Funktionel agrobiodiversitet med blomsterstriber

Biodiversitet Funktionel agrobiodiversitet udnytter biodiversitetselementer i og omkring afgrøder. Derved fremmes en mere bæredygtig jordbrugsproduktion.

Sigsgaard2201

Flerårig blomsterstribe af hjemmehørende urter og græsser i æbleplantage.

© Foto: Lene Sigsgaard
Momentum+

Blomsterstriber kan være med til at understøtte naturlige fjender af skadedyr og vilde bier. Æbler er en afgrøde, som har mange skadedyr.

To vigtige skadedyr er æblevikleren (Cydia pomonella) og den røde æblebladlus (Dysaphis plantaginea), som begge kan give anledning til betydelige udbyttetab.

Naturlige fjender af skadedyrene som edderkopper og mariehøns understøttes bedst ved at give dem gode levevilkår i og omkring marken – fx vha. flerårige blomsterstriber. Flere naturlige fjender kan forhindre betydende skadedyrsangreb, og dermed nedsættes behovet for direkte bekæmpelse.

Det er især vigtigt for Danmarks økologiske æbleavlere, som i dag udgør over 20 pct. af den danske æbleavl. Deres produktion er ofte lille og ustabil pga. tab til skadedyr og sygdomme. En løsning, hvor behovet for bekæmpelse kan nedsættes, kan komme hele erhvervet til gavn.

Et godt udbytte i æbler afhænger også af god bestøvning, og derfor er det vigtigt at understøtte bestøverne. Også hvor der sættes honningbier ud til bestøvning, gør de vilde bier og andre bestøvere gavn.

Fx kan humlebier være aktive i perioder, hvor det er for koldt for honningbier, og høj diversitet af vilde bier giver bedre bestøvning af æbler. Forskning peger på, at det er fordi, de forskellige bestøvere kompletterer hinanden.

For at blomsterstriber kan bidrage til regulering af skadedyr og bestøvning, er det vigtigt at vælge planterne med omhu, så de bedst muligt kan opfylde nytteinsekternes særlige behov.

Både naturlige fjender og vilde bier behøver uforstyrrede levesteder og adgang til pollen og nektar. Naturlige fjender behøver desuden også adgang til alternativt bytte.

Populationen af bladlus voksede mindre i træerne, hvor der var blomsterstriber i rækken, og der var færre skader på æblerne

Man ser ikke meget til nyttedyrene om vinteren, men det er vigtigt, at der er gode overvintringssteder i og omkring plantagen.

Flerårige blomsterstriber kan give permanente, uforstyrrede levesteder samt gode overvintringsmuligheder for jordrugende vilde bier og naturlige fjender som fx løbebiller og ørentvister.

Funktionel agrobiodiversitet (FAB)

Begrebet funktionel agrobiodiversitet (FAB) bruges i stigende grad i forskning, og anvender videnskabeligt baserede strategier for specifikt at forbedre og udnytte biodiversitetselementer i og omkring afgrøder.

Ved at implementere elementer til fremme for biodiversitet understøttes økosystemtjenester som fx naturlig skadedyrsregulering og derved fremmes en mere bæredygtig landbrugsproduktion, der kan bidrage positivt til miljøet.

Princippet er, at kunstgødning og pesticider bruges rationelt, og biologisk regulering anvendes så vidt muligt (1).

Blomsterstriber til bestøvere

Insektbestøvning vurderes at være 15 mia. euro værd i EU. Nordsøregionen, som Danmark er del af, er en af de mest produktive landbrugsområder i EU, men vilde bestøvere er i tilbagegang i hele regionen pga. tab af blomsterrige levesteder.

BEESPOKE – et samarbejde mellem femten partnere fra seks lande – har som mål at fremme bestøvere og øge bestøvning både lokalt og på landskabsniveau.

Dette skal opnås ved at give landmænd og beslutningstagere ny ekspertise, værktøjer og viden til at skabe mere bæredygtige og robuste agroøkosystemer og arbejde med tiltag, der kan øge diversitet af bestøvere og udbytter med 10 pct.​ 

Sigsgaard2203 © Foto: Lene Sigsgaard
Sigsgaard2202

Blomsterstriber fremmer bl.a. svirrefluer (øverste foto). Voksne svirrefluer er bestøvere og lever af nektar og pollen, men deres larver er rovlevende og vigtige fjender af bladlus.

© Foto: Stine Kramer Jacobsen

Samlet arbejder vi med 14 afgrøder (i Danmark med æbler og jordbær) for at udvikle tilpassede blomsterstriber og habitatplejevejledninger, der kan tilgodese nyttedyrene i og omkring afgrøderne op til landskabsniveau (2).

I Danmark bygger arbejdet bl.a. på vores erfaringer med blomsterstriber i forhold til naturlige fjender af skadedyr i æbler.

Viden om, hvilke bestøvere og naturlige fjender der er vigtige i en afgrøde, kan bruges til at målrette sammensætning af blomsterstriber til de afgrøder og dyrkningssystemer, de skal indgå i, og deres samspil med landskabselementer. Herunder småbiotoper som eksempelvis hegn, vandhuller, overdrev og lignende.

