Status i Danmark – og truslen mod biodiversitet

Biodiversitet Invasive arter er en af hovedårsagerne til det globale tab af biodiversitet. I samspil med bl.a. fragmentering af landskabet og klimaforandringer sættes allerede truede, hjemmehørende arter under pres af de invasive arter.

rynket rose2

Rynket Rose giver liv langs kysterne, men fortrænger hjemmehørende arter og de dertil specialiserede insekter.

© Peter Lyhne Højberg
Momentum+

I Danmark er der pr. februar 2019 registreret 2.462 ikke-hjemmehørende arter i den danske natur fordelt på 1.801 plantearter, 657 dyrearter og 4 svampearter. Alle disse arter er kommet til landet med menneskets 'hjælp' og langt størstedelen af dem lever i sameksistens med hjemmehørende arter.

De er ikke i stand til at sprede sig eller dør, når frosten kommer. Der har i de sidste 300 år været en stadig stigning i antallet af nye arter, der er introduceret til Danmark pr. tidsenhed. Ud over de introducerede arter er der også kommet nye arter til landet ved naturlig indvandring - fx grundet klimaforandringer.

Arter, der uden hjælp fra mennesker indvandrer til Danmark, betragtes som hjemmehørende i Danmark og karakteriseres ikke som invasive. Nogle introduktioner sker utilsigtet, mens andre arter er bevidst indført. I Danmark er:

  • 56 pct. af de introducerede arter indført (tilsigtet introduktion).
  • 41 pct. er indslæbt (utilsigtet introduktion).
  • 3 pct. hvor introduktion er ukendt.

Som det ses ovenfor i indledningen, er størstedelen af de introducerede arter planter, og det er derfor heller ikke overraskende, at de to største spredningsveje for ikke-hjemmehørende arter i Danmark er havebrug og landbrug. 134 af de 2.462 ikke-hjemmehørende arter er vurderet til at optræde invasivt i den danske natur.

Det er arter, som først og fremmest ændrer økosystemer eller påvirker hjemmehørende arter negativt, og derudover kan arterne have påvirkning på menneskers sundhed og økonomiske omkostninger.

De 134 arter tæller både arter, som på nuværende tidspunkt forekommer i den danske natur og arter, der én gang er registeret i naturen, men sidenhen er blevet bekæmpet. Der er arter, som mange har stiftet bekendtskab med, eksempelvis rotten (Rattus norvegicus), som er en af de værste invasive arter i både Danmark og resten af verden.

På listen findes dog også arter, som de færreste danskere kender, som fx fytoplanktonen Gymnodinium mikimotoi. Vurderingen af hvilke arter, der er invasive i Danmark, blev udført af en bred gruppe eksperter inden for forskellige organismegrupper. Der er således både invasive fisk, planter, pattedyr, svampe, mikroorganismer og bløddyr m.fl. på listen over invasive arter.

De invasive arters udbredelse

Der findes invasive arter, som har gjort indtog i hele landet og andre, som fortsat kun har lokal optræden. De arter, som vi ser i hele landet, bærer præg af flere introduktioner i naturen.

figur artikel 2 invasive arter

Figuren viser det akkumulerede antal ikke-hjemmehørende arter, der er blevet registreret i naturen i Danmark igennem de sidste 300 år. Kun de arter, hvor årstal for første fund i naturen kendes, er taget med. På y-aksen ses antallet af arter og på xaksen ses årstallet.

 

Sådanne arter er eksempelvis dræbersnegl (Arion lusitanicus) og plettet voldsnegl (Helix aspersa), som har en relativt lav naturlig spredningshastighed, men som alligevel hastigt har spredt sig i hele landet til stor gene for mange haveejere. Det er arter, som i særdeleshed er knyttet til beboelse og derfor også arter, som får stor opmærksomhed.

En invasiv art, som for alvor har spredt sig de sidste ti år, er mårhunden (Nyctereutes procyonoides). Den har ikke kun fået opmærksomhed nationalt, men blev ligeledes omfattet af EU-forordningen for invasive arter pr. 2. februar 2019.

Mårhunden har formået at klare sig langt bedre i Danmark end oprindeligt formodet, og en undersøgelse udarbejdet i 2018 viste, at mårhunden i gennemsnit får 11 unger pr. kuld. Den høje reproduktionsrate og mårhundens evne til at færdes og jage i vådområder, hvor jordrugende fugle tidligere har kunnet yngle i fred for hjemmehørende rovdyr, gør, at mårhunden kan have en stor påvirkning i naturen.

Trods et flerårigt bekæmpelsesprogram har den høje reproduktion betydet, at mårhundebestanden er stigende, og at dyrene nu også er begyndt at sprede sig uden for Jylland.

Invasionen fra syd

I EU findes en liste over invasive arter, der er problematiske på fællesskabsniveau. I Danmark har vi relativt få af de terrestiske arter på listen i forhold til andre EU-lande. Dette forhold kan dels skyldes vores landskabsudnyttelse, dels vores kolde vintre.

En art, der er på EU listen og som godt ville kunne gøre sit indtog i Danmark, er vaskebjørnen (Procyon lotor). Bestanden har været voldsomt stigende i Tyskland de sidste tyve år, hvor der i den tyske vildtudbyttestatistik i jagtsæsonen 16/17 blev nedlagt i alt 134.098 dyr.

