Landskabsarkitekter ser helheden og bruger den

Byrum Landskabsarkitekturens helhedsperspektiv bidrager til at realisere kommunernes visioner. I denne case vil vi for et øjeblik se verden fra Sønderborg Kommune.

Havbogade i Sønderborg

Havbogade med den nye grønne plads, Havbo, Multikulturhuset og Alsik i baggrunden. Ambitionen er at skabe en bæredygtig bydel, der er i verdenseliten, hvad angår energi- og ressourceforbrug.

© Birgit Thingsgaard
Momentum+

Det landskabsarkitektfaglige område rummer alle aspekter af livet. Når det kommer bedst til udtryk i et projekt, går fagets naturvidenskabelige grundlag som naturens bestanddele og processer i symbiose med det menneskeskabte som bygninger, veje, kulturhistorien mv.

Der dannes en bæredygtig og dynamisk helhed, der også rummer sociale hensyn, funktionalitet og æstetik. Og netop æstetikken - det sansede, det der gør, at vi som mennesker bliver beriget med oplevelsen af et sted og fornemmelsen af en samhørighed med omgivelserne - at vi selv bliver en del af helheden.

I landskabsarkitekturens grundlæggende helhedsperspektiv bliver helheden varetaget til gavn for de enkelte dele og omvendt, sådan at stedets potentialer bliver forløst og stedets udfordringer løst. For at det i praksis kan lade sig gøre, må der være en kultur og en organisation til stede, der understøtter helhedstænkningen.

Verden set fra Sønderborg

Helhedstænkningen kræver, at man løfter blikket og ser verden i et nyt perspektiv. Det har man i bogstavelig forstand gjort i Sønderborg Kommune, hvor landkortet er vendt på hovedet for billedligt at vise os selv og omverdenen grundfortællingen om, at vi i Sønderborg har 'Udsigt i Verdensklasse'.

Kortet siger meget om kommunens selvforståelse. Gennem at være ved porten til Europa med den ånd, der hersker hernede, får vi ting til at ske både i byen og på landet. Det er beskrevet i byrådets oplæg til Vision 2018- 2021: "Med udgangspunkt i kommunens borgere og vores lokale potentialer tænker vi stort, langt og handler derefter."

Herefter følger en række udsagn, der handler om en kommune, der investerer i livslang læring og ruster de unge til globalt udsyn, udfordrer og sætter dagsordenen. En kommune, der bidrager aktivt til en grøn og ansvarlig udvikling, så den står stærkt i den globale konkurrence, fordi det er hér, fremtidens arbejdspladser skabes til gavn for fællesskabet.

Sønderborg
Fra Sønderborg ser verden anderledes ud. Kortet siger meget om kommunens selvforståelse. Gennem at være ved porten til Europa med den ånd, der hersker hernede, får vi ting til at ske både i byen og på landet.

 

"Vi prioriterer vores satsninger, vi udvikler på det unikke, og vi flytter os gennem partnerskaber for handling," lyder det. Her taler en kommune, der investerer i fremtiden og en by, der agerer mere som storby end som provins. Nogle af disse prioriterede satsninger er projekter, hvor landskab og byrum spiller en central rolle.

Projekt Byens Havn

'Byens Havn - fra erhvervshavn til visionær bydel' er et storstilet havneudviklingsprojekt, der her i Masterplanens tiende år, er i fuld gang med at blive realiseret. Det er et ambitiøst og visionært projekt, der uanset hvad man måtte mene om det, viser Sønderborgs ånd: "Vi drømmer ikke kun stort, vi realiserer vores drømme."

Projekt Byens Havn er forankret i Sønderborg Havneselskab, der blev stiftet i 2006 af Sønderborg Kommune samt Bitten og Mads Clausens Fond. Formålet er at skabe et havneområde, der er præget af enestående arkitektur, høj kvalitet og aktiviteter, der kan tiltrække byens beboere, tilflyttere og gæster.

På det tidspunkt var Alsion ved havnen på fastlandssiden af Alssund ved at blive taget i brug som Sønderjyllands nye viden- og kulturcenter. Det første byggeri i Danmark hvor uddannelse, forskning og kultur er samlet under ét tag.

Masterplanen for Byens Havn på Alssiden af Alssund er udarbejdet af den canadiske arkitekt Frank Gehry´s tegnestue i 2008. Den er grundlaget for omdannelsen af Sønderborg erhvervshavn til en bydel med et markant og stort bygningsvolumen, der koncentrerer sig om et centralt torv.

