Biodiversitet og Conservation Agriculture?

Biodiversitet I Conservation Agriculture (CA) forstyrres jorden mindre end i det konventionelle landbrug. Jorddække og mindre pløjning gavner agerlandets nyttedyr, og en undersøgelse af marker med forskellig grad af jordbearbejdning viste flere løbebiller og edderkopper i CA

Hvedemark og levende hegn

Hvedemark med typisk seminaturlig habitat i kanten, hvor bl.a. nyttedyr trives. Disse områder giver gode muligheder for, at nyttedyrene kan yngle, overvintre, og stadig finde føde, når markerne er høstet.

© Stine Kramer Jacobsen
Momentum+

Der har i de senere årtier været et støt øget fokus på biodiversiteten i vores økosystemer – og med god grund. Internationale rapporter (FN, IPCC) melder om accelererende nedgange i biodiversiteten, hvilket giver et øget behov for en forståelse af, hvordan og hvor vi bedst beskytter og bevarer den biologiske diversitet.

Det danske agerland i dag udgør over 60 pct. af Danmarks areal, og det giver derfor god mening at se på, hvordan vores landbrugsarealer kan forvaltes på en måde, der bedre tilgodeser biodiversiteten.

Der blev fundet flere løbebiller og edderkopper i marker med Conservation Agriculture

Kan man nå disse målsætninger uden at påvirke nettoindtægten i planteavlen, så er der også grund til at tro, at landbruget ikke vil vise sig afvisende over for tiltagene. Reduceret jordbehandling er et godt bud på dette.

Conservation Agriculture, arbejder ud fra princippet om, at færre forstyrrelser i jorden samt et sædskifte med hyppigt plantedække vil afstedkomme en højere biodiversitet. Dette har vi set nærmere på i projektet ’Biodiversitet i agerlandet’ som en del af ’Grønne Marker Stærke Rødder’, der ser nærmere på de langsigtede resultater af reduceret jordbehandling.

Hvorfor er biodiversitet i agerlandet vigtigt?

Der findes mange forskellige organismer på de dyrkede arealer, der alle spiller en rolle i fødekæden. For landmanden er grupper som skadedyr, planteædere og nyttedyr af særlig interesse, da disse kan påvirke afgrødens mængde og kvalitet.

En forøgelse af biodiversiteten, der leder til en positiv ændring i balancen mellem skade- og nyttedyr, vil være gunstig både biologisk og økonomisk. Så selvom biodiversitet oftest omtales på baggrund af mangfoldighed af arter, så er diversitet af funktioner i agro-økosystemet også rigtig vigtigt.

Faldgrubefælde til insekter og andre smådyr
Faldgrubefælde i kanten af en hvedemark i forbindelse med et hegn. Fælderne graves ned, så de flugter med jordoverfladen, med det formål at fange insekter og andre smådyr.
© Stine Kramer Jacobsen

Flere forskellige arter af nyttedyr betyder oftest også, at der er nyttedyr med flere forskellige funktioner, og de vil derved udfylde flere nicher og dække et bredere fødegrundlag samt kunne bidrage til regulering af flere grupper af planteædere.

En god naturlig regulering af skadedyr i afgrøden kan reducere behovet for at bruge kemisk skadedyrsbekæmpelse. Med fokus på at vurdere netop disse forhold blev der i løbet af sommerperioden 2018 og 2019 indsamlet løbebiller (Carabidae) og edderkopper (Araneae) i faldgrubefælder på marker med vinterhvede og vårbyg. Begge disse grupper af nyttedyr lever af et bredt spektrum af småinsekter, bl.a. bladlus, springhaler, og larver af forskellige insekter.

Færre forstyrrelser, tak

Forstyrrelser i jorden kan have stor indflydelse på forekomsten og diversiteten af organismerne i systemet – også på løbebiller og edderkopper. Både forstyrrelsernes hyppighed og type har betydning, og en traditionel pløjning kan være skadelig for nyttedyrene dels pga. den fysiske forstyrrelse, men også fordi deres føde forsvinder.

Omvendt kan minimalt forstyrrede marker bevare nyttedyr og potentielt flere arter, indeholde mere varieret føde, og samtidigt fungere som korridorer for nytteorganismer. Der skabes derved bedre vilkår for hele fødekæden.

Af denne grund undersøgte og sammenlignede vi marker med forskelligt niveau af jordforstyrrelser:
• Konventionel jordbehandling (med pløjning)
• Pløjefri dyrkning (med harve)
• Conservation Agriculture (minimal jordbehandling)

Dette blev gjort med en forventning om, at forekomsten og biodiversiteten af nytteorganismerne ville øges i takt med faldende grad af jordforstyrrelser. Der blev i alt fanget cirka 1.400 løbebiller i faldgrubefælderne, og af disse blev 37 arter identificeret.

