Folkeligt engagement giver ejerskab

Energi Når udviklingen gavner fællesskabet, er vejen banet for nye ideer. Der kommer hvert år flere tusinde gæster, der vil se og høre om energi-øen, og hvorfor det er lykkedes.

Dialog

Folkelig forankring og dialog hjalp på forståelsen, engagementet og den trækkraft, der var nødvendig, for at Samsø kunne nå målet om 100 pct. vedvarende energi på ti år.

© Malene Annikki Lunden
Momentum+

Sætter man en passernål på Samsø og tegner en cirkel med Skagens spids i toppen og Gedser i bunden, passer det ret så præcist: Samsø er lige i midten. Det bryder Bornholmerne sig nok ikke om, og det er da også kun en metafor for, at centrum er lige dér, hvor man er og dér, hvor man virker.

På Samsø har der været folk, siden øen blev skabt efter sidste istid som en affaldsbunke af jord, sand og sten fra de skandinaviske bjerge. Isen rykkede frem og tilbage og skabte en lang bulet bunke, der blev til Samsø - lige syd for en anden bunke, vi kender som Mols bjerge.

Samsø hedder på 'samsk', som den lokale dialekt kaldes, egentlig bare Sams. At det er en ø er indforstået, og derfor kom det først til senere som Sams-Ø. Det betyder samlings-ø, mener vi at vide. Og det vil vi gerne holde fast i. Vi er altså samlingsøen midt i landet.

Når jeg mener, det er en vigtig indledning, skyldes det, at jeg tror, at fornemmelsen for stedet og den historie, vi kommer fra, betyder meget mere, end vi tror. Samsø vandt i 1997 en konkurrence udskrevet af Energistyrelsen på foranledning af daværende miljøminister Svend Auken om at være Danmarks Vedvarende Energi-Ø.

Betingelsen var, at man skulle kunne omlægge til 100 pct. vedvarende energi på ti år, og det skulle ske ved at gennemføre en masterplan, der angav, hvordan man med kendte teknologier, gældende lovgivning og bred folkelig opbakning kunne løse opgaven.

Det lyder måske nemt, men set i bagklogskabens klare skær var der en del forhindringer, der skulle klares først. Vi kunne godt se, at planen var god! Men det var jo en stor plan, som indeholdt alle facetter af den omlægning, vi nu skulle til at i gang med. Hvordan gør vi nu det?

Spirende, folkelig forankring

Vi begyndte med at danne en forening. Det er noget, vi ved noget om - det var ikke så svært. Foreningen hed Samsø Energi- og Miljøkontor, og blev dannet i 1997. Formålet var at gennemføre omlægningsplanen - og via medlemmerne sikre den folkelige forankring.

De penge, vi før brugte på indkøb af energi udefra, er nu med til at skabe forretninger på Samsø.

Søren Hermansen

 

Efter et år skabte vi en ny organisation, som hed Samsø Energiselskab. Formålet var at samle interessenterne i en organisation, der i fællesskab kunne træffe beslutninger og skaffe kapital til det forberedende arbejde.

Energiselskabet bestod af repræsentanter fra Samsø Landboforening, Samsø Erhvervsforum, Samsø Kommune og endelig den folkelige forening Samsø Energi- og Miljøkontor. Dermed var repræsentationen fra de vigtigste parter sikret, og der var grundlag for brede beslutninger. Vi holdt borgermøder.

Vi holdt mange borgermøder! Planen var at få ejerskabet sikret i lokalområdet. Landmændene var ivrige efter at få gang i vindmøllerne. De var klar over, at det var en god forretning, men der var problemer med myndighederne. Samsø var for lille til vindmølleparker, og dermed var det svært at få tilladelser.

Men med Energi-Ø projektet blev der åbnet op for, at vi kunne etablere en produktion, der var stor nok til at dække øens elforbrug. Køen var lang på teknisk forvaltning. Der var mere end halvtreds enkeltansøgninger til de elleve møller, der kunne dække øens elforbrug.

Og samtidig var Energi- og Miljøkontoret optaget af, at alle skulle kunne deltage og købe andele. Det var en svær balance, men vi løste den sammen. Landmændene lovede, at de ville stille jord til rådighed til de andelsmøller, der var brug for - så længe de selv fik en mølle vel at mærke.

