Hvordan fremmer vi biodiversitet i byområder?

Biodiversitet Forfatterne beskriver deres erfaringer fra længerevarende vegetationsforsøg, hvor de har testet metoder til at fremme artsdiversitet på næringsrig jordbund.

Bjørn2201

Taastrupforsøget blev etableret i april 2010 på et draphavredomineret areal på Københavns Universitets forsøgsgård.

© Foto: Mona C. Bjørn
Momentum+

Siden 2005 har vi forfattere været optaget af kultur-natur og biodiversitet i og omkring byområder samt, hvordan man bedst understøtter og fremmer flora og fauna i disse områder.

Vi har fokuseret på potentialer og begrænsninger af urteagtige vegetationssamfund – inkluderende hjemmehørende arter.

I denne sammenhæng er urtedomineret vegetation defineret som græsland med mindst 50 pct.  dækningsgrad af urter, der ikke er græsser, halvgræsser eller siv jævnfør UNESCO (1).

I bynære områder er der mange muligheder for at omlægge artsfattige arealer til mere naturnære vegetationstyper. Eksempler på artsfattige arealer kunne være grus- eller flisebelagte flader og plæner i forbindelse med karrébebyggelse, fællesarealer i villakvarterer, friarealer i industriområder eller vejkanter.

Mange steder i Østdanmark er jordbunden leret og næringsrig. Her domineres vegetationen ofte af kraftigt voksende arter som fx draphavre, engrottehale, kruset skræppe samt invasive arter som canadisk gyldenris og vild pastinak.

Sporadisk finder man merian, kongepen, stor knopurt og mørk natlys – ofte sammen med almindelig røllike, som er vidt udbredt i al græsland (2,3).

Her vil vi dele vore erfaringer fra længerevarende vegetationsforsøg, hvor vi tester metoder til at fremme artsdiversitet på næringsrig jordbund. Forsøgene udføres af Københavns Universitet og inkluderer et vegetationsforsøg på KU forsøgsgården i Taastrup samt et demonstrations- og udviklingsforsøg på offentlige arealer i Ballerup.

Vegetationsforsøg i Taastrup

Vegetationsforsøget i Taastrup blev anlagt i 2010. Formålet var at undersøge potentialer og begrænsninger ved at fremme artsrig vegetation på tidligere dyrket landbrugsjord gennem indplantning af småbiotoper bestående af hjemmehørende urter (ikke græsser, halvgræsser, siv).

Bjørn2204 (2)

De 19 forsøgsarter blev sammensat i tre forskellige biotoptyper, som varierede i andelen af flerårige planter versus kortlivede (en, to eller mangeårige). Modstandsdygtighed for kolonisering af græsser blev bl.a. opnået gennem strukturel variation i vegetationen. Forsøget inkluderede bl.a. merian, nældeklokke, blåhat, hvid snerre, mørk kongelys og prikbladet perikon.

Forsøget blev anlagt som et randomiseret blokforsøg på et braklagt, græsdomineret areal. Inspireret af forskningsresultater fra England (4) blev de øverste 20 cm tørv og muld skrabet væk for at reducere spiring fra den naturlige og lokale frøbank.

Egentlig var planen, at forsøgsarealet skulle reolgraves (dvs. ombytte 20 cm topjord med 20 cm underjord), men da pladsmangel ikke var et problem, blev topjorden blot skrabet til side. I hvert af de 30 forsøgsfelter blev der plantet 121 småplanter, en plantetæthed på 30 planter m2.

Der indgik i alt 19 arter Småplanterne blev hovedsageligt opformeret fra lokale frøkilder, men to arter blev indkøbt fra Sverige.

Pga. tørke umiddelbart efter etablering blev forsøget vandet to gange i juli 2010, svarende til normal nedbørsmængde. Fra vinteren 2011 og frem til i dag er vegetationen i forsøgene plejet vha. slåning med buskrydder om vinteren, mens jorden stadig var frossen.

På denne tid af året var den overjordiske biomasse vissen, og alle frø spredt naturligt. Det afklippede materiale er efterfølgende revet sammen og fjernet for at forbedre spiringsbetingelserne fra frøbanken.

Intervention er nødvendig for biodiversiteten

I 2012 og 2013 blev forsøget opgjort i forhold til den tidligste successionsfase. Opgørelserne bestod bl.a. af optælling af levende, udplantede småplanter samt høst af overjordisk biomasse. Indtil 2016 fortsatte den årlige optælling af de udplantede småplanter.

Herefter var det ikke længere muligt at indsamle pålideligt data, da mange af de plantede arter enten var forsvundet eller havde spredt sig kraftigt (vegetativ spredning). Hovedresultaterne fra de tidlige succesionsfaser kan opsummeres i fem pointer:

  • Artsrige, urtedominerede plantesamfund er modstandsdygtige over for invasion af græsser
  • Klipning til sort jord i juli reducerer vækst og produktion af overjordisk biomasse året efter
  • Høj plantetæthed og stående biomasse reducerer kolonisering fra omgivelserne
  • Årlig nedklipning og fjernelse af biomasse reducerer kolonisering af vedplanter
  • Intervention er nødvendig for at bevare biodiversitet (5)

I 2020 har vegetationsforsøget været i gang i ti fulde vækstsæsoner, og vi vil udarbejde en slutopgørelse. Store dele af forsøget er stadig urtedomineret, men de lavest liggende og mest fugtige felter er med tiden blevet græsdomineret. I kontrolfelterne har vegetationen på den blotlagte jordflade udviklet sig frit, bortset fra den årlige nedklipning.

