Byerne og fremtidens fødevareforsyning

Urban farming Urban Farming er vokset eksplosivt verden over inden for de sidste ti år - både i den rige såvel som den fattigere del af verden. Årsagerne er forskellige, men fælles er en berettiget bekymring for morgendagens klima og fødevareforsyning.

Testanlæg planter

IGFF's Aquaponics testanlæg ved Københavns Universitet i Høje Taastrup. Planteborde er placeret over fisketankene for at skabe skygge og »pladsøkonomi«. Fiskene leverer CO₂ til planterne, og fisketankene virker som varmebuffere om natten, der sænker energibehovet til opvarmning af drivhuset.

© Paul Rye Kledal
Momentum+

Fødevarekrisen i 2007/08 var den anstødssten, som for alvor skubbede til væksten i Urban Farming verden over. Den var også gnisten, som antændte det Arabiske forår og efterfølgende har givet anledning til fænomenet 'Land- and Water grabbing' - ikke mindst i Afrika og Latinamerika.

Fødevarekrisens alvor var ligeledes med til at sætte fokus på tre andre store globale drivkræfter, som vil lægge et konstant pres på den globale fødevareforsyning i dette århundrede:

  • Befolkningstilvæksten
  • Klodens hastige urbanisering
  • Klimaforandringerne

Væksten i klodens befolkning kan nemmest beskrives med en firecifret pinkode, hvor hvert ciffer repræsenterer antal mia. mennesker i hhv. Amerika, Europa, Afrika og Asien. I dag hedder pinkoden 1114. Om små 30 år vil koden hedde 1125, og ved udgangen af dette århundrede vil koden ændres til 1145 - i alt 11 mia. mennesker.

Muligheder eller konflikter?

Afrika er regionen med den yngste befolkning i verden, og kontinentet vil se en fordobling både i midten og i slutningen af dette århundrede. Det vil give enorme muligheder for vækst og ungdommelig innovation, men alene kravet om jobskabelse på 10-12 mio. om året på kontinentet vil også være en latent bombe for løbende konflikter og migration.

Den migration, vi i disse år ser 'skylle' ind på Europas sydlige grænse, er ingenting mod det, som vil komme. Hvordan de fremtidige befolkningsbølger vil ramme Europas kyst bestemmer vi dels selv, men for et Europa, hvor alderspyramiden fyldes med ældre og med en faldende befolkning på 20-30 mio. om små tyve år, vil Afrikas ungdom åbne op for nye store fælles muligheder til dem, som gider se det.

Det gælder i form af uddannelse, jobtræning, nye virksomheder, kreditter og lån, hastigt ekspanderende eksport og import markeder samt nye forbrugere og ideer.

Den urbane vækst accelererer

Vender vi blikket mod verdens urbane befolkning, så er den accelereret fra små 746 mio. i 1950 til knap 4 mia. i dag, og vil vokse til 6 mia. i 2045. Om små 25 år vil klodens urbane befolkning altså udgøre to tredjedele af verdens befolkning.

Af befolkningspinkoden fremgår det allerede, at en stor del af den urbane vækst vil foregå i Afrika og Asien. Det vil overvejende være byer i kategorien 1-5 mio. indbyggere, mens en mindre vækst af megabyer med over 10 mio. indbyggere vil forekomme.

Enkelte af dem i Asien vil vokse sammen til 'Mega Urbane Regioner' med en samlet befolkning på 60-80 mio. Det kendes allerede fra Perle flodens delta i Sydkina, hvor bl.a. byerne Hong Kong, Shenzhen, Guangzhou, Dongguan er smeltet sammen.

De udgør nu 1 pct. af Kinas areal, har 5 pct. af landets befolkning, og står for 10 pct. af landets BNP og 25 pct. af landets eksport. Klimaforandringerne er der skrevet og sagt meget om, så lad os her nøjes med at konstatere, at når der på blot 200 år er afbrændt store mængder af 200 mio. års opsparet solenergi, må det få konsekvenser for sammensætningen af gasserne i atmosfæren.

Byerne i dag står for 70 pct. af den CO2-udledning, der udledes verden over, så vores økonomiske, politiske og sociale organisering af produktion, forbrug, fritid og typen af oplevelser i byerne påvirker i allerhøjeste grad, hvilken fremtid vores klode vil få.

