Udfordringer ved risikovurdering

Forskning På initiativ af Miljøministeriet blev over 200 invasive og potentielt invasive arter i 2015 risikovurderet med COWI A/S og Institut for Geovidenskab og Naturressourcer som udførende rådgivere.

Rynket rose3

Der var på tidspunktet for undersøgelsen slet ikke tilstrækkelig viden om de invasive arters udbredelse, antal og skadesvirkninger. Desuden fandtes kun sporadiske oplysninger om skadesomkostninger og omkostninger ved bekæmpelse. For én af de meget få arter - rynket rose - for hvilke der fandtes nogle få data, kunne det estimeres, at en effektiv bekæmpelse indledningsvis vil koste ca. 0,5 mia. kr. årligt.

© Bert Wiklund
Momentum+

Hvad har dusktang, østerstyv og gaffelmejer til fælles med en guløret terapin? De er alle karakteriseret som invasive arter i den danske natur på linje med de noget mere kendte arter kæmpebjørneklo, mårhund og den iberiske skovsnegl.

Sammen med 200 andre invasive og potentielt invasive arter i Danmark blev disse risikovurderet på initiativ af Miljøministeriet i 2015 med COWI A/S og Institut for Geovidenskab og Naturressourcer (IGN), KU som udførende rådgivere.

Som et særligt element blev der for ti udvalgte invasive arter gennemført en omfattende vurdering af, hvorvidt det var muligt at estimere den økonomiske betydning af arternes tilstedeværelse samt omkostninger forbundet med bekæmpelse af dem.

Koordinering i EU

Baggrunden for denne risikovurdering var, at EU Kommissionen i januar 2016 fremlagde en EU-liste over invasive arter af fællesskabsbetydning. Gennem en EU-forordning (1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke-hjemmehørende arter, red.) vil disse arter blive omfattet af en række forpligtelser og forbud i medlemslandene.

Medlemslandene har desuden mulighed for selv at anføre arter af national betydning og få dem omfattet af samme forpligtelser som ovennævnte. Danmark har en 'Handlingsplan for invasive arter' fra 2008. Handlingsplanen indeholder to lister over invasive arter, nemlig en såkaldt 'sortliste' (foreløbig liste over arter, der betragtes som invasive i den danske natur) samt en 'observationsliste'.

Med EU-forordningen om invasive arter er retsgrundlaget for forvaltningen af invasive arter væsentligt ændret i forhold til den hidtidige tilstand, hvor der ikke er nogen fællesskabsregulering af området.

Det betyder, at der opstod et behov for en revision af handlingsplanen fra 2008 og herunder også en opdatering af listerne over arter, der betragtes som invasive og potentielt invasive i dansk natur. Det kræver omfattende risikoanalyser for at dokumentere fordele og ulemper ved en eventuel optagelse af en art på listerne.

Baggrunden for dette er, at de arter, der kan blive anført som invasive arter af national betydning, kan blive omfattet af forskellige former for regulering som fx handelsforbud, forbud mod hold og bekæmpelsesforpligtigelse, og disse reguleringer skal kunne godkendes af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Risikovurderingen skal derfor være i overensstemmelse med de krav til risikovurderinger, som fastlægges af EU-kommissionen og som foretages for de arter, der vurderes at være på EU-listen over arter af fællesskabsbetydning. En risikovurdering af invasive arter omfatter såvel økonomiske som økologiske og biologiske vurderinger, samt vurdering af helbredseffekter.

Projekt om dansk risikovurdering

Projektet skulle bidrage til at få udredt, hvilke invasive arter der gør størst skade i Danmark, og hvilke arter der bør prioriteres til en national indsats, herunder fx lovgivningsmæssige initiativer. For nogle arter, som fx mårhund, kan det være relevant at anvende et forsigtighedsprincip, da det kan være forbundet med store omkostninger at vente med at gøre en indsats, til arten er fuldt etableret.

For andre vidt udbredte arter, som fx rynket rose, kan et handelsforbud eller et forbud mod hold af arten (dyrkning) være en logisk følge af, at samfundet og mange interessenter bruger store ressourcer på at bekæmpe arterne i naturen.

Miljøministeriet ønskede en faglig bredt funderet scoring af invasive arter i Danmark på baggrund af nogle fastlagte kriterier med hensyn til artens sprednings- og etableringsevne, effekt på arter og økosystemer, økonomisk betydning samt sundhedsmæssig betydning.

