Annonce Banner Banner Banner

Ja til levende landskaber og byer i balance

Bynatur Byrum, udemiljø og landskaber etablerer en fælles identitet og er for alle. Faget landskabsarkitektur adskiller sig fra andre fag med kompetencer, der kan adressere vores samfunds kritiske udfordringer direkte.

bynatur

Bynaturen - som fx vejrabatter, gade- og parktræer - er sammen med en nuanceret forståelse af planteprincipper og beplantningsudtryk den måde, hvorpå vi kan fremme biodiversiteten, i fald vi fortsat vil have en mangfoldig flora og fauna i by og på land.

Momentum+

Hvor bygninger ofte udtrykker en identitet og er for nogle få, så skaber byrum, udemiljø og landskaber identiteten og er for alle. Det er i de offentlige rum og udemiljøer, der er til for alle, at byen giver sig til kende, byder velkommen og viser sit ansigt.

Det er i byens rum, udemiljøer og landskaber, at alle byens bygninger og funktioner bliver bundet sammen til en helhed - og det er her, hvor byerne kan løfte et vigtigt socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt ansvar.

Unik faglighed og faglig arv

Landskabsarkitekturfaget adskiller sig fra andre fag med kompetencer, der kan adressere vores samfunds kritiske udfordringer direkte. Landskabsarkitektur kan bidrage til at give løsninger på klimaforandringernes følgevirkninger og løsninger på, hvordan vi vender udviklingen i forhold til tab af biodiversitet.

Differentieret plejeniveau i græs
Vores faglige arv bygger på havekunsten, der udviklede sig til at blive landskabsarkitektur - men planterne og det frodige var stadig i centrum, hvad der fx afspejler sig i mulighederne for at differentiere plejeniveauet i græs.
© Susanne Renèe Grunkin

Det er fordi, viden om jord og terræn, materialer, kotering og regnvandshåndtering, plantekendskab og planteanvendelse - sammen med viden om skala og proportioner mellem bygningerne og arealbehov til byens bevægelser, fællesskab og aktiviteter alt sammen skal i spil for at skabe behagelige og levende byer og miljøer med lang levetid.

Vores faglige arv bygger på havekunsten, hvor det selv sagt var 'kunsten', som spillede en stor rolle i samspil med planterne. Det var også ofte private kunder. I takt med befolkningstilvæksten steg byggeaktiviteten og behovet for byplanlægning og grønne, rekreative omgivelser til offentlig byggeri og boligbyggeri.

Havekunsten udviklede sig til at blive landskabsarkitektur, men planterne og det frodige var stadig i centrum.

Bidrag til samfundsudfordringer

I dag møder det nyere begreb 'bynatur' stor forståelse og har potentiale til at kunne skabe modstand til - og dermed bedre balance i forhold til - den byfortætning, som byudviklingen næsten er blevet synonym for.

Vi kan i de offentlige debatter møde søgende diskussioner, hvor begrebet bliver diskuteret, forklaret, forstået og måske nogle gange misforstået. Men uanset hvad, så er diskussionen vigtig.

For bynaturen som samlingsbegreb for grøn infrastruktur i stor skala, som grønne områder og byrum i mellem skala, og i den nære skala som vejrabatter, grønne gavle, gade- og parktræer er - sammen med en nuanceret forståelse af planteprincipper og beplantningsudtryk - den måde, hvorpå vi kan fremme biodiversiteten.

I fald vi fortsat vil have en mangfoldig flora og fauna i by og på land. Landskabsarkitekturen handler altså her både om, hvordan det grønne ser ud, og hvordan det fungerer. Men det handler også om, hvordan man agerer i forhold til planlægningen - og reagerer på den.

For mens klimasikring har stor opmærksomhed og kan rejse mange penge, så har begrebet bynatur endnu ikke helt vundet samme indpas. Det er på trods af, at biodiversitetskrisen blandt mange bliver set som en af vores helt store trusler.

Når vi giver 7 gode argumenter for, hvorfor landskabsarkitekten bør inddrages endnu mere i planlægningen af fremtidens levende landskaber, så er det, fordi vi oplever det stigende behov for landskabsarkitektfaglige kompetencer.

Susanne Renèe Grunkin

 

Og naturen er nu en gang grundlaget for vores samfund - og et savn i byerne, som vokser. I kommunerne kunne lokalplanerne godt spille en større rolle end i dag i forhold til bevaring og udvikling af biodiversitet.

Planlovens §15 handler om, hvad lokalplaner indeholder og indledes med: "… formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening." Her burde bevaring og udvikling af biodiversitet også være nævnt.