Problemet i Tyskland ses særligt mod syd, men bestanden er også stigende i Slesvig-Holsten, og i de kommende år forventes det, at vi står over for et kraftigt pres herfra.

Ved at bryde de naturlige barrierer for arters spredning skaber vi en mere ensformig, global natur.

Josefine Møller

 

Vaskebjørnen har ikke kun nogle af de samme egenskaber som mårhunden, der gør den til en trussel mod vores hjemmehørende fugle. Den er desuden også smittebærer af en række sygdomme, som kan smitte mennesker via fx uvaskede bær.

Undgå udslip

Kæledyrs-, akvarie- og haveejere har et særligt ansvar for at undgå, at de arter, som holdes i fangeskab eller inden for hæk eller hegn, ikke spreder sig til naturen, hvor mange potentielt kan gøre stor skade.

Flere af de invasive arter i Danmark er introduceret ved bevidste udsætninger, som eksempelvis signalkrebsen (Pacifastacus leniusculus) - en art der er indført til konsum og sat ud i flere damme og vandløb i hele landet, hvorfra den har spredt sig.

Signalkrebsens fremgang er på bekostning af den hjemmehørende europæiske flodkrebs (Astacus astacus), der i flere tilfælde udryddes lokalt. Signalkrebsen er større end europæisk flodkrebs, forekommer i større tætheder og er bærer af den smitsomme sygdom krebsepest - en sygdom der dræber flodkrebs på få dage.

Dette har store konsekvenser for flora og fauna, men også vandløbets diger forandres og falder sammen ved tilstedeværelsen af signalkrebs. En haveplante - der kan have stor betydning for ikke kun naturen, men også have økonomiske konsekvenser - er japansk pileurt (Fallopia japonica). Planten kan nu findes flere steder i naturen, sandsynligvis som følge af at haveaffald med planten er blevet smidt i naturen.

I England har planten betydet, at flere byggegrunde er gjort ubebyggelige, idet planten gennembryder fundamenter. Det er en plante, der primært knytter sig til bebyggelse, men nu også har gjort sit indtog i naturen, hvor den danner store monokulturer og udkonkurrerer hjemmehørende arter. Det er derfor vigtigt, at der ikke bliver smidt haveaffald i naturen.

Truslens størrelse

Invasive arter er af Biodiversitetskonventionen vurderet til at være en af hovedårsagerne til det globale tab af biodiversitet. Invasive arter truer den biologiske mangfoldighed og de evolutionære tilpasninger, som er opstået igennem millioner af år.

Ved at bryde de naturlige barrierer for arters spredning skaber vi en mere ensformig, global natur, når de invasive arter fortrænger specialiserede og truede hjemmehørende arter. Truslen fra invasive arter skal ikke ses alene, men i samspil med andre store trusler - herunder klimaforandringer og fragmentering af landskabet.

Vaskebjørn

Vaskebjørnen er en af de invasive arter, som vi i Danmark skal være særligt opmærksomme på i de kommende år. Bestanden har været voldsomt stigende i Tyskland, og i den tyske vildtudsbyttestatistik i jagtsæsonen 16/17 blev der nedlagt i alt 134.098 dyr.

© COLORBOX

 

Det er derfor afgørende, at vi i en presset natur ikke introducerer en yderligere trussel, som endeligt vil kunne udkonkurrere arter, der i forvejen mangler levesteder.

Invasive arter og biodiversitet

Nogle invasive arter kan øge den samlede biodiversitet i områder, hvor der ellers er artsfattigt. Når rynket rose spreder sig på strandenge og i klitter, kan man se, hvordan både insekter drager nytte af blomsterne, og fuglene besøger busken for at spise bærrene, og ellers artsfattige habitater pludselig kan blive mere artsrige.

Til gengæld forsvinder planter som musevikke (Vicia cracca) og de specialiserede tilhørende sommerfugle, der før var knyttet til området. Lokalt vil det betyde en øget biodiversitet, men nationalt vil arter forsvinde, og naturens nicher og tilpasninger vil i højere grad forsvinde og blive mere ensformige.

De invasive arter har ofte en meget direkte påvirkning, idet de fx spiser eller udskygger en anden art. Ud over de direkte påvirkninger kan der ligeledes være en række indirekte påvirkninger på arter og processer, som ellers var afhængige af den tabte art.

Således har Biodiversitetskonventionen også opdelt påvirkningen af biodiversitet på tre niveauer: økosystemer, arter og genetik, hvor ikke alle påvirkninger er umiddelbare.

Naturens tilpasninger

Naturens mangfoldighed og mange evolutionære tilpasninger er noget af dét, der gør den fascinerende. Det er de små historier om, hvordan arter har udnyttet nicher, skabt symbioser og sameksisterer på tværs af organismegrupper. Det er ikke kun arter, men netop samspillet iblandt arterne og derved hele økosystemer, som trues af de invasive arter.

Invasive arter bekæmpes ikke blot for at bevare de eksisterende arter og habitater - og er ikke en fornægtelse af, at naturen udvikler og forandrer sig. Kampen mod invasive arter skal derfor ikke opfattes som en kamp mod det nye, fremmede eller mod forandringer, men i stedet som en beskyttelse af de arter, der har det hårdest, og give dem en mulighed for at tilpasse sig og dermed de bedste chancer for at overleve de udfordringer, som naturen i dag står over for.