Når et nyt skadedyr kommer til

Invasive arter Nye skadedyr invaderer også havebruget og ikke nok med, at det kræver hurtige løsninger - det udfordrer eksisterende, kombinerede løsninger baseret på IPM og biologisk kontrol.

Pletvingefrugtfluen

Pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, en hun i stor forstørrelse. Pletvingefrugtfluens betydning i Europa har ikke været til at forudsige, da den ikke er et alvorligt skadedyr i det østlige Asien, hvor den stammer fra. Historien kunne måske få os til at kortlægge og kategorisere andre arter som højrisikoarter og have en national og europæisk overvågning klar?

© Helle Mathiasen
Momentum+

Invasive arter er defineret som de ikke-hjemmehørende og introducerede arter, der udgør en trussel mod miljø og/eller har en negativ effekt på menneskelig sundhed og samfundsøkonomi. I jordbruget bliver det til skadevoldere.

Af de mindre skadevoldere, insekter og mikroorganismer, rummer listen over de invasive arter nogle svampearter og insektskadedyr, der udover at gøre skade i naturlige økosystemer som skadevoldere i træer også kan påvirke dele af planteskoleproduktionen negativt.

De dyrkede arter i land- og havebruget tilhører ikke altid hjemmehørende arter, så fx er coloradobillen ikke længere på listen over invasive arter, og det dyrkede areal rummer generelt ikke arter og økosystemfunktioner, der skal værnes om. Så de invasive arter i jordbruget er ikke at finde på listen over invasive arter, men de er der.

Land- og havebrugsafgrøderne er med åbningen af verdens grænser også blevet udfordret med flere invasive skadevoldere, og der kommer stadig flere til. Det stiller krav til at have et beredskab klart for ikke at 'blive taget på sengen', hvilket her vil kunne oversættes til en pludselig opstået risiko for store udbyttetab for avlere.

Der opstår et akut behov for hurtigt at komme op med et beredskab med overvågning, varsling og løsninger for kontrol, der også passer med den eksisterende strategi. Behovet matcher ikke det mulige på kort sigt.

Invasive arter af betydning i havebruget er både planter, dyr og mikroorganismer. Jeg tager fat i et par eksempler på ikke-hjemmehørende insektskadedyr, som er blevet passivt introduceret til Danmark og har negativ betydning for dansk havebrug.

En velkendt invasion

Et klassisk eksempel på en invasiv art i havebruget, som har etableret og spredt sig hurtigt og vidt siden 1970erne, er den amerikanske blomstertrips, Frankliniella occidentalis. Den er et 'godt' eksempel på en introduceret art af særlig alvorlig karakter.

Et lille og polyfagt skadedyr med høj reproduktion og udviklet insekticidresistens, som optræder i potteplante-, grønsags-, frugt- og bærproduktion og har spredt sig hurtigt ved passiv introduktion med plantemateriale.

Der stilles høje krav til præcis overvågning og rettidig ikke-kemisk kontrol af blomstertripsen - de er små, sidder godt gemt og opformering sker hurtigt. I Danmark er blomstertripsen etableret og et skadedyr i potteplanteproduktionen.

En biologisk kontrol kan lykkes, hvis den er forebyggende og målrettet alle stadier: Fangplader til fangst af de voksne, forebyggende udsætning af nyttedyr målrettet både nymfer og pupper samt i blomstrende kulturer også nyttedyr mod de voksne. Samme tilgang bruges i England i tunnelproduktion af jordbær, hvor blomstertripsen har etableret sig.

Når invasion bliver forstyrrende

Trips er også et skadedyr i dansk tunnelproduktion af jordbær. Der forekommer flere arter, og det er uvist, hvorvidt der er tale om den amerikanske blomstertrips, og hvorvidt den har etableret sig. Pointen lige nu er, at der er trips, og der bruges biologisk kontrol.

To andre vigtige pointer i denne sammenhæng er, at for skadedyr sammensættes så vidt muligt en samlet og kombineret kontrolstrategi af mulige løsninger, og at kemisk og biologisk kontrol som udgangspunkt er to uforenelige størrelser.

Vi har fået endnu et skadedyr at forholde os til, og pletvingefrugtfluen har krævet nye dyrkningsmæssige og forebyggende tiltag, som koster i tid og penge.

