Bygrønt mætter ikke

Urban farming Globalt er urbaniseringen tiltagende frem mod 2050, og byboere ønsker også i fremtiden at kunne indtage frisk grønt. Dyrkning i byzoner er hot, men mætter ikke mange munde på lokalt og globalt plan. Til gengæld kan bygrønt noget andet.

Urban Farming i DK

Det at dyrke, at pleje noget og se det vokse frem og tilmed få fornøjelsen af at høste - måske sammen med ens børn - er noget byhave-folket sætter pris på.

© Rikke Pape Thomsen
Momentum+

For enden af en lang mørk kælder under Danmarks Tekniske Universitet kan man høste tomater og japanske krydderurter. De grønne vækster gror i flere etager under LED-lamper og med rødderne nedsænket i vand.

Det meste af produktionen er automatiseret og kræver et minimum af arbejdsindsats. Hænderne skal dog stadig op af lommen, når høsten skal i hus, eller når sygdomsangreb sætter ind. Christopher Thomasen, som er DTU-studerende og partner i iværksætterselskabet 'Aerogrwn', tilser tomaterne og krydderurterne i kælderen lejlighedsvis og drømmer om at kunne opskalere produktionen i fremtiden.

"Det er ikke nogen nem opgave at producere grønt i etager samt styre vand, lys og næringsstoffer, så vi får nogle rimelige udbytter. Vi har gennem det seneste år indset, at vertikal dyrkning for vores vedkommende vil fokusere på eksotiske krydderurter, som bliver brugt på de københavnske restauranter," siger han.

Klimavenlige krydderurter

De tre iværksættere bag Aerogrwn arbejder i dag primært med at dyrke den japanske krydderurt Shiso, men ambitionen er at udvide sortimentet og producere i større mængder.

I dag er en kælder eller et tag i byen rigeGlobalt er urbaniseringen tiltagende frem mod 2050, og byboere ønsker også i fremtiden at kunne indtage frisk grønt. Dyrkning i byzoner er hot, men mætter ikke mange munde på lokalt og globalt plan.

Til gengæld kan by-grønt noget andet bygrønt mætter ikke ligt, men på sigt så vil iværksætterselskabet næppe være at finde i hovedstaden.

"Vi har ingen planer om at dyrke krydderurter midt i København. Øget urbanisering gør byen dyr at dyrke i. Vi satser i stedet på at placere os uden for hovedstaden på Sjælland i en lagerhal, hvor afstanden til kunderne stadig vil være kort, så det vedbliver at være helt friske varer med lille klimaaftryk, vi leverer," fortæller Christopher Thomasen.

Det er i storbyens randzoner, at der ligger et vist potentiale i at producere fødevarer i en skala, så man reelt kan begynde at tale om volumener, der kan mætte munde. Ifølge lektor og cand.hort. Jakob Magid fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, så er det de 'periurbane' områder, der har potentiale for produktion af bygrønt.

Det er i storbyens randzoner, at der ligger et vist potentiale i at producere fødevarer i en skala, så man reelt kan begynde at tale om volumener, der kan mætte munde.

 

"Agronomisk set, så er det altså ganske begrænset, hvad man kan producere af fødevarer i brokvartererne i København. Flere muligheder er der måske at finde i byer som Horsens eller Herning, hvor villahaverne og andre grønne områder i byzonen udgør dyrkningszoner. Vi har så særlig i Danmark en planlov, der skarpt regulerer hvad man må i forhold til dyrkning af spiseligt grønt i henholdsvis by og land," siger Jakob Magid og tilføjer:

"En del tror dog på at den teknologiske udvikling vil gøre det muligt for alvor at dyrke by-grønt indendørs, men det kræver stadig at økonomien omkring den dyrkningsform bliver mere favorabel. Det er kendt viden, at en verdensborger, der skal have det nødvendige daglige kalorieindtag, og hvis dette sker alene på kartofler, med fare for seriøs fejlernæring, så kræver en mættende kartoffeldiæt omkring 275 m2 areal pr. global indbygger. Ønsker man en mere varieret grøn kost, så skal der et areal på over 1300 m2 til for at gøre en verdensborger mæt. Så det bliver ikke byen, der producerer fødevarer til byboen i fremtiden, men bygrønt skal ses som et frisk supplement til en mættende og klimavenlig kost."

