Den nye, bæredygtige bolig

Bynatur Nye rammebetingelser og teknologier vil påvirke boligen. Samfundet og borgerne har ændrede behov for fysiske netværk og krav til vores fællesskaber, og i horisonten lurer de direkte og indirekte konsekvenser af klimaændringerne. Vores boligforståelse er under pres.

Nyt byrum

Boligens rolle i forholdet til fællesskabet er i udvikling. Det er udviklingen i rammerne om vores sociale liv, som påvirker, hvad boligen skal kunne.

© Morten Størup
Momentum+

Boligen er det sted vi bor. Det er vi enige om, men så slutter enigheden også. For forståelsen af boligen, hvilke opgaver den skal løse, og hvilke kvaliteter den skal have, ændrer sig hele tiden. Det er værd at huske på, hvis man vil forsøge at gætte på, hvordan boligen kommer til at udvikle sig.

Der er nye rammebetingelser og teknologier, som vil påvirke boligen. Nogle af dem kender vi, andre kan vi kun ane.
Af dem vi kender, vil den øgede mobilitet – både hvad angår vores forbrugsmønster og for os selv – nok stadig få stor betydning. Mest markant kommer det til udtryk i, at internettet og sociale medier har ændret vores behov for fysisk netværk og krav til fællesskaber.

Blandt det vi kun kan ane, vil de direkte og indirekte konsekvenser af klimaændringerne sandsynligvis også få stor betydning. Hvis man nu både tager det, man kan se, og det man kan ane, som afsæt for et billede af udviklingen, bevæger vi os i retning af, at bæredygtighed i en bred forstand kommer til at forme vores boliger. Altså ikke kun en teknisk forståelse af bæredygtighed, men et spørgsmål om hvordan vi skaber rammen om de nye måder at bo på og et nyt fællesskab omkring boligen. Den nye bolig skal bygges med en helhedsorienteret forståelse af boligens rolle. Den boligforståelse, vi kender i dag, står på skuldrene af to principielt forskellige afsæt:

  • Det ene er funktionalismens ’bomaskine’, der skulle redde arbejderne ved at skabe gode lyse rammer igennem moderne boliger i en åben, grøn by, hvor fællesskabet blev skabt i institutioner uden for boligen. Udgangspunktet var en idé om, hvad der var en gode måde at bo på. Men idéen blev reduceret til rationalitet i byggeprocessen, og byggeindustrien overtog kun enkelte dele fra idéerne bag boligforståelsen
  • Det andet princip er individet eller familien, som blev omdrejningspunktet for en helt anden boligforståelse i villaen. Idéen tager udgangspunkt i alles og den enkeltes forståelse af en kvalitetsfuld bolig. Alle beboere kan definere sin fortolkning inden for deres domæne – nemlig ligusterhækken. Her er fællesskabet selvvalgt

Boligforståelse under pres

Begge boligforståelser har vi forsat i dag, men de er begge – på hver deres måde – under pres. De funktionalistiske byområder er blevet udskammet i en grad, så de nu skal kæmpe for der fysiske overlevelse, mens villaens beboere må forventes at blive påført de økonomiske konsekvenser af det ressourceforbrug, som boformen har indbygget mht. transport, forsyning og arealforbrug.

Villaens beboere må forventes at blive påført de økonomiske konsekvenser af det ressourceforbrug, som boformen har indbygget mht. transport, forsyning og arealforbrug

Boligen skal fortsat løse den basale opgave: at danne rammen om at sove og at være, hvad enten man bor i villa eller i lejlighed. Men boligens rolle i forholdet til fællesskabet er i udvikling. Det er udviklingen i rammerne om vores sociale liv, som påvirker, hvad boligen skal kunne. Vi flytter i stigende grad vores møder med hinanden ud af boligen og ind i byen, hvis vi da ikke kan klare det gennem sociale medier. Derfor bliver boligen i endnu højere grad et sted for tilbagetrækning til det private.

Boligens nye rolle

Boligen kommer nok ikke til at miste sin betydning for fællesskabet. Vi er stadig forbundet i et netværk, og boligen er vores udgangspunkt, men den skal finde sin nye rolle.

Det kunne blive i svarene på nogle initiativer, der kommer af klimaændringerne. Tiltag som sortering af affald, nye former for energiforsyning samt mindre arealforbrug er alle nye opgaver eller krav til vores boliger.

Sortering af affald, nye former for energiforsyning samt mindre arealforbrug er alle nye opgaver eller krav til vores boliger

Disse krav kan komme til at danne rammen om mere eller mindre frivillige fællesskaber. Vi kender allerede fællesskab om udearealer, men bliver det til fællesskaber om biodiversitet og urban farming? Hvordan kommer boligerne omkring til at se ud? Bliver selve boligen ganske lille – en microbolig, hvor arealerne i stedet deles til alt det, vi ikke kan alene, eller skal vi genopfinde kollektivet som boligform?

