Annonce Banner Banner Banner

At arbejde kreativt med det konkrete

LAR Konkrete og tekniske problematikker som fx regnvandshåndtering kan løses på talrige måder. Med landskabsarkitektoniske greb kan der findes overraskende løsninger og tilføjes en større oplevelsesværdi til en lokalitet.

Kloak i regnvejr

I Lindevangsparken på Frederiksberg har Marianne Levinsen Landskab gennemført et virkelig fint projekt, hvor der er udført skybrudssikring med dobbeltfunktioner samtidig med, at vandets vej gennem parken er gjort synlig.

© Colourbox
Momentum+

 

Adgangen til vand var før i tiden afgørende for valget af, hvor man bosatte sig. Vandet var synligt integreret i byen, og det handlede ikke kun om afledning og forsyning, men også om det visuelle udtryk i byen.

I dag handler det stadig om det visuelle udtryk, men på en anden måde. Fordi klimaforandringerne i vores del af verden - og verden i det hele taget - gradvist er blevet en større udfordring for levevilkår og byernes udvikling, så skal vi forholde os til mere ekstreme situationer.

Der kommer mere regn med større intensitet på kortere tid. Der kommer havvandsstigninger, oversvømmelser, tørke og erosion.

Behov for mere og andet end kloakker

Mængden af regnvand er gennem de sidste 150 år steget med 20 pct., og vandforbruget er samtidig gennem de sidste 20 år faldet med næsten 25 pct.

Ydermere er havene og grundvandet stigende. Herudover er befæstelsesgraden øget, hvilket betyder, at størstedelen af vores byer er lukket af med belægninger, der gør, at vandets naturlige veje er ændret.

Vores byer er i samme periode blevet større og tættere, hvilket medfører, at hvis vandet forsat skal håndteres af kloakkerne, så skal kapaciteten af disse øges med 30 pct. blot for at håndtere hverdagsregnen.

Det er en investering, der er udregnet til at ville koste 2,7 mia. kr. pr. år over de næste 30 år. En udvidelse af kloakkerne vil dog med stor sandsynlighed ikke hindre oversvømmelser i ekstrem situationer.

Derfor er der et øget behov for at tænke anderledes, og her kommer de landskabsarkitektfaglige kompetencer i spil.

Skybrudssikring i Lindevangsparken på Frederiksberg
I Lindevangsparken på Frederiksberg har Marianne Levinsen Landskab gennemført et virkelig fint projekt, hvor der er udført skybrudssikring med dobbeltfunktioner samtidig med, at vandets vej gennem parken er gjort synlig.
© Chanette Ingemann Nielsen

Landskabsarkitekterne har allerede været involveret i løsninger, der gør, at vandet bliver håndteret på en måde, hvor der ikke kun anvendes tekniske midler, men skabes løsninger, der samtidig tilfører flere oplevelser, muligheder og fordele for mennesker, byen og naturen.

En anden vej?

Lokal Afledning af Regnvand (LAR) er en af løsningsmulighederne, og det er en disciplin, der arbejdes meget med i disse år. LAR er løsninger, hvor der arbejdes med vandet direkte på stedet, og hvor vandet enten forsinkes eller helt ledes uden om kloakkerne.

Forventningen er, at der også i fremtiden er behov for at kunne håndtere vandet gennem disse metoder og tilgange, og her kan landskabsarkitekter i høj grad bidrage, når der er behov for at se på vandet på andre måder end som noget, der skal håndteres under jorden i traditionelle, rene tekniske løsninger.

Gennem landskabsarkitekturen skabes løsninger, hvor vandet ikke alene ses som en udfordring, men som noget, der kan give muligheder. Løsninger, hvor investeringerne er tænkt sammen med byerne, og hvor byerne bliver tilpasset til at håndtere regn til hverdag - og ofte modstå skybrud og ekstremt vejr i det hele taget.

Det handler om at udvikle projekter, hvor livskvalitet og klimatilpasning er tænkt sammen. Her kommer de landskabsarkitektfaglige kompetencer i spil, da vi er uddannede til at arbejde med konkrete løsninger på de problematikker, vi bliver stillet overfor.

