Nyttedyr og biodiversitet i agerlandet

Forskning Biosamfund Samsø arbejder med cirkulært landbrug - her er biodiversitet og markens fødekæder væsentligt. Inspirationen er andre projekter som 'Grønne Marker og Stærke Rødder' samt 'CarbonFarm'.

skovjordløber

Skovjordløber (Pterostichus niger) findes på trods af sit danske navn også i marker. Skovjordløber er 15-20 mm lang. De fleste løbebiller i danske marker er klart mindre, ofte ned til 3-5 mm.

© Christian Kjær
Momentum+

De findes i alle marker. I nogle marker kan der være mange af dem. Det drejer sig om de små dyr, som lever på jordoverfladen. De gemmer sig tit i jordens små revner og sprækker. Står du i marken og kigger, kan du som regel ikke se dem.

Lægger du dig derimod ned på alle fire, begynder de at dukke op - nærmest ud af ingenting. Mange af dem er ikke ret store. Hvis du befinder dig i en mark, der er blevet pløjet, kan det være svært få øje på ret mange. Hvis du er i en pløjefri mark, der heller ikke er blevet harvet, får du ret hurtigt øje nogle stykker.

Og hvis du står i en pløjefri mark med et halmdække, kan du normalt hurtigt finde mange. De fleste af dem er springhaler, men du vil også finde en hel del edderkopper, rovbiller og løbebiller. Edderkopper, løbebiller og rovbiller kaldes tit for 'polyphage prædatorer'.

Polyphage betyder, at de spiser lidt af hvert og ikke er specialiserede på bestemte fødeemner. De trives godt, når man ikke bearbejder jorden, og de trives specielt godt, hvis der også er et dække af halm fra sidste høst.

Mere liv i pløjefri jord

Der findes ikke ret mange undersøgelser af betydningen af jordbearbejdning for disse dyr. Vi har dog på Aarhus Universitet (AU) gennemført undersøgelser af den overfladelevende fauna i pløjefri dyrkning.

I vårbyg fandt vi sidst i juli 2016 signifikant flere springhaler pr. kvadratmeter i pløjefri marker end i pløjede. I de samme marker fandt vi langt flere edderkopper pr. kvadratmeter i pløjefri end i pløjet, og endelig fandt vi ca. dobbelt så mange løbebiller i pløjefri som i pløjet.

Der var altså flere overfladelevende springhaler og klart flere polyphage prædatorer. I 2018 har vi på projektet CarbonFarm lavet undersøgelser i hestebønner, hvor der var tre behandlinger: pløjet, pløjefrit med overfladisk harvning og pløjefrit.

Der var halmlag i forsøgsparcellerne med både 'pløjefrit' og 'pløjefri med overfladisk harvning'. Forsøgene blev udført i marker, der i forvejen havde været dyrket pløjefrit i 5-10 år. Springhalerne blev indsamlet 1.-2. maj og igen 30.-31. maj.

Her fandt vi i store træk ti gange så mange springhaler i 'pløjefrit' som i 'pløjet', og to til fire gange så mange i 'pløjefri med overfladisk harvning' som i pløjet jord. Desuden fandt vi en halvering af antallet af springhaler mellem de to indsamlinger, hvilket antagelig skyldes total tørke i den mellemliggende periode.

Regnorm
Stor regnorm (Lumbricus terrestris) i pløjefri mark med rester af hestebønne, som den antagelig er ved at hente ned i jorden.
© Paul Henning Krogh

 

I den samme undersøgelse fandt vi syv gange så mange edderkopper i 'pløjefrit' som i 'pløjet', og næsten tre gange så mange løbe- og rovbiller. Resultaterne fra undersøgelserne i 2018 var altså endnu mere markante til fordel for pløjefri end resultaterne fra 2016. Det skyldes muligvis tidspunktet på året, hvor der havde været længere tid for faunaen til at komme sig over pløjningen i undersøgelserne fra 2016 end i 2018.

De små dyrs rolle

Hvilken rolle spiller de små dyr i markens økosystem? Er de til nogen nytte? Eller er de der bare? Springhalerne lever overvejende af mikroorganismer - som regel hyferne af mikrosvampe. Edderkopperne er rovdyr og lever af de dyr, de kan fange i deres spind.

Spindene sidder som regel udspændt imellem sten, jordknolde og planter eller hen over mindre revner. Noget af det bytte, de fanger, er de overfladelevende springhaler. Løbebiller og mange rovbiller er også rovdyr, der lever af de mindre insekter, de møder på deres vej.

Det betyder, at fødekæden mikrosvampe-springhaler-polyphage prædatorer findes i marken, og at mange springhaler vil betyde mange polyphage prædatorer. De polyphage prædatorer har jo flere forskellige insekter på menuen, og de spiser derfor også gerne af afgrødernes skadedyr - især bladlus.

Hvordan i alverden kan edderkopper, løbebiller og rovbiller, der befinder sig på jordoverfladen, fange bladlus? Det skyldes, at bladlus sommetider falder af stråene - evt. i regnvejr - eller går fra et strå til et andet i tilfælde af 'overbefolkning' i bladlusekolonien. Både fald og vandring fra et strå til et andet betyder, at bladlusene kommer en tur ned på jordoverfladen, hvor en hærskare af polyphage prædatorer gerne skal vente på dem.