Men det var i orden, syntes den almindelige stemning at være. Hvis de omkringliggende huse, der kunne se møllerne, fik lov at købe andele, var grunden lagt til et godt projekt, hvor det fælles ejerskab kom til udtryk i praksis. Hvis man ejer en andel i en vindmølle, er den meget pænere, og den støjer ikke nær så meget.

Et spørgsmål om fremtiden

Vi indførte også fjernvarme. Det er bestemt ikke en tradition at producere fælles varme, men med stigende oliepriser og mulighed for billigere opvarmning med halm var der grund til at kigge på det også. Landmændene kunne jo ikke eksportere halm fra Samsø. Med en færgebillet ville det blive en skidt forretning.

Der var derfor interesse fra landbruget i at etablere fjernvarme og dermed skabe grundlag for en halmforretning. Men det skulle være attraktivt for husejerne, og en renere luft og mindre CO2 var nok ikke de vægtigste argumenter for at tilslutte sig fjernvarme.

Samsø energiakademi
Samsø Energi- og Miljøkontor har til huse i formidlingsog konferencecenteret Samsø Energiakademi sammen med Samsø Energy Agency og Energitjenesten Samsø.
© Mikael B. Hansen

 

Men billigere varme og det at slippe for oliefyr og en olietank, der skal fyldes, var fristende. Samtidig udarbejdede vi en kampagne for energibesparelser i de samme huse. Bedre vinduer, isolering og forbedring af klimaskærmen var en betingelse for at få tilsluttet fjernvarme. Det gav arbejde til håndværkerne.

Både etablering af fjernvarme, nedgravning af rør og tilslutning af husene - men også tømrerarbejdet i de enkelte huse. Det er rigtig gode argumenter - arbejdspladser og billigere varme. Men der skulle en del møder og kaffe til, før vi fik bygget så meget mod og tillid op, at vi turde skrive under på kontrakterne.

Vi oplevede, at spørgsmålet ikke så meget var, hvordan vi skulle lave omstillingen, men meget mere et spørgsmål om hvorfor. Den fælles begrundelse blev i virkeligheden et spørgsmål om fremtiden.

Hvor ender vi, hvis ikke vi gør noget ved affolkning, stigende aldersgennemsnit, faldende fødselstal og manglende arbejdspladser? Samfundet var i knæ, der sidst i 1990'erne. Det lokale andelsslagteri lukkede efter mange års kamp for at bevare både det og ikke mindst de 100 arbejdspladser.

Vi er grønne dukse

Med en truende depression og en brændende platform var der god grund til sammen at kigge på mulighederne. Vedvarende energi-ø var bestemt en af dem, og derfor tror jeg godt, man kan sige, at krisen hjalp på forståelsen og på det engagement og den trækkraft, der var nødvendig, for at vi sammen kunne nå målet om 100 pct. vedvarende energi på ti år.

Vi udarbejder hvert andet år et energiregnskab for hele øen. Det har siden 2007 vist, at Samsø er 100 pct. selvforsynende. Vi bruger stadig olie til traktorer og benzin til de fleste biler, men vi eksporterer el fra havmøller til fastlandet, og dermed kompenserer vi for den CO2 udledning, transporten medfører.

Vi er faktisk så grønne dukse, at vi har en negativ CO2 udledning. Det kunne vi selvfølgelig ikke uden forbindelse til el nettet, men vi eksporterer jo også kartofler og andre gode sager. Vi investerede de første ti år 450 mio. kr. i energianlæg.

Det er mange penge pr. indbygger, men det er en god forretning, og pengene er betalt tilbage via besparelser og salg af energi. Og ikke at forglemme... de penge, vi før brugte på indkøb af energi udefra, er nu med til at skabe forretninger på Samsø og er dermed en klar forbedring af den lokale økonomi.

Samlingsøen lever i dag også op til sit navn. Der kommer hvert år flere tusinde gæster, der vil se og høre om energi-øen, og hvorfor det er lykkedes. Også det skæpper i kassen. Gæsterne køber billetter, går på restaurant og sover på vores hoteller. Det breder sig som ringe i vandet. Når udviklingen gavner fællesskabet, er vejen banet for nye ideer.