Conservation Agriculture har et stort potentiale fremadrettet, hvis vi gerne vil skifte retning for landbruget, gøre det mere bæredygtigt og skabe robuste økosystemer

Der blev fundet flere løbebiller og edderkopper i marker med Conservation Agriculture. 42 pct. af det totale antal individer blev fundet her, mod 32 pct. i de pløjefri marker, og kun 26 pct. i de pløjede marker. Edderkopper dominerede i CA, hvor der for hver løbebille blev fanget to edderkopper.

I de pløjefri og pløjede marker var de to grupper omtrent ligeligt fordelt. Dette tyder på, at edderkopper, som er yderst effektive nyttedyr, er særligt følsomme over for jordforstyrrelser og en del af dem desværre ofte går tabt i både de harvede og pløjede marker.

Vigtigheden af den omkringliggende natur

Nyttedyr i agerlandet kan potentielt have stor fordel af omkringliggende natur som læhegn og vildtremisser i marken. Disse områder giver gode muligheder for, at nyttedyrene kan yngle, overvintre, og stadig finde føde, når markerne er høstet.

Sådanne seminaturlige habitater er essentielle for nyttedyr, da selve markfladen ikke kan bidrage med samme varierede struktur af habitat og diversitet af planter og dyr.

For at se nærmere på betydningen af læhegn og vildtremisser i kombination med graden af jordforstyrrelser, blev der i projektet indsamlet løbebiller og edderkopper i forskellige afstande fra omkringliggende vegetation og ud i marken: ved 0 m, 6 m, 12 m, og 24 m. Tendensen viste, at der var et højt antal løbebiller inde ved kanten af marken (0 m) uanset driftsform.

Løbebiller i flere størrelser
Eksempler på størrelsesvariationen af indsamlede løbebiller (Carabidae), fra de største: Carabus coriaceus, Carabus nemoralis, de store og mellemstore: Pterostichus niger, Pterostichus melanarius, Poecilus cupreus, Calathus fuscipes, til de mindste: Anchomenus dorsalis og Bembidion lampros.
© Stine Kramer Jacobsen

Så snart at man bevægede sig ud i pløjede marker, og allerede ved 6 m, var der et dyk i antallet af løbebiller og edderkopper. Længere ude i markerne var der gennemsnitligt færre arter.

Det samme mønster ses ikke i de pløjefri (harvede) marker eller i Conservation Agriculture, hvor antallet af nyttedyr også er højt ved 12 m ude i markerne. Ved 24 m daler dog antallet af individer uanset driftsform, men antallet af arter opretholdes i pløjefri og CA.

Der blev samlet set fundet flere arter ude i markerne med Conservation Agriculture og harvning end i hegn og vildtremisser, hvor det i de pløjede marker forholdt sig omvendt. Dette indikerer, at en mere intens jordbearbejdning ikke tilgodeser og drager nytte af den biodiversitet, der eksisterer inde i hegn og vildtremisser, uanset hvordan marken forvaltes.

Størrelsen har betydning

Diversitet i dyrenes biologiske funktion som fx deres fødevalg kan relatere sig til deres fysiske størrelse, hvornår de er aktive i sæsonen, hvor meget de æder, osv.
Når jorden bliver vendt ved pløjning, er især de store løbebiller udsatte, både fordi de kan blive dræbt, men også fordi at de behøver mere føde.

Der er behov for mere natur i Danmark med den hensigt at bevare biodiversiteten og for at skabe langtidsholdbare bæredygtige økosystemer. Vi er derfor også nødt til at kigge på alternative driftsformer for landbruget

Pløjning fjerner meget af deres føde, herunder springhaler – et vigtigt fødeemne både for løbebiller og edderkopper, som lever i plantedele under nedbrydning.
I ’Biodiversitet i agerlandet’ fandt vi, at de helt store arter af løbebiller, fx Carabus coriaceus (læderløber) og Carabus nemoralis (kratløber) primært findes i marker med Conservation Agriculture og i langt mindre grad i harvede og pløjede marker.

Antallet af de mellemstore løbebiller, fx arterne Pterostichus melanarius (markjordløber) og Pterostichus niger (skovjordløber) som er blandt de mest hyppigt forekommende arter, var dog uafhængigt af driftsform.

Gør det mere bæredygtigt

Der er behov for mere natur i Danmark med den hensigt at bevare biodiversiteten og for at skabe langtidsholdbare bæredygtige økosystemer. Vi er derfor også nødt til at kigge på alternative driftsformer for landbruget, da de dyrkede jorder udgør en betydelig del af Danmarks areal.

Det er ret entydigt, at jordforstyrrelser har store konsekvenser for nyttedyr i marken og for økosystemer generelt. Conservation Agriculture, der arbejder med princippet om reduceret jordbearbejdning, har et stort potentiale fremadrettet, hvis vi gerne vil skifte retning for landbruget, gøre det mere bæredygtigt og skabe robuste økosystemer med færre input.