Samsøs landbrug før, nu og fremover

Landbrug Et indblik i fortidens og nutidens landbrug på øen og nogle bud på, hvad fremtiden kan bringe.

Mennesker © Knud Tybirk
Momentum+

Landbruget på Samsø udvikler sig dynamisk i takt med den generelle strukturudvikling og effektivisering, som det sker overalt i disse år. Markedet ændres konstant, og de politiske tiltag kan have større effekt på øer, fordi man i forvejen har en 'blå betalingsring' rundt om for varetransport til og fra.

For at begynde med det basale: Jordbunden på Samsø varierer betydeligt, og omfatter ca. 71 pct. kortlagt som fin, lerblandet sandjord eller fin sandblandet lerjord, der ofte er god landbrugsjord - særligt hvis der kan vandes, hvilket er udbredt pga. øens vandreservoirer.

Især mod syd findes store sammenhængende landbrugsarealer, mens en del skov, hede og overdrev breder sig på de mere sandede jorder mod nord. Totalt set udgør landbruget på Samsø 66 pct. af arealet, hvilket er mere end landsgennemsnittet på knap 60 pct. - så det er med god grund, at Samsø er en landbrugsø.

Samsø har lavere nedbør, lune vintre og flere solskinstimer end det øvrige Danmark. I perioden 1960-1990 var nedbøren gennemsnitligt på 550 mm årligt, hvor landsgennemsnittet lå på 712 mm.

Den seneste opgørelse opgjort for perioden 1989-2016 viser for Samsø et gennemsnit på 695 mm med en årlig variation fra 431 til 910 mm. Samsø får altså i dag ca. en fjerdedel mere nedbør end i perioden 1960-90. Den årlige nedbør er på landsplan steget med omkring 100 mm siden 1870'erne.

Fra kredsløbs- til eksportlandbrug

Landbruget har fulgt den generelle udvikling i dansk landbrug med fokus på kornproduktion indtil ca. 1870. Ejerlavene fra før udskiftningen var især fokuseret mod selvforsyning i lokalområdet og (i gode år) eksport af overskudsproduktion.

Kål
Højværdiafgrøder har erstattet den animalske produktion som en vigtig indkomstkilde for de fleste samske bedrifter. Så der er bestemt noget om grønsagshaven på Samsø.
© Knud Tybirk

 

Et ejerlav havde typisk dyrkningsjord, græsningsjord, eng og skov til at dække de basale fornødenheder til mad, byggematerialer, brændsel osv. I 1750'erne dyrkede man især byg, rug og ærter på Samsø og kunne eksportere 20.000 tønder om året.

Efter kornkrisen i 1880'erne skiftede øen til animalsk produktion og eksport af smør og flæsk. Eksporten af svin fra Samsø steg fra 27 i 1870 til 6280 i år 1900, og smøreksporten steg fra 5 tønder i 1870 til ca. 3000 tønder i 1900.

Mejerier med fælles opsamling af mælk fra de mange mindre gårde opstod, og særligt Samsøosten blev landskendt. Andelsslagteriet i Ballen blev grundlagt i 1929 og slagtede midt i 1960'erne ca. 26.000 svin, men lukkede i 1999, hvorefter de levende slagtedyr måtte transporteres til fastlandet med de ekstra omkostninger, der er herved.

Sideløbende med dette har tidlige kartofler og siden også løg været en vigtig indtægtskilde for samske landmænd, og afgrøderne har udviklet sig til en hovedgren for landbruget samtidig med, at husdyrbruget har fået mindre betydning.

Strukturudviklingen gik stærkt

Hofmester og lensmand Gersdoff fik i 1660 overdraget Samsø af Frederik III, og efter flere ejerskifter blev Brattingsborg udbygget som sæde for Greven af Samsøe, da Christian V forærede grevskabet til sin elskerinde Sophie Amalie Moth i 1676.

Fra den tid ejede fæstebønderne på Samsø alle et stykke jord nær landsbyen ud over den jord, de fæstede af godsejeren uden for landsbyerne. Der var store og veldrevne bøndergårde på Samsø - bl.a. fordi en del var skipperbønder, så der også kom indtægter fra skudefart.

