Tema: Pesticider

Grænseværdi for pesticidrester i grundvand er rent politisk

Grundvand Politiske beslutninger i 1980’erne fastsatte den nuværende grænseværdi for pesticider til nultolerance ud fra et forsigtighedsprincip, men grænsen siger ikke noget om, hvilke mængder der er skadelige for mennesker. Alligevel ønsker NGO at holde fast i nultolerancen og stoppe pesticidforbruget. Samtidig hæver de franske sundhedsmyndigheder grænseværdien for glyfosat i drikkevand til 9000 gange højere end den danske.

Grundvandsboring © Shutterstock
Nyhed

Fund af pesticider og kemiske stoffer i grundvandet rammer med jævne mellemrum overskrifterne i medierne.

Men hvordan skal man som lægmand forholde sig til fundene og overskridelser af grænseværdier for de kemiske stoffer, som det kræver en længere uddannelse i miljøvidenskab at kende effekten af? Betyder det, at vandet giftigt?

Det er der delte meninger om. På den ene side er der dem, der mener, at der skal være nultolerance for fund af blandt andet pesticider i grundvandet ud fra et forsigtighedsprincip. På den anden side står dem, der lægger vægten på, hvad vi ved om stoffernes giftighed for mennesker.

I dag er grænseværdier for pesticider i grundvandet fastsat ud fra rene politiske principper, fortæller Susanne Hougaard Bennekou, som er humantoksikolog ved Fødevareinstituttet på DTU og udarbejder risikovurderinger af overskridelse af grænseværdien for pesticider i grundvand og drikkevand for Miljøstyrelsen.

”Grænseværdien for pesticider i grundvand og drikkevand er en arbitrær størrelse, der ikke er fastsat ud fra sundhedsmæssige principper, men er en politisk beslutning. En overskridelse for grundvandet er derfor ikke det samme, som hvis man fx fandt rester over grænseværdien på fødevarer, hvor vi anvender sundhedsmæssige grænseværdier,” fortæller Susanne Hougaard Bennekou og uddyber:

”I langt de fleste tilfælde er en overskridelse af grænseværdien for pesticider i grundvand og drikkevand ikke et sundhedsmæssigt problem, da grænsen på 0,1 mikrogram pr. liter er en meget lav koncentration, hvor de færreste stoffer er farlige for os,” forklarer hun.

Hun konstaterer, at der har dog har været enkelte fund af pesticidrester i grundvand og drikkevand over grænsen, hvor vi ikke kunne udelukke, at der kunne være et sundhedsmæssigt problem.

DN bakker op om nultolerance

Danmarks Naturfredningsforening er en af dem, der går ind for nultolerance omkring pesticider i grundvandet. Her arbejder Walter Brüsch som rådgiver på grundvandsområdet, men tidligere var han seniorrådgiver og grundvandsgeolog i GEUS – De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland – hvor han var med i dét, han kalder ’fra starten af’, når vi taler om grundvandsovervågning og pesticider i grundvandet.

Jeg er derfor glad for, at grænsen er sat ud fra et ønske om, at pesticider ikke skal findes i grundvandet.

Walter Brüsch,
rådgiver på grundvandsområdet hos DN

Dengang var der en politisk proces, hvor man besluttede, at vi skal have et princip om, at vi ikke ønsker pesticider i drikke og grundvandet – en nultolerance.

”Derfor valgte man politisk at fastsætte grænsen til det laveste mulige man kunne måle, som i 1980’erne med de daværende målemetoder var 0,1 mikrogram pr. liter,” forklarer han.

Walter Brüsch konstaterer, at man kan se på grænseværdien på samme måde som en hastighedsgrænse på motorvejen: Vi har fastsat grænsen til 0,1 mikrogram pr. liter, og det skal vi overholde.

I hans optik var politikerne meget fremsynet dengang, da de satte den lavt for på den måde at være på den sikre side. Han forklarer, at vi på daværende tidspunkt havde begrænset viden om stofferne og sidenhen har fundet ud af, at flere af dem var giftigere, end vi troede.

”Jeg er derfor glad for, at grænsen er sat ud fra et ønske om, at pesticider ikke skal findes i grundvandet,” slår Walter Brüsch fast.

I dag har vi bedre målemetoder end i 1980’erne og derfor finder vi rester af pesticider ved lavere koncentrationer end grænseværdien. Derfor kunne grænsen godt sættes endnu lavere:

”I Danmarks Naturfredningsforening ser vi selvfølgelig allerhelst, at der ikke burde findes sprøjtegifte i vores drikke og grundvand, og at landbruget burde være økologisk. Derfor er vores holdning, at vi bruger forsigtighedsprincippet, og at der slet ikke anvendes sprøjtegifte,” fortæller Walter Brüsch.

