Dræbersneglen - det helt store haveproblem

Invasive arter Den bedste metode til at reducere dræbersneglens ødelæggende adfærd i de private haver er og bliver: buk dig ned og saml den op, fortæller specialkonsulent Stine Slotsbo fra Aarhus Universitet.

Dræbersnegle

Det er såvel handel som klimaforandringer, der gør, at dræbersneglen pludselig spreder sig, og derfor er der gode argumenter for, at det er en invasiv art. Efter Stine Slotsbos mening kan vi dog diskutere, om dræbersneglen falder ind under definitionen på en invasiv art.

Momentum+

Det var tilbage i 1991, at man identificerede en ny snegl i Danmark. Den lignede umiddelbart den røde skovsnegl, men den var aggressiv i sin fødesøgning, dens slim var svær at vaske af både grønsager og fingre, og der var mange af dem - visse steder blev græsplænen brun af snegle, og de kravlede op af husmurene.

Først dukkede den op i Frederiksdal på Sjælland, og gennem årene har den spredt ud over hele landet.

"Fordi den ligner de andre store skovsnegle, kan den godt have været her i landet endnu tidligere. Vi ved nemlig, at den blev fundet i Sverige allerede i 1975 - og blev dengang opfattet som en ny snegl i Europa. Via litteraturstudier finder man dog ud af, at beskrivelser af en snegl fra den iberiske halvø matcher det, man nu ser, og den får derfor navnet 'iberisk skovsnegl'. Senere genetiske undersøgelser viser imidlertid, at den nye snegl overhovedet ikke ligner den 'iberiske' skovsnegl, man har i Spanien og Portugal," forklarer specialkonsulent, ph.d. Stine Slotsbo, som Momentum+ møder i Silkeborg på Institut for Bioscience - Jordfaunaøkologi og økotoksikologi under Aarhus Universitet.

"Den iberiske skovsnegl er derfor ikke nødvendigvis iberisk, men vi gætter stadig på, at den stammer fra et sted i Sydeuropa, hvor det varme klima holder den nede, så den ikke udgør et problem," fortsætter Stine Slotsbo, som kunne ønske sig et godt dansk navn til den.

Selv kalder hun den altid iberisk skovsnegl eller dræbersnegl - på latin Arion vulgaris. Det maleriske navn 'dræbersnegl' er i øvrigt en fordanskning af en svensk journalists historie om 'mordersneglen'. Under den første opblomstring i Sverige oplevede journalisten, at den nye snegl kannibaliserede sine døde artfæller - som dog er normal adfærd for snegle.

Invasiv eller ej?

"Dræbersneglen har igennem de seneste 50 år spredt sig rundt om i Europa. Nogle steder har den været der længe, og andre steder er den først lige blevet observeret. Eksempelvis har den været i Baltikum siden årtusindskiftet, mens man har kendt til den som en anstrengende gæst de seneste 45 år i Sverige. Den spreder sig stadig, og man har senest fundet den på havne på den amerikanske østkyst," siger Stine Slotsbo.

Snegle æg
Der sidder en klump unger af iberisk skovsnegl (Arion vulgaris) i højre side på kanten af plastskålen. De mørke æg er æg med en fuldt udvokset unge i, der er lige ved at klække.
© Stine Slotsbo

 

"De flyttes stadig rundt i Europa, og også af den grund er det svært med sikkerhed at fastslå oprindelsesstedet og stamformen. Vi ved, at det er såvel handel som klimaforandringer, der gør, at dræbersneglen pludselig spreder sig, og derfor er der gode argumenter for, at det er en invasiv art. Efter min mening kan vi dog diskutere, om dræbersneglen falder ind under definitionen på en invasiv art," siger hun og uddyber:

"For at være invasiv skal dræbersneglen gøre skade på hjemmehørende arter, og gør den så det? Den gør skade i private haver, men det er jo ikke natur. Vi har desuden observationer på, at vi nok skal være bekymrede for vore sjældnere arter, fx vores orkideer. Men hvor invasiv er den? Jeg synes, at vi skylder hinanden at undersøge dræbersneglens effekt på hjemmehørende arter. Det mangler stadigvæk. Vi ved ikke, i hvor stor grad de bevæger sig ud af haverne og ind i naturen. I Europa har vi i det hele taget for lidt forskning i, hvordan dræbersneglen påvirker vores natur," fortæller Stine Slotsbo.

Fantastisk fleksibel - en overlever

Nøgen snegle kan være vanskelige at skelne fra hinanden, og har man to rødbrune snegle, kan man ikke med det blotte øje se forskel. Dertil kommer, at farven forvirrer. Rød skovsnegl behøver ikke at være rød eller orange, og dræbersneglen kan være lige som rød som en rød skovsnegl.

