Annonce Banner Banner Banner

Når fagligheden kommer på tværs

Byrum Succesfuld og værdifuld tværfaglighed kræver mere end blot den gode intention - det kræver et strategisk fokus.

møde

Det er essentielt, at der i det team, vi stiller med fra LABLAND, er fagligheder, der kan forstå adfærd, og som kan se bagom ønsker og behov. For det er først, når vi kommer ind bag ved, at vi rent faktisk kan finde materiale, vi arkitekter kan omsætte til arkitektur af høj kvalitet.

© Mette Johnsen
Momentum+

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive et indlæg om landskabsarkitekters samarbejder på tværs af faggrupper, gik jeg straks i gang med at kradse en masse ord ned om det gode samarbejde og de forskellige faggruppers interne afhængighed. Men hurtigt slog det mig, at jeg var startet det helt forkerte sted.

Jeg fik lyst til at dykke længere ned i, hvad og hvem vi landskabsarkitekter egentlig er - og hvad vi kan bidrage med. Kan jeg forklare det, kan jeg også komme tættere på at besvare, hvordan vi samarbejder på tværs - og ikke mindst hvordan vi forstår tværfaglighed som disciplin.

Jeg ønsker ikke at anfægte andres forståelse af landskabsarkitektens rolle, men vender i stedet blikket indad og tænker, hvorfor vi som faggruppe ikke er bedre til at beskrive vores kompetencer og værdi? Eller måske er vores titel helt misvisende?

Med fare for at generalisere og samle alle landskabsarkitekter under en hat (som jo i sig selv kan virke forfejlet, da vi er som mennesker er flest, forskellige af uddannelse, kultur og personlige egenskaber), vover jeg mig alligevel ud på den tynde is, hvor der vil være alverdens modargumenter og tilføjelser. Jeg vil forsøge at beskrive landskabsarkitekter som en enhed - med et fælles udgangspunkt. For der er jo faktisk en hel del, der samler os som faggruppe.

Så hey, hvem er I landskabsarkitekter?

Jeg bliver nogle gange mødt med en lidt snæver opfattelse af, at en landskabsarkitekt kan få planter til at gro og byer til at blive grønne. At vi - lidt skarpt skåret - står for den grønne krymmel, der kan drysses ud over et projekt til sidst. Det er dog mere en detalje end vores primære fokus.

Spørgsmålet er, om vi skaber en reel tværfaglig værdi ved blot at sætte flere fagligheder i samme rum eller på samme projekt? Nej, er mit helt klare svar!

Line Toft

 

At være landskabsarkitekt handler for mig i høj grad om lysten og evnen til at navigere i det superkomplekse og ønsket om at bidrage til samfundsudviklingen. Landskabsprojekter dækker ofte over store geografier med mange interessenter og forhold, der skal afdækkes, håndteres og indskrives i en ny virkelighed.

Landskabsarkitekten skal derfor kunne overskue - og ikke mindst rumme - de mange til tider modsatrettede krav og ønsker. Det er ikke den letteste disciplin, men formår vi det, kan vi binde den smukkeste og mest holdbare sløjfe på de projekter, vi bliver en del af.

Hvor er den reelle tværfaglige værdi?

Både på studiet - men i høj grad også ude i virkeligheden - opbygger landskabsarkitekten en dyb respekt for andre faggruppers kompetencer, men vi bliver også meget bevidste om, at væsentlige forhold skal afdækkes og kompetencer inddrages rettidigt. Tværfaglighed er næsten blevet et buzzword, når man taler om projektudvikling.

For tværfaglighed er en metode til at understøtte helhedstænkning. Men spørgsmålet er, om vi skaber en reel tværfaglig værdi ved blot at sætte flere fagligheder i samme rum eller på samme projekt? Nej, er mit helt klare svar!

Der er en overhængende fare for, at man får frembragt en masse viden i parallelle løbebaner, der blot stjæler en masse tid, fordi vi er flere, der »løber«. I bedste fald skabes en flerfaglighed, som mest af alt handler om, at forskellige faggrupper mødes for at koordinere eller forvalte delaspekter af samme opgave.

