Kan træbyggeri blive Danmarks vaccine mod klimaudfordringerne?

Teknologi Øger vi mængden af træ i byggeriet, vil det være en gevinst for både miljø, byggesektor og dem, der bruger bygningerne

Parkeringshus i træ, facade

Forfatterne og deres samarbejdspartnere har vundet en åben konkurrence, om et parkeringshus, som med sine seks etager kan blive Danmarks største trækonstruktion. Stierne fra den grønne oase videreføres i parkeringshusets facade som lodrette haver med et oplevelsesrigt system af espalierer og aktive balkoner.

© JAJA Architects + Open Platform
Momentum+

Byggebranchen er globalt en af de største klimasyndere og står for over en tredjedel af det samlede energiforbrug og op mod 40 pct. af CO2-udledningen. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål om en reduktion på 70 pct. i 2030, skal der ske en omstilling.

I byggesektoren bidrager den verdensomspændende betonproduktion betragteligt til de samlede CO2-emissioner. Vi har vænnet os til at støbe gulve, vægge og søjler i beton, men de voldsomme miljøbelastninger gør det nødvendigt at se mod alternative materialer. Innovationer i træindustrien betyder, at træ er et konkurrencedygtigt byggemateriale på flere parametre. Derfor har træ det største potentiale til at blive byggesektorens vej ud af klimaproblemerne.

Træ har det største potentiale til at blive byggesektorens vej ud af klimaproblemerne

Træ absorberer kulstof fra atmosfæren og lagrer det i hele sin levetid. Hvis vi erstatter andre materialer med træ og bygger med træ helt ind i konstruktionerne, vil bygningerne derfor lagre tonsvis af CO2 i mange år. Desuden er træ et fornybart råstof, fordi man kan plante ny skov, der kan fortsætte med at optage CO2.

Så ud over fordelene ved at anvende et selvproducerende byggemateriale, kan træbyggeri opbygge et vedvarende kulstoflager samtidig med, at udledningen fra fossile lagre og belastende produkter som stål, beton og isoleringsmaterialer formindskes.

En fortid og en fremtid i træ

Træ har hele tiden været der, og træ har altid været anvendt i byggeri. Men fordi stål og beton dukkede op og skabte helt nye muligheder, både formmæssigt, i forhold til præfabrikation og til at bygge i højde, blev træ et lidt overset materiale.

I Danmark blev stål og beton populært i kølvandet på anden verdenskrig, hvor optimismen blomstrede, og hvor det oven på en periode med knaphed igen var til at få byggematerialer. Byggebranchens produktion af mursten, stål og Portland cement var allerede blevet effektiviseret af industrialiseringen, og nu blev der eksperimenteret med både eksisterende og nye materialer og konstruktioner - især rettet mod opførelse af etageboligbyggeri.

Det miljømæssige var ikke noget, man bekymrede sig om dengang. Men med dagens bevidsthed om byggematerialers skadelige belastning på miljøet og viden om en ny knaphed – fordi den stadigt voksende verdensbefolknings velstand og livsstil tærer på naturens ressourcer – er det igen nødvendigt med et skift i vores tilgang til råstof og byggemetoder.

Parkeringshus i træ
Det nye parkeringshus indeholder 2.000 m2 udadvendte funktioner som fx fitnesscenter, galleri og café, som er placeret i pavillonerne og rundt omkring i og på byggeriet.
© JAJA Architects + Open Platform

Et godt materiale

Blandt mange fordele vejer træ mindre end traditionelle konstruktionsmaterialer. Det gør det nemt at håndtere. Det er også nemt at forarbejde og anvende som præfabrikationselementer, hvilket giver et højt byggetempo og høj præcision i byggeprocessen samt mulighed for demontering og genanvendelse. Selv hvis træet ikke genanvendes, giver den samlede livscyklus en energigevinst, fordi træ i sidste ende kan brændes og dermed producerer energi.