Byggefællesskaber

Organisering af boligen skal kunne rumme de nye fællesskaber, og her kan Baugruppen fra Tyskland måske vise vejen. Baugruppen skaber en ramme, der kan lade beboerne komme med i udviklingen af deres bolig og prioriteringen af behovet for en bæredygtig bolig. Altså en delvis kombination af kvaliteterne fra en individuel og en kollektiv bolig.

’Baugruppen’ – oversat ’Byggefællesskaber’ – stammer fra Tübingen i Sydtyskland, hvor kommunen har udviklet en udbudsmodel, der prioriterer byggefællesskaber. Dermed er afsættet skabt for, at denne fællesskabstype er blevet en succes. Byggefællesskaber består af en beboergruppe/brugergruppe, som byder ind med idéer, vision og investering i deres kommende bolig.

Det er denne gruppe, der organiserer fællesskabet og bestemmer bebyggelsen. Det kan betyde alt fra, at man er fælles om et råhus, mens man selv står for resten (inkl. facader), til at baugruppen kan danne rammen om et stærkt og inkluderende fællesskab om hele ens liv, dvs. tæt på kollektivet.

Verdensmålene som afsæt

Men en helhedsorienteret bolig er mere end en organisatorisk ramme for boligerne i Baugruppen. Den skal også rumme de andre aspekter. Verdensmålene kan danne afsæt for nogle af de krav, som vil blive stillet til fremtidens bolig. Bruger man verdensmålene kommer både nuværende og kommende udfordringer til syne.

Bålsted
Når den private del af boligen ikke længere rummer fællesskabet, så må fællesrum og byen i stedet danne denne ramme. Det vil stille nye krav til udearealerne. Store tomme græsplæner og p-pladser har det svært med den opgave.
© Økologisk Landsforening

Det forandrer fx problemstillinger som håndtering af vand, ressourceforbruget til opførelse, eller plads til produktion af vedvarende energi til egentlige krav for fremtidens bolig, og der er mange andre temaer, som trænger sig på.

Løsningen af fælles klimatilpasningsudfordringer er en bunden opgave i de nye fællesskaber, og løsningerne skal skabes side om side med andre funktioner – fx rum til fællesskaber som ikke i samme grad bliver en del af boligen. Når den private del af boligen ikke længere rummer fællesskabet, så må fællesrum, de nære omgivelser og byen i stedet danne denne ramme.

Det vil stille nye krav til udearealerne. De skal kunne bruges som ramme om fællesskaber. Store tomme græsplæner og p-pladser har det svært med den opgave. Vores mobilitet ændrer sig, og den udgår fra vores bolig. Det er almindeligt, at kommunerne planlægger 1-2 p-pladser pr. bolig, men skal der være det i fremtiden?

Vil presset fra klimaændringerne betyde, at vi flytter vores mobilitet væk fra bilen og over i det kollektive, til løbehjulet eller elcyklen? Sker det, så er der 25-50 m2 til rådighed for hver bolig.

Genbrug og genanvendelse

Helt grundlæggende og relevant er udfordringen om genbrug og genanvendelse af vores boliger og bygninger. Her er rigtigt meget at hente ved en helhedsorienteret tilgang til boligen. I både villaområder og i de funktionalistiske dele af vores by rives bygningerne ned. De erstattes af nye bygninger, som i bund og grund skal løse de samme opgaver.

Bæredygtighed i en bred forstand kommer til at forme vores boliger

Lad stå, hvad ikke skal væltes! Det er både af hensyn til arealforbrug og klimaaftryk fra byggeriet en rigtig god idé, men det stiller krav om, at man ikke bare vælger den nemme løsning. Gevinsten er, at man kan skabe unikke boliger i et møde mellem nyt og eksisterende.

Boligen som rammen om vores private liv vil stadig udvikle sig, men der vil skabes nye fællesskaber, der kan løfte nogle af de opgaver, som ikke længere løses i boligen.

Disse fællesskaber vil få betydning for vores boligers udformning. For hvad skal min bolig kunne, når vi i et fællesskab vil løse en masse af de opgaver, som ellers var boligens?
Forsvinder køkkenet til fordel for fælles spisesteder eller bare byens restauranter? Eller skal vi kunne genbruge vores affald i fællesskabets grønne uderum? Kan vi bo flere på det samme areal, så naturen kan få mere plads?

Udviklingen vil givetvis generere mange udtryk, men det virker sikkert, at nye fællesskaber om boligerne kan få betydning for udviklingen – om man er frivillig i et fællesskab eller tvunget ind i et fællesskab af omstændighederne.