Frø fra forsøgsarterne har spredt sig til nogle af kontrolfelterne og skabt en artsrig, urtedomineret vegetation, mens andre kontrolfelter er græsdominerede.

I løbet af årene har råvildt, hare og harekillinger, agerhøns og mosegrise benyttet Taastrupforsøget som skjul eller spist løs af vegetationen. Og svirrefluer, humlebier og dagsommerfugle er eksempler på nogle af de mange insekter, man kan træffe.

Intervention er nødvendig for at bevare biodiversitet

Der er mange spørgsmål, som vi håber at kunne besvare, men måske er et af de mest interessante netop udviklingen af kontrolfelterne, fordi de kan belyse det langsigtede potentiale i etablering af ’diversitetshotspots’.

Vi kan sætte resultaterne op mod andre diversitetsfremmende metoder som fx indplantning af småplanter i eksisterende vegetation, direkte eller i blotlagte jordflader (6), eller ved ekstensiv klipning, græsning samt udsåning af frøblandinger (7).

Demonstrations- og udviklingsforsøg i Ballerup

I efteråret 2016 tildelte 15. Juni Fonden økonomisk støtte til bl.a. at formidle forskningsresultaterne fra Taastrupforsøget til borgere og branchen gennem etablering af demonstrationsarealer.

I samarbejde og med støtte fra Ballerup Kommune ved Julie Foged (driftsplanlægger, landskabsarkitekt) og Claus Winther (driftsplanlægger, skov- og landskabsingeniør) etablerede vi demonstrationsfelter på det grønne område foran Ballerup Rådhus.

Størstedelen af området er udlagt til brugsplæner, men flere steder blev vegetationen plejet ekstensivt som fælledgræs. Området er beplantet med flere forskellige træarter – eksotiske såvel som hjemmehørende.

Bjørn2205 (1)

Demonstrationsarealerne i Ballerup. Forhåbentligt vil vi ud fra resultaterne kunne give anbefalinger for en effektiv, bæredygtig og rentabel etablering af arealer, der fremmer og understøtter mangfoldighed på en næringsrig jord.

I områderne med fælledgræs blev felter á 1 - 5 m2 reolgravet i en total dybde på 40 cm. Felterne blev tilplantet med fjorten arter af småplanter med en tæthed på 20 × 20 cm i halvforband. Felterne repræsenterede Taastrupforsøget i praksis på et offentligt areal.

Ballerup Kommune ønskede desuden at teste alternative driftsmetoder til fremme af artsdiversitet i græsdomineret vegetation. I tre testflader blev den eksisterende vegetation harvet og brændt fire gange henover sommeren 2017.

Herefter blev disse områder tilsået med de samme arter, som var udplantet. Hele området blev efterfølgende plejet ved én årlig nedklipning til bar jord i marts måned. Vegetationsudviklingen registreres årligt ved fx dækningsgradsanalyser.

I 2021 har forsøgsfelterne været etableret i tre fulde vækstsæsoner, og forhåbentligt vil vi ud fra resultaterne kunne give anbefalinger for en effektiv, bæredygtig og rentabel etablering af arealer, der fremmer og understøtter mangfoldighed på en næringsrig jord.

Frugtavlere og landbrug kan anvende metoderne

Reolgravning, dybdepløjning, harvning og brænding er formentlig ikke realistiske,  brugbare metoder i naturforvaltningsregi.

Men i by- og industriområder med plæner eller anden artsfattig vegetation kan metoderne være relevante – også i en anlægsfase. Ligeledes kunne man forestille sig, at frugtavlere og landbrug kunne anvende metoderne til at fremme artsrig vegetation i randzoner eller øer af ’hotspots’.

Når vi arbejder med kulturlandskabet, seminatur og naturen, skal vi konstant stoppe op, evaluere, stille spørgsmål, redigere og måske ændre retning i vores indgreb. Vores natur er forbundet i komplekse systemer, og samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer er komplicerede.

Konsekvenserne af indgreb kan være uforudsigelige. Tværfaglig forskning og udvikling kan være besværligt, men omvendt utroligt givende, fordi problemstillinger kan belyses og vurderes fra mange vinkler. Fagområder skal arbejde sammen, eksperimentere og analysere, lære af resultater og viderebringe resultater.

Vi kan bruge resultaterne fra forsøgene i biodiversitetsfremmende projekter som følger:

  • Etablering af tætte, artsrige samfund kan fungere som ’hotspots’, hvorfra frø kan sprede sig til nærtliggende arealer
  • Tætte, artsrige samfund er konkurrencestærke og kan forhindre eller udskyde kolonisering med græsser

I nogle sammenhænge betegnes dansk flora som ukrudt, men her til slut vil vi gerne opfordre alle til at åbne øjnene for, hvor fantastisk spændende den danske flora er. Læg ikke kun mærke til de rødlistede og sjældne arter, læg mærke til alle de hjemmehørende planter.

Glæd jer også over mælkebøtte, vild gulerod, løgkarse og nælde.