Tema: Naturmødet 2020

Plant flere træer – og brug dem

Klima Træer er den bedste kendte 'maskine' til at trække CO2 ud af atmosfæren, men det vil tage skoven lang tid at vokse og optage store mængder kulstof. Derfor bliver det tydeligt, at den eneste vej er at stoppe udledningerne af CO2 fra fossile kilder.

plant træer

Ved skovrejsning er det i særdeleshed ændringer i den levende biomasse, der leder til et optag af CO2 og altså en reduktion af atmosfærens indhold af CO2 .

© Bert Wiklund
Momentum+

I sommerens løb kunne man i mange af Danmarks medier, med reference til det videnskabelige tidskrift Science, læse, at løsningen på verdens klimaudfordringer er lige til: Plant skov! En række forskere har fundet ud af, at der på globalt plan er plads til 1,7-1,8 milliarder hektarer skov mere.

Forskernes beregninger pegede på, at plantede man skov på dette areal, ville den på sigt opsuge 205 milliarder ton kulstof, svarende til to tredjedele af den hidtidige menneskeskabte forøgelse af atmosfærens indhold af CO2.

En god nyhed?

Forskerne bag undersøgelsen glemte i deres beregninger, at jorden, som kan plantes til, i forvejen indeholder kulstof, og derfor er den reelle gevinst sandsynligvis betydeligt mindre - men alligevel er det jo en god nyhed!

Artiklen er blot en ud af en lang række artikler, som påpeger, at skovrejsning er et stærkt værktøj i kampen mod klimaforandringer, men overser i lighed med mange andre en vigtig pointe.

Ifølge The Global Carbon Project (globalcarbonproject.org) er udledningen af CO2 fra de fossile kilder (olie, kul og gas) i dag 37 milliarder ton, svarende til 10 milliarder ton kulstof. Blot 20 år med den nuværende udledning vil altså have spist gevinsten ved den før nævnte skovrejsning.

Med tanke på at tilplantning, af hvad der svarer til 400 gange Danmarks areal, nok tager mere end 20 år, og at det vil tage skoven lang tid at vokse og optage de store mængder kulstof fra atmosfæren, bliver det tydeligt, at den eneste vej er at stoppe udledningerne af CO2 fra fossile kilder. Men med stadigt stigende årlige udledninger af fossilt CO2 er der tilsyneladende lang vej igen.

Sæt proppen i hullet

Træer er den bedste kendte 'maskine' til at trække CO2 ud af atmosfæren og lagre det i længere tid. Ved skovrejsning lagres kulstoffet i de fem grundlæggende puljer: træernes overjordiske dele (stammer, grene og løv), træernes underjordiske dele (rødder), dødt ved, skovbundens lag af uomsat organisk materiale (litter) og mineraljorden.

Ved skovrejsning er det i særdeleshed ændringer i den levende biomasse, der leder til et optag af CO2 og altså en reduktion af atmosfærens indhold af CO2. Kulstofpuljerne i dødt ved og litter er i reglen små og derfor af mindre betydning.

Skov
Danske studier viser, at nettooptaget af CO2 i den urørte Suserup Skov gennem de sidste 30 år har været ganske tæt på nul.

 

Kulstofpuljen i jordbunden er meget stor, men ændres kun ganske langsomt og har derfor lille indflydelse på atmosfærens indhold af CO2. Studier af kulstofbindingen ved skovrejsning viser, at bindingen er lav i de første år og topper i alderen 20-40 år efter plantning.

Herefter falder lagringen af kulstoffet lansomt ned imod 0. Hvis skoven lades urørt, vil den over tid mættes med kulstof, hvorefter skovens optag bliver lige så stort som udslippet fra rådnende døde træer, blade og grene.

Danske studier viser eksempelvis, at nettooptaget af CO2 i den urørte Suserup Skov gennem de sidste 30 år har været ganske tæt på nul. Gevinsten ved at lade skovene opsuge så meget CO2 som muligt og derefter lad dem være urørte er altså dels utilstrækkelig til at opveje udledningerne fra de fossile energikilder og har dels kun en effekt på atmosfærens indhold af CO2 i en kortere periode. 

Når de internationale forskeres nyhed om potentialet for skovrejsning alligevel er en god nyhed, hænger det sammen med et andet element af skovens funktion. Når skoven forvaltes bæredygtigt, således at fældede træer erstattes af nye, mindskes skovens løbende nettooptag af CO2 over tid ikke på samme måde som i den urørte skov.

