfugl) samt agersennep (værtsplante for lille kålsommerfugl).

Tore2202

Forsøgshaven bag betaFACTORY. Forfatteren er for nylig gået i gang med at forvalte dette område til fordel for biodiversiteten. Området kaldes på nuværende tidspunkt for forsøgshaven.

© Foto: Tore Kinch-Jensen

Alle sommerfuglearter er observeret på Sydhavnstippen. Forsøgshaven er i sin spæde start, men vil forhåbentlig tage form i løbet af nogle år.

Opgaven er tidskrævende og en økonomisk udfordring, men med tiden mener jeg, at projektet bliver til gavn for alle parter. Derfor er jeg også i løbende dialog med viceværten om, hvordan de kommende blomsterenge kan være lette at drifte.

Alt tyder på, at det ikke er dyrere at drifte arealer med fokus på biodiversitet, tværtimod. Engområder og andre områder med vilde danske arter slås kun en gang om året til forskel fra græsplæner og rabatter, som skal slås adskillige gange årligt.

Det er klart, at der skal viden til, for at man forstår, hvorfor områderne ser ud, som de gør. Men jeg mener, at man forholdsvis nemt kan få danskerne til at tænke biodiversitet, når de ser grønne områder springe i blomst og insekterne trives.

Disse områder vil skabe en positiv opmærksomhed for de private virksomheder og deres grønne profil, og netop dette kan være et økonomisk incitament, som tilskynder eller motiverer dem til at drifte områderne med fokus på biodiversitet.

Der bør dog være formidling, rådgivning og økonomisk opstartshjælp til rådighed for virksomhedsejere for at udnytte dette store potentiale fuldt ud.

Kompositioner og formidling

I det offentlige rum kan farvespil og kompositioner i fx nektarbede bruges som en del af formidlingen og en øjenåbner for borgerne. Der kan sagtens være orden i vildskaben.

Et bed med stor nælde og honningurt. Måske kan en plæne bestå af almindelig merian og smalbladet timian? Eller hvad med et tidselbed med kruset tidsel eller lav tidsel, der hvor man ikke ønsker af folk skal skyde genvej? Er det smukt?

Det afhænger af øjet, som ser – og hvilken viden man har. Ved konsekvent at designe for biodiversiteten eller tænke den ind i de designs, der produceres, skabes der en større forståelse blandt borgerne om, hvorfor der tænkes, som der tænkes.

Mange tegnestuer mestrer allerede det at bruge diversiteten af danske, vilde urter, når der produceres masterplaner, og bruger biologer i deres planlægning, når der designes nye områder. Det vidner om – ud over det gode motiv – at der faktisk er en positiv og økonomisk gevinst i at designe for biodiversiteten.

Man kunne forestille sig, at der oprettes en digital platform, hvor den viden, vi tager med os, bliver videreformidlet.

Derfor bør smukke og nemme plantesammensætninger ligge klar som skabeloner til forskellige programmer som AutoCAD og Adobe, så arkitekter og landskabsarkitekter hurtigt og nemt kan bruge dem i deres helhedsplaner, når der anlægges nye boligområder og tænkes biodiversitet.

Jeg mener, at vi skal satse på den bynære biodiversitet. Den diversitet af planter og dyr, der har sin berettigelse i byen, som glæder os og kan formidle viden om natur til nye generationer. Så kan vi også i fremtiden se flagermus i stort antal flyve lavt hen over Søerne i København.