Tema: Pesticider

Forskere og myndigheder: intet belæg for mikrobiologs advarsler mod Roundup

Pesticider Professor i mikrobiologi advarer om, at den udbredte brug af Roundup kan skubbe på den accelererende antibiotikaresistenskrise, så vi mister muligheden for at behandle med livsvigtige antibiotika. Myndigheder og forskere afviser, at der er fagligt belæg for påstanden.

Roundup © Shutterstock
Nyhed

 

Artiklen er opdateret 13. marts kl. 14.05 med kildehenvisninger fra Hans Jørn Kolmos, Lea Frimann Hansen og Martin Iain Bahl i bunden af siden.

Den verserende debat om Roundup har indtil videre drejet sig om adskillige aspekter: sundhed, natur, miljø og grundvand – og nu er turen kommet til antibiotikaresistens.

Professor i mikrobiologi fra Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos har i et debatindlæg i Berlingske 27. februar advaret om, at ”stoffet (glyfosat, red.) gør bakterier antibiotikaresistente”.

Ifølge ham sker det, fordi ”det bruges i en udstrækning, hvor der uundgåeligt vil ske en selektion af resistensgener”, sådan at ”glyfosat skubber til den accelererende resistenskrise”. ”Scenariet er, at vi mister muligheden for at behandle med livsvigtige antibiotika,” skriver Hans Jørn Kolmos.

Og i en tid med stort fokus på at forhindre udviklingen af resistente og multiresistente bakterier lyder påstanden alvorlig, men ifølge forskere og Miljø- og Fødevareministeriet er der ikke fagligt belæg for påstandene.

Lektor i mikrobiel økologi og mikrobiolog Kristian Koefoed Brandt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet forsker i bl.a. antibiotikaresistens. Han mener, at Hans Jørn Kolmos’ udmeldinger er bombastiske og savner videnskabeligt belæg.  

”Jeg har gennemgået forskningen på området og kan ikke finde fagligt belæg for Kolmos’ påstande om, at Roundup skulle udgøre en væsentlig risiko for udvikling af antibiotikaresistens,” slår Kristian Koefoed Brandt fast.

Det vinder heller ikke genklang hos myndighederne. Her er meldingen fra Lea Frimann Hansen, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, at ”Miljøstyrelsen har vurderet ud fra den nuværende viden, at der ikke er videnskabeligt bevis for, at Roundup (med aktivstoffet glyfosat) kan gøre sygdomsfremkaldende bakterier resistente over for antibiotika”.

Roundup har virkning som antibiotika

Ideen bag advarslen er dog ikke er grebet helt ud af den blå luft, forklarer både Kristian Koefoed Brandt og Lea Frimann Hansen. Roundup har en virkningsmekanisme, der kan sammenlignes med nogle former for antibiotika.

Det alene er dog ikke ensbetydende med, at det bidrager til resistenskrisen, fastslår de. Kristian Koefoed mener, at Hans Jørn Kolmos går for langt ud ad det spor, når han skriver, at der uundgåeligt vil ske en selektion af resistensgener, som skubber til resistenskrisen.

Kristian Koefoed Brandt anerkender, at der er en teoretisk mulighed for det gennem den mekanisme, der kaldes ’co-selektion’, men det er under forudsætning af en række af usandsynlige forhold, så når vi taler om resistens i jorder og marker, er det meget usandsynligt, at det har noget med Roundup at gøre, mener han.

”Det er relativt små mængder, der er biologisk tilgængeligt for jordens bakterier, og derudover nedbrydes det biologisk og ophobes ikke. Derfor er det meget usandsynligt, at det har en effekt på bakterier i markerne,” forklarer Kristian Koefoed Brandt og fortsætter:

”Derimod opstår antibiotikaresistens fx i jorder, hvor der ophobes for meget kobber og zink. Metallerne nedbrydes ikke, og det skaber miljøer, der selekterer for resistente bakterier”, siger han.

Resistens i dyr

Et andet aspekt af problematikken er risikoen for udvikling af antibiotikaresistens i mikrobiotaen i tarmen på fx landbrugets grise.

Martin Iain Bahl er seniorforsker ved Fødevareinstituttet på DTU og forsker i tarmmikrobiologi og dens betydning for værtsorganismer. Han har bl.a. forsket i betydningen af glyfosat på tarmfloraen.

Men heller ikke her kan findes belæg for, at glyfosat skulle selektere for antibiotikaresistens, forklarer han:

"Det er korrekt, at bakterier, der udsættes for glyfosat, ser ud til at udvise midlertidig højere resistens mod en række antibiotika ved samtidig eksponering, men mig bekendt er der ikke belæg for at konkludere, at glyfosat på den måde selekterer for antibiotikaresistensgener," siger Martin Iain Bahl og påpeger, at han synes, at Hans Jørn Kolmos’ argumenter skaber en unødvendig frygt.

”Vi har lavet studier i rotter, hvor vi har undersøgt effekten af glyfosatrester i foder. Undersøgelserne viser generelt, at glyfosatrester sandsynligvis har en meget begrænset effekt på sammensætningen og aktivitet af bakteriesamfundet i tarmen,” fortæller Martin Iain Bahl.

Han påpeger, at ændringer af bakteriesammensætningen i tarmen generelt ikke i sig selv nødvendigvis er problematiske.

”Vores viden om tarmmikrobiota er begrænset i den forstand, at vi faktisk ikke kan sige med sikkerhed, hvordan en sund mikrobiota skal se ud. Der er mange forhold, der har en betydning for de forskellige bakterier i tarmen – det man kalder ’det mikrobielle samfund’ i tarmen. Sammensætningen af bakterier ændrer sig blandt andet efter kosten og andre faktorer, og der er i øvrigt stor variation mellem raske individer,” forklarer Martin Iain Bahl.

