Biosamfund Samsø i 2030

Cirkulær bioøkonomi En strategi for bæredygtig anvendelse af lokale bioressourcer og energiformer er på vej. Visionen er, at du i 2030 ankommer til en ø, der ikke bruger fossile brændsler.

Høst

Samsøs landbrug med 60 pct. kornareal producerer ca. 16.000 ton halm om året. Hvis halmen tilbageføres jorden via et biogasanlæg, kan vi producere mere brændstof til færgerne samtidig med, at den gode, uomsatte lignin kan komme med på marken via bioresten.

Momentum+

En hel ø, der ikke bruger fossile brændsler… Det er et særdeles ambitiøst mål til indfrielse om tolv år, som ingen andre øer har formuleret. Målet kommer ikke af sig selv, og der er afgjort behov for hjælp og en del politiske initiativer for, at det kan realiseres.

Det fordrer bl.a., at Samsø implementerer cirkulære principper for ressourcestrømmene på øen, så man styrker jordens frugtbarhed, genanvender vand og næringsstoffer og har en unik formidling af samspillet mellem menneske, landbrug og natur.

Den store sammenhæng

Vi arbejder på at italesætte FN's sytten verdensmål og oversætte dem til 'samsk'. Det kan ikke gøres på én dag og kræver meget dialog med alle interessenter på øen. Der har dog på øen i et par årtier været en stærk politisk opbakning til langsigtede visioner på energi- og miljøområdet, og vi arbejder på en plan for en ø i balance på rigtig mange parametre i 2030.

I artiklerne i Momentum+ nr. 4, som også denne artikel er en del af, behandles flere emner omkring cirkulært landbrug snævert fagligt, hvor vi i artiklen her vil give et billede på, hvordan landbruget i bred forstand kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund i 2030. Vi kan ikke her midt i projektet beskrive en færdig plan, men vi kan give eksempler på, hvordan landbruget spiller sammen med andre sektorer.

Verdensmål for frugtbarhed

Der findes ikke nogen god definition på, hvad jordens frugtbarhed er - og alligevel ved alle landmænd det godt. Og tidligere tiders skatteopkrævere vidste også, hvor mange tønder hartkorn man havde. Frugtbarhed er en kombination af mange faktorer, og fx adgang til vanding øger en sandet jords frugtbarhed.

Hvis man hertil lægger FN's sytten verdensmål, vil vi se, at frugtbarhed måske påvirker en hel række af dem. Det er oplagt, at frugtbarhed vedrører mål 2 om at afskaffe sult, fødevaresikkerhed og bæredygtig landbrug, men det vedrører bestemt også mål 12 om ansvarlig produktion og forbrug - herunder bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer.

Jordens frugtbarhed handler også om mål 13 - om klimaindsats - idet man kan imødegå en stor del af den øgede, globale CO2 udledning ved at øge indarbejdelse af mere kulstof i jorden i form af humusstoffer - eller ved at ekstensivere lavbundsarealernes dyrkning.

Det er en del af regeringens klimaudspil, og vi kunne eksemplificere det som en case på Samsø ved at sætte et mål om at øge kulstofbindingen i samske landbrugsjorder. Jordens frugtbarhed kan øges ved at bruge overfladekompostering, halmnedmuldning, efterafgrøder og reduceret jordbehandling som omtalt i artiklen om nyttedyr og biodiversitet.

Vi arbejder på at italesætte FN's sytten verdensmål og oversætte dem til 'samsk'.

 

Det giver meget mere levende og dynamiske fødekæder i marken, så balancen mellem nyttedyr og skadedyr ændres, og der bliver mere biologisk liv i jorden - og til dels også i hegn og småbiotoper i landbrugslandskabet. Dermed har frugtbarhed at gøre med mål 15 om tab af biodiversitet og udpining af jorden.

Dette influerer igen på udvaskning af næringsstoffer og indirekte på livet i havet. Desuden kan jordens frugtbarhed have en vis indflydelse på job og økonomisk vækst i landbruget og bæredygtig energi gennem halmanvendelse og træflis.

