Urban farming spirer i hele verden

Urban farming Verdens befolkning flytter til byen - dyrkningen flytter med. Urban farming kan samtidig anvendes som løftestang for udviklingen i byerne.

Urban farming tagtop © Creative Commons
Momentum+

Forestil dig, at du står i et overfyldt morgen-myldre tog. Gang den fornemmelse med ti, og det vil komme i nærheden af de forhold, som en meget stor del af verdens befolkning vil leve under i fremtiden. De såkaldte ’megabyer’ er de mest dramatiske og synlige resultater af den galoperende befolkningstilvækst.

Definitionen på en megaby er, at der bor mere end 10 millioner mennesker. Allerede i 2030 forventes der at være 41 megabyer på kloden.

For første gang i verdenshistorien bor der nu flere mennesker i byer end på landet. I 1950 boede 30 pct. af verdens befolkning i byer, og det forventes at stige til 66 pct. i 2050.

Den voldsomme urbanisering, der især foregår i den tredje verden, er en økonomisk succeshistorie - men den har også en alvorlig bagside. Social ulighed og fattigdom vil være nogle af udfordringerne. Mangelfuld byplanlægning og heraf følgende trafikkaos vil gøre det vanskelig at få varer og mennesker frem og tilbage.

I kølvandet på den store koncentration af mennesker opstår derfor et stigende behov for at producere fødevarer inde i byerne. Det vil give mening at tænke radikalt anderledes med fødevareproduktionen.

Urban farming kan samtidig anvendes som løftestang for udviklingen i byerne. Der findes mange opfattelser af, hvad urban farming er, og begrebet bliver ofte forvekslet med urban gardening.

Urban farming er dog mere end taghaver og plantekasser. Det dækker over et system af fødevareproduktion og grønne aktiviteter i byer. En ofte anvendt definition, der bl.a. bruges af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO (Food and Agricultural Organisation), lyder således:

”An industry that produces, processes and markets food and fuel, largely in response to the daily demands of consumers within a town, a city or a metropolis on land and water dispersed throughout the urban and periurban area, applying intensive production methods, using and reusing natural resources and urban wastes to yield a diversity of crops and livestock.”

Urban farming dækker både over planter og husdyr. Der kan være tale om spiselige afgrøder som fx korn, grøntsager, svampe og frugt samt ikke spiselige produkter som aromatiske eller medicinske urter, prydplanter og træ.

For første gang i verdenshistorien bor der nu flere mennesker i byer end på landet. I 1950 boede 30 pct. af verdens befolkning i byer, og det forventes at stige til 66 pct. i 2050.

Tine Kortenbach

Dyreholdet kan være en række mindre dyr som kaniner, høns, vagtler, fisk og skaldyr, men også de større dyr geder, grise og kvæg. Begrebet urban farming dækker alle de traditionelle aktiviteter i forbindelse med produktion, forarbejdning, markedsføring, distribution og forbrug af fødevarer, men det omfatter også miljøtiltag som genbrug af affald, opsamling af regnvand samt uddannelse og organisering af lokale borgere.

Urban farming er således en fællesbetegnelse for forskellige former for dyrkning i byen. Farming spirer over hele verden.

Målet kan være at udvikle og understøtte nye forretningsmuligheder, der kan bidrage til at øge beskæftigelsen. Målet kan også være at skabe fællesskaber og gøre byen til et bedre sted at leve. Endelig kan hensigten med urban farming være at integrere fødevareproduktionen i byens miljø- og klimaløsninger.

Intensiv højteknologi

Der vil ikke være plads til større mængder af produktion under åben himmel i byerne, så her kommer nedlagte fabrikshaller, lagerbygninger og kældre uden dagslys ind i billedet. Fx kan produktionen af grøntsager foregå ved, at man dyrker dem i mange etager i en stor hal. De første eksempler findes allerede.

En fordel ved at dyrke inden for er, at man kan kontrollere produktionen og styre klimaet optimalt. Det vil reducere brugen af sprøjtegift, og at der ikke kommer ukrudt, skadedyr og svamp på planterne. Dagslys har man heller ikke brug for, da LED-dioder med den rette kombination af bølgelængder får planterne til at vokse, som de skal.

Et eksempel på urban farming er et højteknologisk anlæg, som producerer fisk og grøntsager i et integreret system, hvor forbruget af ressourcer er reduceret markant.

Forbruget af vand er minimeret, da det genanvendes i systemet mellem de store tanke med fisk og drivhuset. Forbruget af gødning er også reduceret, da fiskenes afføring kan bruges til planterne.

Et andet eksempel er produktion af svinekød, som kan foregå i et lukket fabriksanlæg, sammen med en produktion af foderplanter, der kan udnytte gødningen fra dyrene. Det kan bygges sammen med et slagteri og et anlæg, der udnytter dyrenes overskudsvarme sammen med planterester til en produktion af energi.

