Smugkig: Nye klimanormaler afslører et varmere og vådere Danmark

Klima 2020 er året, DMI har ventet på. Når det er slut, er data klar til beregningen af Danmarks nye klimanormaler, der fortæller, hvordan vejret gennemsnitligt er, og ligger til grund for planlægning af anlæg, skovrejsning og afgrøder. Og der er sket en del, siden klimanormalerne senest blev opdateret for 30 år siden. Manden bag tallene giver som de første JA Aktuelts læsere et smugkig på, hvad tallene afslører.

Rødgran i Hareskoven

Artssammensætningen i de danske skove er under forandring. Træer, som tidligere klarede sig godt, er under pres fra mildere vintre og generelt varmere år. Det gælder i høj grad rødgran, der længe har været Danmarks mest udbredte nåletræ.

© Niels Halfdan Hansen
Nyhed

Et knastørt år efterfulgt af et drivvådt. I sommeren 2018 døde unge træer på stribe af vandmangel i nyplantede skove, og i efteråret 2019 endte marker som store lavvandede søer.

I begge år udrettede vejrets ekstremer store skader. Ekstremerne er vigtige at planlægge efter, når spidsbelastninger er interessante, fx den maksimale stormflod for højden af et dige, men også det normale vejr er vigtigt, når der skal anlægges skov, vælges nye afgrøder eller dimensioneres afvanding.

Derfor udarbejder DMI såkaldte klimanormaler, der giver det store forkromede overblik over klimaet.

DMI har det meteorologiske ansvar for Danmark, og instituttet står derfor både bag de officielle vejrudsigter og varsler samt målinger af vejret, og ud fra målingerne beregnes bl.a. klimanormalerne, der er et vejrgennemsnit.

Temperaturen er steget markant

Klimanormalerne udkommer som udgangspunkt hvert 30. år og er beregnet på data fra de foregående 30 år. Med så lang en dataperiode forsvinder effekten af et enkelt ekstremt år, så gennemsnittet bliver mere troværdigt.

De seneste 29 år har de officielle danske klimanormaler dækket perioden 1961-1990. Men nu er et nyt sæt på vej, udregnet med baggrund i perioden 1991-2020.

Den officielle version er først klar i 2021, når alle data er grundigt kvalitetssikret, og beregningerne gennemført. JA Aktuelt har dog fået manden bag de tallene, klimatolog Mikael Scharling fra DMI, til at løfte sløret for tendenser og overraskelser.

”Vi kan se, at alle årets 12 måneder uden undtagelse er blevet varmere fra det gamle sæt normaler til det nye”, siger han.

”Det mest overraskende er næsten, at temperaturen i juni blot ser ud til at stige med 0,1°C.”

I gennemsnit er temperaturen i Danmark steget med 1,0 °C mellem de to perioder, fra 7,7 °C i 1961-1990 til 8,7 °C i 1991-2020. Den største opvarmning er sket i vinter- og forårsmånederne, men også juli og august er blevet noget varmere.

Højdespringeren er januar, der er blevet hele 1,6 °C varmere. I den nye normal for 1991-2020 er gennemsnitstemperaturen for årets første måned netop 1,6 °C, mens den i den gamle normal for 1961-1990 var præcis 0,0 °C.

Januar satte tidligere i år rekord med et gennemsnit på 5,0 °C.

Danmark er blevet et vandland

I takt med den højere temperatur er nedbøren også under forandring. Vinter- og sommermånederne er blevet vådere, mens forår og efterår er blevet lidt tørrere, fortæller Mikael Scharling.

Det generelle billede er dog, at Danmark nu modtager mere nedbør på årsbasis end tidligere. I perioden 1961-1990 lød normalnedbøren for et år på 712 mm, mens den nu er steget til ca. 759 mm i 1991-2020.

Det svarer til 47 mm eller 6,6 procent mere nedbør, der skal håndteres af fx grøfter og dræn for at holde markerne oven vande.

”Vi mangler data for 2020. Men som det ser ud nu, får august den største ændring i nedbøren, fra 67 mm til omkring 82,5 mm. Det er et plus på 23 procent, hvilket er en ret markant stigning mellem to 30-års-perioder, der alt andet lige minimerer effekten af enkelte ekstreme år,” siger klimatologen.

Ændringerne mellem de to normalperioder er del af større tendens, hvor Danmark bliver vådere og varmere.

Siden DMI begyndte de landsdækkende målinger i 1870'erne, er den gennemsnitlige temperatur i Danmark steget med ca. 1,5°C, mens den gennemsnitlige årsnedbør er steget med ca. 100 mm.

En stor del af ændringerne er altså kommet i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede.

”Langt hen ad vejen har de nye klimanormaler ændret sig, som vi forventede,” siger Mikael Scharling.

”Vi ved fra klimaforskerne, at den generelle opvarmning af kloden også burde slå igennem i Danmark, og at opvarmningen sker hurtigere og hurtigere. Det er præcis, hvad vi ser.”

Normaler gør vejr til klima

Klimanormaler bruges netop som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og til det forventede fremtidige klima. De er en dermed klimatiske designparametre for alt, der skal udsættes for eller trives i det danske vejr.

Og det er ikke blot DMI, der lige nu venter på de resterende målinger for 2020. Alle verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler for de samme perioder. Nogle lande, herunder Danmark, har desuden beregnet en uofficiel 1981-2020-normal for enkelte parametre.

”Klimanormaler bliver til ved, at vi oparbejder vejrobservationer fra alle DMI-godkendte vejr- og nedbørstationer, fx nedbørdata fra godt 300 målepunkter spredt ud over landet,” fortæller Mikael Scharling.

Først kvalitetskontrollerer klimatologerne alle observationerne for hver enkelt station og i alle 30 år og fjerner fejl. Når et datapunkt af den grund forsvinder, bliver det erstattet med interpolerede data fra omkringliggende stationer.

Efter kvalitetssikringen beregnes der 30-årsnormaler for ikke blot temperatur og nedbør, men også for en lang række andre parametre, blandt andet minimum- og maksimumtemperatur, solskinsum, lufttryk, luftfugtighed, vindretning og vindhastighed.

For Danmarks vedkommende beregnes klimanormaler for måneder og året, men klimanormalerne findes også for mindre geografiske områder, nemlig for de 98 kommuner og de otte DMI-regioner. Der findes desuden klimanormaler for en lang række af DMI’s vejrstationer.

De fleste af DMI’s klimanormaler er frit tilgængelige i instituttets rapporter. De nye normaler er altså først klar et stykke inde i 2021, men hver måned indtil da kommer nye foreløbige normaler på DMI’s hjemmeside. Her findes også de gamle normaler.

DMI driver desuden det danske Klimaatlas, som giver bud på fremtidens klimanormaler for forskellige perioder.