Vandbatterier

Vandets kredsløb har også stor betydning for landbruget på Samsø. Inden for vedvarende energi og vand tales mere og mere om at udligne mængderne og lagre det, til vi har behov for det - såkaldt 'peakshaving'. Når vi som sidste vinter havde rigeligt nedbør på Samsø og tørke som i sommeren 2018, sætter det tanker i gang.

Vandreservoirer baseret på drænvand er almindelige på Samsø, hvor vandet (og drænvandets næringsstoffer) gemmes fra vinteren til vækstsæsonen. Grundvandsdannelse foregår om vinteren, og vi kan hente noget vandingsvand op om sommeren, så det forekommer allerede.

Men vi arbejder også på at udvikle en større klimatilpasning omkring Samsøs pulsåre - 'Sørenden' - der er øens største vandløb. Har vi mulighed for at tilbageholde og nedsive nedbørshændelser til enten rekreative formål og senere til vandingsformål og/eller til planlagt nedsivning, når vi et godt stykke vej med at nivellere vandkredsløbet på øen.

Dertil kommer, at vi på sigt forventer at kunne rense spildevandet med avancerede filtre og bruge de faste elementer i biogasanlæg og genanvende det ultra-filtrerede vand til at dyrke græs eller andre non-food-afgrøder.

Koblingen fra vand tilbage til frugtbarhed er også oplagt, da flere studier viser, at en frugtbar jord med mange regnorme bedre kan opsuge - og faktisk også bedre kan holde på - vandet i en tørkeperiode. Vi skal have udviklet naturlige vandbatterier på Samsø. Til gavn og glæde for alle.

Græsproteiner til foder?

Husdyrtallet svinder ind på Samsø, og vegetarer har en pointe i klimadebatten. Hvis Samsø skal bidrage, er biogas til færgen og ikke mindst flere 'hjemmeproducerede' proteiner til husdyrene væsentlige skridt mod mindre klimafodaftryk af husdyrproduktionen.

Et slag på tasken viser, at ca. 1000 ha med græs kan (hvis det vandes med fx renset spildevand) forsyne øens svinebesætninger med protein. Frisk græs presses, og fra saften fermenteres straks en proteinpasta, der kan bruges til husdyrfoder.

Desuden er der en sukkerrest (brunsaft), der måske kan bruges i biogas eller til andre formål. Og pressekagen kan fungere som kreaturfoder eller til biogas. Desuden vil det give et andet alternativ i sædskiftet med forhåbentlig et fornuftigt dækningsbidrag - og en øget tilførsel af organisk materiale.

Proteinraffineringens sideprodukter (pressekage og brunsaft) skal helst kunne udnyttes i et biogasanlæg og relaterer sig til verdensmål 7, 8, 9, 12 og 13. Det er naturligvis en udfordring af få teknologi, produktion, økonomi og forbrug til at passe sammen i et øsamfund, men det kan have stor demonstrationsværdi netop at gøre det i en afgrænset lille 'verden'. Et andet alternativ er flere hestebønner og sojabønner produceret på øen, hvilket allerede er under udvikling for nyomlagte økologer og andre.

Samfundets rester - landbrugets gødning

Spildevandet er i fokus, men det er en bedre håndtering af affaldet også - som ressourcer for andre produktioner. Det gælder den organiske del af husholdningsaffaldet, affald fra restaurantkøkkener og butikker samt Syltefabrikkens procesvand, som alle er særdeles velegnede produkter til det kommende biogasanlæg.

Mark vandring
Biosamfund Samsø vil i det store perspektiv fokusere på øens muligheder for at koble mennesker, landbrug og oplevelser sammen.
© Knud Tybirk

 

Produkterne bliver til gas og gødning, hvor vi især kan recirkulere fosfor fra madrester og dermed mindske import af en fossil ressource. Det gælder dog også de ca. 1000 ton have- og parkaffald, der indsamles på øen årligt. Vi får etableret et kommunalt komposteringsanlæg, som netop kan recirkulere en stor pulje kulstof til jordforbedringsmiddel til landbruget og private haver.