De grå flader skal udfordres

I praksis ser det skidt ud for fx byens gamle træer. Man ved, at gamle træer har mange kvaliteter. De er ofte smukke, de aftager regnvand gennem det store rodnet, de nedkøler luften i området omkring den store krone i kraft af, at bladene ånder. De skaber skygge og læ, ligesom de viser årstidens gang.

Samtidig er de levested for fugle, insekter og andre dyr. Men når der skal bygges, risikerer de desværre at blive fældet, også selv om de er udpeget som bevaringsværdige. Det er muligt at opnå dispensation til fordel for en midlertidig byggepladsvej, eller hvis træet står for tæt på en kommende bygning.

På den måde sker der hele tiden uerstattelige værditab. I Sverige møder man til gengæld begrebet 'biotopskydd', der værdisætter planters og beplantningers betydning som biotop og ikke blot konstaterer deres tilstedeværelse. Og på den måde bliver arealet omkring planterne - og ikke bare planten i sig selv - beskyttet.

Udgifter til klimasikring er reelt set behandling af byernes sygdomme. Investering i biodiversitet og konvertering af flere grå overflader til grønne overflader er sundhedsfremmende og er forebyggelse imod byens sygdomme.

Gamle træer i Carlsbergbyen
Gamle træer som disse stedsegrønne træer i Carlsbergbyen har mange kvaliteter, og de er levested for fugle, insekter og andre dyr. Men når der skal bygges, risikerer de desværre at blive fældet, også selv om de er udpeget som bevaringsværdige.
© Susanne Renèe Grunkin

I disse år ser vi en tendens til, at byparker og historiske grønne anlæg skal konverteres til regnvandsbassiner for ekstremregn. I kraft af høj fagligt indsigt og integritet har man lykkes med forandringerne i fx Lindevangsparken på Frederiksberg og på Sankt Annæ Plads i København.

Men det ville måske give mere mening at udfordre alle de grå overflader i byerne, der forsegler og hindrer, at regnen siver ned, der hvor den lander? For er vi sikre på, at vi kun har belægning der, hvor det er nødvendigt?

Faglighed og fornuftige beslutninger

Landskab udgør ofte blot omkring 8-15 pct. af anlægssummen i et bygge- og anlægsprojekt, og honorarprocenten udgør omtrent det samme. Det er en relativt beskeden investering, der over tid øges, som stedet vokser til og bliver indtaget og vedligeholdt af brugerne.

Men det kan have store konsekvenser - ikke mindst økonomiske, hvis ikke landskabsarkitektfagligheden er med fra starten i projekterne. Her kan man ofte vinde store økonomiske besparelser gennem fornuftige beslutninger.

Det kan være beslutninger, som hvor bygningerne er placeret bedst muligt på sitet, så der samtidig er mindst mulig fordyrende jordhåndtering. Og det kan være, at man sikrer god plads til mange træer, så en grøn struktur med god volumen bliver i stand til at skabe en bedre balance mellem det byggede og det groede med bedre mulighed for håndtering af regnvand.

Det giver også et mere behageligt, nedkølet lokalklima med læ og skygge på de allervarmeste dage, der kan være afgørende for byens dyreliv og ikke mindst vores sårbare medborgere som børn og ældre.

Landskabsarkitektur er endnu mere

Landskabsarkitektur kan også være en bearbejdning af rum og rumligheder med varierede grønne miljøer, hvor vi kan genfinde roen i en stresset hverdag - en tilstand, som mange af os i dag desværre er ramt af.

Det kan også være at sørge for trygge rammer - både med tryghedsskabende tiltag og terrorsikring - det kan være plads til fysisk aktivitet og bevægelse, så vi fremmer sundhed. Det kan være at skabe mødesteder, steder med ro, leg, læring, rekreation, sanselighed og oplevelser, der alt sammen styrker det menneskelige og det sociale aspekt.

Og det kan være bevaring af særegne miljøer og kulturhistorie samt turismefremmende tiltag, æstetik, kunst og samskabelse med borgere, der alt sammen har et fysisk udtryk, der sætter præg på vores omgivelser, fortæller hvem vi er, hvad vi står overfor, og som giver byen identitet.

Når vi i foreningen Danske Landskabsarkitekter (DL) giver 7 gode argumenter for, hvorfor landskabsarkitekten bør inddrages endnu mere i planlægningen af fremtidens levende landskaber, så er det, fordi vi oplever det stigende behov for landskabsarkitektfaglige kompetencer og et behov for en selvfølgelig tilgang til det tværfaglige samarbejde, der skal til for at skabe de bedste løsninger med æstetik, rigt liv, nytænkning og bæredygtighed for øje.