Invasive arter - en udfordring

Invasive arter En kort introduktion til historiske højdepunkter i invasive arters udbredelse - med rynket rose som konkret eksempel.

Kæmpe-bjørneklo

Den første introduktion af kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er fra 1830erne, hvor bjørneklo blev udplantet i botaniske haver samt i 1860erne, hvor man plantede bjørneklo som prydplante i danske haver.

© Niels Jacobsen
Momentum+

En invasiv art er en betegnelse, som kan bruges inden for alle organismer, det være sig planter, dyr og svampe. For at en art er invasiv i Danmark, kræver det, at to kriterier er opfyldt:

  • Arten skal være ikke-hjemmehørende. Det betyder, at arten ikke forekommer naturligt i Danmark, men bevidst eller ubevidst er blevet introduceret af mennesker eller efter menneskelig aktivitet.
  • Arten skal være skadelig for den danske natur. For det meste fordi arten udkonkurrerer eksisterende danske arter og bliver dominerende i et område. Hermed truer den invasive art danske økosystemer, habitater og arter.

Invasive arter er en stor udfordring for den biologiske mangfoldighed i Danmark. Nogle invasive arter spreder sig voldsomt, fordi de ingen naturlige fjender har, og fordi de har en effektiv spredningsmekanisme. Herved kan de invasive arter etablere sig i den danske natur og presse hjemmehørende, danske arter væk fra deres levesteder.

I Danmark er alle ikke-hjemmehørende arter blevet undersøgt og vurderet af eksperter. En art kan godt være ikke-hjemmehørende uden at være invasiv. Men hvis en ikke-hjemmehørende art er til skade for den danske natur, så kommer den på den danske liste over invasive arter. Danmark er via FNs Biodiversitetskonvention forpligtet til at bekæmpe invasive arter.

Introduktionshistorier

For 12.000 år siden var Danmark dækket af is. De fleste planter, vi har i Danmark, er indvandret efter sidste istid. Nogle planter er indvandret hurtigt og andre langsomt fra deres refugier i Sydeuropa. Dette kaldes naturlig indvandring, og det betyder, at planterne kommer uden menneskelig hjælp ved, at frøene spredes med vind, vand eller dyr.

En invasiv art derimod kommer til Danmark på to overordnede måder. Enten er arten 'bevidst introduceret', eller også er arten 'ubevidst introduceret', og i begge tilfælde har arten spredt sig uhensigtsmæssigt. Et eksempel på en planteart, som er bevidst introduceret til Danmark, er kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum).

Mange husker måske de sjove tegninger fra 1970erne af en folkevognsboble på vej hjem fra ferie i Sydeuropa med en kæmpe blomsterstand af bjørneklo på taget. Dette har tilført bjørneklofrø til Danmark, men den første introduktion er helt tilbage i 1830'erne, hvor den blev udplantet i botaniske haver og i 1860'erne, hvor man plantede bjørneklo som prydplante i danske haver.

Bjørneklo er på Naturstyrelsens sortliste over de værste invasive plantearter i Danmark, og vi er alle forpligtede til at bekæmpe bjørneklo, hvis den vokser på vores ejendom.

Et eksempel på en planteart, som er ubevidst introduceret til Danmark, er canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis). Canadisk bakkestjerne er en invasiv ukrudtsplante, som blev registreret første gang i 1821, og som er blevet almindelig efter 1981. Canadisk bakkestjerne er indslæbt til Europa allerede i 1600-tallet. I Danmark er den effektivt trafikspredt efter 1930.

En smuk og nyttig plante, som vi må bekæmpe

Rynket rose (Rosa rugosa) er det botaniske navn for den plante, mange kender som hybenrose. Rynket rose er smuk og nyttig, og vi nyder den hjemmelavede hybenmarmelade. Rynket rose er plantet mange steder i sommerhuslandskabet og ved de danske kyster, og derfor forbinder mange mennesker planten med sommerferie, badeture og hyggestunder.

 

Rynket rose
Rynket rose (Rosa rugosa) er smuk og nyttig, og vi nyder den hjemmelavede hybenmarmelade. Rynket rose er plantet mange steder i sommerhuslandskabet og ved de danske kyster, og derfor forbinder mange mennesker planten med sommerferie, badeture og hyggestunder.
© Niels Jacobsen

 

Det kan være svært at forstå, hvorfor denne plante ikke må være i Danmark. Men svaret er ligetil - rynket rose er en invasiv art, fordi den opfylder definitionen: den er ikke-hjemmehørende, og den er skadelig for den danske natur.

Rynket rose kommer fra Østasien og blev indført i starten af 1800-tallet, hvor den blev anvendt som prydplante i haver og i læhegn i kystnære sommerhusområder. I 1875 blev rynket rose første gang fundet forvildet i den danske natur, og i 1950'erne steg antallet af planter eksponentielt som følge af udbygning af sommerhusområder.

Rynket rose har en effektiv spredningsmekanisme, vokser hurtigt og danner store bestande ved lange underjordiske udløbere. Disse bestande er kloner af genetisk ens planter, som i kortere eller længere tid er sammenhængende med den originale plante. Ethvert lille stykke af de underjordiske dele kan vokse op og blive til en ny plante.