Opgaverne skal samtidig løses på en måde, hvor æstetisk, funktionalitet og teknik også er medregnet. At arbejde med LAR kræver, som andre opgaver, at man sætter sig ind i den enkelte lokalitets forhold og behov.

Men når man arbejder med LAR, er der flere parametre og grænseflader til andre fag. Her skal man som landskabsarkitekt håndtere og afveje behov, mulighed og konsekvenser.

Skybrudssikring i Lindevangsparken på Frederiksberg
I Lindevangsparken på Frederiksberg har Marianne Levinsen Landskab gennemført et virkelig fint projekt, hvor der er udført skybrudssikring med dobbeltfunktioner samtidig med, at vandets vej gennem parken er gjort synlig.
© Chanette Ingemann Nielsen

Landskabsarkitekten skal i processen have øje for både det tekniske, visuelle og funktionelle, så der bliver skabt projekter, der tilpasser sig de økonomiske, sociale, miljømæssige, geografiske, driftsmæssige og kulturelle vilkår, den enkelte lokalitet besidder.

Det kræver et helhedssyn, som indbefatter landskabsarkitekturen, god planlægning og langsigtede løsninger, hvor mange hensyn spiller sammen og skaber merværdi.

Store og små projekter

Igennem de sidste 10-15 år, hvor der er arbejdet med LAR i Danmark, har mange fagfolk været med til at få flere små og store projekter realiseret. Projekterne har ofte løst langt mere end det problem, at vandet skal håndteres.

I projekterne er vandet netop blevet set på som en værdifuld ressource, der har medvirket til at øge både biodiversitet, plads til oplevelser og muligheder for at skabe mere robuste og bæredygtige byer.

Landskabsarkitekturens fagligheder har været og er med til at understøtte en lang række af projekter, hvor stedsspecifikke problemer og udfordringer er blevet løst med LAR.

Projekternes spændvidde er stor - fra hele bydele i Kokkedal og Middelfart, kvarterer på Østerbro og Frederiksberg, til parker, gårdrum, veje og andre byrum.

Fælles for projekterne er, at der er arbejdet med at skabe bæredygtige sociale bydele, hvor beboerne får adgang til nye attraktive uderum til leg, læring og ophold. I alle projekterne er der blevet fundet eller udviklet nye løsninger til at håndtere vandet.

En udvidelse af kloakkerne vil med stor sandsynlighed ikke hindre oversvømmelser i ekstremsituationer. Derfor er der behov for at tænke anderledes, og her kommer de landskabsarkitektfaglige kompetencer i spil.

Chanette Ingemann Nielsen,
landskabsarkitekt

Løsningerne spænder vidt. Nogle steder baseres de på at tænke beplantning ind, og at arealerne er multifunktionelle. På andre lokaliteter er der arbejdet med topografien eller nye materialer. Eller man har anvendt gamle materialer, som er blevet brugt på nye måder.

Fælles for projekterne er, at der er indtænkt og håndteret en lang række udfordringer på en måde, der har skabt nye oplevelser og muligheder samtidig med, at de bidrager til at klimasikre byerne.

Se muligheder frem for problemer

LAR i sig selv løser ikke de ekstreme situationer, men de bør og er ofte blevet tænkt ind og overvejet i de løsninger, der skal findes, når byerne planlægges. Det er med til at skabe robuste byer. Det kan være arealer, der kan bruges til at forsinke eller holde vandet tilbage, indtil der igen er ro på vandmasserne, således at oversvømmelser af bygninger mv. undgås.

Arealerne kan til hverdag benyttes til leg, spil, sport eller andre rekreative formål, men i ekstreme vejrsituationer får områderne en ekstra funktion.

I projekterne er vandet ofte blevet noget, der igen er synligt i byerne. Vandet er med til at give et bedre mikroklima og sænke temperaturen i byerne.

Det har fået en funktionel og rekreativ værdi. Når man arbejder med LAR, er lokaliteten endnu mere afgørende for, at løsningerne er de rigtige. Det kræver stor indsigt at aflæse områdets behov og betingelser korrekt.

At arbejde med klimatilpasning og løse de udfordringer, klimaforandringer giver, kræver en helhedstænkning, hvor samarbejdet imellem de involverede parter er afgørende for de gode resultater.

Der skal være en villighed til at satse og se muligheder frem for problemer og begrænsninger.