"Helt sikker kan man kun være med en DNA-test, og hvad skal folk bruge den viden til?" spørger Stine Slotsbo, der begyndte sin egen forskning om dræbersneglen i 2007.

"Man skal kende sin fjende for at kunne vinde, og i begyndelsen forestillede vi os, at frosten kunne bekæmpe den. Vi har derfor set på temperaturer og voksemønstre i dens etårige livscyklus. Jo varmere vejr, jo hurtigere vokser den. Til gengæld kan den tåle at fryse til is. Æg og små unger skruer ned for alt, når temperaturen er lav, og chancen for at overleve er derfor stor. Næste forår vokser de op sammen med temperaturstigningen. De venter simpelthen og er altså vanvittigt fleksible," forklarer hun.

"Parringen og æglægningen foregår fra tidlig sommer og i lune år helt frem til december, og der er tale om 300- 500 æg fra hver, som lægges i klumper og klækker under de bedste forhold i løbet af en 30 dages tid. Det er ikke underligt, at de klarer sig så godt," sigr Stine Slotsbo.

Dræbersneglen leder efter gode fugtige steder i haverne til æglægningen. Det kan være under en havekrukke, under nogle træstykker eller under en sten, og disse steder tiltrækker mange æglæggende snegle. Det er nyttig viden, når man som privat haveejer gerne vil dræbersneglen til livs.

For at være invasiv skal dræbersneglen gøre skade på hjemmehørende arter, og gør den så det? Den gør skade i private haver, men det er jo ikke natur.

Stine Slotsbo.

 

Stine Slotsbo anbefaler, at man lader være med at fjerne alle de gode æglægningssteder. I stedet for kan man gøre det til en vane at tjekke disse steder ca. hver 14 dag og fjerne æggene. Herved har man en naturlig ægfælde.

"Generelt er den bedste måde at reducere antallet af snegle i haven simpelthen at fjerne sneglene. Det kan gøres ved at samle dem ind i en plasticpose, slå en knude på den, så dør de af iltmangel, og smide posen i skraldespanden. Du kan også tage spaden og hakke dem over eller overhælde dem med kogende vand," fortæller hun og fortsætter:

"Derimod kan jeg ikke råde til saltmetoden, da det ikke på sigt er godt for havejorden. Ferramol-løsningen virker, hvis sneglene spiser kornene, men jeg synes, at man altid skal være varsom med at sprede gift - desuden vil disse korn også slå andre sneglearter ihjel. Det handler om temperament, og sidste års tørre sommer gav en velfortjent pause i kampen mod dræbersneglen."

"Hvis naboen ikke er en lige så ihærdig sneglefanger som en selv, kan man være nødt til at sætte barrierer op. Det kan være et sneglehegn, men det kan også bare være et bræt, som nogle af sneglene vil kravle over - men det vil holde en stor del ude. Lav små beskyttelsesbede til grønsagerne, udvis særlig omhu for udvalgte stauder og pas på indgangen til drivhuset - det er overkommelige muligheder, som kan beskyttes mod indvandring," fortæller Stine Slotsbo.

"Men dræbersneglene er kommet for at blive, og vi er nødt til at acceptere dem - på samme måde som skvalderkål. Og man skal ikke have dårlig samvittighed over at komme til at snuppe en rød skovsnegl. Pas derimod på vores hjemmehørende metallisk sorte skovsnegle og lad også de plettede leopardsnegle gå," betoner hun.

Ingen lækkerbisken

Dræbersneglens store slimproduktion er årsag til, at ingen dyr foretrækker den som fødeemne. Løbebiller og moskusænder kan æde dem, og i tørre somre har man observeret, at selv solsorte nødtvungent forsøger sig med dem. Og dræbersneglen er heller ingen succes på middagsbordet.

"For år tilbage var der en event i Norge, hvor en række kokke fik til opgave at tilberede lækkerier af dræbersneglen, men de skulle efter sigende have en kedelig bitter smag," fortæller Stine Slotsbo og runder af:

"'Bottom line' er, at vi har alt for lidt forskning på området i forhold til, at dræbersneglen spreder sig både i og uden for Europa. Der har været debat om, hvorvidt dræbersneglen er en hybrid eller en mutant, men den generelle holdning blandt forskere er, at dræbersneglen er en invasiv art. Den høje grad af global handel har medført en øgning i biologiske invasioner, og klimaændringer kan være med til at skabe nye miljømæssigt egnede områder, hvor sneglene kan etablere sig. Den spreder sig fortsat, og vi er derfor slet ikke færdige med den."