Walter Brüsch pointerer derudover, at vi i dag desværre begynder at finde flere stadig flere stoffer i grundvandet og alene derfor burde man sætte grænseværdien ned, fordi mange stoffer vil kunne indgå i en såkaldt cocktaileffekt, også mange gamle stoffer, hvor effekten ikke kendes for alle nedbrydningsprodukterne.

Er en overskridelse af grænseværdien farligt?

I Frankrig har sundhedsmyndigheden ANSES i 2019 valgt at sætte grænseværdien for det omstridte pesticid glyfosat, der er aktivstoffet i verdens mest brugte pesticid Roundup, til en koncentration på 900 mikrogram pr. liter i drikkevand– altså 9000 gange højere end den europæiske grænseværdi for grundvand.

Ifølge myndighedens hjemmeside fremgår det, at de har fastsat den ud fra sundhedsmæssige kriterier.

En del af de hyppigt fundne stoffer er ikke specielt sundhedsmæssigt problematiske.

Susanne Hougaard Bennekou,
humantoksikolog ved Fødevareinstituttet på DTU

Susanne Hougaard Bennekou var ikke bekendt med beslutningen fra de franske myndigheder, men konstaterer, at det jo meget godt illustrerer, hvor stor forskellen er mellem den politiske nultolerance og sundhedsmæssige grænseværdier, som vi fx kender det fra tilgangen med rester på fødevarer.

”Når den i tilfældet med glyfosat er 9000 gange højere end den politiske grænseværdi, er det, fordi glyfosat er et relativt lidt giftigt stof. En sundhedsmæssig grænseværdi ville ikke være 9000 gange højere med alle andre stoffer,” forklarer hun og konstaterer, at den grænse, de franske myndigheder har sat, er langt over de koncentrationer, vi typisk finder.

Forskellen mellem den franske og danske regulering handler om en retrospektiv og en prospektiv tilgang. I Danmark har vi en prospektiv tilgang.

”Når myndigheder skal vurdere, om anvendelsen af et pesticidprodukt kan godkendes modelleres det, hvad udvaskningen kan blive ved de specifikke anvendelser og doser, der er søgt om. I Danmark tillader man som sagt op til 0,1 mikrogram pr. Den vurdering er ikke baseret på en risikovurdering, men alene om det opfylder den fastsatte grænse,” forklarer Susanne Hougaard Bennekou.

Derimod er den franske tilgang retrospektiv. Det betyder, at man regulerer efter, at der er sket en anvendelse. Her forholder man sig til konkrete fund og laver en sundhedsmæssig risikovurdering.

”Det betyder, at man kan gå højere, hvis man kan vise ved en sundhedsmæssig risikovurdering, at der ikke er en uacceptabel risiko. Det betyder, at andre EU-lande kan godkende anvendelser, som ikke ville kunne godkendes i Danmark,” forklarer Susanne Hougaard Bennekou.

Hun fortæller, at de giftigste pesticider er insekticider, men de ses relativt sjældent i grundvand.

”De tilfælde, hvor vi ikke har kunnet udelukke sundhedsmæssige problemer med pesticidfund i grundvand og drikkevand, har dog været med stoffer, der har specielle egenskaber, der gør, at de bliver reguleret ekstra hårdt af myndighederne,” forklarer Susanne Hougaard Bennekou.

Fx har nogle stoffer den egenskab, at de kan lave skader på DNA. I de tilfælde tilstræber man ingen eksponering, da de i princippet kan gøre skader ved selv meget små koncentrationer.

”Det så vi fx i en sag med Ledøje i Egedal kommune i Nordsjælland i marts 2019, hvor fund af svampemidlet chlorothalonil-amidsulfonsyre betød, at det ikke kunne udelukkes, at der var en sundhedsmæssig risiko at drikke vandet,” forklarer hun.

Det betød, at Styrelsen for Patientsikkerhed anbefalede borgere ikke at drikke vand fra det vandværk. Senere i 2019 viste nye undersøgelser dog, at stoffet alligevel ikke besad de egenskaber, og myndighederne ændrede anbefalingerne.

”Vi er nødt til at kigge på det fra sag til sag og vurdere de enkelte stoffer. En del af de hyppigt fundne stoffer er ikke specielt sundhedsmæssigt problematiske,” forklarer hun.