De underjordiske udløbere er dybtgående, og derfor var man glad for planten som sandbinder i klitterne, da den først blev indført. Udover vegetativ spredning med underjordiske udløbere og stængelstykker, så spredes rynket rose også effektivt via frugten, hybenet.

Et hyben kan spredes af pattedyr, fugle og vand, hvor hybenet kan holde sig flydende i op til 40 uger. Rynket rose er i dag en vanskelig invasiv art, og ligesom kæmpe-bjørneklo står den på Naturstyrelsens sortliste over invasive arter.

Efter en lov fra 2017 må rynket rose og andre invasive arter ikke længere sælges på danske planteskoler eller importeres fra udlandet. Formålet med at forbyde salg af invasive arter er at skabe et lukket system, hvor man nedsætter tilførsel af frø, frugter og planter udefra. Har man fået dannet et sådant lukket system, så er det nemmere at bekæmpe den invasive art.

Bekæmpelse af rynket rose

Mange invasive plantearter er svære at bekæmpe. Det skyldes især deres effektive spredningssystem og evnen til at danne tætte, vedholdende bestande. De fire almindelige bekæmpelsesmetoder er mekanisk, kemisk eller biologisk bekæmpelse samt græsning.

  • Mekanisk bekæmpelse kan sammenlignes med at luge ukrudt, og man bruger redskaber eller maskiner til at fjerne de invasive planter.
  • Kemisk bekæmpelse er som i landbruget. Her har man forsøgt at bekæmpe rynket rose med roundup. Kemisk bekæmpelse er let at udføre, men effekterne på natur og miljø kan være store.
  • Ved biologisk bekæmpelse anvendes en naturlig fjende mod den invasive art. Men ofte lever den påkrævede naturlige fjende ikke i Danmark, og der er stor risiko forbundet med at indføre ikke-naturligt forekommende arter, fordi de selv måske kan blive invasive.
  • Græsning er i princippet en form for biologisk bekæmpelse, hvor vi anvender husdyr, mest køer eller får, til at holde en bestand af invasive arter nede.

Succeshistorier - virker det?

Et eksempel på et område, hvor man bekæmper rynket rose, er Vraget Strand, som ligger ud til Sejrøbugten i Odsherred Kommune på Sjælland. På trods af navnet så er Vraget et smukt klitområde med stor rekreativ værdi for badegæster, motionister og turgængere.

Danmark er via FNs Biodiversitetskonvention forpligtet til at bekæmpe invasive arter.

 

Naturområdet er værdsat nationalt og internationalt, idet Vraget er en del af Geopark Odsherred - et Natura 2000-område og fredet. Landskabet er et istidslandskab med bakker og afløbsflader og rummer en række fine naturtyper og sjældne planter. Her er rynket rose veletableret og spreder sig markant.

Man har valgt at bekæmpe rynket rose ved Vraget for at bevare udsynet over istidslandskabet og for at genetablere de fine naturtyper, som er blevet fortrængt af rynket rose - og derved bevares også de sjældne arter. Ved Vraget har man bekæmpet rynket rose i ti år ved at kombinere mekanisk bekæmpelse og afgræsning.

Den mekaniske bekæmpelse består i at grave rynket rose op og efterfølgende fjerne genvækst. Resultatet er i første omgang, at området ser skrækkeligt ud. Efterfølgende afventer man, at naturligt forekommende danske arter, fx nikkende kobjælde, indvandrer fra de omkringliggende områder.

Da Vraget er et klit- og strandoverdrevsområde, så er de naturligt forekommende plantearter tilpasset forstyrrelser i landskabet, hvor der ofte sker vindbrud og sandfygning. Derfor kan disse arter nemt etablere sig i de nu blotlagte områder. De afgræssende køer skal holde vegetationen og især rynket rose nede.

Der er lidt blandede resultater mht. afgræsning af rynket rose, idet planten ikke er køernes foretrukne spise. Nogle forskningsresultater viser, at køer med tiden kan vænnes til at spise rynket rose, men at geder er de bedste til at afgræsse denne art. Overordnet set er der sket store forbedringer som følge af bekæmpelse af rynket rose ved Vraget.

De meget tætte og nærmest uigennemtrængelige områder med rynket rose er væk, de nu lysåbne områder gør, at man igen kan se konturerne af landskabet, og indvandring af naturligt forekommende vilde, danske planter er begyndt. Bekæmpelse af rynket rose er en langsommelig og tidskrævende proces, som indebærer en vedvarende indsats.

Det skyldes, at der ligger stængelstykker, frugt og frø i jorden, ligesom der via fugle, dyr og vand sker en stadig tilførsel af frø og frugter fra de omkringliggende sommerhusområder og offentlige arealer.

Vi kan alle hjælpe den oprindelige danske natur ved at være opmærksomme på, hvilke arter der er invasive og derefter undgå udplantning og spredning af disse. Vil man gerne gøre mere, kan man aktivt fjerne invasive arter fra sin ejendom og melde sig som frivillig på et af de mange plejeprojekter, der findes i lokalområder landet over.