Vejen til en bæredygtig byggebranche hedder moderne træbyggeri

Skovbrug Bygninger med mere træ og mindre beton, stål og mineraluld er en del af vejen frem for bæredygtig omstilling af byggebranchen.

Miljøtårn i Brummundal

I 2019 kom den norske soveby Brummundal på verdenskortet med et 18 etager højt miljøtårn i træ. Med sine 85,4 meter er Mjøs-tårnet officielt verdens højeste bygning i trækonstruktion.

© Anti Hamar
Momentum+

Et af menneskehedens ældste erhverv er byggeriet, som opfylder det grundlæggende menneskelige behov for tag over hovedet. I takt med at verdens befolkningstal øges og flere flytter ind til storbyerne, vil behovet for nye boliger stige, både i Danmark og på globalt plan. Samlet set vil der frem til år 2050 skulle opføres 50.000 nye boliger i verden hver evigt eneste dag for at opfylde behovet.

Det svarer til 550 millioner nye boliger i de kommende 30 år, og dertil kommer opførelsen af kontorbygninger, infrastruktur, og alle de andre bebyggelser, som findes i en by. Det vil kræve enorme mængder materialer og energi, der vil sætte markante aftryk på både klima og miljø. Heldigvis findes der allerede i dag en måde at mindske dette aftryk på: Øget brug af træ.

Dansk byggeri er dygtig til energieffektive bygninger

Byggebranchen er den største forbruger af materialer og energi i vores samfund. Over halvdelen af de råstoffer, vi udvinder fra naturen går til byggeri. Samtidig står bygninger for 39 % af samfundets CO2-udledninger, hvoraf en tredjedel stammer fra produktionen af materialer, mens resten kommer fra opvarmning og brug af bygningerne.

Det kræver derfor betydelige ændringer i vores måde at bygge på, hvis byggebranchens klimabelastning skal reduceres på samme tid som behovet for boliger og andet byggeri opfyldes.

Tre ud af de fem mest klimabelastende virksomheder i Danmark er producenter af cement og mineraluld

Igennem det seneste årti er den danske byggebranche blevet dygtig til at bygge energieffektive boliger, hvor energiforbruget til opvarmning er reduceret markant. Derved mindskes klimabelastningen fra brugen af bygningerne sammenlignet med hvordan man byggede tidligere.

Der er derfor stadig store besparelser på energiforbruget at hente ved at energirenovere de mange bygninger, som ikke lever op til nybyggeriets energistandard.

De fleste byggematerialer er energikrævende og klimatunge

Hvor der været stort fokus på minimalt energiforbrug ved anvendelsen af bygninger, har energiforbrug og klimabelastning ved produktion af materialer og i selve byggeprocessen været glemt i lang tid.

Resultatet er at omkring 50-70 % af en ny bygnings samlede klimabelastning i hele dens levetid allerede er udledt, når bygningen står færdig, viser beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Det er derfor nødvendigt at se nærmere på materialeproduktion og byggeproces, hvis der skal hentes yderligere reduktioner i byggebranchens klimabelastning.

Produktionen af materialer til byggeriet kræver ikke blot store mængder råstoffer, men også store mængder energi til forarbejdning af råstofferne. Den energi kommer i overvejende grad fra fossile brændsler som kul, olie og gas.

Således står produktionen af stål og cement til beton for halvdelen af klimabelastningen fra verdens samlede industri, og tre ud af de fem mest klimabelastende virksomheder i Danmark er producenter af cement og mineraluld, viser en opgørelse fra Danmarks Radio.

Træ kan give markante klimareduktioner her-og-nu

En af vejene til væsentlige reduktioner i byggeriets klimabelastning er bogstaveligt talt helt ude i skoven. Det er nemlig at bygge mere med materialer lavet af træ. Hvis en bygning opføres med bærende konstruktioner af træ og varmeisoleres med træbaserede isoleringsmaterialer, sparer vi på brugen af klimatunge materialer som beton, stål og mineraluld.

Det betyder i sidste ende, at klimabelastningen fra opførelsen af en ny bygning i træ kan omtrent halveres sammenlignet med en bygning opført i gængse byggematerialer, viser både danske og internationale undersøgelser.

Moderne træbyggeri
Fordelene ved moderne træbyggeri har man for længst indset i verden omkring os. Således er moderne træbyggeri inde i en rivende udvikling og nye etagebyggerier af træ skyder op rundt omkring i Europa og Nordamerika.
© Jens Edgar Haugen

Årsagen til den markant mindre klimabelastning fra træ end fra andre materialer ligger i produktionen. Træ dannes ude i skoven, når de levende træer vokser i sollyset. Herved omdannes vand og CO2 fra atmosfæren til træmateriale ved hjælp af fotosyntese.

Når levende træer omdannes til konstruktionstræ kræver det energi til fældning, transport til savværk, opskæring og tørring, mens andre træmaterialer også kræver energi til yderligere forarbejdning. En del af energien kommer fra fossile brændsler såsom dieselolie til transport, så der er fortsat potentiale for at gøre produktionen af træmaterialer grønnere.

Alligevel er det samlede energiforbrug ved produktion af træmaterialer mange gange lavere end for andre materialer, fordi solen har gjort en stor del af arbejdet med at forme materialet ude i skoven. For eksempel kræver det omkring 15-20 gange mere energi per kubikmeter materiale at producere beton end konstruktionstræ, og endnu mere energi at producere stål.