Ved en bredt funderet scoring af disse kriterier kunne det sikres, at listen i højere grad kan indgå som et prioriteringsværktøj i forbindelse med indsatsen mod invasive arter. Udgangspunktet for Miljøministeriets nye risikovurdering var den såkaldte spredningsvejsanalyse1 gennemført af IGN i 2014, som så nærmere på, hvordan invasive arter kommer ind i landet (herunder dansk søterritorium) samt risikobilledet for de enkelte invasive arter.

Kæmpe-bjørneklo2
I en undersøgelse fra 2017 blev der for kæmpe-bjørneklo lavet en status for bekæmpelsen og en analyse af de samlede omkostninger. Det blev vurderet, at den indsats, der i dag gennemføres på offentlige arealer for ca. 22,5 mio. kr. (samt private og frivillige indsatser), svarer til en inddæmmende indsats, mens en udryddende indsats blev vurderet til at kræve endnu mere.
© Bert Wiklund

 

Spredningsvejsanalysen bygger på den internationale HARMONIA-standard for risikovurdering, der omfatter en vurdering af spredningspotentiale, kolonisering af habitater med høj bevaringsværdi, skadelige virkninger på lokale arter samt ændringer af økosystemets funktioner.

Hertil blev det valgt at lægge yderligere to kategorier ind i risikovurderingen: økonomiske virkninger og sundhedsvirkninger. Alle arter scores i hver kategori med en værdi på 1-3 baseret på tilgængelig information. Ved manglende viden tildeles et 'nul', hvorfor den samlede score altid vil være en minimumsscore.

Workshop om risikovurdering

For at underbygge scoringsværdierne blev der i projektet om risikovurdering gennemført en konsensus-workshop, hvor nationale eksperter og interessenter samledes til en fælles evaluering og revidering af en rangeret liste over invasive arter, i alt 213 arter.

De 213 arter, der indgik i vurderingen, var de arter, der i spredningsvejsanalysen scorede mindst ti point, og de er således blot en mindre del af det samlede antal ikke-hjemmehørende arter i Danmark, hvoraf en væsentlig del vides eller må antages at kunne optræde invasivt.

I forvejen var alle deltagere blevet informeret om formålet med workshoppen, og de havde fået adgang til alt baggrundsmateriale. Blandt eksperterne var medlemmer af den nationale rådgivende gruppe for invasive arter, som også deltager i forhandlinger og drøftelser på EU-niveau med henblik på at tilvejebringe en fælles indsats mod prioriterede arter på tværs af EU's grænser. I alt 42 eksperter og specialister deltog i workshoppen.

En ny handlingsplan

Som en central del af projektet blev der udarbejdet korte faktaark over alle scorede arter, med en kort tekst om arten, identifikation og forvekslingsmuligheder, begrundelser for scoringer samt kilder.

Faktaarkene ligger til grund for den omfattende information, der på Miljøstyrelsens hjemmeside kan læses om de enkelte invasive arter. Og hvad kom der så ud af risikovurderingen? For det første blev det fastlagt, at ikke mindre end 46 arter scorede 15 point eller derover i risikovurderingen, heriblandt topscoreren, den velkendte brune rotte, rynket rose, som breder sig overalt i de danske kystområder samt de tre forekommende arter af bjørneklo.

Men også en mikroskopisk organisme med navnet Alexandrium minutum, der er en dinoflagellat og på det nærmeste ligner en meget lille udgave af Dødsstjernen i Star Wars-serien, var en af topscorerne på af dens ubehagelige tendens til at forme kolossale, giftige algeopblomstringer i kystområder.

For nogle af arterne blandt topscorerne er der måske håb for, at vi kan få lidt glæde af dem. Dette gælder blandt andet stillehavsøsters, der nu udnyttes til konsum i Vadehavet, samt den lille fisk sortmundet kutling, der som stillehavsøstersen måske kan ende med at komme på spisebordet.

I begge tilfælde er det imidlertid erkendt, at selv en særlig indsats for at udnytte disse arter ikke vil kunne modvirke en fortsat spredning af dem til andre dele af de danske farvande. Et meget væsentligt resultat af projektet blev, at Miljø- og Fødevareministeriet i juni 2017 har været i stand til at publicere en ny handlingsplan mod invasive arter.

Handlingsplanen giver en meget bred orientering om invasive arter i Danmark, med hovedvægt på en oversigt over tiltag og bekæmpelsesindsatser, her - under en opsummering af de statslige tiltag mod de 66 mest skadelige arter.