Halm som ressource

Samsøs landbrug med 60 pct. kornareal producerer ca. 16.000 ton halm om året. Heraf anvendes ca. en tredjedel i varmeværkerne, en mindre del til husdyr og afdækning, og resten nedmuldes. Halm har en værdi for landmanden - enten som gødning og kulstof til jorden eller til foder på bedriften.

Værdien kommercialiseres, når det sælges til varmeværker, hvor landmanden kun får lidt aske tilbage igen. Regeringen og energiforliget i 2018 har vedtaget at reducere el til varmeafgiften, så varmepumper bliver mere rentable, og det må forventes, at varmeværkerne vil begynde at reducere halmforbruget i takt med indfasning af varmepumper.

Det kan både være godt for varmeforbrugeren, men formentlig også for landmanden. Enten hvis halmen nedmuldes, og/eller hvis den tilbageføres jorden via et biogasanlæg, hvor vi så kan producere mere brændstof til færgerne samtidig med, at den gode, uomsatte lignin kommer med på marken via bioresten.

Så giver halmen værdi for landmanden mange gange - om end regnestykket ikke er helt enkelt. Men det er klart, at halmen derved bliver mere 'multifunktionel' og giver flere produkter end blot varme.

Natur, kultur og landbrugsturisme

Landbrugserhvervet og turismen er de to hovederhverv, der skaffer valuta til øen, og balancen mellem disse to hovedgrene ændres løbende. Vi tror, at begge erhverv fortsat vil være dominerende på øen, men vi vil måske opleve en højere grad af integration, fordi mange gæster gerne vil forstå, hvordan fødevarer produceres og opleve det dyrkede landbrugslandskab.

Vi kan på Samsø med stolthed markedsføre den landbrugsproduktion, vi har. Brdr. Kjeldahl har succes med grønsagssafari, hvor turister får et indblik i, hvordan der produceres grønsager og tages hensyn til natur og miljø. Yduns Have har mange fremvisninger af sin produktion, og Samsø Museum har en lang række lokaliteter og udstillinger (Fredensdal, Gammel Smedje osv.).

Et cirkulært oplevelsescenter for erhvervsturister, studerende og skoleelever kunne også kobles til fx Energiakademiet, som netop har gjort Energiturisme til en betragtelig indtægtskilde. Samsø bær har rundvisninger, og flere samsinger vil kunne udvikle interessante produkter til landbrugsturisme.

Fra visioner til strategi

Vores vision er, at vi i 2030 skaber mere værdi på Samsø. Værdier kan opfattes både som økonomisk værdi og job, men også som produkter og oplevelser, og Samsø har fundet en ny balance mellem at producere fødevarer og »producere« oplevelser.

Fødevarer er til lokalt forbrug, men stadig i høj grad til eksport, så det er ikke muligt at øge værdien og samtidig kun forbruge lokalt. Oplevelser er til gengæld stedfaste, og derfor skal vi arbejde med øens muligheder for at koble mennesker, landbrug og oplevelser sammen.

Biosamfund Samsø arbejder sammen med landbruget og andre lokale aktører på at skabe et levedygtigt øsamfund på basis af et optimeret biomassekredsløb, hvor anvendelsen af Samsøs jord er balanceret mellem produktion af fødevarer, energi og styrkelse af øens miljø og naturværdier.

Indsatsen vedrører en lang række af FNs verdensmål, hvilket indikerer, at vi er på rette vej mod samme globale visioner for 2030. Samsø får besøg af mange erhvervsturister, fordi de vil forstå, hvordan øen er kommet så langt på energiområdet.

Vi håber, at dette temamagasin giver inspiration på andre områder til visioner og strategier for andre lokalsamfund. I de følgende par år vil Biosamfund Samsø gennemregne scenarier for, hvordan vi når målene og give konkrete bud på strategien frem mod en mere cirkulær ressourceanvendelse i 2030.

Vi håber, at dette bliver en del af landbrugets DNA på Samsø og viser vejen frem for mere 'cirkulære' landbrugsprodukter, hvor forbrugerne anerkender, hvordan fødevarer produceres på en bæredygtig vis.