Samsø som cirkulær kommune

Cirkulær bioøkonomi I midten af Danmark ligger en grøn kommune med et stærkt landbrug. Øen står sammen om fornyelse og har en borgmester, der prioriterer bæredygtighed.

Marcel Meijer

Biosamfund Samsø er en god mulighed for et vigtigt og konstruktivt samarbejde mellem kommune og landbrug, hvor udnyttelse og beskyttelse af landskabet går hånd i hånd, siger Samsøs borgmester.

© Thinna Aniella
Momentum+

For godt 20 år siden vandt Samsø konkurrencen om at blive vedvarende energi-ø. En titel, Samsø Kommune og Samsø Energiakademi har brugt til at udvikle og indføre nye, bæredygtige tiltag. Øen producerer nu mere vedvarende energi end sit totale energibehov og er verdenskendt på denne omstilling.

Kommunen er gået med i flere projekter, der har fokus på bæredygtig udvikling - fx Biosamfund Samsø, der arbejder for, at alle øens ressourcer bliver genbrugt i et kredsløb, hvor så lidt som muligt går til spilde.

Der samarbejdes bl.a. med øens landmænd om at sikre mere bæredygtighed i landbruget - øen er på vej mod et såkaldt cirkulært landbrug. Spørger man borgmester Marcel Meijer, er den slags projekter og innovative tanker altafgørende for Samsø som et solidt landbrugssamfund:

"På Samsø har vi været meget stærke på vores landbrug. Men der er stadigvæk mange udfordringer. Miljøkrav, forbrugerforventninger, gæld og generationsproblematikker har gjort, at der er brug for at tænke i nye baner. Disse nye tanker ligger til grund for Biosamfund Samsø," siger han.

Kommunen og landbruget

Som hovederhverv på øen er landbruget en altafgørende brik i det cirkulære puslespil, Biosamfund Samsø arbejder med. Borgmesteren glæder sig derfor over de mange nye tiltag, der allerede er sket i landbruget.

"Jordbrugsfonden har gennemført nogle rigtig gode initiativer med at give unge landmænd muligheden for at forpagte landbrug. Fonden har nu købt to gårde, som unge landmænd forpagter, og de har dermed fået muligheden for at køre et økologisk landbrug videre," fortæller Marcel Meijer.

Hvis Samsø Kommune vil blive ved med at fastholde og udvikle det grønne image, er alle på øen dog nødt til at tænke i nye og alternative baner for hele kommunen.

"På Samsø ønsker vi at bidrage til udviklingen af landbruget. At være med ved fronten, hvor nye beslutninger tages. Derfor tænker erhvervet på øen i alternative afgrøder, i længere værdikæder og i samarbejde på tværs af sektorer. Og her i efteråret har kommunalbestyrelsen besluttet at understøtte udviklingen ved at købe ind lokalt til kommunens køkkener, hvor det er muligt," pointerer borgmesteren og fortsætter: 

"Jeg vil pege på Biosamfund Samsø som en rigtig god mulighed for et vigtigt og konstruktivt samarbejde mellem kommune og landbrug, hvor udnyttelse og beskyttelse af landskabet går hånd i hånd. Et forbillede for andre kommuner og en mulighed for at sikre en bæredygtig udvikling for Samsø som samfund," slår borgmesteren fast.

Den grønne ø

Når Marcel Meijer nævner det grønne image, er det både med henvisning til øens arbejde med bæredygtighed og grøn energi, men det er også en henvisning til Samsøs smukke natur. Øen er kendt for naturoplevelser og et landskab med både landbrug, hede, skov, kyst og bakker.

En af Samsøs helt store visioner er at blive fossilfri ø i 2030.

Marcel Meijer,
Borgmester på Samsø

 

"Biosamfund Samsø fokuserer også på biodiversitet og naturen. Og det er en meget vigtig ting for Samsø - og for mig personligt," siger borgmesteren og uddyber:

"Naturen er vigtig for samsingerne, den er vigtig for landbruget, og den er vigtig for turisterne. Når vi i Samsø Kommune gerne vil bruge tid og penge på at bevare biodiversitet, er det fordi, det betyder noget for os alle sammen."

Samsø Kommune har også gennem Biosamfund Samsø sat fokus på spildevandshåndtering samt et nyt system til affaldssortering. Endelig forsøger kommunen at skaffe midler til en naturforvaltningsplan for Besser Made.

Forretning og fornøjelse

Hovederhvervet på Samsø er landbruget, men turismen er ved at komme op på samme niveau. Derfor må kommunen arbejde på at føre den cirkulære tanke ind i begge erhverv. Marcel Meijer fortæller, hvordan bæredygtighed i høj grad skal være en del af kommunens nye planstrategi: 

"Vi vil gerne have de nye grønne tiltag med i planstrategien. Der skal være et større fokus på bæredygtighed og biodiversitet - både i forbindelse med landbrug og turisme."

Derudover arbejdes der på øen for at skabe stærkere forbindelser mellem de to hovederhverv. Ved Nordby kan man bl.a. komme på grøntsags safari, i Sildeballe kan man opleve forarbejdningsleddet hos Samsø Bær, og ved Yduns Have kan man høre om økologisk fødevareproduktion.

"Der er altså allerede produkter med fokus på landbrugsturisme på hylden hos Visit Samsø, men der er plads til mange flere. Vi har mange små producenter på øen, og de er afhængige af både naturen og turismen. Derfor er det en fordel for dem, hvis de kan slå erhvervene sammen på denne måde," forklarer borgmesteren.

Et grønt håb for fremtiden

På Samsø har man tradition for at se fremad og at stå sammen om både udfordringer og positive forandringer. Når kommunen vælger at prioritere bæredygtighed, er det for at imødekomme de truende klimaforandringer - men også for at udnytte ressourcerne på bedst mulig vis. Man håber derudover også, at de mange tiltag vil føre andre gode ting med sig:

"Vi har store udfordringer med vores bosætning, så hvis de bæredygtige og cirkulære tiltag kan tiltrække ressourcestærke familier, er vi selvfølgelig meget glade for det," siger borgmesteren.

Der er mange gode fremtidsønsker for øen, og en af Samsøs helt store visioner er at blive fossilfri i 2030. En vision, der kræver meget arbejde for både kommunen, erhvervslivet og for øens borgere.

"Vi vil gerne vise, at vi kan gå foran og inspirere andre. Samsø havde ikke de bedste forudsætninger for at udvikle sig til et foregangssamfund på vedvarende energi, men det kunne alligevel lade sig gøre. Vi er kun 3.700 personer på Samsø, så vi skal stå sammen om projektet. Hvis vi kan gøre det, kan andre små samfund også," slutter Marcel Meijer.