Fortætningen af byggeriet aftager herfra til hver side langs Alssund, så der opstår en række åbne pladser og parker til rekreative og kulturelle formål samt passager og sigtelinjer på tværs. Det hele bliver bundet sammen af en promenade langs vandet. Helhed og sammenhæng med den øvrige by er højt prioriteret.

Projekterne omfatter det centrale byggeri Alsik Hotel, der med alle udearealer - herunder det centrale torv og en god bid af promenaden - står klar til indvielse i 2019. Et multikulturhus, der er taget i brug i år samt Videnshus med erhverv, der stod færdigt, som noget af det første sammen med boligblok Havbo.

Dertil kommer en række boligbyggerier, kunsthal og et kollegie, der bliver klar til studiestart i 2019. Området er på godt 5 ha og strækker sig over cirka 800 meter neden for den gamle kystskræmt i en varierende bredde fra 35-150 meter. En rammelokalplan på baggrund af masterplanen blev udarbejdet.

I 2010 blev der, som en 'oversættelse' af masterplanen, udarbejdet en designguide af Juul Frost Arkitekter i tæt samarbejde med Sønderborg Kommune. Den anviser retningslinjer i form af strategier og designløsninger for helheden og for masterplanens delområder.

Gennem Sønderborg Kommunes vision om 'Udsigt i Verdensklasse' er rammerne skabt for at fremme en kultur, der understøtter helhedstænkningen.

Birgit Thingsgaard

Desuden behandles rumligheder og bevægelsesforløb i en fin erkendelse af, at det er i de offentlige fælles rum, at forventningerne til identitet, helhed og sammenhæng, tilgængelighed, funktionalitet, atmosfære og oplevelser skal indfries.

Ejerskab til designguiden

En væsentlig forudsætning ændrede sig, efter designguiden blev udarbejdet. Det var umuligt at anlægge store dele af parkeringen under jorden. Det har så gjort det muligt for SLA Arkitekter - der står for de store udearealer omkring hotellet Alsik - at arbejde med større sammenhængende beplantninger i flere lag.

Det ultra urbane blødes op af ny natur. Til gengæld har en god bid af kystskrænterne måttet vige for et P-hus i elleve planer. Designguiden bliver dog stadig efter hensigten benyttet som den fælles forståelsesramme, hvori nye forudsætninger skal kvalificeres.

Alle projekterne med deres dellokalplaner er blevet til på baggrund af designguiden. Project Zero, der også er en af kommunens højt prioriterede satsninger, er en integreret del af Byens Havn. Ambitionen er at skabe en bæredygtig bydel, der er i verdenseliten, hvad angår energi- og ressourceforbrug.

Project Zero handler om Sønderborgs vision om at skabe økonomisk vækst baseret på en CO2-neutral udvikling. Byens Havn er en særdeles kompleks størrelse med planområder, projektgrænser og entreprisegrænser, der overlapper.

Nødvendigheden af en helhedsorienteret tilgang kan kun opretholdes, fordi der er det fornødne ejerskab til masterplan og designguide fra alle parters side. Efter den første boligblok Havbo var opført, valgte kommunen at få udarbejdet en helhedsplan for udearealerne omkring det gamle Havbogade kvarter.

Planen blev lige som Havbo tegnet af Juul Frost Arkitekter. I Havbogade kvarteret er der ingen planlagte byggerier, hvor investorer forpligter sig på designguidens udearealer, så denne del af masterplanen kunne uden den landskabsarkitektoniske bearbejdning let komme til at ligge uforløst hen som et uskønt sammenstød mellem det nye store og kvarterets tidligere fiskerhuse.

Nordals Ferieresort - et kystturismeprojekt

Om drømmen om Nordals Ferieresort også bliver til virkelighed vil vise sig inden slutningen af 2020, hvor projektet skal være påbegyndt. Det er et af de ti kystturismeprojekter, der blev udvalgt til Folketingets forsøgsordning i 2015 til fremme af kyst- og naturturisme.

Projektet skal trække turister til fra særligt Nordtyskland. Ud over at øge turismen er målet at øge beskæftigelsen på Nordals, der er udfordret, efter Danfoss har måttet flytte aktiviteter til udlandet. Det er en lokal visionsgruppe, der har skabt resortidéen.