Recirkulering og knappe ressourcer

"Der kan dog være nogle produktionsformer så som østershatte dyrket på kaffegrums eller mindre insektfarme, dyrket på bioaffald, der giver rigtig god mening i byen, hvor der netop er nogle meget tætte ressourcemæssige koblinger," fortæller Jakob Magid.

Med de fremtidige klimaændringer vil vandressourcerne blive endnu mere knappe, den såkaldte rainfed landbrugsform vil blive presset, og større fokus på recirkulering af vand og næringsstoffer blive centralt.

Netop vertical farming og hydroponisk dyrkning har Aerogrwn valgt, fordi de ønsker at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt i deres fødevareproduktion. - Vi forestiller os at være et supplement til det økologiske jordbrug i periurbane områder med lavt vandforbrug og minimal kvælstofudledning, forklarer Christopher Thomasen.

Det seneste årti har Urban Farming, community gardening eller citizen farming haft sit indtog i en del vestlige storbyer. Både i USA og Europa. Også i København. Byboere og lokale ildsjæle har indtaget byens rum, såkaldte brown fields, hvor den 'hårde by' endnu ikke har haft sit indtog eller måske er blevet forladt.

I København er flere byhaver blevet grønne åndehuller, hvor det at dyrke bygrønt, ja tilmed Humle til ølproduktion, er hot og identitetsskabende for den unge byboer. - Byen er fyldt med masser af steder, hvor vi krydser hinanden, men det unikke ved at dyrke grønt er netop, at aktiviteten involverer en selv og ens krop.

Flere amerikanske studier viser i øvrigt, at der er nogle ualmindeligt lovende sociale potentialer forbundet med det at dyrke, fortæller forsker Søren Christensen fra professionshøjskolen Absalon.

"Man får skabt et netværk på tværs af generationer, kulturer og sociodemografiske skel," siger han.

Urban farming byggeri © Rikke Pape Thomsen

Han peger på et par centrale ting, som netop byhaven og dyrkningen kan tilbyde byboeren: Den øgede urbanisering gør jo netop, at folk fra landet bosætter sig bynært.

Og dem, der kommer fra landet, har ofte et ønske om at genetablere kontakten til naturen. Behovet kunne man måske få opfyldt ved at gå en tur i en park, men netop det at dyrke, at pleje noget og se det vokse frem og tilmed få fornøjelsen af at høste - måske sammen med ens børn - er noget byhave-folket sætter pris på.

Måske er man tilmed udstyret med en stærkt social bevidsthed og vil gerne gøre noget i og for lokalsamfundet. For iværksætterne bag ByHumle projektet, som tæller 400 sorte 90 liters plastikbaljer på lange rækker midt i Carlsberg Byen i København, er fællesskabet omkring pasning, pleje og høst helt central.

Valget af den hurtig voksende flerårige plante er ikke tilfældig. Den kan omdanne et goldt byrum til en storby jungle i løbet af en dansk vækstsæson.

"Høstudbyttet i ByHumle haven er ikke det samme som i en lille byhave. Men man får mulighed for at smage på øl produceret af humle fra egen avl. Og man kan blive en del af et fællesskab, lære sit lokalområde og naboer bedre at kende. Netop det med at arbejde med det forpligtende grønne i frivillige fællesskaber er spændende. For vandes der ikke, så dør projektet," forklarer leder af Byhumle projektet Anders Damkjær Andersen.

I København popper der det ene mikrobryggeri op efter det andet. Folk vil have øl, og det må gerne være hyper lokalt. ByHumle haven har sidste år leveret humle til bryggerierne 'Warpigs' og 'To Øl'.

"Der var ingen transport. Stort set. Og det var vel at mærke frisk humle lige ned i tanken på det lokale bybryggeri, som giver en super aromatisk smag til øllet. Man får altså en champagne inden for øl-ligaen," Anders Damkjær Andersen.

Kampen om arealerne

Ifølge FN vil 66 pct. af klodens befolkning være byboere i 2050. En væsentlig del af disse mennesker vil bebo megabyer.

Pladsen er trang og kampen om arealerne aktuel nu og i fremtiden. Der skal produceres flere fødevarer de næste 40 år, end vi samlet set har produceret de foregående 12.000 år. En ting er sikker - det er nødvendigt at øge planteproduktionen nu og i fremtiden.

Men det bliver næppe de dyre begrænsede arealer i byen, der skal imødekomme denne udfordring. Muligvis kan arealerne anvendes til nicheproduktioner af superfrisk grønt med høj kvalitet, men ikke i et volumen, der reelt kan mætte de mange munde.