Reduceret jordbehandling i økologisk jordbrug

Økologi Tanken om reduceret jordbehandling, som det fx også praktiseres i Conservation Agriculture, optager stadig flere økologer.

Efterafgrødeblanding af vinterrug og vintervikke

Formålet med efterafgrødeblandingen af vinterrug og vintervikke er – ud over at opsamle og bevare næringsstofferne i marken hen over efteråret og vinteren – at den skal danne et dække over jorden, som forhindrer ukrudt i at fremspire.

© Tue Schmidt Ingvorsen
Momentum+

Tanker om pløjefri dyrkning eller reduceret jordbehandling optager stadig flere økologer. Det er blandt andet med udgangspunkt i et ønske om at begrænse CO2-aftrykket fra produktionen og i håb om at højne frugtbarheden af den dyrkede jord.

Disse er udgangspunkter, der også stemmer overens med EU’s Økologiforordnings betragtninger om, at økologisk produktion først og fremmest bør baseres på vedvarende ressourcer og bidrage til at bevare og forbedre jordens frugtbarhed (EU’s Forordning 834/2007 med dens senere ændring: 967/2008 og 517/2013).

Pløjning og mekanisk jordbearbejdning er dog et meget vigtigt element for planteetableringen i økologiske jordbrug, og problemer med forskellige ukrudtsarter kan føre til intensiv jordbehandling i forsøget på at komme ukrudtet til livs. Derfor har det været – og er det fortsat – vanskeligt at implementere pløjefri dyrkning i økologien, hvor brugen af herbicider til bekæmpelse af ukrudt ikke er en mulighed.

Hvordan bekæmpes ukrudtet mekanisk?

Såbedsforberedelsen og sikring af konkurrencestærke afgrøder er en vigtig del af ukrudtskontrollen. Forud for såningen pløjes og harves marken, hvorved jorden klargøres. Denne mekaniske bearbejdning af jorden påvirker samtidig det ukrudt, der måtte være i marken, hvorved ukrudtet sættes tilbage i forhold til at konkurrere med afgrøden.

At reducere mængden af jordbehandlinger og optimere de nødvendige behandlinger kan måske være med til at effektivisere ukrudtsbekæmpelsen og inspirere til nye metoder, der kan styrke jordens frugtbarhed

Tue Schmidt Ingvorsen,
Konsulent i SEGES Økologi Innovation

Desuden begrænses rodukrudt som tidsler ved udsultning, hvor gentagne pløjninger eller harvninger udsulter tidslerne. Radrensning bruges til at bekæmpe ukrudtet mellem afgrøderækkerne, og spiring af frøukrudt kan fremprovokeres ved et falsk såbed forud for såning, hvorefter kimplanterne kan bekæmpes med strigling.

Udfordringer ved ukrudtsbehandling

Ovenfor er nævnt nogle eksempler på metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, men mange af metoderne kræver præcision og timing, for at der opnås en effektiv ukrudtskontrol. Strigles der for sent, har det begrænset effekt på frøukrudtet.

Ved stubharvning efter høst risikeres ukrudtsfrø og spildfrø at blive vendt ned i jorden, hvor de konserveres og kan skabe problemer fremadrettet. Bliver udsultningen af rodukrudtet ikke timet rigtigt, risikerer man en opformering frem for en reduktion.

Derfor handler det i høj grad også om at justere de metoder, der praktiseres, så mekanisk ukrudtsbekæmpelse virker effektivt. Ved reduceret jordbehandling, eller pløjefri dyrkning, ønsker man helt eller delvist at undgå mekanisk jordbearbejdning i marken.

Traktor med knivtromle
For at undersøge muligheder for at begrænse den mekaniske ukrudtsbekæmpelse har SEGES Økologi Innovation i 2018 og 2019 testet en metode til etablering af majs og vårbyg direkte i en nedtromlet efterafgrøde af vinterrug og vintervikke. Her nedtromles efterafgrøden med en knivtromle.
© Tue Schmidt Ingvorsen

For mange økologer kan en total udfasning af den mekaniske jordbearbejdning være vanskelig at praktisere og kan blive bremset af store problemer med opformering af ukrudt i marken.

Men at reducere mængden af jordbehandlinger og optimere de nødvendige behandlingers som bruges, kan måske være med til at effektivisere ukrudtsbekæmpelsen og inspirere til nye metoder, der kan være med til at styrke jordens frugtbarhed.

Et bud på reduceret jordbehandling

For at undersøge måder på at begrænse mængden af mekanisk ukrudtsbekæmpelse har SEGES Økologi Innovation i 2018 og 2019 testet en metode til etablering af majs og vårbyg direkte i en nedtromlet efterafgrøde.

Formålet med efterafgrøden er – ud over at opsamle og bevare næringsstofferne i marken hen over efteråret og vinteren – at den også skal danne et dække over jorden, som forhindrer ukrudtet i at fremspire.