Effekten af blomsterstriber

Vi undersøgte effekten på naturlige fjender, skadedyr og udbytte af flerårige, artsrige blomsterstriber af hjemmegørende urter og græsser. Blomsterstriberne var sået mellem træerne (mellem rækkerne) i økologiske æbleplantager i syv europæiske lande.

Visuelle opgørelser over to år (2016 og 2017) viste, at vi opnåede 25 pct. højere tæthed af naturlige fjender i bladluskolonierne på træerne i den del af plantagerne, hvor der var sået blomsterstriber sammenlignet med dem, hvor kun det almindelige græsdække var bevaret.

Som resultat så vi, at populationen af bladlus voksede mindre i træerne, hvor der var blomsterstriber i rækken, og der var færre skader på æblerne: 7,7 pct. luseæbler hvor der var blomsterstriber og 10,1 pct. i rækkerne med almindeligt græsdække.

I opgørelsesperioden fandt vi også en større nedgang i tætheden af æbleviklere (orm i æbler), hvor der var blomsterstriber, end hvor der ikke var. Det første år så vi ingen forskel, men det andet år var der 20 pct. færre angrebne æbler, hvor der var blomsterstriber (3).

Vi har også lignende positive resultater fra plantager med færre, men større blomsterstriber etableret. Disse er enten i midten af plantagen, hvor de erstatter en række træer, eller i en eller begge sider af plantagen. Den bedste effekt opnås dog i træerne nærmest blomsterstriberne.

Sigsgaard2205

Flerårige blomsterstriber giver levesteder og føde til vilde bier. Her en humlebi på vej til en vikke.

© Foto: Lene Sigsgaard

Mens mange studier har påvist, at blomsterstriber kan give flere nyttedyr, viser vores studier, at flerårige blomsterstriber mellem rækkerne i frugtplantager ikke bare fremmer de naturlige fjender, men også reducerer skadedyr og udbyttetab.

Dette understøtter potentialet i funktionel agrobiodiversitet som en metode til at opnå mere robust frugtavl, hvor der sjældnere er brug for direkte bekæmpelse, og hvor pesticidforbrug kan nedsættes eller helt undgås og erstattes af mere skånsomme metoder som biologisk bekæmpelse til gavn for natur og mennesker.

Blomsterstribens planter

Vores resultater omfatter også forslag til sammensætning af blomsterstriber og anbefalinger vedrørende etablering og pasning af blomsterstriber i æbleplantager (4).

For at opnå god, funktionel agrobiodiversitet skal blomsterne være tiltrækkende og værdifulde for nyttedyr med tilgængeligt nektar og pollen. Insektarter stiller forskellige krav til blomsternes struktur, især afhængigt af deres tungelængde.

Nytteinsekter med korte tunger, som mange snyltehvepse, guldøjer og mariehøns, behøver åbne nektarplanter. Eksempler på åbne nektarplanter, der er kendt for at fremme nyttedyr, er vild gulerod (Daucus carota) og almindelig røllike (Achillea millefolium).

Nogle vilde biarter udnytter også blomster med lange kronrør, som fx almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) og rødkløver (Trifolium pratense). Det er også vigtigt, at striben er sammensat, så der er blomstring igennem hele sæsonen.

Tidlig blomstring kan understøtte de første vilde bestøvere og naturlige fjender og dermed begrænse forårsangrebet af bladlus. Hen over sommeren skal der også være blomster, så nyttedyrene er i stand til at finde føde på ethvert livsstadie.

På denne måde vedligeholdes populationerne, som kan være aktive, så snart der er skadedyrsangreb. Kun planter, der hovedsageligt fremmer nyttedyr, skal indgå i blandingen, og to- eller flerårige planter foretrækkes.

Græsarter tilføjes for at stabilisere plantesamfundet i blomsterstriben, men bør ikke blive for dominerende og bør ikke udgøre mere end 75 pct. (vægt) af frøblandingen.

Blandingen skal kunne trives på dyrkede jorde, der typisk er næringsrige, og skal passe til jordtypen og kunne tåle skygge, tørre og våde perioder. Hjemmehørende arter bør vælges, så blomsterstriben understøtter den hjemmehørende fauna bedst muligt.

En blomsterstribe må ikke blive klippet kortere ned end 8-10 cm, men 1-2 klipninger om året er nødvendige for at bevare en stor artsdiversitet i blomsterstriben, selv om selve klipningen påvirker insekterne i blomsterstriben, når deres levested forstyrres.

Erfaringer fra udlandet peger på, at forbedringer af FAB fx med blomsterstriber bygges op over en længere periode på fem eller flere år i takt med, at populationen af nyttedyr bygges op.

Også det omgivende landskab og de levemuligheder, der er for nyttedyr, har stor betydning for, at en stærk population af nyttedyr kan findes og bidrage til pollinering af skadedyrsregulering.