Besser og Stavns Mader blev inddæmmet i sidste halvdel af 1800-tallet, og i 1920'erne blev en række husmandssteder udstykket. Strukturudviklingen på Samsø er gået hurtigere end i resten af landet. Øsamfundet blev tvunget til rationaliseringer bl.a. pga. øgede omkostninger til varetransport i et eksportdomineret landbrug.

I 1971 var bedrifterne i gennemsnit på 15 ha (landsgennemsnittet var på godt 20 ha), mens den gennemsnitlige bedrift i dag er på over 70 ha og derved noget over landsgennemsnittet. Brattingsborg har altid været stor, men dertil kommer, at der i løbet af de seneste årtier har udviklet sig ca. 20 professionelle landbrug på over 100 ha.

Antal husdyrproduktioner og husdyr er faldet fra ca. 7100 Dyreenheder i 1980 til ca. 1300 Dyreenheder i 2016. Der er kun én malkekvægsbesætning og to større svineproducenter tilbage med animalsk produktion samt nogle ammekvægsbesætninger og får til naturpleje.

Danmarks grønsagshave

Samsø bliver ofte omtalt som Danmarks grønsagshave, og øen har mange forskellige afgrøder. I alt 128 afgrødekategorier er registeret, men et langt større antal sorter. I Yduns Have, der producerer økogrøntsager til gårdbutik, restauranter mv., har man fx alene i 2018 dyrket mere end 150 sorter på få ha.

Vi håber, at arbejdet i Biosamfund Samsø kan tilskynde til at tænke landbrugserhvervet mere cirkulært.

 

Landbruget er dog som i det meste af landet domineret af kornmarker, der udgør ca. 4200 ha af de 6942 ha, der dyrkes intensivt. Heraf er kun ca. 150 ha klassificeret til brødhvede, resten er til husdyrfoder. Raps indgår med ca. 400 ha - særligt i sædskiftet for kornproducenter.

Græs fylder kun lidt i de samske landbrugslandskaber, og de ca. 1100 ha med græs er ofte ekstensivt naturplejegræs. For Samsø udgør kartofler og løg hhv. ca. 750 ha og 110 ha i 2016. Kartoflerne fra Samsø er landskendte, men øens produktion udgør alligevel kun ca. 6 pct. af danske spisekartofler.

For løgs vedkommende er produktionen godt 7 pct. af danske løg. Græskar udgjorde i 2016 23 pct. af danske græskar, kål næsten 9 pct. Dertil kommer en række andre specialafgrøder som rødbeder, spinatfrø, asparges, jordbær mv.

Højværdiafgrøder har erstattet den animalske produktion som en vigtig indkomstkilde for de fleste samske bedrifter. Så der er bestemt noget om grønsagshaven på Samsø.

Gødning og vanding

Øens konventionelle planteavlere henter store mængder gødning til afgrøderne udefra. Husdyrgødning spiller en mindre rolle på øen i dag. De fleste af disse afgrøder kræver vanding og ret intensiv jordbearbejdning i det lune klima for at give gode udbytter.

Husdyrproduktion, især kvægavl, giver gode sædskifter med meget græs og organisk husdyrgødning til jorden i en rimelig balance. Denne balance er med faldende husdyrtal blevet forrykket, og det stigende fokus på højværdiafgrøder, der kræver meget jordbearbejdning, begynder at give udfordringer for jordens liv og frugtbarhed.

Sædskifter er centralt for grønsagsproducenterne, og samske landmænd har fundet løsninger ved at bytte jord og dermed mindske sædskiftesygdomme til specialafgrøderne. Vandet på Samsø er en knap ressource, og derfor har landbruget fået mange tilladelser til at etablere vandreservoirer med drænvand, som fyldes op om vinteren og bruges til vanding om sommeren.

Der er ikke givet tilladelse til specifikke mængder i de fleste tilfælde, men som eksempel har et par store landbrug tilsammen 220.000 kubikmeter, de må bruge. Der er dog den restriktion, at der altid skal stå vand i bunden, fordi reservoirerne også er søer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Markvanding fra boringer er reguleret af tilladelser, og der bruges op til ca. 410.000 kubikmeter årligt. Her blev tilladelserne tidligere givet specifikt til grønsager, ikke til korn og græs, men i dag regulerer man kun ud fra mængder, så landmanden må selv vande efter afgrødens behov.