Det skyldes, at hugsten mindsker konkurrencen og derved den naturlige dødelighed og udslippet af CO2 fra døde og rådnende trædele i skoven. Således kan skovens produkter anvendes til at erstatte fossile kilder til energi og CO2-dyre materialer som stål og beton, mens skoven fortsat lagrer CO2 med uformindsket styrke.

Bærdygtigt drevet skov giver altså mulighed for at begrænse udledningen af CO2 via erstatning af produkter, der kræver høj udledning af fossilt CO2. Herved griber skoven ind i det helt centrale - at 'sætte proppen i hullet' og stoppe udledningen af fossilt CO2.

Umoralsk brug af skov?

En længere række artikler peger på, at en ellers bæredygtig brug af skov og skovens produkter i en årrække kan lede til en forøgelse af atmosfærens indhold af CO2 og derved forværre klimaforandringerne.

Dette skyldes, at det tager en vis tid (kaldet 'carbon parity time'), før der atter opnås en ligevægt mellem udledning af CO2 ved hugst og optag i skoven i forhold til et scenarie, hvor man ikke havde foretaget hugst.

Hvor lang denne tidshorisont er, afhænger i høj grad af hvilke energiformer træet erstatter (kul, olie eller gas), og hvad det producerede gavntræ anvendes til.

Studier af alternative scenarier viser, at når 30 pct. af træet fra hugst i en 100-årig bøgebevoksning anvendes som gavntræ og erstatter andre materialer (eksempelvis i møbelproduktion) og den resterende mængde træ erstatter kul i vores varme- og elproduktion, vil ligevægten indtræffe allerede inden for det første år.

Erstatter træet imidlertid naturgas i energiforsyningen, vil det kunne tage op til 40 år, før ligevægten indtræffer. Mange af scenarierne i Taeroe et al. peger på, at en høj grad af udnyttelse af træet til gavntræ, der erstatter CO2 - dyre materialer, bringer tiden til ligevægten opnås tæt på nul og altså mod en helt umiddelbar klimaeffekt ved aktiv brug af skovene.

Men ikke alt træet kan bruges til produkter, fordi det er for småt, skævt eller ødelagt. I dag afbrændes mere end halvdelen af træproduktionen. Er det umoralsk? I Danmark er produktionen af træ til energi jf. Danmarks Statistik steget med en faktor 20 siden 1990. Men samtidig er skovens lager af kulstof i træer, dødt ved og jordbunden steget med 21 pct.

Træ er et unikt råstof, der vil få en omfattende betydning i et fremtidigt CO2- neutralt, biobaseret samfund.

Thomas Nord-Larsen

 

Alene forøgelsen af træernes kulstofmængde svarer til udledningen af CO2 fra afbrændingen af 13 milliarder liter dieselolie. Der er altså ikke sket en udpining af de danske skoves kulstofindhold som følge af den omfattende produktion af energi fra træ.

Det CO2, der er udledt fra afbrændingen, er i rigeligt mål atter opsuget af træerne. Alternativet til brugen af det danske træ til energi havde været, at træet blev liggende i skovbunden eller afbrændt i skoven, når arealerne skulle gentilplantes.

Udledningen af CO2 til atmosfæren fra skoven ville være den samme, men effekten på klimaet ville være dramatisk anderledes, fordi der samtidig ville være sket en udledning fra kul, olie eller gas, når produktionen af energi ikke længere kom fra træ.

Klimaet helt ud i skoven

Hvis vi ønsker at bidrage til bekæmpelse af klimaforandringerne, er spørgsmålet altså ikke, om vi skal bruge træ som en del af vores fremtidige forsyning med energi og materialer, men hvordan. Træ er et unikt råstof, der vil få en omfattende betydning i et fremtidigt CO2-neutralt, biobaseret samfund.

Den absolut største klimaeffekt opnås, når træet anvendes i produkter som tagspær, møbler o.a. som dels lagrer CO2 i lange tidsrum og dels fortrænger brugen af CO2 -tunge alternativer.

Hvis vi ønsker at nedsætte CO2 belastningen, skal vi derfor fortsat sigte på at udbygge produktionen af vedvarende energi fra sol og vind, mens vi i videst muligt omfang bruger træet til materialer.

Træet vil derudover stadig have en uhyre vigtig rolle som buffer i en energiforsyning, der er afhængig af, at vinden blæser, eller at solen skinner.