Urban Farming i den cirkulære byøkonomi

Urbaniseringen fungerer altså i et dynamisk samspil med ovennævnte drivkræfter og påvirker samtidigt tilbage på klimaforandringerne og den globale fødevareforsyning. Det betyder, at byernes livsmåde har en central rolle for de løsningsmodeller, som kommer til at tegne sig for verdens fødevareforsyning, og hvor Urban Farming vil blive en vigtig medspiller.

Inden jeg fortæller nærmere om byernes fremtidige rolle som fødevareleverandører, vil jeg skabe lidt overblik ved at koble teorirammerne fra byøkologi og økologisk økonomi sammen. Byen kan ses som et voksende åbent økonomisk system, der er placeret i et lukket og 'afgrænset' biologisk system.

'Afgrænset' er her sat i anførselstegn, fordi ny teknologi og ændrede samfundsmæssige organisationsformer til en vis grænse kan udvide 'ressourcerummet' inden for det biologiske system. Byen som økonomisk system eksisterer kun i kraft af en stofskifterelation med det biologiske system, der for det første forsyner produktion og forbrug med de nødvendige naturressource input.

Tilsvarende inddrager det økonomiske vækstsystem stadig mere land, vand og ren luft til boliger, infrastruktur, fødevareproduktion samt transport. For det andet optræder det biologiske system som en modtager af byens økonomisk output i form af forurening og affald.

Det er denne hastige indsnævring af ressourcerummet mellem det voksende økonomiske system og det lukkede afgrænsede biologiske system, som er hovedårsagen til klodens alarmerende miljøproblemer, tab af biodiversitet og frygten for udløsningen af forskellige biologiske 'tipping points'.

Ressourcer og ikke affald

Stofskifterelationen mellem byens økonomiske system og det biologiske system kan også erstattes af en cirkulær og klimaresistent økonomi. Dvs. naturressourcer genanvendes, energi er baseret på vedvarende energikilder, madspild og anden 'affald' optræder i stedet som ressourceinput i eksisterende eller nye industrier og forurening er minimeret.

Urban Farm Fisketorvet
Når den kommercielt drevne Urban Farm i oktober 2018 åbner på taget af Fields i København, vil projektet - med aquaponics teknologien som udgangspunkt - skubbe til en helt ny form for økologisk og økonomisk byplanlægning. En planlægning der inddrager by-landbrug og fødevareproduktion for at skabe bedre, mere klimaresistente og fødevaresikre byer i fremtiden.
© IGFF og Refarmed

Tilsvarende sker byernes rummelige vækst i højere grad vertikalt frem for horisontalt, og byplanlægningens økonomiske vækst underlægges det biologiske systems grænser for vand, land og luft med sundhed og klimaresistens som prioritet.

Et konkret eksempel på dette kunne være Klimaaftalen i Paris (2015), hvor klodens gennemsnitstemperatur ikke må overstige 2C0 inden for det lukkede biologiske system. Politiske enheder som nationer og storbyer inden for det økonomiske system må derfor i samspil med virksomheder og borgere arbejde for de teknologier, produktions- og livsmåder, der bedst vil kunne sikre Klimaaftalens overordnede økologiske mål.

Urban Farming på Fields

I et forsøg på at forbinde teori med praksis, hvor byen som fødevareleverandør kan bidrage til at skabe en mere cirkulær og klimaresistent økonomi, vil der i oktober 2018 på taget af Danmarks største shopping center Fields i København blive etableret en kommercielt drevet Urban Farm.

Den vil blive drevet af firmaerne IGFF og Refarmed og bygger på den cirkulære aquaponics teknologi. Dvs. en fiskeproduktion og dens gødning kobles til en grøntsagsproduktion for at sikre en fødevareproduktion fri for tab og udledning af næringsstoffer.

Selve produktionen vil bestå af en årsproduktion på 4 ton fisk og mellem 16-20 ton bladgrønt. Grøntproduktionen vil foregå vertikalt i 4 lag og med den nyeste teknologi inden for LED-lys og IKT-styring.

Afsætningen vil ske til Bilka i Fields samt leverancer til lokale hoteller og restauranter. Overskudsvarmen fra kølemontrerne i Bilka vil blive brugt til opvarmning af drivhuset, og regnvand, der opsamles i områdets åbne kanaler, vil blive benyttet i produktionen.