Helle Mathiasen

 

Så når et invasivt og nyt skadedyr kommer til, kan kontrollen af dette skadedyr potentielt forkludre en eksisterende IPM strategi og en strategi, hvor biologisk kontrol indgår. Forenelige kontrolmetoder - herunder biologisk kontrol - kræver udvikling, og det er et velkendt faktum, at de tilknyttede og specialiserede naturlige fjender til invasive arter ikke 'flytter med'.

Sådan et scenarie vil kræve en retænkning af den kombinerede strategi frem for en løsning målrettet kun det nye skadedyr. Et eksempel på dette er et nyt skadedyr, som er kommet til både Europa og USA fra det østlige Asien i 2008.

Produktionen sat på prøve

Det er et nyligt eksempel på en invasiv art og nyt alvorligt skadedyr, Drosophila suzukii - på dansk pletvingefrugtfluen. I 2008 blev de første observationer af fluen gjort i både det sydlige Europa og USA, og siden har den spredt sig hastigt. På baggrund af fundene og den hurtige spredning i Europa blev der i 2014 iværksat en overvågning i Danmark.

Vi fandt, hvad vi ledte efter, da vi begyndte at lede! Pletvingefrugtfluen er hjemmehørende i det østlige Asien, og den har en bred vifte af værter inden for vilde og dyrkede arter af bær. Hvis man dertil lægger, at den har en høj reproduktion og mange generationer, så står vi med et alvorligt skadedyr i en lang række af dyrkede bær som kirsebær, jordbær, hindbær, blåbær og flere.

Pletvingefrugtfluen har sat bærproduktionen på en prøve dyrkningsmæssigt og økonomisk. I starten har den kostet store udbyttetab hos vores naboer sydpå, hvor den kom først. Til vores held er der arbejdet intenst på at finde løsninger til at håndtere dette skadedyr.

Pletvingefrugtfluen har krævet nye dyrkningsmæssige og forebyggende tiltag, som koster i tid og penge. I lande, hvor mere kemi og flere kemiske behandlinger er tilladt, er den også et eksempel på, at udfordringen kan række længere end blot til kontrol af et nyt skadedyr.

En kontrol beroende på kemi kræver flere gentagne behandlinger, som kan risikere at sætte en allerede veludviklet IPM strategi som den for blåbærfrugtfluen i Canada over styr. Gentagne kemiske behandlinger kan også potentielt skabe nye eller større problemer med andre skadedyr og ikke mindst øge risikoen for udvikling af insekticidresistens.

Det kan risikere at blive en nedadgående spiral af stigende problemer, og det er ikke vejen at gå - heller ikke ud fra et miljømæssigt perspektiv.

Vi så den ikke komme

Før 2008 tænkte vi ikke over pletvingefrugtfluen, og historien falder lige ned i kategorien af globaliseringens kedelige sideeffekter. Der er nemlig tale om endnu et tilfælde af ubevidst spredning eller i dette tilfælde passiv introduktion gennem import af bær. Er der så noget, vi kan lære af dette?

I det østlige Asien nævnes pletvingefrugtfluen i forbindelse med kirsebær, og den regnes ikke i samme grad som et alvorligt skadedyr. Her indgår den i et kompleks af andre skadedyr, tillige med at her findes matchende eller specialiserede naturlige fjender.

Så pletvingefrugtfluens betydning i Europa har ikke umiddelbart været til at forudsige, og der må siges at være en grund til, at vi ikke har overvejet pletvingefrugtfluen og har haft et beredskab for den. Historien kunne måske få os til at kortlægge og overveje at kategorisere andre arter som højrisikoarter og have en national og europæisk overvågning klar.

Et godt eksempel kunne være Halyomorpha halys, en invasiv tæge endnu uden dansk navn, et skadedyr på mange afgrøder heriblandt æbler og kirsebær og allerede tilstede i USA og Europa.

Karantæneskadegørere

Vi har allerede en regulering af nogle arter af skadevoldere - herunder invasive arter, med høj risiko for planteproduktionen under bekendtgørelsen om planteskadegørere med listen over karantæneskadegørere. Formålet er at beskytte mod angreb og spredning af alvorlige skadevoldere, og til det er der kontrol og regulering.

Selv med gode intentioner kan det være svært at undgå angreb og spredning af nogle skadevoldere som fx Xylella fastidiosa, der er en alvorlig bakteriesygdom i mange træer og har forårsaget store skader i oliven i Italien. Derfor er vigtigt, at de stadig er underlagt regulering for at reducere spredningen.