EU's økosystemer under pres

Invasive arter EU-Kommissionen har nu sat fokus på invasive arter, og der er udarbejdet en rangordnet liste på 66 arter - det biologiske og det politiske skal spille sammen.

Buskbomhalvmøl

Buksbomhalvmøl (Cydalima perspectalis) stammer fra Østasien. Dette insekt kan godt og grundigt afløve buksbombuske, hvoraf to arter findes naturligt i Europa. Disse naturlige bestande af buksbom er akut truede af småsommerfuglen og kan måske helt forsvinde.

© Wikimedia
Momentum+

Økosystemerne i Europa er under konstant pres fra invasive arter af dyr og planter, der potentielt kan ankomme, etableres og spredes.

Derfor ønskede EU-Kommissionen i 2012 at få en samlet vurdering af, hvilke arter der med størst sandsynlighed kunne risikere at ankomme, etableres og spredes i EU inden for de næste ti år.

Flere europæiske forsknings- og netværkssamarbejder med deltagelse af undertegnede og ledet af Dr Helen Roy, Centre for Ecology and Hydrology (UK), blev iværksat for at bistå EU-Kommissionen med viden om invasive arter.

Opdelingen i biogeografiske regioner

EU består af en række medlemslande, og det er den politiske virkelighed. Den biologiske virkelighed er, at Europa består af en række biogeografiske regioner (se figur), som går på tværs af landegrænser.

Interessant nok er Danmark placeret sådan, at det vestlige Jylland er anbragt i den Atlantiske Region, mens Østjylland og øerne er placeret i den Kontinentale Region. Af andre regioner kan jeg nævne den Boreale Region (Sverige, Finland, Baltikum), den Mediterrane Region (landområderne ved Middelhavet) og den Alpine Region (højere bjergområder forskellige steder i Europa).

Den biogeografiske region Makaronesien er nok ikke særlig kendt - den rummer de atlantiske øer Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Vi vurderede for hver invasiv art, i hvilke biogeografiske regioner invasive arter især kunne blive introduceret og gøre skade.

Det overordnede resultatet viste, at især den Mediterrane Region er truet, hvorimod fx den Alpine Region generelt ikke er nær så udsat.

figur artikel 6 invasive arter
Europa består af en række biogeografiske regioner, som går på tværs af landegrænser. Interessant nok er Danmark placeret sådan, at det vestlige Jylland er placeret i den Atlantiske Region, mens Østjylland og øerne er placeret i den Kontinentale Region.

Mod konsensus via horizon scan metoden

Horizon scan er en metode, hvor en gruppe af fagpersoner (her ca. 40 forskere fra europæiske lande) i flere trin arbejder sig hen imod konsensus, hvilket i vores tilfælde vil sige, at slutresultatet var en rangordnet liste over invasive arter, som vi ikke ønsker introduceret i Europa.

EU ønskede én samlet fællesliste for alle typer organismer: planter, terrestriske hvirveldyr, terrestriske hvirvelløse dyr samt akvatiske dyr og planter. Fremgangsmåden for os var i korthed således:

Først havde en mindre gruppe af deltagerne udført et solidt forarbejde i form af at udvælge nogle af de organismer, der endnu ikke er etableret og spredt i EU, inklusive nogle arter, der er konstateret enkelte gange i EU.

Den større gruppe mødtes herefter til et par workshops, idet vi forinden havde modtaget instruktioner om forløb og mål. Først skulle faglige subgrupper se nærmere på de arter, hvor de enkelte forskere havde ekspertise. Jeg var med i gruppen, der vurderede insekter og andre terrestriske invertebrater. Vi skulle give de enkelte arter point efter:

  • Risiko for at arten bliver introduceret til EU
  • Risiko for at arten derefter etableres
  • Risiko for at arten spredes yderligere
  • Den samlede potentielle skadevirkning på biodiversitet og økosystemer

Skaden kan fx være i form af konkurrence, prædation, ødelæggelse af fødenet og økosystemer. Vurderingen skete i form af point, som så blev ganget sammen. Op til fem point kunne gives i hver af disse fire kategorier, dvs. at en virkelig problematisk art kunne få op til 625 point.

Vi skulle i første omgang se på arter inden for vores specifikke fag felt og vurdere, hvordan en rangorden af fx tre ildmyrearter fra slægten Solenopsis skulle se ud. Her kunne vi med vores specifikke viden drage direkte sammenligning mellem arterne og vurdere fx spredningsbiologi, potentiel skade osv. Vi udarbejdede i vores gruppe en rangordnet liste over invasive insekter og andre invertebrater.

Den værste invasive art, der kan true biodiversitet og økosystemer i EU, er Kinesisk Slangehovedfisk.

Jørgen Eilenberg

Andre subgrupper lavede tilsvarende lister over terrestriske hvirveldyr, planter og akvatiske dyr. Det rigtig svære kom, da alle grupperne skulle samles og se på hinandens resultater - og herfra arbejde sig hen imod konsensus og én samlet liste.

Alle faggrupper skulle forklare og forsvare deres rangliste. Vi vurderede, at vi ikke uden videre kunne udforme en liste baseret på de point, som de enkelte grupper havde udarbejdet. Det var nødvendigt med en præsentation og en diskussion i plenum.