Produktionen vil foregå under et 530 m2 drivhus, men hvis de 4 lags grøntproduktion blev spredt ud horisontalt, ville det reelt svare til et drivhus på ca. 1700 m2. Urban Farm produktionen på Fields tager samlet følgende elementer fra de to økologiske teorisæt:

  • Spildvarme udnyttes til opvarmning af drivhus.
  • Regnvand anvendes fuldt ud til en lokal aquaponic fødevareproduktion og bidrager til opbygningen af en klimaresistent by.
  • Fødevarerne afsættes lokalt og mindsker transport, madspild, indpakning og bidrager til Københavns overordnede mål om at være CO2 neutral i 2025.
  • Grøntproduktionen etableres vertikalt og minimerer det økologiske fodaftryk samt den økonomiske begrænsning omkring byens kvadratmeterpriser, som tidligere har tvunget fødevareproduktionen ud af byerne.
  • Urban Farm produktionen etableres på tag og udnytter en konfliktfri zone i byens rum såvel som gør brug af tabt solenergi og isolerer bygningen om vinteren.

Fremtidens by som fødevareleverandører

Urban Farm projektet på Fields med aquaponics teknologien som udgangspunkt skal skubbe til en helt ny form for økologisk og økonomisk byplanlægning, der bevidst inddrager by-landbrug og fødevareproduktion som et element til skabelsen af bedre og mere klimaresistente og fødevaresikre byer i fremtiden.

I et forsøg på at forbinde teori med praksis vil der i oktober 2018 på taget af Danmarks største shopping center Fields blive etableret en kommercielt drevet Urban Farm.

Paul Rye Kledal

Det vil samtidigt kræve oprettelsen af en helt ny skole inden for arkitektur og indretning af byens rum og livsmåder. Fx har det vist sig i processen med etableringen af urban tagfarmen, at det meste af Københavns boligmasse på ingen måde egner sig til at bære fødevareproduktion på tagene.

Det skyldes ikke selve tagenes konstruktion, men simpelthen bygningsfundamenterne, der på forhånd ikke er designet til at kunne tage imod en ekstra større vægtbelastning. En udnyttelse af byens 'frie' tagflader skal altså tænkes ind på forhånd og tilskyndes økonomisk og politisk i morgendagens byggeri, hvad enten det frie rum kan tænkes brugt til fødevareproduktion, haver, cafeer, forretninger, swimmingpools og gangarealer med broforbindelser mellem byens tage samt andre kreative og fantasifulde ideer til at udvide byens rum og oplevelser vertikalt.

Tilsvarende - som med landbruget i landzonerne - skal der i fremtidens byplanlægning skabes erhvervszoner og grønne bælter til udvikling og fremme af mere kommercielt orienterede by-landbrug.

Disse zoner og grønne bælter kan være sammenhængende på det horisontale plan, men også gerne glide smukt videre i det vertikale plan. Vi har i dag ingen problemer med at acceptere asfalterede ringveje omkring byerne, men fremover vil vi rundt i verdens nye millionbyer se en byplanlægning, der på forhånd etablerer 'grønne ringveje' som en del af byernes fødevareforsyning og fødevaresikkerhed.

Næste skridt: Agrihoods og agriburbia

Lidt længere ude i byernes periferi åbner der sig andre horisontale plads muligheder for at skabe deciderede 'Agrihoods' - en sammentrækning af ordene agriculture og neighbourhood og kan vel bedst oversættes med et nabofælleskab med landbrug.

Dvs. forstædernes lave boligbyggeri kan i fremtiden orientere sig omkring et fællesskab med landbrug, der lever af at forsyne sine lokale beboere med en bred vifte af produkter, som vi kender dem fra børnesangen om Jens Hansens bondegård.

Fænomenet Agrihoods er vokset eksplosivt i USA. Hvor byplanlægningen herhjemme førhen har tilladt isolerede økolandsbyer gemt væk fra de 'pæne' villakvarterer ude i forstæderne, ser vi dem i USA integreret som en del af det moderne forstadsbyggeri.

'Agriburbia' kaldes det også med en sammentrækning af ordene agriculture og suburbia. Hvis vi begynder at tænke dele af verdens fødevareproduktion ind i en økologisk-økonomisk orienteret byplanlægning, er jeg overbevist om, at både urbanisering, klimaforandringer og befolkningstilvækst vil smelte sammen til helt nye livsmuligheder med en langt mere harmonisk, renere og mere konfliktfri fremtid.