Selvom der i dette tilfælde blev pløjet før såningen af efterafgrøden, kan der potentielt spares en tur i marken inden såning af hovedafgrøden – hvis det kan lykkes at etablere den direkte i den nedtromlede efterafgrøden.

I testen blev en veletableret efterafgrødeblanding af vinterrug og vintervikke nedtromlet den 29. maj 2019, hvorefter majs og vårbyg blev sået direkte i den. Nedtromlingen af efterafgrøden foregik med knivtromle. For at undgå at efterafgrøden påfører hovedafgrøden konkurrence, er det afgørende, at den termineres (dvs. væksten afbrydes) ved nedtromlingen.

Pløjning og mekanisk jordbearbejdning er dog et meget vigtigt element for planteetableringen i økologiske jordbrug, og problemer med forskellige ukrudtsarter kan føre til intensiv jordbehandling

Tue Schmidt Ingvorsen,
Konsulent i SEGES Økologi Innovation

Hvis efterafgrøden skal termineres, skal nedtromlingen ske ved det rette vækststadium. I testen lykkedes det at terminere vinterrugen fuldstændigt. Vintervikken derimod var ikke nået det rette vækststadium før nedtromling og voksede derfor videre efterfølgende.

Lige efter nedtromlingen blev majs eller vårbyg forsøgt sået direkte igennem laget af efterafgrøder med tre forskellige såmaskiner: Weaving, Mzuri og Väderstad.
Resultatet af den direkte såning var, at både majs og vårbyg spirede fint frem.

Alle de testede såmaskiner kunne så i den nedtromlede efterafgrøde, og såsæden blev placeret i god kontakt med jorden, uden at den nedtromlede efterafgrøde blev slæbt med. Men som følge af at vintervikken ikke blev termineret, måtte testen afbrydes og vikke fjernes, før den begyndte at sætte frø.

Frø fra de mange vikke-planter i marken kunne blive et ukrudtsproblem fremadrettet. Som nævnt er det afgørende, at den efterafgrøde, der skal nedtromles, bliver termineret. I praksis betyder det, at der er flere afgrøder, der simpelthen bliver for sent at så på det tidspunkt, hvor efterafgrøden kan termineres.

For mange økologer kan en total udfasning af den mekaniske jordbearbejdning være vanskelig at praktisere og kan blive bremset af store problemer med opformering af ukrudt i marken

Tue Schmidt Ingvorsen,
Konsulent i SEGES Økologi Innovation

Eksempelvis er det for sent at så almindelig vårbyg i slut maj, som det blev gjort i testen. Afgrøder som majs og nogle højværdiafgrøder, der sås sent, kan muligvis bruges ligesom sommerbyg, der har en kortere vækstsæson, men som dog også giver et lavere udbytte. Desuden ligger der også et arbejde i at finde ud af, hvilke efterafgrøder der egner sig bedst til dyrkningsmetoden. Arbejdet med at udvikle metoden fortsættes i 2020.

Udviklingen fremadrettet

I øjeblikket arbejdes der også med projektet ’Sund Jord – en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte’ på tværs af afdelingerne SEGES Plante Innovation og SEGES Økologi Innovation. I det projekt har en af arbejdspakkerne til formål at styrke implementeringen af og vejledning om reduceret jordbehandling i konventionelle og økologiske jordbrug.

Et af resultaterne heraf skal være et inspirationskatalog til økologiske landmænd. Til kataloget indhentes erfaringer via interviews og driftsbesøg hos økologiske landmænd, der har reduceret jordbearbejdningsintensiteten. Erfaringerne kombineres med inspiration til valg af maskinel og dyrkningsteknikker.

Desuden arbejdes der i SEGES Økologi Innovation generelt med projekter til optimering af dyrkningssystemer. Flere projekter omhandler, hvordan problemer med ukrudt i marken kan forebygges og bekæmpes, samt hvilke metoder der kan være med til at styrke og vedligeholde jordens frugtbarhed.

Forskellige gødningsstrategier afprøves i de økologiske landsforsøg for at undersøge, om strukturskader i jorden kan undgås, når der skal udbringes husdyrgylle i en vårsået kornafgrøde. Samtidig undersøges det, om præcisionssåning og -gødskning kan optimere afgrødens udnyttelse af gødningen og konkurrenceevne over for ukrudt.

I de økologiske sortsforsøg, er der bl.a. fokus på forskellige sorters evne til at udkonkurrere ukrudtet i løbet af vækstsæsonen. Og på den mekaniske side er der forsøg, hvor det eksempelvis undersøges, hvordan brugen af radrensning kan præciseres og optimeres, så turene i marken har størst mulig effekt på ukrudtsbekæmpelsen.

Selvom ovennævnte projekter ikke konkret vedrører metoder til og viden om praktisering af reduceret jordbehandling eller pløjefri dyrkning i økologisk jordbrug, kan de potentielt være med til at optimere ukrudtsbekæmpelsen og derigennem nedbringe antallet af jordbehandlinger til der, hvor det har størst effekt.