Forpagtere løser generationsskifteproblemet

Økologi Der skal gode argumenter til for at anbefale en model, hvor landmanden ikke selv ejer jord og driftsbygninger, men 'kun' er forpagter.

yduns have2 © Jens Jørgen Øster Mortensen
Momentum+

Landbrugets generationsskifteproblemer og ønsket om mere økologi var årsagen til, at en gruppe af landmænd på Samsø i 2012 tog initiativ til at undersøge, hvordan man kunne erhverve og drive en konkret landbrugsejendom i fællesskab.

Ejendommen havde stået til salg i flere år og var drevet med økologisk grønsagsproduktion og stalddørssalg gennem en længere årrække. Det ville være et tab, hvis den blev nedlagt.

På et møde med øens økologiske landmænd og eksperter udefra blev det drøftet, hvilken ejerform der var mest fordelagtig, når flere personer i fællesskab skulle købe og drive landbrug sammen.

Konklusionen blev, at et selskab ikke kunne eje og drive jorden uden dispensation fra Landbrugslovens krav - og i øvrigt var de tilstedeværende landmænd ikke i stand til at løfte opgaven alene. Kredsen blev herefter udvidet til at omfatte personer uden for landbruget, hvilket skabte helt nye perspektiver.

Det gav ekstra energi og idérigdom til processen og førte frem til det næste vigtige møde, hvor idéen om en jordbrugsfond blev fremlagt og diskuteret. Fonden skulle være spydspids for køb af gårde og sikre fordelagtige forpagtningsaftaler til unge landmænd.

Desuden skulle der tages initiativer til etablering af et lokalt slagtehus og et mejeri, og i det hele taget skulle fonden være katalysator for en ny udvikling i lokalsamfundene på Samsø.

To måneder senere blev foreningen Økologisk Samsø stiftet som den folkelige forankring, der skulle styrke omlægningen til økologi på Samsø. Den første opgave var dannelsen af Jordbrugsfonden SamsØkologisk, hvis hovedformål skulle være at hjælpe unge landmænd i gang som selvstændige bønder.

På et møde i Fødevareministeriet blev grunden lagt til Danmarks første jordbrugsfond, idet ministeriet gav et forhåndstilsagn om en dispensation fra Landbrugslovens krav om, at fonde ikke kunne erhverve landbrug.

Fra forening til fond

Motivationen til at danne foreningen Økologisk Samsø var at sikre en bred, folkelig opbakning til projektet. Med en forening kunne mange interesser og synspunkter inddrages, inden vi gik i gang med dannelsen af Jordbrugsfonden.

Vi har en lang og stolt tradition for selvejerlandbrug i Danmark, og der skal derfor gode argumenter til at anbefale en model, hvor landmanden ikke ejer jord og driftsbygninger, men 'kun' er forpagter. Og hvad er så fordelene ved denne model? Og hvad vil det sige at være forpagter?

I 2012, da vi fik ideen til en jordbrugsfond, var Danmark på vej ud af en global finanskrise, hvor landbrugets gæld var vokset og vokset. Det samme var landbrugsbedrifterne i størrelse - og dermed prisen for et landbrug.

Dansk landbrug er tvunget til at se på nye ejerformer og generationsskifte.

 

Det betød, at unge landmænd kom langt ned i køen, når et landbrug var til salg. Ja, det var stort set umuligt at blive 'godkendt' af penge- og realkreditinstitutionerne. Og sådan er det stadig. Det var de etablerede og bedst velkonsoliderede landmænd, der købte jorden og gårdene op.

De blev endnu større og umulige at overtage for den unge generation. Fordelene ved vores fondsmodel er, at den unge landmand får stillet jord og driftsbygninger til rådighed mod at betale en forpagtningsafgift, der dækker udgifterne til jord og driftsbygninger. Stuehuset lejes på almindelige lejevilkår.

Den kapital, den unge landmand skal have til rådighed, skal dække udgifter til fx maskiner og drift. Det betyder et langt mindre behov for egenkapital end ved køb af hele bedriften.

Når forpagtningskontrakten udformes med bestemmelser, der sikrer, at forpagter kan udvikle bedriften og medtage evt. økonomiske gevinst, hvis aftalen ønskes ophævet, vil denne model kunne sidestilles med at være selvejer. Og uden så store, økonomiske udfordringer for forpagter, som for landmanden, der selv ejer produktionsapparatet.

I 2014 godkendte Erhvervsstyrelsen bestyrelsens forslag til en almen erhvervsdrivende fond med en egenkapital på 300.000 kr. Det lykkedes på få måneder at indsamle beløbet og dermed opfylde betingelserne. Fonden var en realitet, og den første bestyrelse kunne vælges. Arbejdet med købet af den første gård kunne gå i gang.