Tal fra vores skandinaviske nabolande viser, at når først industrien er blevet gearet til træbyggeri, mindsker det fraværet fra byggepladsen og afkorter byggetiden på råhuset i forhold til traditionelle byggematerialer. Det betyder i sidste ende lavere byggeomkostninger.

I Nordamerika er 90 pct. af alle byggerier i op til fire etager opført med trækonstruktion. Herhjemme stiller arkitekter og ingeniører derfor sig selv spørgsmålet: Hvis de kan, hvorfor kan vi så ikke?

Hvis der er så mange åbenlyse fordele ved at bruge træ i byggeriet, kan man spørge sig selv, hvorfor flere ikke gør det? Svaret kan være, at arkitekter, byggefolk og udviklere – i en tid gennemsyret af fokus på ansvar og risikostyring – vælger den sikre vej: at gøre som de plejer. Derudover er de danske regler ikke tilpasset til træbyggeri, der går i højden (endnu).


So ein ding

Tyskland og Schweiz er førende indenfor træinnovationer og fremstilling af træelementerne Cross laminated timber (CLT) og Laminate Veneer Lumber (LVL), som pga. sin højstyrke gør, at man kan bygge højt. Og 2019 var ikke kun året, hvor Danmark fik sin første klimalov, det var også året, hvor den norske soveby Brummundal kom på verdenskortet med et 18 etager højt miljøtårn i træ. Med sine 85,4 meter er Mjøs-tårnet officielt verdens højeste bygning i trækonstruktion og bogstaveligt talt et fyrtårn for træbyggeriet - næsten i vores baghave.


Norge kan bygge i højden og i Nordamerika er 90 pct. af alle byggerier i op til fire etager opført med trækonstruktion. Herhjemme stiller arkitekter og ingeniører derfor sig selv spørgsmålet: Hvis de kan, hvorfor kan vi så ikke?

Et af svarene kan ligge i det danske bygningsreglement, hvor træbyggeri har nogle begrænsninger, som de traditionelle former for byggeri ikke er hæmmet af. Selvom der miljømæssigt er god grund til at bygge mere med træ, kræver det ansvarlige bygherrer samt et nyt ’mindset’ i den byggende del af branchen, og derfor er det alfa og omega, at lovgivningen bliver opdateret, og at der i øvrigt er motivation fra politisk hold og brancheorganisationer.



Kan du se skoven?

Zoomer vi ud, må byggebranche, landbrug og skovbrug, gå i fodsporet på energisektoren, som har forpligtet sig til at skifte fra fossile brændstoffer til bæredygtige alternativer. Men på samme måde som det vil være meningsløst at drive elbiler på energi fra et kulfyret kraftværk – eller fyre med miljøvenlige træpiller transporteret fra den anden side af Atlanten – bør udviklingen af træbyggeri være bæredygtig i et helhedsperspektiv.

For at bruge træ i stor skala i byggeri har vi først og fremmest brug for bæredygtigt skovbrug, og med 180 mio. ha skov har EU skov nok til at løfte en omstilling fra beton og stål til træ. Tidligere sendte nordmænd deres træ til forarbejdning i Tyskland eller Schweiz for at importere det igen som CLT eller LVL.

Al den transport trækker fra i klimaregnskabet, og derfor omstiller Norge nu sin industri til hjemmeproduktion. I Holland har man regnet ud, at hvis landet omdanner 20 pct. af sit landbrugsareal til skov, kan det selvforsyne sin byggesektor og samtidig tackle CO2-problemerne. Og selvom Danmark ikke ligefrem ser sig selv som et skovbrugsland, kan den hollandske tanke være et eksempel til forfølgelse.

Parkeringshus i træ
Parkeringshusets hovedkonstruktioner udføres i søjler og bjælker i LVL (Laminated Veneer Lumber), som har en markant højere styrke end almindeligt limtræ.
© JAJA Architects + Open Platform

Nye symbioser på tværs

For at fremme det økologiske landbrug er landmænd tvunget til at mindske dyrebesætninger og indføre rotationslandbrug. Netop derfor giver det mening, at indtænke omdannelse af landbrugsarealer til skovarealer som en del af den grønne omstilling. På samme måde som energisektoren og bilindustrien hænger sammen, er det også nærliggende at forestille sig et frugtbart samarbejde, hvor landbrug, træindustri og byggeindustri kan skabe nye symbioser.