Mark vandring 2
Landbruget har via »Biosamfund Samsø« fået tilbudt et kompetenceudviklingsforløb med et diskussionsforum for samske landmænd og med inviterede eksperter. Et af fokuspunkterne vil være »halm via biogas«.
© Knud Tybirk

 

En tilsyneladende stigende nedbør, en faldende husdyrproduktion og stadig landbrug til eksport kræver, at vi gentænker øens store kredsløb. Hvordan vil landbruget se ud i 2030?

Scenarier for fremtiden

På vejen mod et samfund uden fossile brændsler skal de biologiske ressourcer inddrages i et mere cirkulært landbrug med mindre fodaftryk. De politiske vinde sætter lavbundsarealer og kødproduktion i spil i klimadebatten.

Samsø har valgt at satse på, at et biogasanlæg med restprodukter kan producere en stor del af det fossile brændstof til færgerne, som udgør ca. halvdelen af de forbrugte fossile transportbrændstoffer på øen - og dermed bidrage væsentligt til et mindre klimagasudslip.

"Samsøs Landmænd er altid klar til at gå nye veje, hvilket historien klart har vist. Den nye generation er også klar over, at vi skal lytte til markedet, arbejde med de politiske begrænsninger og finde vor vej fremad. Landbruget har via projekt Biosamfund Samsø tilbudt et kompetenceudviklingsforløb denne vinter, og vi forventer at få gode diskussioner med eksperter udefra om, hvordan vi fortsat kan forbedre og tilpasse landbruget", siger Henrik Øster, formand for Samsø Landboforening, om landbrugets udfordringer.

Nye idéer på tapetet

De følgende idéer vil indgå i oven for nævnte kompetenceudviklingsforløb med et diskussionsforum for samske landmænd:

  • Halm via biogas:
    Der produceres årligt ca. 16.000 ton halm på Samsø. Et nyligt studie har beregnet, at en stor del af øens landbrugsjord har et lavt kulstofindhold. Det hænger sammen med jordbunden, sædskifterne og hvor meget organisk stof, der tilføres jorden. Et interessant scenarie kunne være at beregne, hvad der ville ske (økonomisk og miljømæssigt), hvis en del af denne halm blev tilført jorden igen - fx via et biogasanlæg. Kan vi dokumentere, at halm kan have en gavnlig effekt på jordens kulstofindhold samtidig med, at vi kan producere energi til færgen? Kan vi øge jordens C-indhold nogle promille om året, som anbefalet i Paris-klimaaftalen?
  • Gødningsforsyning:
    Et andet centralt element for et mere cirkulært landbrug er lokal gødningsforsyning. Import af fosfor fra fossile ressourcer og proteinfoder til husdyrene mindsker de kommende generationers muligheder for at brødføde sig selv. Det projekterede biogasanlæg kan recirkulere næringsstoffer, der svarer til ca. 4000 dyreenheder (fra de eksisterende dyr, syltefabrikkens procesvand samt fødevarerester fra husholdninger, restauranter osv.). Ønsket om mere økologisk landbrug vil bæredygtigt kunne gennemføres på Samsø, hvis der kommer et biogasanlæg til recirkulering af næringsstoffer.
  • Proteinforsyning:
    Husdyrproduktion på Samsø kan også i fremtiden være fordelagtig. Hvis man udfordrer den traditionelle proteinforsyning med importeret soja kan man producere mere lokalt - fx ærter og hestebønner. For tiden forskes i bioraffinering af kløvergræs, som giver en proteinpasta, der kan bruges i vådfodringsanlæg.
  • Flere efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning:
    Der vil blive arbejdet med, hvordan kan vi bidrage til jordens frugtbarhed og markens biodiversitet gennem frivillige efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning.

Mod et mere cirkulært landbrug

Samsø vil også fremstå som domineret af landbruget, når man ankommer på den fossilfri færge i 2030. Vi håber, at arbejdet i Biosamfund Samsø kan tilskynde til at tænke landbrugserhvervet mere cirkulært - med direkte kobling til de store ressourcestrømme og den vedvarende energiproduktion.

Dermed kan vi fortsat udvikle erhvervet som en hjørnesten på øen. Og forhåbentlig bidrage til at opfylde de politiske signaler fra det omgivende samfund og inspirere andre lokalsamfund i kongeriget.