Annonce Banner Banner Banner

Bæredygtighed er vigtigere end nogensinde

Bæredygtighed Bæredygtighedsprincipperne skal nu stå deres prøve i forhold til to alvorlige globale miljøkriser, som skal løses sammen: Klima- og biodiversitetskrisen. Her kan Conservation Agriculture være en del af løsningen.

Hvede spirer frem i efterafgrøde

Conservation Agriculture er uden tvivl en del af løsningen på at sikre landbrugets bæredygtighed, men kan ikke stå alene.

© Søren Ilsøe
Momentum+

Verden står i en klimakrise, som er mere og mere tydelig. Målingerne taler er deres entydige sprog, og de accelererende temperaturstigninger synes med al tydelighed at være koblet til menneskets adfærd og udledning af drivhusgasser. Klimakrisen er i alle medier og på alles læber. Og de unge går i front og kræver mindre snak og mere handling.

Verden står også i en biodiversitetskrise. Den vilde natur får mindre og mindre plads. Artsrige skove bliver ryddet til marker og plantager, de isolerede rester plages af brande, og hundredtusindvis af arter er i overhængende fare for at uddø fra Jordens overflade, fordi mennesket efterstræber dem eller fortrænger deres levesteder.

Principper for bæredygtighed

I lyset af de to kriser er bæredygtighedsprincipperne vigtigere end nogensinde før, og her må man huske princippernes tre ben: Miljø, økonomi og sociale forhold. En udvikling er kun virkelig bæredygtig, hvis den balancerer på disse tre grundpiller. Det betyder, at miljømål, økonomiske mål og sociale mål må tilvejebringes ved kloge kompromisser.

Bæredygtig landbrugsdrift med plads til at tage vare på klima og biodiversitet er vejen frem. Kan man det med succes, er det underordnet, om man bruger pesticider og kunstgødning på markerne

Michael Stoltze,
Cand.scient. og ph.d. fra Københavns Universitet

Den omfattende forureningsbekæmpelse siden 1970'ernes 1980'ernes alvorlige udledninger viser, at menneskeheden kan løse selv meget vanskelige miljøkriser med succes. Kampen mod spredning af skadelige giftstoffer og unaturligt høje mængder af næringsstoffer i naturen har givet verden et renere og sundere miljø. Kampen fortsætter, og vejen frem har hele tiden været erkendelse, viden, ny teknologi, politik, målsætning, lovgivning og internationalt samarbejde.

Den nødvendige erkendelse og konsensus

Nu banker klimakrisen og biodiversitetskrisen på i kølvandet på den klassiske forureningskrise. De to nye kriser må løses ved en intensiv, international indsats efter samme model som den gamle miljøkrise.

De kan løses, men vil kun blive løst, hvis der kommer bred politisk erkendelse af krisernes karakter og betydning for vores fremtid og en international konsensus om, at de skal løses. Den globale opvarmning er allerede i fuld gang med at ændre Jordens natur, og alene i Danmark er der indvandret i størrelsesordenen 1.000 ny arter af insekter fra syd i løbet af de seneste 30 år.

Det er en meget markant udvikling, som dog ikke er videre problematisk. Kraftigere storme samt flere og voldsommere hedebølger, skybrud og skovbrande er straks mere alvorlige, og helt galt kan det blive, hvis havene for alvor begynder at stige mange meter, og hvis Jordens lagre af metanhydrat (metan bundet i is) begynder at smelte og frigive den stærke drivhusgas metan. Alt dette kan udvikle sig til en katastrofe for menneskeheden med store tab af menneskeliv til følge.

Biodiversitet – en kamp for vores mentale velbefindende

Det er anderledes med biodiversitetskrisen. Langt de fleste arter kan formentlig sagtens undværes i økosystemerne, og mennesket udnytter under én procent af de eksisterende arter på Jorden. Alligevel mener de fleste, at vi skal passe på Jordens levende mangfoldighed, og det er muligt, at økosystemer med høj diversitet af liv er mere robuste end økosystemer med lav diversitet.

Udsigt fra Høvblege på Møn
Selv om Danmark gennem FN har forpligtet sig til at afsætte mindst 17 pct. af landets areal til vild natur, udfolder naturen sig kun frit på omkring 2 pct. af landet areal. Plads til mere vild natur med mose, skov og lysåbne arealer vil gavne klima og biodiversitet betragteligt, og samtidig vil Danmark kunne fortsætte med at udvikle sig som effektiv og miljømæssig forsvarlig fødevareproducent. Udsigten er fra Høvblege på Møn.
© Michael Stoltze

I praksis er det dog meget vanskeligt at efterprøve. Derfor er og bliver kampen for Jordens biodiversitet mere en kamp for vores eksistentielle og mentale velbefindende end for vores fysiske overlevelse.

Planeter med liv findes utvivlsomt andre steder i Universet, men er formentlig uhyre sjældne. Engang vil det muligvis lykkes os at erkende liv på andre kloder i vores galakse, men det vil være liv så langt væk, at vi ikke fysisk vil kunne komme i kontakt med det.

Biodiversiteten på Jorden er noget ganske enestående, som vi er så heldige at være en del af og have fælles udviklingshistorie med. Alle Jordens arter er vore medskabninger. Biodiversitetens nytte ligger ikke i den klassiske brugsnytte, men i selve dens eksistens. Livets mangfoldighed er tilsammen Jordens store mirakel, som giver vores tilværelse perspektiv og mening.