Succesfuld og værdifuld tværfaglighed kræver derfor mere end blot den gode intention - det kræver et strategisk fokus. Et tværfagligt samarbejde bør faciliteres, for at forskellige kompetencer og specialviden bibringer hinanden kvalitet, bygger bro og merværdi opstår.

Der skal skabes et 'rum', hvor man udvider sin forståelse og erkendelse af det fælles projekt. Og så er vi tilbage til, hvem vi landskabsarkitekter i grunden er for nogle. For ja, nok er vi specialister i landskabsdesign - men vi er i lige så høj grad den samlende enhed, der forsøger at binde tråde sammen og skabe den bedst mulige løsning - og til tider det bedste kompromis.

Social og arkitektonisk sammenhængskraft

Tillad mig at komme med et eksempel på, hvordan flerfaglighed kan gå hen og blive tværfagligt - og hvordan vi på tegnestuen går til opgaven. Hos LABLAND har vi en ufravigelig tro på, at udvikling af steder handler om relationen mellem mennesker og sted.

Derfor arbejder vi med begrebet 'aktørdreven stedsudvikling', som i lige så høj grad handler om at forstå de mennesker, der er på et sted, deres kultur etc. Ikke for at fastholde dem i en fastfrosset version af stedet, men i højere grad for at skabe det, vi alle taler om. Det vi alle ønsker - levedygtige steder.

LABLAND
LABLAND har for nylig købt en campingvogn, hvor et lille rejsehold tager Danmark rundt og skaber projekter sammen med mennesker. Erfaringen herfra viser, at det giver mening at turde at åbne op sammen med borgere, der ikke er professionelle.
© Thea Green

 

Det er her, det for alvor bliver tværfagligt, interessant og svært. For hvordan skaber vi steder sammen med mennesker? Der er mange hensyn, der skal tages, der er uenigheder, og alt det der følger med, når man åbner op og inviterer mennesker med i stedsudvikling. Men der er nerve, ejerskab, autenticitet og vedkommenhed.

Det er essentielt, at der i det team, vi stiller med, er fagligheder, der kan forstå adfærd, og som kan se bagom ønsker og behov. For det er først, når vi kommer ind bag ved, at vi rent faktisk kan finde materiale, vi arkitekter kan omsætte til arkitektur af høj kvalitet.

Hvis man bare går ud til nogle borgere og spørger "hvad kunne I godt tænke jer?", så kigger de til højre eller venstre og siger, "vi kunne godt tænke os den bænk, naboen har" Det er vores opgave som landskabsarkitekter at give dem noget, de ofte ikke vidste, de havde brug for.

Og det gør vi bedst, hvis vi formår at jonglere med både vores eget team af tværfaglige repræsentanter sammen med den virkelighed og de mennesker, hvis områder der skal arbejdes med - uden at tabe nogle af delene på gulvet.

På tur med campingvognen

Vi har hos LABLAND netop købt en campingvogn, som er vores rullende tegnestue, hvor et lille rejsehold af antropologer, oplevelsesdesignere og arkitekter rejser Danmark rundt og skaber projekter sammen med mennesker. Erfaringen viser, at det virkelig giver mening at turde at 'åbne op' sammen med ikke-professionelle.

Vi får nogle sociale indsigter, der er lige så væsentlige som de fysiske og tekniske analyser, vi som arkitekter foretager. Vi parrer det fysiske med dialogen, arbejder med den rå information, viden og indsigt, og omsætter det til en arkitektonisk løsning på et givent projekt.

Det stiller store krav til vores evne til at integrere faggrupper, der traditionelt set ikke er en del af byggebranchen. Vi øver os hver dag i at blive gode til at få den rette viden bragt synligt ind i en projektudvikling, således at vi på oplyst grundlag kan træffe de rette beslutninger i et tværfagligt projektteam.

Et team, som ikke blot koordinerer og fordeler opgaver med hinanden, men som reelt forsøger at samarbejde og inddrage hinandens fagligheder i søgen efter den bedste løsning. Så… landskabsarkitektur handler med andre ord ikke om leverancer og varianter af grønt krymmel.

Landskabsarkitekten kan og skal tage samfundsansvar og give et kvalificeret bud på, hvordan vi i et tværfagligt samarbejde kan skabe arkitektur, for - og med - mennesker!

Denne artikel er del af

Momentum+ årgang 2018 nr. 3