Det var en udfordring for alle deltagere at skaffe sig et overblik på tværs af organismegrupper og danne sig en velunderbygget vurdering og sammenligning mellem så forskellige organismer som planter og dyr. Er en invasiv plante, der kan invadere et terrestrisk økosystem, værre end en invasiv fisk, der er en aggressiv prædator på hjemmehørende arter?

Er et invasivt pattedyr værre en et invasivt insekt? Er der forskelle i traditioner mellem faglige miljøer med hensyn til, hvad man vurderer som stor skade på økosystemer? Alle skulle prøve at forstå, hvordan andre faggrupper havde vurderet deres arter, og som et resultat af diskussionen blev de uddelte point i nogle tilfælde justeret lidt.

Hvad er værst?

Konsensus - baseret på point og en samlet vurdering – blev opnået, og der blev udarbejdet en fælles rangordnet liste på 66 arter. Det viste sig, at de første syv pladser, dvs. de mest problematiske arter, alle blev besat af arter fra det akvatiske system.

Som den værste invasive art, der kan true biodiversitet og økosystemer i EU, er Kinesisk Slangehovedfisk (Channa argus). Det er en art af ferskvandsfisk, som er prædator på en række hjemmehørende fiskearter. Den næste på listen er Gylden Musling (Limnoperda fortune), som kan ændre hele fødenettet, hvis den får etableret sig.

Det første terrestriske dyr, der optræder, er nummer otte på listen: østligt Rævehaleegern (Sciurus niger), som effektivt kan udkonkurrere hjemmehørende egern. Østligt rævehaleegern er udsat (eller undsluppet fra fangenskab) flere steder i USA med ovennævnte effekt, og det ønsker vi ikke gentaget i Europa.

På plantesiden er den mest problematiske art Tibettræ (Albizia lebbeck), som er nummer ti på listen. Denne plante invaderer mange arealer, den kan ødelægge den naturlige biodiversitet, og den har fx vist sig meget problematisk i Florida. Først længere nede på listen dukker insekter op i form en art af træbuk (Aeolestes sarta) og tre arter af ildmyrer (slægten Solenopsis).

Kinesisk slangehovedfisk
Kinesisk Slangehovedfisk (Channa argus) er en art af ferskvandsfisk, som er prædator på en række hjemmehørende fiskearter.
© Wikimedia

Udvalgte arter underkastes risikoanalyse

Samarbejdet mellem de involverede forskere fortsatte, idet vi pt. er i gang med at udarbejde risikoanalyser af udvalgte arter. Udvalget rummer både arter, der ikke er konstateret i EU endnu, og arter, der allerede er etableret og har spredt sig. Al relevant litteratur (videnskabelige artikler, rapporter mv.) bliver vurderet, og vi udarbejder en rapport for hver art.

For de enkelte arter skaffer vi information om taksonomisk status, artens lighed med andre arter, artens oprindeligt udbredelsesområde og global udbredelse, skadevirkning osv. For arter, der allerede findes i EU, samler vi information om forekomst i de enkelte biogeografiske regioner og i de enkelte EU-lande.

Alle biologiske parametre vurderes på en femtrins skala, der går fra 'meget sandsynlig' over 'moderat sandsynlig' til 'usandsynlig'. Og - ikke uvæsentligt - for hver biologisk parameter skal vi angive, hvor sikre vi er på, om vores vurdering holder.

Et eksempel på en art, som blev underkastet en risikoanalyse, er buksbomhalvmøl (Cydalima perspectalis), der er en art af småsommerfugle, som stammer fra Østasien. Dette insekt kan godt og grundigt afløve buksbombuske, hvoraf der forekommer to arter naturligt i Europa.

Begge arter er almindelige i haver, men optræder naturligt kun meget lokalt som en vigtig del af underskoven (fx enkelte skove i Schweiz og på de Baleariske øer). Disse naturlige bestande af buksbom er akut truede af småsommerfuglen og kan måske helt forsvinde. Vi så fotos af fuldstændig afløvede og døende naturlige bestande af buksbom.

Der er dermed akut risiko for tab af europæisk biodiversitet og ødelæggelse af et specielt økosystem. Sommerfuglen kan bekæmpes biologisk med fx bakterien Bacillus thuringiensis, men alligevel er der kun et meget spinkelt håb om at bevare de naturlige bestande af buksbom.

Det skyldes, at buksbom er almindelige haveplanter, så der vil kontant være fødemæssigt grundlag for populationer af buksbomhalvmøl, som kan spredes fra havebuske til naturlige buksbombevoksninger.

På tværs af organismegrupper

Denne artikel har beskrevet de EU-initiativer om Horizon Scan og risikoanalyser, som jeg bidrager til. Arbejdet har indtil nu været meget spændende, da vi går på tværs af organismegrupper og ser emnet 'invasive arter' i et europæisk perspektiv.

Vores rapporter kan forhåbentlig give EU nogle biologiske værktøjer til politisk at søsætte initiativer til at håndtere udfordringerne og derved forhindre nogle af de uønskede arter i at ankomme og etableres.

Det er selvfølgelig en slags 'work in progress', som med passende mellemrum skal opdateres med ny information. Listen over arter, vi ikke ønsker i EU, bliver desværre længere og længere.