Al den nødvendige teknologi eksisterer. Det er udelukkende et spørgsmål om at udvikle de konkrete, praktiske løsninger.

Al den nødvendige teknologi eksisterer. Det er udelukkende et spørgsmål om at udvikle de konkrete, praktiske løsninger.

Tine Kortenbach

Med nutidens teknologiske udvikling kan store dele af fødevareproduktionen i princippet ligge i et industriområde - eller endnu bedre, i en industrihavn, så de containere, pakket med færdige fødevarer, der kommer ud af fabrikken, nemt kan lastes på containerskibe og sendes ud på markederne.

En af fordelene ved at producere noget af foderet i samme fabrik som svinene er, at der spares en hel del transport. Derved undgås det, at foderet bliver dyrket i Sydamerika, hvorefter det fragtes til en havn i Europa for derefter at blive kørt hen til en fabrik, der laver foderstoffer og til slut kørt hen til gårde rundt omkring i landet.

Dyrevelfærd og etik

Begrebet urban farming dækker også over en helt anden type produktion. Den er knap så højteknologisk og automatiseret.

I stedet er der mere fokus på dyrevelfærd og produktets etiske kvaliteter. Det vil nemlig afspejle, at fremtidens forbrug vil blive endnu mere polariseret end i dag.

På den ene side vil der være efterspørgsel efter hurtig, nem og billig mad. På den anden side vil der være efterspørgsel efter fødevarer med etiske kvaliteter, hvor prisen ikke er den afgørende parameter, og hvor der fokuseres på dyrevelfærd, og hvordan varen er produceret.

Dyrkning af fødevarer i byen er et fænomen, der har dybe rødder tilbage i historien, men siden industrialiseringen gav os mulighed for at effektivisere fødevareproduktionen, har byer og dyrkning af fødevarer været to relativt adskilte ting.

I dag er dyrkningen på vej tilbage i byen på to forskellige måder. Både som en intensiv, teknologi-tung produktion, hvor det handler om at få mad på tallerkenen, og - i hvert fald i den vestlige verden - også på en måde, hvor det primært handler om livskvalitet, bæredygtigt forbrug, sundhed og det gode byliv.

Stigende efterspørgsel efter kød

Den økonomiske udvikling i Kina og andre fremgangsrige udviklingsøkonomier betyder, at befolkningernes indkomster stiger, og folk får mulighed for at købe kød, hvor de tidligere i stort omfang har levet vegetarisk.

Kaniner
Kaniner er et godt bud på en af fremtidens kødproducenter, fordi deres kød er noget af verdens mest klimavenlige.
© Colourbox

Den årlige globale efterspørgsel efter kød forventes at stige med mere end 200 mio. ton til 470 mio. i 2050.

Kaniner er et godt bud på en af fremtidens kødproducenter. Deres kød er nemlig noget af verdens mest klimavenlige. Kaniner kan leve udelukkende af græs og andre grønne planter - i modsætning til fx høns og grise, der i højere grad fodres med korn, majs og den slags afgrøder, som mennesker også spiser.

Dyrehold har normalt behov for en stor, energikrævende foderproduktion. Der bruges ca. 7 kg korn til at producere 1 kg oksekød, 4 kg korn til at producere 1 kg svinekød og 2 kg korn til at producere 1 kg fjerkræ.

Alt dette korn optager værdifuld landbrugsjord, som kunne bruges til at brødføde langt flere mennesker, hvis vi droppede lidt af de røde bøffer og flæskestegen.

Køer og får kan også leve af grøntfoder, men de udleder så megen metan, at de faktisk ikke er specielt klimavenlige. Samtidig er kaninerne mere effektive til at omdanne planterne til kød end både køer og får.

Sammenlignet med køer kan de fx levere fire gange så mange kg kød for hvert kg lucerne. Deres CO2-aftryk er derfor relativt lavt.

Nye svenske undersøgelser dokumenterer, at kaniners klimapåvirkning ligger i den helt lave ende sammen med fjerkræ. Kaniner har derfor potentiale til at blive en af fremtidens vigtige leverandører af kød.

Ikke mindst i udviklingslande spås kaniner en stor fremtid, da det kun kræver begrænset kapital og jord at starte et mindre kaninhold, som vil kunne forsyne mange mennesker med sundt og lokalt produceret kød, uden brug af korn.

Lønningerne er stadig lave i disse lande, og der vil være rigelig arbejdskraft til at plukke grøntfoder til dyrene. Kaniner fungerer samtidig som en slags biologiske køleskabe, da man kan slagte dem i takt med, at de skal bruges.