De ti invasive arter, der blev udvalgt til at få udarbejdet en særlig omfattende risikovurdering, var arter, der er genstand for hold og/eller han - del. Flere af arterne er vidt udbred - te og bekæmpes allerede, og for dis - se arter kan et handelsforbud eller et forbud mod hold muligvis være både omkostningseffektivt og gavne biodiversiteten. De ti arter var følgende:

  • Rynket rose (Rosa rugosa)
  • Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og sildig gyldenris (Solidago gigantea) '
  • Japansk/kæmpepileurt (Fallopia japonica, F. sachalinensis & F. x bohemica)
  • Vandbregne (Azolla filiculoides)
  • Rødøret og guløret terrapin (Trachemys scripta ssp.)
  • Gråt egern (Sciurus carolinensis)
  • Mårhund (Nyctereutes procyonides)
  • Amerikansk hummer (Homerus americanus)
  • Galizisk sumpkrebs (Astacus leptodactylus) og signalkrebs (Pacifastacus leniusculus)
  • Gul kæmpekalla (Lysichiton americanus)

Udfordringer ved risikovurdering

Udfordringen var her at søge at analysere, hvilke økonomiske fordele og ulemper arten har og dermed hvilke udgifter, der kan forventes ved hhv. en effektiv bekæmpelsesindsats samt uden indsats (non-action) og omkostninger.

Den manglende viden er utvivlsomt medvirkende årsag til, at invasive arter bekæmpes så sporadisk som de gør.

 

Analysen skelnede således mellem forskellige typer af indsats: Ingen indsats, forebyggende indsats, inddæmmende indsats og udryddende indsats. Omkostninger til forebyggelse og bekæmpelse under de forskellige typer blev beregnet ud fra erfarings - tal samt tilgængelige data og antagelser om arternes udbredelse og spredningshastighed.

Det stod hurtigt klart, at der slet ikke var tilstrækkelig viden om arternes udbredelse, antal og deres skadesvirkninger, ligesom der blot var helt sporadiske og langt fra systematiske oplysninger om de reelle skadesomkostninger og omkostninger forbundet med bekæmpelsen af arterne.

For én af de meget få arter, for hvilke der findes blot nogle få data for omkostninger forbundet med bekæmpelse, kunne det for rynket rose estimeres, at en effektiv bekæmpelse indledningsvis vil koste ca. 0,5 mia. kr. årligt. Dette særdeles store beløb skyldes selvsagt artens meget store udbredelse og besværlige bekæmpelse.

For arterne af pileurt blev det tilsvarende beløb estimeret til 4 mio. kr. årligt, især grundet pileurternes markant mindre udbredelse. I begge tilfælde er der tale om meget grove estimater, der udelukkende kan tages som en størrelsesorden for de omkostninger, der er forbundet med disse arters bekæmpelse.

Afgørende for de samlede omkostninger er areal og udbredelse af den invasive art såvel som de valgte metoder til bekæmpelse, herunder om indsatsen har som mål at inddæmme udbredelsen eller at udrydde den invasive art. I en senere undersøgelse blev der for kæmpebjørneklo2 i 2017 lavet en status for bekæmpelsen og herunder en analyse af de samlede omkostninger.

Det blev vurderet, at den indsats, der i dag laves på offentlige arealer på i alt ca. 22,5 mio. kr. samt den private og frivillig indsats svarer til en inddæmmende indsats, mens en udryddende indsats blev vurderet til at kræve en højere indsats, i en tiårig periode, for derefter at være billigere.

Hvad er prisen på biodiversitet?

Der blev ikke fundet at være datagrundlag for at foretage en samlet beregning af værdien af goderne ved at bekæmpe invasive arter, selv om der vil blive sikret og skabt en række goder ved bekæmpelsen af disse som fx sikring af truede arter, bedre forhold for biodiversiteten generelt, bedre mulighed for rekreation og mindre risiko for sygdom (hvor relevant).

Afgørende er, at der endnu ikke findes en pålidelig eller transparent metode til at sætte pris på biodiversitet. Med en undersøgelse af betalingsvillighed kan man komme et stykke ad vejen i enkeltsituationer, men som redskab til en bred og systematisk opgørelse af biodiversitetsværdi på nationalt niveau er dette en ikke en tilstrækkelig tilgang.

Den manglende viden, og dermed den manglende mulighed for at vurdere nytteværdien af bekæmpelsen af invasive arter, er utvivlsomt medvirkende årsag til, at invasive arter bekæmpes så sporadisk, som de gør. Hvis det ikke kan sandsynliggøres, at en bekæmpelse medfører en klar økonomisk fordel for truede arter, rekreation og sundhed, er incitamenterne i langt de fleste tilfælde stærkt begrænsede.