Nordals ferieresort
Rådgivningsfirmaet Aecoms akvarel fra masterplanen for Nordals Ferieresort, der dog ikke er endelig. Det er et af de ti kystturismeprojekter, der blev udvalgt til Folketingets forsøgsordning i 2015 til fremme af kyst- og naturturisme. Projektet skal trække turister til fra særligt Nordtyskland.
© Aecom

 

Visionsgruppen består af lokale virksomheder, borgere, foreninger og politikere. En gruppe engelske landskabsarkitekter og økonomer fra rådgivningsfirmaet Aecom udarbejdede i 2016 en masterplan for Ferieresortet i tæt samarbejde med Visionsgruppen og kommunens fagpersoner inden for planlægning, natur, miljø og landskabskarakteranalyse.

Resortet med ca. 850 overnatningsenheder dækker et ca. 190 ha øde kystnært mosaiklandskab mellem lillebæltskysten af Als og Universe Sciencepark. Det var første gang, kommunens landskabskarakteranalyse kom i spil i så stor skala.

Med en massiv udbygning af området med hoteller, hotelhytter, sommerhuse, glamping, camping, diverse aktivitets- og formidlingscentre, veje og pier kan analysens anbefalinger om at bevare det uforstyrrede i sagens natur ikke efterkommes.

Men der blev sat fokus på at bygge videre på landskabsområdets dalstrøg, bakker, småskove og énrækkede udskiftningshegn - et landskab, der tydeligvis tiltalte og måske ligefrem mindede de engelske landskabsarkitekter om deres barndoms landskab.

Man oplevede i hvert fald, at samarbejdet øgede forståelsen af de enkelte dele, og dermed fik de skabt en helhed i projektet, der bygger videre på - og i et vist omfang også underordner sig - områdets værdifulde karaktertræk. Det største af de to hoteller i ferieresortet var til at begynde med placeret helt kystnært.

Det blev trukket tilbage fra kysten og delvist indbygget i terrænet. Der blev fortættet yderligere for at bevare et åbent og fælles kystområde med en friholdt akse ind i landet. Masterplanen er ikke endelig, og det er uvist, om der kommer en designguide som ved Byens Havn til brug for projektering og lokalplanlægning.

Det kan være, at det bliver på andre præmisser, men starten var god set fra et landskabsarkitektonisk helhedssyn. Efter de indledende faser er projektet lagt over i et udviklingsselskab, der er en udløber af Visionsgruppen. Det består af Bitten og Mads Clausens Fond, Linak Holding og Sønderborg Kommune.

Kultur og organisation skal understøtte helhedstænkningen

Som nævnt kan traditionsbundne strukturer, kulturer og organisationer være en hindring for at udnytte det landskabsarkitektoniske potentiale for at skabe helhed i den fysiske planlægning. Havbogadeprojektet og andre kommunale anlægsprojekter bliver typisk udbudt og ledet af ingeniører i kommunens Projekt- og Anlægsafdeling.

Her arbejder hverken arkitekter eller landskabsarkitekter, men bl.a. dygtige ingeniører, vejfolk og udbyderne af både grøn og sort drift. Arkitekterne arbejder under et andet chefområde i kommunens By & Landskabsafdeling. Der bliver gjort meget for at få samarbejdet på tværs af organisationen til at fungere, og det ses på resultaterne.

Det kræver ekstra opmærksomhed og ressourcer at nedbryde indgroede arbejdsstrukturer og faglige skel. Det handler om at tale sammen og skabe en fælles forståelse for den merværdi og kvalitet, der kommer ud af at inddrage forskellige fagområder så tidligt som muligt.

Det er en erfaring, der forhåbentlig i endnu højere grad end i dag også vil blive bredt ud i et landskabsarkitektonisk samarbejde med drifts- og anlægsansvarlige for de kommunale institutioners udearealer.

Gennem Sønderborg Kommunes vision om 'Udsigt i Verdensklasse' er rammerne skabt for at fremme en kultur, der understøtter helhedstænkningen, og som kan påvirke, at også organisationen udvikler sig.

På den måde vil der opstå en grobund for i endnu højere grad at udnytte landskabsarkitekturens potentiale for at skabe helhed og sammenhæng i den fysiske planlægning.

Denne artikel er del af

Momentum+ årgang 2018 nr. 3