Træbyggeri har klimafordele som ikke medregnes

Udover at energiforbruget og dermed klimabelastningen kan mindskes ved at bygge mere med træ, så har moderne træbyggeri også en anden klimafordel. Når fotosyntesen bruger vand og CO2 til at danne træ ude i skoven, så lagres kulstoffet (C’et i CO2) i træmaterialet, mens resten af CO2-molekylet frigives som ilt (O2) til atmosfæren.

Så længe træmaterialet ikke nedbrydes eller afbrændes, så holdes kulstoffet bundet i materialet. Træbyggeri virker derfor som et kulstoflager, der holder CO2 ude af atmosfæren i bygningens levetid. Mængden af kulstof, der er bundet i træbyggeri afhænger af byggestilen, dvs. hvor meget træ, der er anvendt.

Når der bygges i flere etager, vil mængden af kulstof på byggegrunden øges når etagernes kulstoflager stables oven på hinanden. Typisk indeholder moderne træbyggeri omkring 30-60 kg kulstof per kvadratmeter etageareal. Til sammenligning indeholder den urørte Suserup Skov på Sjælland et lager på 23 kg kulstof per kvadratmeter i de levende og døde træer, nedfaldne blade og kviste samt rødder.

Tre ud af de fem mest klimabelastende virksomheder i Danmark er producenter af cement og mineraluld

Dette lager af kulstof i træbyggeri medtages ikke, når klimabelastningen fra en bygnings samlede levetid beregnes ved brug af standardiserede livscyklusvurderinger. Disse vurderinger medtager ellers CO2-udledninger i hele levetiden fra råstofudvinding og opførelse til vedligehold og nedrivning.

Træets kulstoflager antages dog at blive lukket tilbage ud i atmosfæren efter nedrivning, og klimafordelen ved at holde CO2 ud af atmosfæren i 50-100 år eller længere tæller ikke med i denne type beregninger. Videnskabelige undersøgelser, som både medregner træets kulstoflager og den reducerede klimabelastning ved at spare på andre materialer, viser dog at kulstoflageret har betydning.

Dette gælder især, hvis vi fortsætter med at opføre bygninger af træ og dermed øger det samlede kulstoflager i vores bygninger.

Fremtiden tilhører fornybare råstoffer som træ

Selvom brugen af træ kan mindske byggebranchens klimabelastning og samtidig lagre kulstof i vores bygninger, så er det ikke den vigtigste fordel ved moderne træbyggeri. Byggebranchens enorme behov for materialer har medført knaphed på vigtige råstoffer som sand og grus til beton.

Det ses både i Danmark, hvor de nuværende råstofkilder i hovedstadsregionen forventes at løbe tør i dette årti, og på verdensplan, hvor der opstår konflikter over adgangen til sand og grus. Klimabelastningen fra produktion af cement til beton er således kun en af flere udfordringer ved byggebranchens enorme forbrug af beton.

Rigtigt mange materialer i vores samfund er baseret på råstoffer fra undergrunden, som ikke kommer igen, når vi først har udvundet dem. Disse råstoffer er med andre ord ikke-fornybare. Det står i kontrast til brugen af skoven som råstofkilde.

Skovene løber ikke tør for træ, hvis de ellers forvaltes bæredygtigt. Det vil blandt andet sige, at fældede træer erstattes med nye ved genplantning eller såning, samt at der ikke tages mere træ ud af skovene end de årligt producerer. Forvaltning af skovene i Danmark og Europa har på denne måde medført at mængden af træ er steget igennem mange årtier, samtidig med at der løbende er blevet taget træ ud til brug i samfundet.

Nye etagebyggerier af træ skyder op rundt omkring i Europa og Nordamerika

Anvendelsen af fornybare råstoffer som fx træ bliver helt afgørende for at Danmark og Europa kan nå målsætningen om at nedbringe vores samlede klimabelastning. Denne erkendelse afspejles også i forhandlingerne om en europæisk ”Green Deal”.

Europa-Parlamentet vedtog i januar i år en resolution, der fremhæver brugen af fornybare råstoffer i alle dele af samfundet som et centralt værktøj til at nå visionen om et klimaneutralt samfund i 2050. For byggebranchen betones vigtigheden af energirenoveringer af de eksisterende bygninger på linje med en større anvendelse af træ og andre biobaserede byggematerialer.

Den danske byggebranche bør følge med udviklingen

Fordelene ved moderne træbyggeri har man nemlig for længst indset i verden omkring os. Således er moderne træbyggeri inde i en rivende udvikling og nye etagebyggerier af træ skyder op rundt omkring i Europa og Nordamerika. Omvendt er udviklingen i Danmark først lige ved at komme i gang.

I den danske byggebranche er der derfor et efterslæb i forhold til viden og kompetencer inden for moderne træbyggeri. Heldigvis skal vi ikke rejse langt for at indhente praktiske erfaringer om, hvordan man på fornuftig vis erstatter klimatunge byggematerialer med træ.

Vi kan bare tage til Sverige. Her er anvendelsen af træ i byggeriet steget kraftigt i det seneste årti, og både den svenske stat og mange kommuner har træbyggestrategier for at fremme en bæredygtig omstilling af byggebranchen.

Moderne træbyggeri alene redder naturligvis ikke byggebranchen, men indgår i en bred vifte af tiltag, der også tæller mere genbrug af materialer og mindre byggeaffald. Udviklingen i Europa peger dog på anvendelsen af træ fra bæredygtigt skovbrug som en vigtig brik i den bæredygtige omstilling på tværs af kontinentet, både af byggebranchen og af samfundet generelt.