Kriserne kan og bør løses sammen

Vores aktuelle problem er bl.a., at vi er blevet otte milliarder mennesker på Jorden, og at vi nok når op på 10-11 milliarder, før tallet stagnerer eller begynder at falde. Det er voldsomt, men det er en langt svagere befolkningseksplosion end den, man forventede for nogle få årtier siden.

Det er nu så heldigt, at de to nye miljøkriser kan og bør løses sammen. Udlægningen af områder til helhjertet, vild natur, der får lov til at blive skov eller mose ved naturlig tilgroning, er nemlig noget af det mest effektive, man kan gøre i forhold til både klima og biodiversitet – mens vi venter på bæredygtig energiforsyning fra vedvarende kilder og udvikling af tilstrækkelig billig elektrobrændstof (electrofuels).

Kamp om jorden

Danmark er pga. sin gode jord og sit milde klima det mest opdyrkede land i Europa, og nationalt lider vores plante- og dyreliv gevaldigt af simpel mangel på plads til at udfolde sig frit. Mens rådyr, gæs og alle de arter, der kan leve af næringsrige, grønne marker, har det fint og er i fremgang herhjemme, er hovedparten at vore arter i tilbagegang.

De trives nemlig kun under naturligt, næringsfattige forhold. Det gælder omkring halvdelen af vore dagsommerfuglearter og godt halvdelen af vore vilde plantearter. Marker til fødevareproduktion må i det 21. århundrede være højtydende for at mætte alle munde uden at stjæle al plads fra den vilde natur.

Nu banker klimakrisen og biodiversitetskrisen på i kølvandet på den klassiske forureningskrise. De to nye kriser må løses ved en intensiv, international indsats

Michael Stoltze,
Cand.scient. og ph.d. fra Københavns Universitet

Derfor vil dyrkede marker uanset metode næppe nogensinde blive forenelige med beskyttelse af Jordens biodiversitet. Her skal der store, udyrkede arealer til. Men Conservation Agriculture (CA) kan øge jordens indhold af kulstof, muldens diversitet og kvantitet af organismer betydeligt, uden det går ud over produktiviteten. Derfor er CA et spændende nyt felt nu, hvor miljøkriserne udfordrer jordbrugserhvervet.

Vigtige veje til målet

Ud over videreudvikling af CA til større bæredygtighed i landbruget er det afgørende, at vi dels passer på den værdifulde natur, vi har og dels genskaber mere ved at udlægge matrikel for matrikel til vild natur.

I dag er det groft vurderet kun omkring 2 pct. af Danmarks areal, der er disponeret helhjertet til vild natur. Det er milevidt fra det internationale mål på mindst 17 pct. natur, som Danmark har tilsluttet sig at arbejde hen imod sammen med verdens øvrige FN-lande.

Der er to vigtige veje til at nå målet:

• Vi skal vi passe godt på de naturområder, vi har, og lade dem udvikle sig frit uden andre indgreb end helårsgræsning uden fodring.
• Vi skal genoprette natur ved at tage dårlig landbrugsjord på både lavbund og højbund ud af drift og lade naturen råde under indflydelse af store, vilde planteædere året rundt.

Analyser viser groft, at arealet kan findes ved at tage den ringeste sjettedel af det nu dyrkede landbrugsareal ud af drift og overlade det til naturen. Dette, kombineret med udlæg af mere urørt skov og en ny Naturbeskyttelseslov, der beskytter områder som vild natur på matriklen, vil kunne bringe Danmark i mål med naturbeskyttelsen over en årrække.

Det vil samtidig tælle yderst positivt i Danmarks CO2-regnskab, at naturområderne og skoven hvert år og de næste mange hundrede år vil binde og lagre meget store mængder kulstof i ved og jord. På markerne vil CA nok kunne bidrage noget i forhold til biodiversitet. Men de interessante perspektiver af CA er i forhold til klima.

Der skal tænkes nyt

Politisk, folkeligt og fagligt peger meget i retning af en grøn omstilling, hvor vi skal til at tænke meget nyt. Landbruget tager godt mod de nye idéer om udtag af jorder, blot økonomien i det er fornuftig. Ellers er det nemlig ikke bæredygtigt.

Bæredygtighed kan ikke gradbøjes, men handler om at finde afbalancerede løsninger for al udvikling, herunder blandt andet jordbruget, som skal håndtere de to nye miljøkriser og bidrage til at sikre fremtidens miljø og natur under hensyntagen til økonomi og sociale forhold.

Jordbruget bevæger sig som andre erhverv i en mere og mere bæredygtig retning i Danmark, og erhvervet skal ligesom alle andre erhverv yde sin skærv til at løse de to nye miljøkriser. Målet er et økonomisk og socialt bæredygtigt landbrug, der producerer sunde fødevarer med en lavt klima- og naturaftryk og som sætter arealer af til biodiversitet og kulstofbinding.

Et bæredygtig landbrug er vejen frem

Økologisk landbrug, permakultur og andre alternative landbrugsformer bidrager uden tvivl med delløsninger, men det gør det konventionelle landbrug også.
Bæredygtig landbrugsdrift med plads til at tage vare på klima og biodiversitet er vejen frem. Kan man det med succes, er det underordnet, om man bruger pesticider og kunstgødning på markerne.

Her er CA, hvor man fordomsfrit eksperimenterer sig frem til nye metoder, som sikrer større gevinster for klima og biodiversitet, en af de meget interessante nye veje. Set i lyset af miljøhistoriens erfaringer er der grund til optimisme, hvis blot vi holder godt fat i bæredygtighedens grundprincipper.