Vi ved, at træer har en optagelsesgrænse for CO2. Jo ældre og større de bliver, des mindre kulstof optager de. Til gengæld afgiver de det lagrede kulstof, når de dør eller brændes. Ved at plante og derefter høste træer til tiden kan vi opsamle kulstoffet hurtigt og på det rigtige tidspunkt. Træplantning behøver ikke være begrænset til de nuværende skove eller landbrugsområder. Verden har brug for så mange træer som muligt.


Træerne kommer

I Aarhus samarbejder kommunen med virksomheder, ved at lægge grund til private trædonationer.

Aktuelt har Open-Platform (OP), JAJA Architects, Rama Studio og Søren Jensen Ingeniører vundet Aarhus Kommunes åbne konkurrence om et parkeringshus med trækonstruktion baseret på højstyrkeelementer, som med sine seks etager kan blive Danmarks største trækonstruktion.

I Holland har man regnet ud, at hvis landet omdanner 20 pct. af sit landbrugsareal til skov, kan det selvforsyne sin byggesektor og samtidig tackle CO2-problemerne

En central del af vinderprojektet er kun at bebygge den ene halvdel af grunden, og plante byskov på den anden. På den måde kan man: minimere byggeriets miljømæssige ’footprint’, kompensere for de træer, der er brugt til byggeriet, sikre et grønt åndehul i den fremtidige byudvikling, oprense stedets forurenede jord samt skabe et rum, der hjælper med at håndtere både tørke og skybrud. Brugen af træ i selve byggeriet er således bare et af mange aspekter, der bidrager til bæredygtigheden.

Let’s get high!

OP samarbejder med andre ingeniører på byggerier i træ, bl.a. højhusbyggeri. Fordi arbejdet med trækonstruktioner i højden stadig er nyt herhjemme, er det nødvendigt at nærstudere de internationale eksempler, samt at arkitekter, ingeniører og eksperter på området arbejder tæt sammen.

Verden har brug for så mange træer som muligt

En af eksperterne er arkitekt Anders Dragheim, der i dag er tilknyttet OP som ’træguru’. Han var projektleder og en af frontløberne i konsortiet [med Skanska og COWI] bag forsøgsbyggeriet Casa Nova, som er udviklet og opført i Nuuk, Randers, Odense og Herning i perioden 1998-2002.

Casa Nova byggerierne var med til at øge højden på træbyggeri til de nuværende fire etager i Bygningsreglementet. Men det ærgrer Dragheim, at de mange timers forskning og arbejde ”lidt endte som en rapport, der samler støv på en hylde”, som han siger.
Alt tyder på, at han ikke kommer til at ærgre sig så længe. Nu hvor alle øjne igen er rettet mod træ, har hans erfaringer stor nytteværdi hos de yngre kollegaer.

Grønt åndehul, Kulkransporet
Et kompakt P-hus giver plads til et grønt åndehul og lader Kulkransporet komme til sin ret som kulturspor.
© JAJA Architects + Open Platform

Godt begyndt

Billige statslån blev startskuddet til den epoke, vi i dag kender som 1950’ernes danske guldalder, og cirkulærerne i 60’erne banede vejen for betonbyggerier, mens 90’ernes forsøgsbyggerier i træ fik lov til at skubbe til reglerne i bygningsreglementet.

I samme tråd indfører regeringen inden for nær fremtid en frivillig bæredygtighedsklasse som overbygning til de nuværende regler, som efter et par års afprøvning og evaluering vil blive gjort til et fast krav.

Træ er udråbt som verdens mest miljøvenlige råstof, men hvis det skal batte i klimaregnskabet, gælder det om at få alle med på vognen – både de lovgivende, de kreative og de udførende. Det kan man få ved igen at tillade støttede forsøgsbyggerier, som dynamoer for en fredelig grøn trærevolution.