Organisering - det folkelige grundlag

Med dannelsen af det fælles, folkelige grundlag med et par hundrede medlemmer i Økologisk Samsø og Jordbrugsfonden - godkendt til at købe jord og gårde op - var det tid til næste skridt. Foreningen havde nu opfyldt sit første formål - at danne en fond - og kunne fortsætte sit arbejde for mere økologi på Samsø.

Hertil blev søgt midler fra fonde og hos myndigheder, således at en deltidsmedarbejder kunne ansættes: først i foreningsregi og senere i fonden for at professionalisere bestyrelsen og de frivillige i det daglige arbejde.

Udarbejdelse af en flerårig aktivitets- og handleplan for fonden indeholdende køb af jord og gårde, etablering af et slagtehus, samt planer om et lokalt mejeri og andre understøttende aktiviteter, var foreningens sidste skridt, inden fonden tog over.

Fondens første selvstændige opgaver var en konkretisering og modelbeskrivelse for opkøb af jord og gårde, finansiering og bortforpagtning. I den forbindelse indgik fonden et samarbejde med Økologisk Landsforening i projektet Det samfundsnyttige Landbrug, hvor en række ressourcepersoner kunne støtte processen.

Resultatet passede fint til de visioner, der var tænkt for fonden, idet spørgsmålet om landmand og forbrugersamarbejdet og organiseringen i forhold hertil stod øverst på listen. I de næste 1-2 år udarbejdede vi en model for, hvorledes fonden finansierede sine jord- og gårdkøb, der afsluttedes med stiftelse af datterselskabet Samsø Økojord A/S i maj 2016.

Forinden havde ejeren af gården Yduns Have i Alstrup indgået en forpagtningsaftale med to unge forpagtere, der stod klar til at fortsætte i fondens regi. I 2015 blev en vigtig aftale indgået mellem forpagterne af Yduns Have og en kreds af forbrugere.

Yduns have
Forpagterparret på Yduns Have, Hester Callaghan og Bjarke Jensen, der er hædret som Årets Økologer 2018 af Netto og Økologisk Landsforening, planlægger at udvide med frugtog bærproduktion samt et mindre husdyrhold fremover.
© Jens Jørgen Øster Mortensen

 

Aftalen betød, at forbrugerne blev enige med landmanden om ugentlig afhentning af grønsager til en på forhånd bestemt sæsonpris, der betales forud til forpagter. Afsætningsformen var det første konkrete eksempel på et direkte samarbejde imellem landmanden og en forbrugerkreds.

Det første køb

Dannelsen af Samsø Økojord A/S var den sidste forudsætning, der faldt på plads, inden det første køb kunne finde sted. Der var allerede aftalt pris med sælger og forhåndsaftale med forpagteren. Nu skulle der skaffes kapital til køb af den 14 ha store ejendom Yduns Have.

Datterselskabet Samsø Økojord A/S udbød i slutningen af 2015 og vinteren 2015 aktier for i alt tre mio. kr. til salg. Da udbuddet blev gjort op den 1. april 2016, var der solgt aktier for godt tre mio. kr. til folk på og uden for Samsø. Den 1. maj 2016 overtog Fonden, via sit datterselskab Samsø Økojord A/S, Yduns Have.

Et nyt forpagterpar producerer i dag grønsager og æg på gården. Forpagterparret, der i øvrigt er hædret som Årets Økologer 2018 af Netto og Økologisk Landsforening, planlægger at udvide med frugt- og bærproduktion samt et mindre husdyrhold fremover.

Til gården hører desuden hytteudlejning, der ligeledes er forpagtet ud til et ungt par, og det giver liv til stedet. Forening og fond har etableret et sekretariat med to deltidsmedarbejdere på stedet, hvor der endvidere er planlagt et 'samlingshus' til arbejdspladser for bestyrelse og ansatte, til workshops, møder og fester.

Den 1. marts 2018 blev den næste gård - Søkjærgård i Kolby Kås på 15 ha - købt. To unge landmænd forpagter gården, hvor der produceres slagteænder og grønsager. Forpagterne ønsker at udvide med æbleplantage og fårehold i de kommende år.

Samarbejde skaber liv og værdi

Dansk landbrug er tvunget til at se på nye ejerformer og generationsskifte. Vores model på Samsø kan være med til at sikre generationsskiftet for unge landmænd, der vil indgå som forpagtere og er indstillet på samarbejde for at opnå stordriftsfordele omkring drift og afsætning.

Samarbejdet med forbrugerne er med til at skabe mere liv og værditilvækst til lokalsamfundet. Jordbrugsfondens første leveår har vist, at det kan lade sig gøre, og modellen anvendes allerede flere steder i landet.

Det er fondens mål at eje 15-20 gårde på Samsø i løbet af de næste år, og nogle af de næste udviklingsopgaver er etablering af et forpagternetværk, fælles afsætning samt forædling af økologiske råvarer. Alt dette skal danne grobunden for et egentligt Videncenter i løbet af de kommende år.