”Det giver ikke så meget mening ’bare’ at måle på ændringer af mikrobiota forårsaget af miljøfremmede stoffer. Det giver mere mening at spørge, hvilken betydning eventuelle ændringer har for værtsorganismen. Derfor arbejder vi med et koncept, vi kalder ’mikrobiotaforstyrrendestoffer’, hvor vi netop ser på om, ændringer også giver negative effekter på værtsorganismen – altså selve dyret eller mennesket,” forklarer han.

Aarhus Universitet har undersøgelser på vej, der måler effekter på grise i stedet for de rotteforsøg, de har gennemført på DTU.

”Det venter vi spændt på, for det vil selvfølgelig give nogle mere virkelighedsnære konklusioner at kigge direkte på grise i stedet for laboratorierotter,” fortæller han.

I Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen afventer de også undersøgelserne fra Aarhus Universitet. Lea Frimann Hansen fortæller, at der ifølge Fødevarestyrelsen er mulighed for, at rester af glyfosat i foder ville kunne indvirke i balancen i mikrofloraen hos dyr, der indtager foderet. Men om det er tilfældet hos husdyr ved de ret lave indhold, som man normalt ser, er uvist.

Kan have effekt på bier

Kristian Koefoed Brandt og Martin Iain Bahl gør begge opmærksom på, at en ny undersøgelse har vist, at Roundup kan have en effekt på biernes tarmflora, og det bør undersøges nærmere.

Lea Frimann Hansen påpeger dog, at der foretaget flere undersøgelser af effekter på bier, og der kun er tale om det, man kalder ’sekundære effekter’.

En undersøgelse fra 2018 viser en forstyrrelse af biernes tarmmikrobiota, men forstyrrelsen udgør ikke i sig selv en trussel for biers overlevelse og samlede trivsel. Hvis bierne også bliver udsat for en bestemt sygdomsfremkaldende bakterie, kan den forstyrrende effekt dog spille en negativ rolle for biernes helbred, og bi -koloniers overordnede fitness, forklarer Lea Frimann Hansen.

Hun fortæller derudover, at Miljøstyrelsen har sendt artiklen til Det Europæiske Fødevareagentur med opfordring til, at undersøgelsen indgår i den igangværende revision af EU guidance-dokumentet for risikovurdering af bier, så EFSA kan tage stilling til, om også sekundære effekter fremover skal inkluderes i risikovurdering for bier.

Hans Jørn Kolmos kommentarer

Hans Jørn Kolmos er helt uenig med Kristian Koefoed Brandt, Martin Iain Bahl og Lea Frimann Hansen: der er fagligt belæg for, at brug af Roundup fører til antibiotikaresistens.

Han henviser han til, at det er hævet over enhver tvivl, at Roundup hæmmer et enzym, der findes i bakterier:

”Det er alfa omega for mig at understrege, at når det sker, og vi samtidig har et stort og udbredt brug, så fører det til en selektion af antibiotikaresistensgener i bakterier. Hvis det ikke også sker i dette tilfælde, så er det første gang i verdenshistorien, at antibiotika ikke skaber resistensgener,” mener Hans Jørn Kolmos.

Han pointerer, at vi ved, at en række andre problematiske bakterier er kommet fra miljøet, og han frygter, at Roundup kan skabe flere problematiske bakterier, som ender hos mennesker.

”Jeg er bekymret over, at mine fagfæller og myndighederne ikke tillægger det betydning,” siger Hans Jørn Kolmos.

Han er også uforstående over for, at Roundup ikke tillægges en væsentlig betydning for mikrobiota i tarmen.

”Der er forskning i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, der har vist, at Roundup selekterer for ondartede bakterier som fx salmonella og klostridier. Roundup er altså med til at forskubbe tarmmikrobiotaen i en forkert retning. Det bør vi tage med i betragtningen,” mener Hans Jørn Kolmos. 

Han Jørn Kolmos uddyber, at der er forskning, der viser, at Roundup påvirker kognitive evner hos bier og tarmfloraen, så at myndighederne betegner det som ’sekundære effekter’ er besynderligt, mener han:

 ”Virkningen er der jo, og at tale om, at den er sekundær, er at tale udenom,” siger han.

Han anerkender, at det ikke er vist, at resistensgener forårsaget af Roundup skulle sprede sig i landbrugsjorder.

”Jeg påstår ikke, at det hænger fuldstændigt sammen, som jeg beskriver. Min anke er, at det samlede billede af bivirkninger, som vi ser med Roundup, er foruroligende,” tilføjer han.

For det kunne ske, siger han:

”Vi har smertelige erfaringer fra tidligere, hvor resistensgener har spredt sig fra miljøbakterier til mennesker. Derfor er det i min optik noget, vi bør forsøge at minimere så vidt muligt for at være på den sikre side, før vi ’bare’ bruger videre af midlet,” siger Hans Jørn Kolmos.

”Jeg vil ikke nødvendigvis forbyde Roundup fra den ene dag til den anden, men jeg taler for en langt mere tænksom omgang med stoffet, og forbruget skal under alle omstændigheder ned. Andet ville være uklogt. Forbruget af Roundup er steget fuldstændig ukritisk over de seneste 20 år. Mit hovedbudskab er, at vi stopper op og tænker os nøje om, inden vi fortsætter,” mener han.

Kristian Koefoed Brandt afviser Hans Jørn Kolmos’ frygt for konsekvenserne ved brug af Roundup:

”Jeg har set de studier, som Hans Jørn Kolmos refererer til, og konstaterer, at vi ikke er enige i, hvor bekymrende resultaterne er,” fastslår han.