Vi kan 'fodre' fødekæden

Hvordan sørger vi så for at have en hærskare af polyphage prædatorer klar til at tage imod bladlusene? Vi skal se på fødekæden fra før. Hvis vi går til kædens første led, mikrosvampene, er det interessant, hvad de lever af og vokser på. Mange af dem lever af at nedbryde organisk stof.

Det organiske stof kan komme mange steder fra, men i denne sammenhæng er halmen fra sidste høst den mest interessante. Det betyder, at vi har fødekæden halm-mikrosvampe-springhaler-polyphage prædatorer, og ved at fodre den fødekæde nedefra, får vi en dominoeffekt op igennem kæden.

Dvs. ved at tilbageføre og sprede halmen efter høst får vi igennem fødekæden skabt grundlag for flere polyphage prædatorer. Kan fødekæden ikke 'fodres' på andre måder? Jo, organisk stof til denne fødekæde kan også komme fra andet end halm.

Den naturlige regulering ser ud til at have virket lige så godt som den kemiske sprøjtning.

 

Vi har på AU også udført undersøgelser, der viser, at efterafgrøder, som pløjes ned før såning af en vårafgrøde, giver ophav til et meget stort antal springhaler. De højeste tal, vi har set, er op til 140.000 springhaler pr. kvadratmeter, hvor efterafgrøden var olieræddike.

Dette tal inkluderer nogle meget små og meget talrige arter (som lever i jordens hulrum), hvilket tallene fra 2016 og 2018 ikke gør. Staldgødning indeholder også store mængder organisk stof, og det er da også kendt, at staldgødning fremmer springhalefaunaen betydeligt.

Værre end et jordskælv

Hvad med pløjning og harvning? Hvad betyder det for springhaler og polyphage prædatorer? En pløjning kan nærmest sammenlignes med et jordskælv, der er langt værre end dem, vi normalt oplever. Ikke nok med at dyrenes levested ødelægges, men mange af dyrene vendes også ned i 20-25 cm dybde.

Det er altså meget værre end et voldsomt jordskælv, og langt hovedparten af dyrene bliver da også dræbt. En harvning er knap så alvorlig som en pløjning, hvilket vore undersøgelser fra 2018 også viser, men der er stadig tale om et 'alvorligt jordskælv'.

Hvad med Conservation agriculture (CA)? Er det ikke godt for den ovennævnte fødekæde? Jo, det indeholder rigtig mange positive elementer for faunaen: der pløjes ikke, der harves minimalt, halmen snittes og spredes i marken eller der anvendes efterafgrøder.

CA ser derfor ud til at være den helt ideelle dyrkningsmetode, hvis man vil have et optimalt samspil med de polyphage prædatorer og derved opnå det, der i videnskabelige kredse er kendt som Conservation Biocontrol - dvs. biologisk kontrol af skadedyr vha. naturlig regulering.

Virker det så? Vurderet på vore undersøgelser fra 2016 ser det umiddelbart sådan ud. Her havde fem ud af syv konventionelle avlere sprøjtet imod bladlus, mens kun to ud af otte pløjefrie avlere havde gjort det, og der var ikke nogen signifikant forskel på bladlusetæthederne i de to dyrkningssystemer.

Det betyder, at den naturlige regulering ser ud til at have virket lige så godt som den kemiske sprøjtning.

Mere muld, flere orme, flere fugle?

Hvilken rolle spiller de mange smådyr så for biodiversiteten af dyr og fugle? Det har vi desværre ingen undersøgelser af, men logisk set må der jo være mere føde til insektædende fugle, så der må forventes at være flere fugle i pløjefrie marker end i pløjede.

Dette understøttes af, at vi har set både agerhøns og viber i pløjefrie marker, mens disse to arter er sjældne i pløjede marker. Samtidig bør de pløjefrie marker indeholde flere frø på overfladen end pløjede, hvilket vil give bedre fourageringsmuligheder for frøædende arter igennem hele året.

Vi har på AU forsøgt at rejse penge til at undersøge det, men indtil videre uden held. Regnormene reagerer meget tydeligt på jordbehandlingen, så generelt vil der være dobbelt så mange orme i pløjefri systemer sammenlignet med pløjede systemer.

Nye danske undersøgelser viser, at CA har en meget positiv effekt på ormene med biomasser, der er mere end fordoblede. Dette skyldes især, at de store regnorme som Herkulesormen, tidligere kendt som Stor Regnorm (Lumbricus terrestris) og Lang regnorm (Aporrectodea longa), øges i antal.

Den gavnlige effekt opnået via disse orme er øget dræning af jorden, da deres gange leder vandet væk fra jordoverfladen og ned til grundvandet, så man afhjælper oversvømmelse. De vil også nedbryde de efterladte planterester karakteristiske for CA systemet (ifølge FAOs CAregler kræves permanent dækning af jorden med plantemateriale eller afgrøde).

Den øgede regnormemængde vil også stimulere mulddannelsen, da de opblander fordøjede plantedele i top-jorden. Således gennemarbejdes jorden fuldstændigt ved at passere gennem regnormetarmen over en tiårig periode. Denne mulddannelse giver en god krummestruktur og gode vandbindende egenskaber.